Bilag 2.1 20140324. Årsrapport 2013

Relaterede dokumenter
Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar

Strategi mål for

Strategi mål for

Udviklingskontrakt Afrapportering for 2016

Orientering om Studentertilfredshedsundersøgelsen 2012

Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Kompetencestrategi

Året Indledning

Opfølgning på bestyrelsesseminar

HANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse

Strategisk rammekontrakt

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Uddannelsesudvalg Sygeplejerskeuddannelsen. Dagsorden

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Nedenfor er en kort beskrivelse af målene samt forslag til indikatorer, milepæle for 2013 samt ambitionsniveau for 2020.

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Bilag trimester opfølgning på Budget 2017

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg

Professionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016

Bilag Dato 5. marts 2015 J. nr.:. Initialer. Kapacitetsopbygning for grunduddannelser aktuelle initiativer

Strategisk rammekontrakt

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

Bilag Bilag: Uddybning af budget 2017

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

Møde i Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen

Stærke uddannelses- og praktikforløb

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Bilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Strategisk partnerskabsaftale

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

Uddannelsesudvalg Sygeplejerskeuddannelsen

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Studieliv, undervisning og rammer for læring

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Uddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

FÆLLES OM FREMRAGENDE UNDERVISNING STRATEGI

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende grunduddannelse

Uddannelsesberetning Socialfaglig Diplomuddannelse

Figur 1. KPs indtægtsgrundlag fordelt på indtægtsområder ved F2 2018, pct. GU 55%

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

Byggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

KP og vores omverden - kort fortalt

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt

MSK Strategi

Orientering og drøftelse Øget dimensionering på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen samt på Sygeplejerskeuddannelsen

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen, University College Lillebælt.

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Antal studerende på e-læring

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Direktionens årsplan

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Forskning og udvikling

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

UCSJ revideret 4/

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

1.0 Underskrift på protokol af bestyrelsesmøde 15. december 2010 Bestyrelsen underskrev protokol af bestyrelsesmøde 15. december 2010.

Transkript:

Årsrapport 2013

Indhold Forord...3 Institutionsoplysninger... 4 Ledelsesberetning Metropols hoved- og nøgletal... 5 Indledning...7 Grunduddannelser... 13 Efter- og videreuddannelser... 19 Forskning og udvikling... 22 Udviklingskontrakt... 26 Finansiel redegørelse... 29 Anvendt regnskabspraksis... 32 Resultatopgørelse... 38 Balance... 39 Pengestrømsopgørelse... 41 Noter... 42 Særlige specifikationer... 47 Ledelsespåtegning... 49 Den uafhængige revisors erklæringer... 50 2 Professionshøjskolen Metropol

Forord Årsrapport 2013 giver et billede af en række af de centrale aktiviteter, som har præget Metropol i årets løb. Tydeligt er det, at Metropol udvikler sig mærkbart i disse år, og at det går rigtig godt på mange fronter. Vi kan bl.a. glæde os over fuldt optag og et mindsket frafald, en fortsat sund økonomi samt styrkelsen af uddannelsernes kvalitet gennem forsknings- og udviklingsopgaver, der dels er indskrevet i loven, dels er sikret i bevillingen frem til og med 2016. Uddannelse er i stigende grad et fyldigt centrum i det politiske og samfundsmæssige liv. Hele uddannelsessektoren er i disse år følgeligt præget af betydelige forandringer. 2013 er ingen undtagelse. Her har der, ikke mindst på politisk opfordring, været arbejdet på at sikre bedre sammenhæng i de videregående uddannelser. Det har bl.a. intensiveret dialoger og samarbejder mellem professionshøjskoler og universiteter. Et vægtigt mål er at give de studerende mulighed for at bevæge sig mere smidigt mellem professionsbacheloruddannelser og kandidatuddannelser. Metropol har derfor sammen med vore kolleger i universitetsverdenen sikret bedre adgange til en række kandidatuddannelser på flere danske universiteter ligesom samarbejdet på andre fronter er styrket med universiteterne, om ph.d.-forløb. Sideløbende hermed bliver partnerskaber og samarbejder med aftagere, fagforeninger og omverdenen stadigt mere integreret, hvilket er helt afgørende for at sikre, at Metropol er en uddannelsesinstitution, der ikke alene honorerer samfundets behov, men også udfordrer og samtidig er en arbejdsplads med attraktive muligheder og god trivsel. Ny overenskomst med en ny stillingsstruktur, konsolidering af forskning og udvikling, betydelig konkurrenceudsættelse og stigende krav til efterog videreuddannelse samt ikke mindst fraværet af arbejdstidsaftale har også åbnet nye brudflader. 2013 indeholdt derfor også en omfattende debat om udviklingens konsekvenser i forhold til arbejdsmiljø og trivsel. Disse drøftelser har fortættet sig i samarbejdsorganisationen, hvor vi i løbet af efteråret er kommet langt i etableringen af en stærkere fælles platform. Vi er rykket tættere sammen for dels at give svar på de problemstillinger udviklingen stiller os overfor, dels for i et stærkt arbejdsfællesskab at realisere de ambitioner og idealer, Metropol hylder. Metropol tilbyder uddannelser af høj kvalitet, og vi udfordrer løbende os selv for at løfte niveauet endnu mere. Ikke alene fordi vi skal, men fordi vi vil. De studerende har fået en stærkere organisering, så de kan involveres og inddrages yderligere, og undervisningen vil i de kommende år ikke alene blive præget af forskning og udvikling, men i høj grad af en tættere kobling til praksis og et større fokus på de studerendes muligheder for at træne og øve sig understøttet af målrettede administrative og praktiske faciliteter. Vi er godt på vej med den bredt anlagte kapacitetsopbygning, som Metropols strategi målsætter, og vi kan glæde os over, at omverden engagerer sig heri, bl.a. gennem et løft i den eksterne finansiering. Et skulderklap, der vidner om bl.a. relevante forskningsog udviklingsmiljøer. Samtidig er det værd at glæde sig over, at Metropol fortsat manifesterer sig som en af Københavns mest attraktive uddannelsesinstitutioner. Der er sat endnu en rekord for ansøgertallet til grunduddannelserne, og Metropols fokus på skræddersyede efter- og videreuddannelser har vist sig at være træfsikker. Derfor er det overordnede økonomiske billede på alle måder tilfredsstillende, da en stigning i aktiviteterne og et fornuftigt omkostningsniveau sikrer Metropol et tilfredsstillende driftsresultat, hvortil kommer ekstraordinære indtægter som følge af salg af ejendomme. God læselyst. René van Laer Formand Stefan Hermann Rektor 3

