VINGESUSET ET BRAG AF EN FØDSELSDAGSFEST!

Tranegårdskolen Oktober 2013 VINGESUSET ET BRAG AF EN FØDSELSDAGSFEST!

INDHOLD Afgangsprøverne gik godt. Når man tænker efter, er der mange bidragsydere til det gode resultat, så jeg vil ikke begynde at remse op, men blot konstatere, at hvis vi vil, så er det en mulighed. Resurseallokeringsmodel 3 Skolebestyrelsen 3 Opstart i GFO en 4 Med GFO en på koloni 5 Folkeskolereformen 6 TEMA - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? 8 Fødselsdagsfest 11 Filmprojekt i 7.a 19 Bevægelse 20 Karakterer og mulighed for ungdomsuddannelse 22 Sponsorer 24 VINGESUSET Ansvarshavende redaktør: Torben Lind Opsætning: Jacob Rützou Vingesus logo: Pernille Jakobsen Forsidefoto: Øverst: Jacob Rützou Nederst: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund LINDS LEDER Vi er godt i gang igen. Efter en skøn sommer har det været dejligt at mødes med alle de mange mennesker, der er i og omkring Tranegård. Vi gik ind i sommerferien med bevidstheden om, at den nye folkeskolereform og arbejdstidsaftale skal implementeres i løbet af skoleåret. Mange af tingene gør vi allerede, så det vil ikke være den store omvæltning set som Tranegård, men nyt er der. Blot skal vi huske os selv og hinanden på, at vi allerede har en god skole, som vi er glade for, så vi ikke smider barnet ud med badevandet. Centralt i aftalen står, at aftalegrundlaget flyttes fra centrale aftaler til aftaler truffet mellem leder og medarbejder direkte. Det er nyt og kræver omtanke. Fødselsdagsfesten er netop overstået. Den gik godt takket være mange menneskers gode bidrag. Tak! Vi har ønsket os et samlende arrangement i årevis. Nu skete det og på bedste vis. Vi rykker også på udearealer. Det ser i skrivende stund ud til, at vi har fået bevilget penge til vores Lillegård af kommunalbestyrelsen. Det er vi meget glade for. Vi trænger også. Jeg glæder mig til fortsat at lave god skole sammen med jer. Sarah og Amaryllis byder velkommen til fest. 2

RESURSEALLOKERINGSMODEL Resurseallokeringsmodellen bestemmer, hvor mange penge skolen tildeles. Af Eliane Wexøe-Mikkelsen, næstformand i skolebestyrelsen I den gamle klassetildelingsmodel tabte Tranegård penge, fordi vi havde færre klasser og mange elever i klasserne. I den nye elevtildelingsmodel, 25/75, hvor de 25% udgør en fast del, og de 75% udgør en elevtalsvarialbel del, har Tranegård et mindre overskud, hvad vi også bør have, da vores klasser er helt fyldt op, vi har det yngste lærerværelse, og en resursetildelingsmodel bør være incitamentsbaseret. Modellen er ikke fuldt implementeret førend om 1-2 år, men allerede nu er der røster fremme om at ændre på modellen. Som skolebestyrelse er vi meget opmærksomme på, at der skal være en vis rimelighed i den økonomiske tildeling. Hvis en skole er oppe i fulde omdrejninger, bør den også have et overskud. BOS, vores politiske udvalg, har da også lovet os, at man politisk fastholder modellen, hvilket vi er glade for. UDEAREALER Kommunalbestyrelsen har besluttet at afsætte penge til Lillegård. Af Torben Lind Kvaliteten af vores udearealer er til at overse. Vi havde regnet med, at udearealerne var blevet bragt i orden, da skolen blev ombygget i 2008. Det skete som bekendt ikke. Skolebestyrelsen har derfor i en længere periode arbejdet hårdt på at afdække ønsker, beskrive projektet og søge penge. Nu ser det ud til, at der sker noget. Vi har fået afdækket ønskerne, projektet er beskrevet, tegningerne er tegnet og pengene er på vej. Vi har måttet ændre i vores projekt undervejs, så det nu er opdelt i moduler for på den måde at gøre det lettere at finansiere. Skolebestyrelsen har både forhandlet med diverse fonde og kommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsen har besluttet at afsætte penge til vores Lillegård. Nu skal vi have byggetilladelserne på plads og ellers i gang. NY ØKONOMISK ADMINISTRATIV LEDER Vi har fået en ny økonomisk administrativ leder på kontoret. Hendes navn er Karin Strandbygaard. Vi er tre skoler, som deles om Karin, så Karin er her om onsdagen. Konklusionen må altså være, at hvis man politisk ønsker sig 2-sporede skoler, er det nødvendigt at fastholde 25/75 modellen. SKOLE- BESTYRELSEN PÅ TRANEGÅRD Formand Carsten Hornecker Næstformand Eliane Wexøe-Mikkelsen Jonas Herman Melchior Ann Irene Juel Jarlgaard Pia Samuelsen Schütze Anne Sophie Gottlieb Michael Christian Jørgensen 3