Institutionsoplysninger Institution Professionshøjskolen Metropol Tagensvej 18 2200 København N Professionshøjskolen Metropol er en selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i København. Skolekodenummer 219.417 CVR-nr. 30 89 17 32 Regnskabsår 01.01. 31.12.2013 Rektor Stefan Hermann Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Weidekampsgade 6 2300 København Telefon 72 48 75 00 Internet www.phmetropol.dk E-mail info@phmetropol.dk Formål I henhold til vedtægterne har Professionshøjskolen Metropol til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser samt videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i Region Hovedstaden. Bankforbindelse Danske Bank Bestyrelse René van Laer, formand Vibeke Schaltz, næstformand Hanne Berg Henrik Busch Peter Kay Mortensen Torben Möger Pedersen Charlotte Rønhof Peter Torstensen Bjarne Bruun Jensen Henning Bach Christensen Irene Nørlund Charlotte Kristensen Lars Utzon Michel Krøger 4 Professionshøjskolen Metropol

Metropols hoved- og nøgletal Hovedtal (mio.kr.) 2013 2012 2011 2010 * 2009 Resultatopgørelse Omsætning i alt 801,3 736,9 734,6 711,6 651,4 Driftsomkostninger -765,1-709,6-718,1-733,0-644,7 Driftsresultat 36,2 27,4 16,5-21,4 6,7 Finansielle poster -11,0-14,4-13,7-13,0-3,4 Resultat før ekstraordinære omkostninger mv. 25,3 13,0 2,8-34,4 3,3 Ekstraordinære poster mv. 20,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 45,5 13,0 2,8-34,4 3,3 Balance Anlægsaktiver 621,4 669,1 688,4 636,9 545,8 Omsætningsaktiver 220,6 148,6 101,7 131,4 222,5 Balancesum 842,0 817,7 790,2 768,3 768,3 Egenkapital 261,1 204,3 195,5 208,5 247,1 Langfristede gældsforpligtelser 218,2 245,8 247,4 250,5 253,6 Kortfristede gældsforpligtelser 357,4 365,1 345,4 307,2 264,1 Pengestrømsforhold Driftsaktivitet 70,9 48,7 35,9 49,6-96,7 Investeringsaktivitet 38,6-7,6-24,5-155,1-6,9 Finansieringsaktivitet -28,9-1,0-2,8-2,8 144,4 Årets ændring i likviditet 80,3 40,1 8,6-108,3 40,8 Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad Årets resultat før ekstraordinære poster mv. x 100 Omsætning Likviditetsgrad Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser Soliditetsgrad Egenkapital x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver 3,15 1,76 0,38-4,83 0,51 61,73 40,70 29,45 42,76 84,26 31,01 24,99 24,74 27,14 32,16 35,73 37,33 36,50 39,85 40,33 *2009 Nøgletal efter ændring af regnskabspraksis. Institutionen har i 2010 ændret regnskabspraksis jf. årsrapport 2010, under anvendt regnskabspraksis. 5

2013 2012 2011 2010 * 2009 Årsstuderende (STÅ) opgjort pr. uddannelse Antal teori - STÅ ordinær undervisning 5.864 5.278 4.964 4.805 4.606 Antal praktik - STÅ ordinær undervisning 2.077 1.851 1.805 1.764 1.808 Antal STÅ i alt ordinær undervisning 7.941 7.129 6.769 6.569 6.414 Antal STÅ - åben uddannelse 1.281 1.176 1.221 1.084 957 Antal ressourceudløsende STÅ i alt 9.222 8.305 7.990 7.653 7.371 Indeks antal årsstuderende STÅ i alt 131 118 113 108 104 Ikke-ressourceudløsende STÅ - teori 117 93 111 119 128 Ikke-ressourceudløsende STÅ - praktik 28 28 34 36 39 Ikke-ressourceudløsende STÅ - åben uddannelse 109 109 90 52 36 Ikke-ressourceudløsende STÅ for udenlandske selvbetalere 19 21 40 68 59 Ikke-ressourceudløsende STÅ i alt 273 251 275 275 262 Ikke-ressourceudløsende STÅ - merit 60 64 7 32 9 Danske studerende i udlandet 84 139 126 149 76 Udenlandske studerende i Danmark 134 140 156 110 73 International studenterudveksling i alt 218 279 282 259 149 STÅ i alt 9.713 8.835 8.547 8.187 7.782 Antal færdiggørelses STÅ ordinær uddannelse 1.965 1.765 1.748 1.708 1.663 Ikke-ressourceudløsende STÅ færdiggørelse 63 41 20 67 48 *2009 Nøgletal efter ændring af regnskabspraksis. Institutionen har i 2010 ændret regnskabspraksis jf. årsrapport 2010, under anvendt regnskabspraksis. 6 Professionshøjskolen Metropol

Indledning Metropol har en vision om at være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, vi uddanner til og med. Det gør vi først og fremmest med uddannelser af høj kvalitet, som er funderet i relevant og kvalificeret forskning og udvikling og god praksis i professionerne. Ambitionen er således at uddanne stærke professionelle, der kan skabe værdi i vores omverden. Og som er stærkere i dag end i går. Og dygtigere i morgen. For at understøtte denne vision har Metropol i 2013 haft fokus på en effektiv implementering af strategi 2020 i alle lag af organisationen. STRATEGI MED FREMDRIFT Der er med strategi 2020 formuleret en fælles retning og en række strategiske mål, som i løbet af 2013 er udmøntet i konkrete handleplaner. Strategien har en klar ambition: At skabe endnu bedre uddannelser. Konkret er strategien formuleret dels som et svar på væsentlige forandringer i de eksterne vilkår, dels med udgangspunkt i egne ambitioner, og der indgår fem mål: 1 2 3 4 5 Flere undervisere der forsker Bedre integration af praksis i undervisningen De studerende træner og øver sig mere og læser ikke kun til professionen Stærkere studerende og højere krav Adgang til viden 24/7 Metropol har i 2013 på flere punkter indfriet konkrete målsætninger, der har afsæt i strategien, og som ligeledes indfrier mål i den udviklingskontrakt, der er mellem Metropol og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bl.a. er der arbejdet intensivt med opbygningen af forsknings- og udviklingsmiljøerne, hvor der kan konstateres en markant stigning i antallet af projekter, der lever op til den såkaldte Frascati-definition 1, idet finansieringen ligger ca. 2,4 mio. kr. over målet i udviklingskontrakten for 2013. Samtidig var der ved årets udgang 67 undervisere med en ph.d.-grad, og 44 undervisere var i gang med et ph.d.-forløb. Det er udtryk for knapt en fordobling i antallet af undervisere med ph.d.-grad i forhold til 2012. Samtidig betyder en lang række samarbejdsaftaler med aktører i vores omverden, at der sker en bedre integration af praksis i undervisningen. Der er således indgået aftaler med kommuner, regioner og en række hospitaler. Konkret output af dette er fx en anden toning på modul 7 på sygeplejerskeuddannelsen, hvor der nu er mulighed for at fordybe sig i anvendelsen af teknologi i sygeplejen. Oveni har et samarbejde med Frederiksberg Kommune om afklaring og beskæftigelse bidraget til udviklingen af nye moduler på socialrådgiveruddannelsen. Dels er kommunens medarbejdere kommet med input til indhold på to moduler med afsæt i deres praktiske erfaring og viden på området, og dels bidrager medarbejderne til kvalitetssikring og praksisnærhed på organisationsmodulet, hvor de er sparringspartnere på de studerendes udviklingsprojekter. Øvelser og træning er også i endnu højere grad blevet en velintegreret del af undervisningen. I 2013 er der truffet beslutning om, at Metropols sundhedsklinik overgår til drift. Klinikken er et vigtigt internt tværprofessionelt kompetenceudviklingscenter, der gør det muligt for studerende fra fem sundheds- 1 Frascati Manualen definerer forskning og udvikling som skabende arbejde, der er foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt denne viden udnyttes til at udtænke nye anvendelsesområder. Metropol har både FoU projekter, der ligger inden for og uden for denne definition. 7

uddannelser at øve sig og træne professions- og praksisrelevante færdigheder på såvel medarbejdere som studerende ved Metropol. En lang række talentforløb for ambitiøse studerende afspejler Metropols mål om stærkere studerende og højere krav. Bl.a. i form af fire tværfaglige indsatser i 2013: En sommerskole med fokus på rehabilitering, litteratursøgning samt artikelskrivning med deltagere fra to uddannelser, to masterclass-dage for i alt 47 studerende fra landets professionshøjskoler med interesse for forskning inden for området udsatte børn og unge, et innovationsforløb i OPALL-regi 2 med krigsveteraner med deltagere fra seks uddannelser og projektet Min e-graviditet, hvor studerende fra tre uddannelser udarbejder en læringsportal for gravide. ORGANISATION MED Fokus PÅ KERNEopgaven Pr. 1. januar 2013 trådte en ny organisationsændring i kraft, der understøtter løsningen af Metropols altdominerende kerneopgave: Uddannelse. Dels blev stabsfunktionen Forskning og Udvikling nedlagt, så FoU-arbejdet nu har sin hele og fulde forankring i fakulteternes og institutternes uddannelsesmiljøer, dels blev en række ledelsesopgaver integreret i eksisterende stabsfunktioner, og Studieservice for efter- og videreuddannelserne indgår nu i den eksisterende, fælles afdeling for Studieservice. Det skal sikre en mere ensartet praksis i forhold til registrering og opfølgning på studieaktiviteterne og på sigt forbedre den. En effekt af omorganiseringen er desuden, at det giver mulighed for et klart fokus på EVU-institutterne, der nu i højere grad kan koncentrere sig om at styrke uddannelserne. FLERE ANSØGERE OG KURSISTER Det er eftertragtet at studere på Metropol. Den generelle tendens i 2013 har været fuldt optag på grunduddannelserne og en positiv udvikling i gennemførelsesandelene i forhold til det forventede. Metropol modtog i 2013 over 12.000 ansøgninger til de 16 grunduddannelser, vi udbyder. Det er et tydeligt tegn på, at professionerne spiller en vigtig samfundsmæs- Figur 1: Organisationsdiagram for Metropol 2013 Bestyrelse rektor Studenterrådet Metropol Ledelsessekretariatet Kommunikation Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Koncernadministration Institut for Rehabilitering og Ernæring Institut for Socialt Arbejde Biblioteket Institut for Sygepleje Institut for Skole og Læring Bygninger Institut for Teknologi Institut for Ledelse og Forvaltning HR og Løn Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk EVU Institut for Socialfaglig og Pædagogisk EVU It Uddannelsesudvalg tilknyttet de enkelte uddannelser Studieservice Økonomi 2 OPALL er et projekt om hvordan offentlig-privat-innovation skabes i mødet mellem forskning, uddannelse, den private og den offentlige sektor. Der er i projektet et særligt fokus på børne-, ældre- og social- og sundhedsområdet. 8 Professionshøjskolen Metropol

sig rolle, hvilket også understreges af, at aftagerne tager godt imod Metropols dimittender. 12.000 ansøgninger 16 grunduddannelser Figur 2: Ansøgning i forhold til vores grunduddannelser Oveni er der en stigende aktivitet på Metropols efter- og videreuddannelse (EVU). Dette resultat skal ses i lyset af, at EVU-området frem til 2013 har været præget af betydelig stigning i konkurrencen og bortfald af trepartsmidler. Igennem året har der været stort fokus på målrettet, opsøgende arbejde, og der er udviklet en lang række skræddersyede forløb, som svar på konkrete behov hos kunderne. Denne efterspørgselsorientering har været succesfuld og har medført en synlig vækst i omsætningen og et øget antal af kursister, der har fået glæde af Metropols faglige miljøer. STÆRKT FUNDAMENT Metropol har gennem årene arbejdet med at styrke økonomien ved at foretage løbende tilpasninger. I 2013 er der arbejdet videre med konsolidering og effektivisering i driften. Der er således realiseret administrative effektiviseringer ved at samle alle de studieadministrative opgaver i Studieservice. Ligeledes kan der ses en effekt af en øget digitalisering af arbejdsgangene på tværs af organisationen. På indtægtssiden er der fortsat en stigende aktivitet på de ordinære uddannelser. Væksten kan især tilskrives det øgede optag og gennemførsel, og på trods af hård konkurrence på EVU-området ses et stadigt større dækningsbidrag som følge af et lavere udgiftsniveau, fokus på at reducere omkostningerne og en svagt stigende indtægtsudvikling. UDDANNELSE FOR OG MED DE STUDERENDE I strategien adresseres ambitionen om stærkere studerende, som bl.a. skal realiseres gennem en samlet og aktiv studenterorganisation, der udgør en aktiv forbindelse mellem uddannelsesmiljøerne og ledelsen på Metropol. Det sker bl.a. på fire årlige møder, hvor Studenterrådet og rektor drøfter relevante emner, og Studenterrådet har ligeledes løbende møder med dekanerne, hvor de mere uddannelsesspecifikke områder vendes. Dialogen giver mulighed Bestyrelsesmedlemmer Formandskab FU-medlemmer Forretningsudvalget (FU) Studenterrådet Udvalg og råd DSR DSR DSR Figur 3: Studenterrådets egen organisationsbeskrivelse 9