0. KLASSES OPSTART I GFO EN Nu er hverdagen så småt i gang med skolen om formiddagen og GFO en om eftermiddagen. Af Kim Bergquist Pedersen og Tina Isaksen, pædagoger i GFO en. Vi havde haft en rigtig god start inden første skoledag, og det var hurtigt børnene blev trygge ved at gå i GFO, og de var glade, når de gik hjem om eftermiddagen. Vi er startet op med de motoriske aktiviteter, så alle børnene kommer igennem det motoriske værksted én gang om ugen. I værkstedet vil børnene blive udfordret i motoriske lege, og vi vil lave øvelser, som styrker det enkelte barns selvtillid og samtidig øger barnets selvopfattelse og kropslige kompetencer. Der er bl.a. blevet arbejdet i GFO ens træværksted. Forreste række fra venstre: Filippa, Niklas, Julie, Julius og Frederik det, og om de har fået en ny kammerat at lege med. Som pædagogisk redskab bruger vi Fri for mobberi -kufferten, som flere sikkert kender fra Øvelse i det motoriske værksted. Fra venstre er det Filippa, Rosa, Laura og Sophia Johan, Tobias og Romeo klatrer i træer. Vi lægger vægt på at skabe fælles forståelse hos børn og voksne omkring regler og normer, når man færdes i motorik rummet med sine kammerater. Vi mener, det er vigtigt at sprede en positiv stemning, da det skal være en sjov og god oplevelse, når man er i motorikrummet. Vi holder også Trivselstime. I trivselstimen vil taler vi med børnene om, hvordan de har børnehaven. Denne er udviklet til 0. 1. klasse, hvor vi tager udgangspunkt i nogle billedplancher, og børnene vil høre historier og give hinanden massage, hvor vi vejleder dem 2 og 2 sammen. Børnene vil også få besøg af Bamse ven, som kan hjælpe hvis man er ked af det, føler sig alene eller ikke har nogen at lege med. 4

MED GFO EN PÅ KOLONI I sommerferien er der tradition for, at GFO en tager en uge på koloni, med de børn der har lyst. Af Ingrid og Camille, 4.B Kolonien var meget sjov! Vi lavede mange forskellige ting på kolonien. Vi var ret tit udenfor, men vores pigegruppe var også meget inde på værelset. Vi var i vandland og det var meget sjovt. Vi var også ude og finde rav. Vi var på ravmuseum. Vi hyggede os også meget. Hver morgen blev vi vækket ved ni-tiden. Så skulle vi tage tøj på og komme ud og spise morgenmad. Nogle gange kom man ud og løbe en lille tur. Det var ikke alle der ville løbe. Vi var meget i Fakta og købe det vi havde brug for. Vi så film om aftenen, indtil kl. ni. Der var mange der købte gaver til forældre og søskende. Huset vi sov i var rigtig stort og dejligt. Det var i en stor have, i haven var der en sandkasse, gynge og fodbold mål. Det var en rigtig god tur, og vi er sikre på at vi vil der hen igen. 5

FOLKESKOLEREFORMEN OG BETYDNINGEN FOR TRANEGÅRD Folkeskolereformen indeholder en række elementer, hvoraf nogle af dem allerede er kendte på Tranegård igennem en årrække. Af Torben Lind Tranegårdskolen har allerede mange af de elementer, der nævnes i folkeskolereformen. Vores timetal ligger allerede højt og vil ikke påvirkes væsentligt af den nye lovgivning. Især ligger vi højt fra 4.-9. klasse. Så når man fra politisk hold ønsker sig en længere, sammenhængende, afvekslende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter, så er vi allerede godt på vej. Fx har vi de sidste 4 år haft bevægelsestimer fra 5. klasse. De dækker 5.-9. klasse i skoleåret 2013-2014. Vi har på lignende vis meget bevægelse via GFO-tiden. Dette er udviklet på organisk vis år for år siden 2008 og vil snart være implementeret på alle årgange. Vi har tilbud om lektiecafé. Alle børn på Tranegård har i en årrække kunne benytte sig af tilbuddet. Nu mangler vi bare, at det bliver udnyttet. Vi har eksperimenteret med formen ved at veksle mellem lærere og 3. G er fra Øregård Gymnasium. Vi har indført skak i matematik med en ekstra lektion fra 0.-4. klasse, kaldet skak-mat. Vi har fra skoleåret 2013-2014 indført engelsk fra 1. klasse. Vi har et øget antal dansk og matematiktimer lagt parallelt fra 4.-7. i dansk og fra 7.-9. i matematik. Vi har øget indsatsen omkring naturfagene, hvilket rent teknisk ses ved, at vi har flyttet natur og tekniktimerne i skoledelen fra 1.- 3. klasse til naturfagstimer i 4.- 6. klasse. Vi har øget antallet af timer i biologi, geografi og fysik i 7.-9. klasse. Vi har ansat en naturvejleder i GFO en, så begejstringen og muligheden for at opleve hos de små fastholdes. Men der er selvfølgelig også masser af steder, hvor vi vil kunne udvikle os via den nye folkeskolereform. Timetallet især i indskolingen vil stige som følge af, at der lægges flere timer ind, men det vil nok ikke mærkes som den store forskel, da tiden før lå som GFO tid. På mellemtrinnet vil vi fx få tysk/ fransk fra 5. klasse, mens tilbuddet om lektiecafé på alle klassetrin vil blive yderligere udviklet. Ledelsen vil blive styrket. Vi vil få større fleksibilitet og mere frihed, og vi vil få mulighed for en mere fleksibel anvendelse af lærernes tid. Der vil komme klarere mål, mere efteruddannelse af lærerne, øget brug og integrering af it og vi vil få en uddannelsesparathedsvurdering i 8. kl. Desuden tales der om regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler. Alt sammen noget, vi vil glæde os til. FOKUSPUNKTER Folkeskolereformen har tre fokuspunkter til et fagligt løft af folkeskolen: En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter Understøttende timer med lærere og pædagoger skal give en mere afvekslende og spændende skoledag. Timerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til bl.a. leg, bevægelse og lektiehjælp. Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning Vi skal have efteruddannet vores personale og udvikle vores viden om god undervisning. Vi ved allerede meget om, hvad der virker i undervisningen. Nu skal vi have det implementeret. Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6