Metropol Milen for en forventningsafstemning med de studerende i forhold til studieintensitet. Modellen viser hvilke studieaktiviteter samt lærings- og arbejdsformer, der er knyttet til en videregående uddannelse på en professionshøjskole, samt hvilken indsats og tidsforbrug uddannelsesinstitutionen forventer anvendt på de forskellige studieaktiviteter. for at afstemme forventninger og udveksle ideer; bl.a. om hvordan vi lykkes med at indfri målet om at møde de studerende med højere krav. Der afses også midler til Studenterrådet, og i 2013 har Metropol styrket organiseringen af de studenterpolitiske kræfter. Samtidig har der været et tættere samarbejde mellem Studenterrådet og de mere lokale råd, en opkvalificering af medlemmernes kompetencer samt en række fælles studiefaglige og sociale arrangementer for alle studerende på Metropol. Fx vælgermøde og politiske debatter, årsfest på tværs af uddannelserne, uddannelsesseminarer og det fælles motionsløb Metropol Milen for både studerende og medarbejdere. Målet er samtidig, at de studerende oplever deres uddannelse som et fuldtidsstudium. Udviklingskontrakten adresserer dette, og i Dimittendundersøgelsen 2013 angiver 48 % af dimittenderne på tværs af uddannelserne, at de oplever deres uddannelse som et fuldtidsstudium. Yderligere 6 % angiver, at uddannelsen er mere end et fuldtidsstudium. En række tiltag skal sikre, at dette tal stiger de kommende år. Et af redskaberne er fx den studieaktivitetsmodel, som Metropol har udviklet i samarbejde med de øvrige professionshøjskoler. Modellen synliggør, hvad der kræves af de studerende og giver alle uddannelser et enkelt redskab, som kan danne afsæt 2013 var også året, hvor Metropol sagde velkommen til Studievalg København, der rådgiver unge om studievalg. Studievalg er en uafhængig enhed, der har til huse i Metropols lokaler i Sigurdsgade, og som administrativt understøttes med opgaver inden for HR, økonomi, it osv. Samarbejdet kan give os vigtig viden i det fremtidige rekrutteringsarbejde og et styrket kendskab til profiler og uddannelsesmatch, så det er muligt at tiltrække endnu flere kvalificerede studerende. GODE, INDBYDENDE RAMMER Campusstrategien har hvert år siden 2009 skabt synlige aftryk, der med tiden har udviklet de rammer, som Metropol kan tilbyde medarbejdere, studerende og kursister. I det forgangne år er der på Tagensvej 18 skabt et centralt samlingssted i form af madhuset Bistropol. Bistropol er udviklet med udgangspunkt i bl.a. brugernes ønsker. Konceptet rummer Mad, faglighed og hygge, og resultatet er et varieret hus med zoner, der giver plads til forskellige funktioner, stemninger og aktiviteter. I 2013 er det også blevet muligt for de studerende at træne og øve sig mere for at styrke deres handlekompetencer i et nyt aktivitetslaboratorium på Sigurdsgade. Her kan de ergoterapeutstuderende Bistropol 10 Professionshøjskolen Metropol

eksperimentere med hjælpemidler og indretning. Både størrelsen og indretningen af rummene kan indstilles, så de passer til forskellige cases ved brug af skillevægge, og derved kan man afprøve forskellige boligindretninger i undervisningen. Sundhedsklinikken Aktivitetslaboratoriet er foreløbig første etape i etableringen af et Professionernes Hus. Der vil blive indrettet tilsvarende simulationslokaler for jordemoder- og fysioterapeutuddannelsen, ligesom der bliver indrettet lokaler til kommunikationsøvelser for alle sundhedsuddannelserne på Metropol. I årets løb har der fundet en intensiv proces sted, hvor alle de involverede uddannelser, som vil være husets primære brugere, har deltaget i workshops og interview for at få afdækket behovene. Husets endelige design og tilbudsgivningen finder sted i 2014, og bygningerne bliver færdige i to etaper, ultimo 2015 og ultimo 2016. MARKANTE DIGITALE AFTRYK Målet i strategien om at skabe adgang til viden 24/7 fordrer en klar satsning på digitalisering. Flere synlige tiltag har igennem året skabt helt nye muligheder for at tilgå viden og indgå i dialog. Hvor som helst og når som helst. Først og fremmest er den trådløse netværkskapacitet udvidet, så de studerende samtidig og nemt kan bruge trådløse devices i undervisning og studietid. Samtidig er de fysiske biblioteker gjort tilgængelige 24/7. Biblioteket i Pustervig var det første, der i juli fik åbent døgnet rundt. Opgørelser herfra viser, at 13,9 % af de studerendes besøg i perioden juli-december 2013 foregik i den udvidede åbningstid. Besøgstallene er udtryk for et markant behov for fleksibel studietid, som Metropol nu imødekommer. I december fulgte de store biblioteker på Kronprinsesse Sofies Vej og Sigurdsgade efter, og de oplever samme tendens. VIDEN 24/7 Et vigtigt digitalt tiltag i 2013 var lanceringen af Intra- Pol. IntraPol er en fælles platform for alle medarbejdere og studerende, der kombinerer fælles information og kommunikation med individuelle muligheder målrettet de studerende eller medarbejdere i deres specifikke læringsforløb. Ved studiestart i september gik de studerende og underviserne på fire grunduddannelser i gang med at anvende IntraPol. 1. november blev systemet udbredt til alle medarbejdere og dele af EVU. I 2014 bliver IntraPol rullet ud på resten af Metropol, og der bliver arbejdet på at skabe fortrolighed med systemet samtidig med, at man fortsat udvikler og optimerer funktionalitet og informationsarkitektur. Oveni sætter netportalen ucviden.dk i stigende grad et markant digitalt aftryk. Portalen er et vigtigt redskab til at synliggøre professionshøjskolernes forskning for både fagfæller og praksis. Daværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R) deltog i den officielle åbning i februar 2013, hvor Metropol var vært. Han understregede, at den øgede tilgængelighed er central og er til stor nytte for undervisere, videnmedarbejdere og samarbejdet med aftagerne. UC Viden er blevet til i et samarbejde mellem landets syv professionshøjskoler, to ingeniørhøjskoler samt Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der ønsker at synliggøre professions- og erhvervsrettet viden over for omverdenen og mellem sektorerne. 11

ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSFÆLLESSKAB De seneste år er rammevilkårene i sektoren ændret med forsknings- og udviklingsbevillingen, tillidsreformen, det fortsatte rationaliseringspres på driften og de nye måder at håndtere arbejdstid på. Det er sammen med en lang række andre forhold bevidnet i den trivselsundersøgelse/arbejdspladsvurdering (APV), som blev gennemført i foråret. Spørgerammen blev udviklet sammen med professionshøjskolerne VIA, UCC og UCN, og overordnet er mønstrene i resultaterne fra de fire skoler parallelle. Metropol har på baggrund af undersøgelsen og en række afgørelser og påbud fra Arbejdstilsynet identificeret flere tiltag for hele institutionen og specifikt lokalt, der skal styrke trivsel og arbejdsmiljø. Det har intensiveret dialogen mellem medarbejdere og ledelse, og Metropols hovedsamarbejdsudvalg har i løbet af navnlig efteråret dannet rammen for en række perspektivrige drøftelser om, hvordan vi kan styrke og tydeliggøre det arbejdsfællesskab, vi alle er en del af på Metropol. Et arbejde der for alvor tager fart i 2014. Med strategi 2020 er der tegnet et tydeligt billede, der viser, hvad Metropol arbejder hen imod, og igennem året er der gennemført tiltag på alle niveauer, der understøtter strategiens målsætninger. Således også blandt Metropols ledere. Der er fx arbejdet intensivt med at implementere den fælles retning gennem en række lederfora med deltagelse af alle ledelsesniveauer, og ligesom i 2012 er der i 2013 gennemført et forløb om kommunikation og ledelse Den Kommunikerende Leder. Ledelsesudviklingen skal ikke mindst ses i lyset af et ønske om at styrke båndene til omverden og at kvalificere Metropol som en sammenhængende og fælles institution. Fokus I 2014 Metropol som arbejdsfællesskab vil få en fremtrædende plads i det overordnede billede for det kommende år. Ambitionen er at skabe en intensiv proces med involvering af medarbejdere og samarbejdsudvalg samt ledere, som skal styrke relationerne og samarbejdet på tværs. Vilkår, forventninger og retningslinjer vil blive vendt, så der formuleres et tydeligt arbejdsfællesskab, der både dækker undervisergruppen, det administrative personale og lederne. 2014 vil også være kendetegnet af en satsning på EVU og indtægtsdækket virksomhed. Behov og efterspørgsel er til stede i vores omverden, der over en bred kam forøger sine krav til de tusindvis af lærere, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere, forvaltningsuddannede, ledere og andre som Metropol har specialiseret sine tilbud til. Dette arbejde intensiveres i 2014 gennem yderligere målretning af tilbuddene til de behov, som findes i offentlige og private organisationer og virksomheder. Samtidig vil der fortsat være fokus på implementering af strategien. De ambitiøse mål fordrer, at strategien er nærværende i det daglige, og at både daglige opgaver og nye initiativer flytter Metropol i den retning strategien udstikker. Det gøres ikke ved at marchere i takt, men ved at løfte i flok. Således er alle dele af Metropol aktive i strategien. 12 Professionshøjskolen Metropol