PÆDAGOGER I SKOLEN - DERFOR! På Tranegård gør vi god brug af pædagoger, da pædagoger har en række kompetencer, som alene og sammen med lærerne understøtter god skole. 1. Pædagoger er relationseksperter 2. Pædagoger er brobyggere 3. Pædagoger understøtter social læring 4. Pædagoger udvikler dannelsen 5. Pædagoger har fokus på livsduelighed 6. Pædagoger står vagt om kreativiteten 7. Pædagoger forebygger og inkluderer Pædagoger bidrager til at skabe forudsætninger for elevernes læring og de legende og praktiske læringsaktiviteter i undervisningen. REFORMENS HOVEDTRÆK Et flertal i Folketinget har besluttet sig for at vedtage en reform af folkeskolen, men da der ikke er fuldstændig enighed om hele aftalen, gennemføres reformen i to trin, så en række af folkeskolereformens hovedelementer allerede kan træde i kraft i 2014, men først er fuldt implementeret 1. august 2016 efter næste folketingsvalg. Trin 1 Timestyringsmodellen med et minimumstimetal på 30-33- 35 timer for de fagopdelte timer herunder i fagene dansk, matematik og historie opretholdes, dog således at det obligatoriske minimumstimetal for eleverne bliver 28 timer for 1.-3. klassetrin, 30 timer for 4.-6. klassetrin og 33 timer for 7.-9. klassetrin, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Engelsk fra 1. klasse og tysk/fransk fra 5. klasse. Ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen til blandt andet idræt, motion og bevægelse svarende til 45 min. i gennemsnit om dagen. Pædagogernes ændrede rolle i skolen, herunder at pædagoger og andre medarbejdere kan varetage understøttende undervisningsopgaver alene med eleverne. I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Afbureaukratiseringsinitiativer, herunder ex lempelse af holddannelsesreglerne, timestyringsmodellen, præcisering af Fælles Mål. Mål om fuld kompetencedækning i 2020. Tid til faglig fordybelse og lektiehjælp bliver frem til næste folketingsvalg obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at det obligatoriske timetal for eleverne reduceres med to, tre og to timer om ugen i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Tilbuddet om lektiehjælp kan til- og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Trin 2 En skoleuge på 30-33-35 timer hvor skolerne, bortset fra aftalen om motion/idræt hver dag, har frihed til at tilrettelægge skoledagen, så den både rummer fagopdelte timer, understøttende undervisning samt tid til faglig fordybelse og lektiehjælp. Obligatorisk tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp inden for skoletiden. Økonomi Der afsættes ressourcer til kommunerne og de øvrige initiativer som forudsat i aftalen fra 2014. Regeringen vil drøfte implementering og økonomi med KL. 7