Grunduddannelser Med udgangen af 2013 var 9.865 studerende i gang med en professionsuddannelse på Metropol. Det er det højeste antal nogensinde og en stigning på 4 % i forhold til året før. Stadig flere kvalificerede unge vælger Metropols professionsuddannelser, som kombinerer stærk videnbasering i undervisningen med en tæt kobling til praksis, hvor de studerende træner og øver sig til professionen. Med det dobbelte sigte uddanner Metropol professionelle medarbejdere inden for en række samfundsbærende professioner. 3.088 nye studerende i 2013 9.865 studerer på Metropol 12.107 søgte ind på Metropol POPULÆRE UDDANNELSER I 2013 søgte 12.107 unge ind på en af Metropols uddannelser. Årets stigning i det samlede ansøgertal på 5,8 % i forhold til 2012 er udtryk for en fortsat positiv udvikling i en tid, hvor den eksplosive udvikling i uddannelsessøgningen er aftaget. Uddannelserne er så populære, at vi har kunnet fylde pladserne op med kvalificerede studerende. Den massive søgning til uddannelserne har desværre også betydet, at Metropol har måttet afvise mere end 9.000 studerende, der har søgt om en studieplads. I 2013 startede 3.088 unge på en uddannelse på Metropol, og vi har dermed fuldt optag på alle uddannelser. 2.755 Sygeplejerske 717 Fysioterapeut 459 Ergoterapeut 251 Jordemoder 748 Ernæring og sundhed 213 GNH 385 Off. administration 189 256 Adm. økonom Katastrofe- og Risikomanager 426 380 258 Bioanalytiker Laborant Radiograf Figur 5: Ansøgningsstatistik 2013 NYE UDDANNELSER HITTER Særligt er der markant fremgang i søgningen til de nye, de mindre og de tekniske uddannelser, fx offentlig administration, administrationsøkonom, laborant og radiograf - samt til socialrådgiveruddannelsen. De forholdsvis nye administrationsuddannelser har fået et godt fodfæste blandt de uddannelsessøgende, og det er positivt i en tid, hvor netop de kompetencer efterspørges på arbejdsmarkedet. Det samme gælder socialrådgiveruddannelsen 60 36 Procesteknolog Lab., fødevarer og procesteknolog 1.448 1.284 Lærer Socialrådgiver i Hillerød, som blev udbudt dér for første gang for to år siden. Den oplevede i 2013 næsten en fordobling i antallet af ansøgere. Laborantuddannelsen er den af Metropols uddannelser, som uddanner flest til ansættelse i private virksomheder, og den stigende søgning tegner godt for at levere kompetent arbejdskraft til det private erhvervsliv i de kommende år. Figur 4: Fordeling af studerende på Metropols uddannelser pr. 1/10 2013 13

VÆLGES SOM 1. PRIORITET Metropol har på næsten alle uddannelser et markant overtal af 1. prioritetsansøgninger i forhold til uddannelsernes kapacitet. I 2013 har vi måttet afvise mere end 2.000 unge, der har valgt Metropol som 1. prioritet, og med det store og kvalificerede grundlag kan vi fortsat besætte uddannelsespladserne med kvalificerede og engagerede unge, der har valgt Metropol som første ønske. Metropol følger nøje udviklingen og monitorerer bevægelser i ansøgermønstrene, så vi løbende kan reagere aktivt på det. På nogle enkelte uddannelser kan der registreres en mindre nedgang i andelen af ansøgere, der har valgt Metropol som 1. prioritet efter mange år med markante stigninger. På tre mindre uddannelser er kapaciteten øget i 2013, og 1. prioritetsansøgerne er ikke fulgt helt med. Til gengæld tæller disse uddannelsers samlede ansøgertal nogle af de største stigninger i dette år. 10.000 5.000 0 2009 2010 Samlet ansøgertal 1. prioritet 2011 2012 2013 Figur 6: Udviklingen i det samlede ansøgertal samt 1. prioritet i perioden 2009-13. 12.107 STUDIER TÆT PÅ PRAKSIS Metropol uddanner bl.a. professionelle til en række centrale velfærdsprofessioner. Det er afgørende, at de studerende kan deres håndværk og har en stærk professionsfaglighed, når de dimitterer som fx sygeplejersker, radiografer eller socialrådgivere. Et stærkt fokus i 2013 har derfor været, at de studerende i endnu højere grad træner og øver sig til professionen. I de sundhedsfaglige fag øver de studerende sig fx på medarbejdere og medstuderende i en tværfaglig sundhedsklinik, hvor de kan overføre og ikke mindst træne den teoretiske viden i en simuleret praksis. Som en del af undervisningen har Institut for Sygepleje i sommeren 2013 udbudt et nyt valgfag i 5.115 akut sygepleje, hvor hele forløbet er tilrettelagt som simulationsbaseret undervisning. 2013 blev også året, hvor Metropol påbegyndte etableringen af Professionernes Hus. I første omgang et aktivitetslaboratorium for ergoterapeuter, som giver nye muligheder for at afprøve og eksperimentere med hjælpemidler og indretning. På sigt udvides Professionernes Hus til endnu flere sundhedsfaglige og teknologiske uddannelser. Alt sammen tiltag som klæder de studerende på til at blive professionelle frontløbere og i stigende omfang få et entreprenant forhold til deres fag. De socialfaglige og pædagogiske uddannelser har traditionelt haft færre simulationsrum og -muligheder, og derfor er der i 2013 indledt en målrettet indsats på området. På socialrådgiveruddannelsen har de studerende fx trænet med skuespillere, der har simuleret situationer med udsatte borgere. Det har skabt reflekterende læringsforløb, der styrker den studerende i den professionelle samtale og til mødet med borgerne i en socialforvaltning. På læreruddannelsen har et nytænkende samarbejde mellem skole, lærerstuderende og undervisere skabt et forum for at træne musiklærerrollen i autentiske forløb. PRAKSISSAMARBEJDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN I 2013 blev de sidste sten lagt til den nye læreruddannelse, der blev lavet politisk forlig om i sommeren 2012. En tæt dialog med aftagerne er afgørende for at styrke matchet mellem vores udbud og aftagernes kompetencebehov og de problemstillinger skolerne i regionen har. Metropol og UCC har i 2013 derfor indgået partnerskabsaftaler med kommunerne i Region Hovedstaden om det fremtidige praksissamarbejde på læreruddannelsen, der går videre end blot samarbejde om praktikforløbene. Aftalen formulerer overordnede visioner og rammer for samarbejdet om praktikforløb for at styrke læreruddannelsens forankring i praksis og sikre en mere målrettet brug af de ressourcer, der er afsat til praktikken. Metropol og UCC har konkret indgået aftaler med 18 kommuner i regionen, som handler om praktik og praksissamarbejde. 14 Professionshøjskolen Metropol

INTERNATIONALE AKTIVITETER Også international praksis integreres i stigende omfang som læringsplatform i Metropols uddannelsesforløb. Metropol markerer sig i stigende grad som en internationalt orienteret uddannelsesaktør, i særlig grad hvad angår studentermobilitet. Ved at integrere udenlandsophold som en del af uddannelsesforløbet får stadig flere studerende internationale erfaringer inden for deres profession. Uddannelserne udvikler løbende nye mobilitetstilbud til studerende, og andelen af studerende der tager på studieophold i udlandet er i 2013 steget med 22 %. Antallet af studerende, der tog på udlandsophold steg i 2013 til 641 sammenlignet med 527 studerende året før 3. Denne udvikling ligger i forlængelse af målsætningen fra regeringen om, at flere studerende tager på udenlandske studieophold som led i deres uddannelse. En målsætning, som det for Metropol er afgørende at implementere som et kvalitetsløft og ikke alene et løft i den internationale uddannelsestrafik. 377 studerende 2011 527 studerende 2012 Figur 7: Antallet af studerende på udlandsophold 641 studerende 2013 I 2013 har Metropol implementeret et nyt monitoreringssystem Move On, som skal styrke det internationale samarbejde på tre hovedpunkter: 1. Administrativ synergi og effektivisering centralt og decentralt i organisation 2. Bedre information og gennemsigtighed for studerende og undervisere der ønsker udlandsophold 3. Forretningsmæssige fordele gennem videndeling, samarbejde og mersalg i forbindelse med partnerskaber og projekter. I 2013 har Europa-Kommissionen imødekommet Metropols ansøgning om Erasmus Charter for Higher Education (ECHE), som giver os adgang til at ansøge om midler til alle aktioner i det ny Erasmus+program. Disse midler finansierer bl.a. stipendier til studerende og undervisere og kan medfinansiere strategiske partnerskaber og projekter, og disse midler er derfor vitale for vores internationale aktiviteter i de kommende år. FLERE STUDERENDE GENNEMFØRER Det er en udfordring at få studerende til at gennemføre videregående uddannelser på normeret tid. På Metropol gennemførte 50,4 % af studiestarterne i 1. oktober 2009 deres uddannelse på normeret tid. Yderligere 7 % af Metropols studerende gennemførte på normeret tid plus et halvt år. Den ekstra studietid skyldes studerendes orlov, herunder barselsorlov, som 1. oktober 2013 udgør 10 % på uddannelserne generelt, og er højest på de store sundhedsuddannelser og ernæringsuddannelser, hvor andelen af kvindelige studerende udgør mellem 87-100 %. Til sammenligning gennemfører kun 36,1 % en bacheloruddannelse på Københavns Universitet på normeret tid. Tallene fra årgang 2009 og frem er den første fulde måling på en hel årgang, og de kommende års statistik vil vise et mere nuanceret billede af, hvor hurtigt de studerende gennemfører, og hvorfor de bliver forsinkede. NEDBRAGT FRAFALD PÅ 1. STUDIEÅR Metropol har i de senere år arbejdet målrettet med initiativer, der kan nedbringe frafaldet på uddannelserne. Grunduddannelserne udgør hoveddelen af Metropols samlede aktiviteter, og det er en høj faglig og uddannelsesmæssig prioritet at arbejde for, at de studerende gennemfører uddannelserne. I 2013 er det lykkedes at nedbringe andelen af studerende, der falder fra på 1. studieår fra 19 % til 16 % målt på sommerperioden samt at fastfryse sidste års stigning målt på vinterperioden. Dette på trods af en stigning i antallet af optagne på uddannelserne. Forklaringerne findes i en række fastholdelsesinitiativer centralt og decentralt på Metropol, som har fokus på at fastholde de bedst egnede studerende 3 Metropol har ændret registreringspraksis på internationale aktiviteter. Tidligere er ophold med varighed under 13 uger ikke registreret konsekvent. Derfor kan der forekomme en diskrepans i sammenligningstallene fra foregående årsrapport. 15

og hjælpe den del, som oplever et forkert match, til et fornuftigt omvalg allerede på 1. studieår. 15 % Frafald 1.071 Marts 2011- feb. 2012 15 % Frafald Marts 2012- feb. 2013 Vinterperiode 19 % Frafald Okt. 2011- sep. 2012 16 % Frafald 1.065 1.857 1.906 Studerende Studerende Studerende Studerende Okt. 2012- sep. 2013 Sommerperiode Figur 8: Frafald på 1. studieår fordelt på sommer og vinterperioder. Figuren viser frafaldet blandt studerende, der er optaget ved måleperiodens start. Sidste kolonne viser eksempelvis andelen af frafaldne i perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013 blandt studerende, der er optaget 1. oktober 2012. SAMTALER OG LÆSEVEJLEDNING FastHOLDER STUDERENDE En evaluering af gennemførte frafaldsinitiativer har i 2013 vist, at studiefaglige samtaler på første studieår giver studerende bedre læsestrategier og konkrete redskaber til at strukturere deres studieaktivitet. Studiefaglige samtaler vil derfor fremover blive integreret systematisk i alle Metropols uddannelsesforløb. Et andet tiltag der evalueres positivt er uddannelse af læsevejledere på uddannelserne og udbud af kurser i faglig læsning. Det har vist gode resultater på udvalgte uddannelser og bliver derfor en del af den fremtidige indsats for at fastholde studerende på første studieår, hvor frafaldet generelt er højere end det samlede frafald i løbet af de studerendes studietid. MATCH MELLEM STUDERENDE OG uddannelse At uddanne dygtige professionelle medarbejdere starter allerede ved rekruttering og optag til uddannelserne. Derfor har Metropol i 2013 gjort en fokuseret indsats for at tiltrække de rigtige profiler til vores uddannelser ved at fremme et uddannelsesmatch i overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Konkret sker det gennem en række oplevelses- og relationsbaserede rekrutteringsindsatser, fx nytænkning af klassiske events som uddannelsesmesser og åbent hus. Metropol har udviklet nye koncepter, der fokuserer på, at den studerende får afprøvet og afklaret sit uddannelsesvalg bl.a. i mødet med andre studerende. Integrationen af sociale medier bringer de studerende tættere på Metropol og knytter bånd til uddannelsen både før, under og efter uddannelsesvalget. Implementering af disse initiativer blev iværksat i 2013 og eksekveres fuldt ud i 2014. Også nye brobygningsaktiviteter skal føre til et systematisk samarbejde med ungdomsuddannelserne. Det mest omfangsrige er studerende for en dag, hvor potentielle studerende besøger uddannelserne og følger undervisningen og studielivet for en dag. Omtrent 250 unge benyttede sig af denne mulighed i 2013. STYRKET STUDIEVEJLEDNING Organisations- og strukturændringer, herunder konvertering af Metropols studievejledere til fuldtidsvejledere i 2012 og flytningen til et fælles vejledningsmiljø i sommeren 2013, har givet studievejledningen gode muligheder for fortsat at udvikle samarbejdet med uddannelserne. Både nuværende og nye studerende har fået en lettere vej til vejledning og et mere nuanceret udbud af studiehjælp. Tilbuddet om psykologisk rådgivning har nu kørt i to år og er blevet en integreret del af studievejledningens tilbud i 2013. Frafaldsstatistikkerne viser, at sociale og psykologiske forhold er en væsentlig årsag til frafald efter 1. studieår. Systematiske opgørelser over andelen af studerende, som modtager specialpædagogisk støtte som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, viser mere end en fordobling over de senere år. Med den styrkede studievejledning og rådgivning imødekommer Metropol således den øgede andel af studerende, der har særligt behov for hjælp til et bedre studieforløb. STUDERENDE TIL STUDERENDE Metropol gør en ekstraordinær indsats for at lytte til, involvere og forpligtige vores studerende igennem deres uddannelsestid. De inddrages bl.a. aktivt i at styrke både rekruttering og fastholdelse af medstuderende. Metropol har oprettet et korps af studerende, kaldet Metropol Guider, som skal vejlede deres medstuderende om alt fra it og studievejledning, til 16 Professionshøjskolen Metropol