Tema - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? TEMA - HVAD KAN VI LÆRE AF KINA OG FINLAND? I dette nummer af Vingesuset ser jeg lidt på to af de lande, som lykkes bedre i Pisa-test, end vi gør, nemlig Finland og Kina. Jeg vil give nogle bud på, hvorfor de lykkes bedre, diskutere, hvad der kendetegner god undervisning og sammenligne med Danmark. Da jeg kender Kina bedst, vil hovedvægten ligge på Kina. Jeg lægger ud med Finland. Af Torben Lind Vi bliver ofte sammenlignet med Kina og Finland. De klarer sig godt i diverse prøver. Når så fjernsynet går på, og 9.z fra Århus er kørt agterud af Kina, I programmet 9z mod Kina, blev resultaterne i en dansk 9. klasse sammenlignet med tilsvarende resultater fra en kinesisk klasse. (tvtid.tv2.dk) kan vi forstå, at der er noget at arbejde med. Men det er ikke ligegyldigt, hvem man tager eksempel efter. Skal vi fx træne vores børn til test, vel vidende at kineserne formentlig er bedre til at være kinesere, end vi er? Nok ikke. Men vi kan godt finde eksempler på noget, vi kan tage ved lære af. Fra både Finland og Kina kan vi lære disciplin, respekt for lærerens autoritet og for læring, og at arbejde hårdt og målrettet. FINLAND KAN MEN DET KAN VI OGSÅ Den finske folkeskole har i de sidste mange år ligget i toppen i internationale tests både i læsning, matematik og naturfag. Det er en position vi andre med misundelse har kunnet se på, mens vi tænkte over, hvad der mon skulle til for at løfte vores faglighed. Oven i købet er finnernes skoledage mærkbart kortere end danskernes, udgifterne ca. 25 procent lavere, og de er bedre til at bryde den negative sociale arv. Hvad er det, den finske skole gør anderledes og rigtigt? Danmark bruger meget energi på at være et pædagogisk foregangsland med mange nye tiltag, nytænkning, forandringer, modige eksperimenter, som jo må føre til forbedringer? I modsætning til finsk tilbageholdende eftertænksomhed, som blokerer for det nye og det spændende. Desværre, set med danske øjne, er det finnerne, der leverer resultaterne. Den finske model er såre enkel, men enkel er ofte meget effektivt. Mens et kompliceret system med tiltag på tiltag ofte dækker over, at man grundlæggende har grebet det forkert an og avler komplikation på komplikation. 8

Tema - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? Hvad er da»kernen«i den finske folkeskole? Nogle bud kunne være: Veluddannede lærere Gennemført undervisningsmateriale Korte, men effektive dage (og lang sommerferie!) God gratis skolemad Respekt for læreren, lærerens autoritet og læringen Struktur Fokus på kerneydelsen Opdragede børn I Danmark oplever lærerne mange steder ringe status og arbejdsforhold med dårlig disciplin, manglende tillid og opbakning fra elever, forældre og samfund. Det skal der ændres på. Den danske folkeskole skal have modet til at forstå, hvad folkeskolen egentlig skal handle om, og gøre det, der skal til, uden at lade som om vigtige ting ikke betyder noget. Det handler om at etablere den grundlæggende viden og færdigheder og evne til erkendelsesprocesser, hvorfra al videre specialisering diversitet er mulig. PISA PISA (Program for International Student Assessment) er et elevvurderingsprogram til måling af 15-åriges skolemæssige præstationer, som gør det muligt at sammenligne skolebørns præstationer og kundskaber over hele verden, med henblik på at forbedre og standardisere nuværende undervisningsmetoder. HVAD KAN VI LÆRE AF KINA? I artiklen om Kina vil jeg komme ind på en typisk skoledag i 3. klasse, læreren og lærerens situation herunder curriculum og lærercentreret undervisning. Så vil jeg fortælle lidt om eleverne og forældrene, vende inklusionen, klasseværelset og mulighederne efter skoletid. I forlængelse af indlægget om Kina, vil jeg diskutere nogle bud på årsagen til, at Danmark ligger efter Finland og Kina og referere til nyere undersøgelser gennemført i Danmark, Norge og Sverige. Vi kommer ikke uden om John Hatties anbefalinger. Det hele bliver afrundet i en konklusion. En skoledag Jeg kommer regelmæssigt i Kina, især i Shanghai, og når jeg har muligheden, besøger jeg skoler, fordi jeg er professionelt nysgerrig efter at forstå, hvad det er, kineserne kan, som vi måske kunne lære af, men med forståelse for at vi har et andet menneskesyn og tradition. Det er ikke mindst interessant set i lyset af, at Shanghai konstant klarer sig suverænt i PISA test, hvor Danmarks placeringer har været til at overse. Et af mine besøg gjaldt Shanghai Huangpu Luwan No. 1 Central Primary School, hvor jeg havde lejlighed til at observere undervisningen gennem flere hele dage i en 3. klasse. Dagen startede kl. 7.30 i skolegården, hvor alle klasserne stod klar til kinesisk morgengymnastik. Ingen kom for sent. Alle deltog. Friske efter morgengymnastikken fulgtes klassen med deres lærer ind i klasselokalet, hvor undervisningen startede præcist kl. 8.00. Det er altid læreren, der kommer først ind i klasselokalet. Eleverne fandt hurtigt og stille på plads. Klar til undervisning. De ca. 30 elever i klassen sad ved en- eller tomandsborde, alle med næsen mod læreren. Eleverne lyttede, læste og skrev. De talte kun, når de blev spurgt, og når de skulle arbejde sammen to og to eller fire og fire, og under sådanne gruppeorienterede arbejder var stemmelejet lavt. 9