studenterpolitik og psykologhjælp. Metropol Guider er et eksempel på, hvordan de studerende indtager en central rolle internt, og er med til at skabe et imødekommende og involverende studiemiljø. af vores kvalitetssikringssystemer og en videreudvikling af kvalitetspolitikken. Et arbejde hvor vi i høj grad involverer vores interessenter og samarbejder om at styrke kvaliteten i uddannelserne. Erfaringerne viser, at de unge er gode ambassadører og vejledere, der kan hjælpe andre studerende med at få det optimale ud af de studiefaciliteter, Metropol stiller til rådighed. 100 % 20 studerende i 2013 40 studerende i 2014 Også i de eksterne relationer er de studerende vigtige. Derfor oprettede Metropol i 2011 et formidlerkorps bestående af knap 20 studerende, der styrker kontakten til de studerende særligt i de perioder af året, hvor der er fokus på optag til vores grunduddannelser. Korpset spiller en aktiv rolle på messer og i netværksaktiviteter. Da Metropol i juni for første gang deltog i Folkemødet på Bornholm, deltog formidlerkorpset både i udviklingsforløbet og afholdelsen, og korpsets store popularitet medførte i slutningen af 2013 en beslutning om at fordoble antallet af medlemmer. UDDANNELSER AF HØJ KVALITET I sommeren 2013 kom den nye lovgivning på akkrediteringsområdet, som betyder, at Metropol skal institutionsakkrediteres inden 2017. Allerede i 2013 har Metropol påbegyndt en grundig gennemgang Politisk set er der sat fokus på at øge kvaliteten på videregående uddannelser i Danmark, og Metropol har både før og efter den nye lovgivning arbejdet med at fastholde og videreudvikle kvaliteten. I den proces har vi i det forgangne år implementeret nye værktøjer, som gør det muligt at samle, systematisere, analysere, bearbejde og følge op på central viden om uddannelserne. En solid og avanceret ledelsesinformation, der kan anvendes af ledere og medarbejdere på mange niveauer danner et vigtigt grundlag for at udvikle uddannelserne og styrke kvaliteten nu og i fremtiden. På Metropol er det således ikke afgørende at få nye systemer, men at arbejde systematisk med at udvikle uddannelseskvaliteten. Indtil den ny akkrediteringsform træder i kraft, fortsætter uddannelsesakkrediteringen, og i 2013 blev Metropols uddannelser til laborant og procesteknolog indstillet til positiv akkreditering. Til sommer 2014 skal fysioterapeutuddannelsen og ernæringsog sundhedsuddannelserne akkrediteres. DIMITTENDER I ARBEJDE Systematiske undersøgelser og dialog med interessenterne skal tilsammen danne grundlag for at udvikle uddannelser af høj kvalitet og sikre kompetencer, der er relevante for praksis. Resultaterne 77 % 2011 59 % 2013 Figur 9: De adspurgte dimittenders jobsituation i 2011 og 2013. Note 1: I 2013 er kategorien I arbejde inden for professionens fagområde slået sammen med kategorien I andet arbejde, som er faglig relevant for min uddannelse. Note 2: Der er rundet op og ned til hele tal. 7 % 3 % 13 % 13 % 11 % 4 % 10 % 4 % I arbejde inden for professionens fagområde I arbejde uden for professionens fagområde Under uddannelse Ledig Andet 17

af dimittendundersøgelsen i 2013 viser, at 90 % af dimittenderne oplever, at deres faglige kompetencer matcher det arbejdsmarked, de møder, når de er færdiguddannet. Dimittenderne ansættes både i offentlige og private virksomheder. Pt. er 14 % af de adspurgte dimittender ansat på det private arbejdsmarked. Undersøgelsen viser også, at en markant stigende andel af de færdiguddannede får arbejde inden for deres fagområde. Der er tale om en stigning på 18 % flere dimittender i relevant job sammenlignet med 2011. Det er en positiv tendens i kølvandet på nogle år med et på nogle områder kriseramt arbejdsmarked. Når det gælder uddannelser til radiograf, sygeplejerske, jordemoder og bioanalytiker er mellem 90-100 % af de adspurgte dimittender nu i arbejde inden for deres profession. ØGEDE INDTÆGTER PÅ TRODS AF FALD I TAKSTER På trods af faldende STÅ-takster (studenterårsværk) har Metropol i 2013 øget indtægterne på grunduddannelserne. Dette skyldes et højt aktivitetsniveau i form af stigende optag og reduceret frafald. Derudover er der opnået en række effektiviseringsgevinster i 2013. Sektoren møder i disse år stigende krav om effektiviseringer ikke mindst i institutionernes administration. På Metropol har vi målrettet arbejdet med at reducere omkostningerne og at effektivisere arbejdsgange og processer, og det arbejde fortsætter i 2014 fx på områder som studieadministration, it samt generel administration og indkøb. Det betyder, at Metropol står stærkt i forhold til at imødekomme fremtidige krav til mere effektiv drift. ForventnINGER TIL 2014 Den positive udvikling med fuldt optag på uddannelserne og gode gennemførelsestal ser ud til at fortsætte i 2014. Vi forventer et år, hvor aktivitetsniveauet på grunduddannelserne stiger; dels igangsætter vi enkelte nye uddannelser, dels slår de tidligere års stigende optag nu fuldt igennem på alle uddannelser, så der er store hold på alle årgange. Det høje vækstniveau i ansøgertal til Metropols uddannelser er så småt ved at stagnere, og et stabilt højt niveau vil formodentlig gøre sig gældende i de kommende år. Vi arbejder fortsat målrettet på at opnå stærke uddannelsesmatch, og i 2014 vil vi fortsætte de solide indsatser for at rekruttere de mest kvalificerede studerende til vores uddannelser og understøtte stærke studerende, som engageret og nysgerrigt realiserer deres studie. I 2013 har vi løbende udviklet og kvalificeret nøgletal og ledelsesinformation som grundlag for videreudvikling af vore aktiviteter og ydelser. Dette arbejde vil fortsætte i 2014 for at skabe endnu stærkere dimittender fra Metropols uddannelser. 7.941 6.414 6.569 6.769 7.129 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 10: Grunduddannelsernes STÅ-udvikling samlet for Metropol i perioden 2009-2013. 18 Professionshøjskolen Metropol