Tema - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? Lektionerne var på 45 minutter. Alle arbejdede intenst, og der var ingen uro eller elever, som var bagud. Var der noget, en elev ikke lige kunne finde ud af, hjalp en af kammeraterne ved siden af, eller man ventede tålmodigt til læreren kom forbi for at se elevernes arbejde. Af og til blev der lavet konkurrencer mellem to eller fire grupperinger af elever, og eleverne gik voldsomt op i dette, og de bedste blev belønnet med en stjerne på tavlen. Elevernes arbejder blev indsamlet til slut og de rettede arbejder blev uddelt i starten af næste lektion og hver lektion blev til sidst afsluttet med en hilsen, hvorefter eleverne ryddede op på bordene og gik stille ud. Efter timen var der frikvarter, og alle elever gik ud. Når det ringede ind, blev der stillet op i gården i rækker, der sammen med læreren gik op ad trapperne og ind i klasselokalerne. Morgengymnastik på kinesisk skole (chinadtr.wordpress.com) Læreren Læreren har en arbejdsuge på 45 timer, men alle underviser ikke lige meget. Der differentieres i både undervisningstid og forberedelsestid. Det afhænger ikke mindst af klassens alderstrin og faget. Lærere i de første seks skoleår underviser i maksimalt to fag, mens lærere i overbygningen og gymnasiet kun underviser i et fag. gaver og derfor underviser 18 lektioner om ugen ud af den 45 timers ugentlig arbejdstid. Jeg har ikke set en kinesisk lærer skælde ud. Tværtimod synes de at arbejde meget bevidst med et anerkendende sprog inkl. kropssprog, ligesom de docerer ros til eleverne, når de viser forståelse og fremgang. Hvis elever ikke kan svare på et I klassen satte eleverne sig hurtigt og stille ved deres pladser og var klar med det samme. Måske var der lidt lavmælt snak, men den stoppede med det samme, læreren gav signal til ro, hvor efter der blev undervist i fag fx kinesisk, matematik, engelsk, billedkunst, idræt osv. Midt på dagen var der en lang spisepause, hvor alle eleverne blev tilbudt et sundt måltid mad. Nogle af de elever, som boede tættest på, gik måske hjem og spiste. Stemningen i klassen var nærværende, positiv og venlig. Børnene var synligt glade og arbejdede gerne. Hver dag var der 8 lektioner incl. de sidste timer, som gerne var idræt og lektielæsning. Skoledagen sluttede kl. 16.00. En lærer i en kinesisk skole (cps299.wordpress.com) Lærere i kinesisk, matematik og engelsk (der undervises i engelsk fra 1. klasse) underviser 15 lektioner om ugen af de i alt 45 timer, de er på skolen om ugen. Resten af tiden sidder de i deres forberedelseslokaler og retter opgaver, opgør tests og vejleder elever individuelt eller i små grupper, samt forbereder den kommende lektion. Mens lærere i fx idræt og billedkunst har færre vurderings- og testopspørgsmål, opfordres sidekammeraterne til at hjælpe, og når svaret foreligger får alle involverede anerkendelse. Lærerne gør også et stort nummer ud af at vise elevernes opgaveløsninger frem. Det sker ved, at de lægges under et kamera på lærerens bord, og så projiceres opgaven op på Fortsættes på side 15 10

ET BRAG AF EN FØDSELSDAGSFEST! Fredag den 6. september 2013 holdt vi et brag af en fødselsdagsfest, hvor vi i fællesskabets tegn fejrede os selv og hinanden. Af Torben Lind Når det var en mulighed med så stort et arrangement, skyldes det kun, at mange gode mennesker havde budt sig til og arbejdet frivilligt over en lang periode. Som skole og som fæl- lesskab kan det ikke gøres op i penge, men det skal ikke afholde os fra at takke de mange, som gjorde det muligt. Vi har taget tilløb til arrangementet i et par år, men er hver gang veget tilbage ved udsigten til det store arbejde, der skulle lægges i det. Men i år skulle det være. Der blev nedsat et hårdtarbejdende festudvalg i Trane- fonden, som påtog sig denne kæmpe opgave. Med Tranefondens festudvalg og Eva-Marie Rosenlund Holst, Kim Andersen og undertegnede fra skolen var der blevet arbejdet med fødselsdagsfesten siden april. Der var blevet arbejdet med ideer, planlæg-ning, organisering, kommunikation, tilladelser, mad, oprydning, sponsorer og meget, meget mere. Fortsættes på de næste sider. Tranefondens festudvalg Steen Madsen Christine Benn Peter Hedberg Thomas Dam Michael Jørgensen Daniela Sonne Mikala Betak Faber Thomas Tranberg 11

Sponsorer Vi blev beriget med mange flotte sponsorater i form af både penge, gaver og sceneoptræden. Samlet set blev der doneret gaver til lotteriet for ca. Kr. 65.000,-. Dertil kommer hoppeborge, diverse maskiner til candy floss, slush ice & popcorn, musikken osv. Så der skal lyde en stor tak til vores sponsorer og dem, som fandt dem! Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund Fortsættes på de næste sider. Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund 12 Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund

Hvem fandt sponsorerne? En række personer havde arbejdet intenst på at indhente de pågældende sponsorkroner & sponsorgaver. Tak til forældrene på skolen: Kent Segerlund Thomas Dam Mikkel Bülow-Lehnsby Peter Møller Hansen Steen Madsen Mette Thorup Sørensen Pernille Wandel-Petersen Henriette Dybkær Rikke Gulstad Peter Hedberg Michael Jørgensen Daniela Sonne Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund 13 Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund

Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund Dagen derpå Tak til alle for en fantastisk fest og for bidrag, store som små! Jeg synes, det forløb over al forventning og blev til en festlig dag for alle. Børn og voksne hyggede sig på kryds og tværs, og alle tog fat, hvor der var brug for det. Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund Det kunne kun lade sig gøre, fordi I påtog Jer opgaven med at lave de mange skønne aktivitetsboder, som børnene med stor glæde og alvor deltog i. Allerede fra morgenstunden blev jeg mødt med forventningsfulde børn, som flød over i bemærkninger som: Jeg glæder mig sådan og Hvor bliver det sjovt. Også en stor tak for indsatsen til forældrene for at hjælpe til i aktivitets- og madboderne. Lidt glad har man da lov til at være, når man er på en skole, hvor det er muligt at lave sådan en fest, når så mange byder sig til. Og så blev det mandag Mange blev tilbage og hjalp med at rydde op efter festen. Vel nok den kedeligste tjans. Det meste var derfor på plads mandag, hvor vi klarede den sidste oprydning. Klasserne brugte den første lektion på oprydning, fejning og aftørring af borde. Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund 14 VI GØR DET IGEN TIL NÆSTE ÅR!

Tema - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? Fortsat fra side 10 et lærred ved siden af tavlen, i billedkunst hænges arbejder op på væggene eller tavlen eller stilles på et bord. Læreren har ansvaret for undervisningen. Styringen af klassen falder naturligt og skal ikke diskuteres med eleverne, der retter sig efter lærerens anvisninger uden protest. Relationen til eleverne er positiv, ligefrem og anerkendende, men med en tydelig rollefordeling. Man er aldrig i tvivl om lærerens position eller mening. Altid tydelig, direkte og klar. Læreren har styringen og viser det, men på en lavmælt og naturlig måde. Timen er tydeligt struktureret. Målene er klare for eleverne, der allerede fra starten af oplyses om, hvad der skal foregå. Fagdidaktisk er de dygtige og veluddannede. Tydeligvis meget velforberedte. Lærerne samarbejde især med deres kollegaer i deres fagteam. Forældre ses i klassen, men forældrene holder sig i baggrunden, og de sætter aldrig spørgsmålstegn ved lærerens autoritet. Lærerne har i modsætning til de danske lærere en national læseplan (curriculum) og ét autoriseret lærebogssystem med dertil hørende powerpoints, opgaver og test at tilrettelægge undervisningen efter. I Danmark er der tradition for, at læreren selv sammenstykker sit undervisningsmateriale. Klassecentreret undervisning I Kina er undervisningen klassecentreret i modsætning til i Danmark, hvor undervisningen ofte er børnecentret, problembaseret og med tematisk tværfaglige tilgang siden 1960 erne. Den er præget af klare mål, struktur og en tydelig lærerstyring og forløber med en ro og lethed, som gør, at udnyttelsesgraden af undervisningen er meget effektiv. Eleverne En typisk dansk forestilling ville være at tro, at de kinesiske elever er bange for deres lærere og kede af at gå i skole. Men sådan er det ikke. De elever, jeg har mødt inkl. vores venners børn, møder gerne og glade i skole, men de møder også skolen, lærerne og undervisningen med stor respekt, for alle i Kina ved, at uddannelse er vejen til et godt liv. Alle familier i Kina kan huske, hvordan det var før og specielt under kulturrevolutionen, hvilket er en kolossal drivkraft, som nærmest kan beskrives som en sult. Det kunne være den samme respekt, som børn og forældre viser i Finland, der også for to mennneskealdre siden var et fattigt land. I kulturen ligger der derfor en høj indre motivation for at lære, og den støttes af lærerne. Eleverne er glade og frimodige, med mod på livet og fremtiden. Selvfølgelig kommer de til tiden, er velforberedte, deltager aktivt og engageret i timerne, hjælper hinanden, hører efter hvad læreren siger og retter sig efter lærerens anvisninger. Omgangstonen er respektfuld, anerkendende og ligefrem. I frikvartererne bliver der leget og grinet. Forældrene Forældrene opfatter skolen respektfuldt og positivt og bakker aktivt op om skolen både i og uden for skolen. Forældrene sørger for, at børnene er velforberedte, velbespiste, udhvilede og klar til undervisning, når de kommer. Der er heller ikke nogen tvivl om opbakningen i barnets møde med læreren og skolen. Forældrene overværer fra tid til anden undervisningen fra bageste række. Der er en stor opmærksomhed på at lykkes. Inklusion Den stramme lærerstyring, kombineret med respekten for lærerens autoritet og sikkert også fordi kinesiske forældre har bevaret evnen til at sætte grænser og sige nej, uden endeløse diskussioner med deres børn gør, at skolen lettere inkluderer mange af de børn, der bliver ekskluderet i Danmark. Faktisk ligner de faste rammer og den forudsigelighed, den kinesiske undervisning rummer, i meget høj grad den undervisning, der gives til børn med indlæringsvanskeligheder, samt normalbegavede børn med ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Klasselokalet I klassen så der ordentligt ud. Klasseværelset var velholdt. Borde og stole stod på rækker. De var hverken ridsede, overmalede eller ødelagte. Papir og andet affald lå i skraldespanden. Materialer og bøger lå i reolen. Efter hver time blev der ryddet op. Alle eleverne var udstyret med en personlig ipad, som dog En undervisningslektion i dokumentaren 9z mod Kina. Bemærk tavlen bagerst i klassen, hvor elevernes resultater dokumenteres. (news.dk) 15