Efter- og videreuddannelser Vejen til et velfærdsløft går gennem et professionsløft. Her spiller efter- og videreuddannelse (EVU) en betydelig rolle, da kompetenceudvikling er et relativt hurtigt greb til at forandre professionernes praksis. Man kan med andre ord sige, at EVU skaber en genvej, mens et professionsløft gennem bedre grunduddannelser udtrykker det lange, seje træk. Derudover bidrager EVU med input og erfaringer fra professionernes virkelighed, som løbende implementeres i grunduddannelserne. På EVU-området oplevede Metropol i 2013 en fortsat stigende konkurrence og stadig mere differentierede og specifikke krav fra kunderne, men gennem bedre behovsafdækning, partnerskaber og udvikling af vore tilbud lykkedes det i 2013 at knække kurven og skabe en stigning i omsætningen på EVU-området på ca. 9 mio. kr. Det svarer til en vækst på cirka 6 %. Væksten har ikke mindst været tydeligt på skoleområdet, hvor Metropol er blevet en vigtig partner for kommunernes reformarbejde og med såvel uddannelser som kortere kurser bidrager til bl.a. lærernes opkvalificering i undervisningsfag og indsatsområder som klasseledelse og inklusion. Væksten er først og fremmest resultatet af målrettet opsøgende arbejde i de professioner, vi uddanner til og de felter, hvor de arbejder. Der er lagt en stor indsats i at aflæse de behov for EVU, der opstår som konsekvens af offentlige reformer og i at justere uddannelserne på det faglige fundament, der bl.a. styrkes med forsknings- og udviklingsmiljøerne på Metropol. På den måde er der skabt en øget EVU-aktivitet, der også i højere grad er tilpasset aftagernes efterspørgsel. Det har både givet færre aflysninger af planlagte aktiviteter og flere studerende og kursister på de uddannelser og kurser, vi har gennemført. AFTAGERE FORETRÆKKER KOMPE- TENCEGIVENDE UDDANNELSE Regnskabsmæssigt fordeles indtægterne på EVUaktiviteter i to kategorier. Den ene kategori er åben uddannelse (ÅU), hvor indtægterne består af dels de studerendes egen betaling, dels et offentligt taxametertilskud baseret på antallet af studenterårsværk (STÅ). Den anden kategori er indtægtsdækket virksomhed (IDV), hvor hele indtægten kommer fra deltagerne selv. Metropols vigtigste aktivitet inden for åben uddannelse er diplomuddannelser, mens indtægtsdækket virksomhed kan være aktiviteter som kortere kurser og konferencer samt rekvirerede forløb og uddannelser henlagt på virksomheder. Figur 11 viser, at de seneste år tendens til, at arbejdsgiverne foretrækker de længerevarende og kompetencegivende åbne uddannelser frem for kurser og konferencer, ser ud til at fortsætte. Således udgjorde ÅU i det forgangne år 77 % af vores omsætning på EVU-området mod blot 59 % for tre år siden. Dog ser omsætningen for IDV ud til at stabilisere sig på et niveau omkring de 30-40 mio. kr. om året for EVU. mio. kr. 200 150 100 I ALT ÅU IDV 50 0 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 11: EVU indtægter (mio. kr.) på åben uddannelse (ÅU) og indtægtsdækket virksomhed (IDV) 19

Integration af det sundhedsfaglige diplommodul om praksis, videnskabsteori og metode i Region Hovedstadens efteruddannelser inden for gynækologi/obstetrik og pædiatri. Diplommoduler i ledelse på handicapområdet tilrettelagt som led i projekt Sikker Faglig Udvikling i samarbejde med Socialforvaltningen, Københavns Kommune. Diplommoduler i pædagogisk ledelse for erhvervsskoleledere. Det er bl.a. udtryk for en målrettet indsats for at vinde udbud og få evalueringsopgaver, ikke mindst inden for ledelse, socialt arbejde og på folkeskoleområdet. Evnen til at vinde IDV-opgaver hænger også sammen med Metropols kapacitetsopbygning inden for forskning og udvikling, der giver flere ansatte med faglige spidskompetencer, der kan bruges til at løfte opgaver inden for IDV. VÆKSTEN I ÅBEN UDDANNELSE Metropol har i 2013 fortsat det stadige arbejde med at gøre vores åbne uddannelser attraktive for aftagerne, bl.a. ved at udforme diplommoduler som særligt tilrettelagte forløb, der imødekommer kunders specifikke ønsker og behov. Det kan gøres på mange måder og eksempelvis ved at tage udgangspunkt i litteratur og cases om aktuelle problemstillinger hos kunden, inddrage undervisere med særlige kompetencer og vælge en særlig eksamensform. Denne måde at lave særligt tilrettelagte forløb ligger fint i forlængelse af Metropols målsætning om at skabe undervisningsforløb, der understøtter transfer fra uddannelsesforløbene til praksis. Tre eksempler på nogle af de mange diplommoduler, der i 2013 blev afviklet som særligt tilrettelagte forløb, planlagt i samarbejde med kunder og aftagere: SÆRLIGE TILTAG I 2013 Når medarbejdere tager på efter- og videreuddannelse, står arbejdspladsen ofte tilbage og mangler professionelle hænder. Som svar på den udfordring har Metropol på det socialfaglige område udviklet et jobrotationsprojekt i samarbejde med Københavns Kommune, Dansk Socialrådgiverforening og FTF-A. Projektet betød, at socialrådgiverdimittender fik et målrettet tre ugers kursus efterfulgt af sidemandsoplæring, der forberedte dimittenderne til at tage vikariater i kommunen, mens de faste medarbejdere var på efteruddannelse. Årets absolut største aktivitet på skoleområdet var Sommeruniversitet for Københavns Kommunes 3.000 folkeskolelærere, som Metropol for anden gang gennemførte i samarbejde med UCC. Deltagerne havde tilmeldt sig undervisningsforløb inden for 11 undertemaer under et overordnet tema om undervisningsdifferentiering. 3.000 lærere på sommeruniversitet 20 Professionshøjskolen Metropol