Tema - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? skulle efterlades på skolen efter skoletid. Tingene blev behandlet med respekt. Forberedelse og feedback Hver lærer har en individuel arbejdsplads, hvor de dels forbereder sig, dels giver alle deres elever feedback. deltager i en mængde forskellige aktiviteter fx musik, sang, dans, arbejde med ler, tegning, maleri, videnskab, teknik, computerprogrammering med Lego osv. Efter skoletid Der findes ikke frivillige klubaktiviteter i Shanghai på samme måde som i Danmark. Men der er mange frivillige efter skole initiativer (extracurricular activities), som er meget populære. Der ligger en mængde Børnepaladser ud over hele byen, hvor tusindvis af børn hver dag, men især i weekenderne, Hverdagen i undervisningen Alle mødte til tiden, velforberedte og klar Opgaver blev afleveret til tiden og rettet med det samme Læreren havde en tydelig styring af klassen, var fagligt meget dygtig og relationen mellem lærer og elev var positiv Timerne var strukturerede, præget af stor aktivitet og tiden blev udnyttet 100 % effektivt Roligt og velorganiseret Målene var tydelige for eleverne Stemningen var positiv og anerkendende Omgangstonen var venlig, imødekommende og positiv Eleverne udviste respekt for læreren og læringen Forældrene påtager sig at opdrage, motivere og bakke skolen op Pædagogisk didaktisk Læseplansstyret (curriculum) Autoriseret lærebogssystem Klasseundervisning med hele klassen som centrum Fælles gennemgang Tegninger dekorerede væggen i det Børnepalads jeg besøgte. HVORFOR LIGGER DANMARK EFTER FINLAND OG KINA? Når danske lærere eller pressen taler om Kina, handler det primært om disciplin, konkurrencementalitet, terperi, udenadslære, lange arbejdsdage og styret undervisning og ikke om, hvad der måske virker eller kunne virke i Danmark. Man bruger mange kræfter på at forklare, hvorfor vi intet kan lære af Kina. Vi hører, at danske børn er mere forvente og forkælede, de diskuterer og kræver alt til forhandling. Og ikke at forglemme så er der en stor spredning i evner og 2-4 elever i hver klasse har enten specialundervisningsbehov, ADHD eller begge dele. Men ser man på de forskningsmæssige resultater, der er fremkommet gennem de sidste fem år, bliver vi måske nødt til at revidere vores opfattelse. Siden 1960 erne og til i dag er der sket nogle dramatiske ændringer i undervisningen i Danmark. Man er gået væk fra de aktiviteter, der havde hele klassen som centrum, og over til aktiviteter, der har de individuelle elever i centrum. De fælles gennemgange er blevet reduceret, og elevernes individuelle arbejde er blevet øget, og elever arbejder i dele af undervisningstiden med forskellige opgaver, tilpasset deres niveau og interesser. Resultatet er en større mobilitet i klasserne og en større uro, og en væsentlig del af eleverne sidder i perioder inaktive hen, mens de venter på, at læreren kommer forbi og fortæller dem, hvad de skal gøre. Mine nedslag Undersøgelser gennemført i Danmark, Norge og Sverige viser generelt: at en del lærere har svært ved at tage ledelsesopgaven på sig, hvorfor det i høj grad er klassens urolige elementer, der dominerer lektionerne at undervisningen i gennemsnit starter godt fem min. efter lektionen skulle begynde at andelen af undervisningstiden, hvor der foregår læring, højest er på 70 pct. og mange steder lavere at lærerne på grund af elevernes indbyrdes forstyrrelser eller manglende kon- 16

Tema - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? centration af andre grunde skal forklare samme ting mange gange at mange elever hyggesnakker, når de skal arbejde sammen to og to, fordi mange elever har svært ved at koncentrere sig om opgaven at den børnecentrerede, individualiserede, problembaserede og tematisk orienterede undervisning har skabt nye problemer at fleksibel undervisning i stærkt varierede grupperinger på tværs af klasser viser, at andelen af svage elever stik mod intentionerne øges at den svage elevgruppe er blevet øget, mens andelen af stærke elever ikke er øget at den negative sociale arv er blevet øget at mange forveksler aktivitet med læring at den meget individualiserede undervisningsform betyder, at eleverne ofte ikke løftes ud af deres egen oplevelseshorisont de mangler lærerens bevidste problemsætning og problemløsning I den samme periode som man i Danmark gør op med enhedsskolen falder vores Pisa-resultater. Baggrunden ligger med helt overvældende sandsynlighed i den måde, hvorpå den børnecentrerede, individualiserede og tematisk orienterede undervisning gribes an på. Beviserne for dette finder man dels i det banebrydende arbejde, professor John Hattie fra New Zealand har lavet, hvor han har samlet stort set alle de undersøgelser, der er gennemført i verden, dels i den samlende litteraturanalyse, som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning for nyligt har gennemført over emnet effektive skoler. John Hattie John Hattie finder, at det mest betydningsfulde i undervisningen er, at der ikke er forstyrrende adfærd, og at læreren formår et lede eleverne og aktiviteterne i klasserne. Herefter kommer den faglige kvalitet af lærernes undervisning fulgt af relationerne mellem lærer og elev, lærerens feedback til eleverne og de midler, læreren har til at opnå viden om elevernes individuelle præstationer. Ser man på undervisningsmetoder, er det vigtigste, at lærerne lærer eleverne at verbalisere deres læring (at de kan sætte ord på deres læringsproces), at de lærer meta-kognition (at de får en overordnet forståelse for emnefelter), at eleverne lærer at løse problemer, at de lærer studieteknikker, at man maksimerer den tid, der bruges på læring, og at læreren anvender direkte undervisning (en metode, hvor læreren starter med at sætte klare mål for lektionen, gennemfører en grundig gennemgang, giver eleverne opgaver, giver feedback på opgaveløsningen og runder det hele af med henblik på, hvad der skal ske i næste lektion). For lærerne gælder, at de udvikles ved Collaborative Learning, hvor lærerne coacher hinanden. Dansk Clearinghouse finder, at de effektive skolers undervisning er kendetegnet ved, at lærere og elever bruger megen tid på forberedelse og undervisning, at der er et godt disciplinært klima, at der er en klar målorientering, at der er gode relationer mellem elever og lærere samt mellem lærerne indbyrdes og eleverne indbyrdes, at der er sociale normer og værdier, der bidrager til et højt lærer- og elevengagement, og at lærerne har en god tilrettelæggelse af undervisningen og brug af undervisningsmetoder. Hertil kommer en god ledelsesmæssig anvendelse af lærernes ressourcer og en god pædagogisk ledelse. Sammenligner man undervisningen i Kina og de danske forskningsresultater med John Hatties og Dansk Clearingshouse s helt overordnede fund, bliver det klart, at kineserne pudsigt nok ligger tættere på anbefalingerne for god praksis, end vi gør i Danmark. Ligesom Finland med deres lidt gammeldags undervisning gør. Er løsningen at blive som Finland eller Kina? Nej, selvfølgelig ikke. Vi har vores egen historie, tradition og menneskesyn samt pædagogiske læringssyn. Men det ændrer ikke ved, at vi sagtens kan lære af andre og blive bedre. Af finnerne og kineserne kan vi lære nogle grundlæggende ting: Respekt for uddannelse og viden. Her må vi have forældrene med. Respekt for autoriteten. Læreren kan noget, eleven ikke kan. Respekt for arbejde. Den, der gør, lærer. Skolen udgør et fælles dannelsesprojekt for vore børn og unge, og den udgør grundlaget for al senere uddannelse. Skolen og dens arbejde skal 17

Tema - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? derfor prioriteres højt: Alle skal møde udhvilede, forberedte og til tiden Dårligt sprog og adfærd skal stoppes Tiden skal anvendes effektivt Opmærksomhed på elevernes læringsfremskridt Undervisningen bygger på klassens fællesskab, og fællesskabet markeres klart, især i begyndelsen og i slutningen af en lektion, og eleverne støttes i at være ansvarlige over for hinanden Løbende test, som kan vise læreren, om eleverne faktisk har lært det, de har beskæftiget sig med i en periode Godt undervisningsmateriale Lærerne skal have de fornødne kompetencer: Ledelse, fagdidaktisk og relationelt Forældrene skal opdrage deres børn Elever under en opvisning på en kinesisk skole (hupfeld.dk) Konklusionen må være den, at vi kan blive klogere, hvis vi altså vil, og hvis vi arbejder sammen med forældrene om det. Jeg er helt sikker på, at vi vil opleve, at såvel elever som lærere bliver gladere og mere tilfredse i deres dagligdag og at vi faktisk kan nærme os den skole i verdensklasse, som vi fortjener. 6 4 8 1 1 2 7 9 5 3 9 7 3 5 2 6 1 9 6 3 9 5 7 2 4 6 1 9 8 Sværhedsgrad: Let 8 2 1 4 2 6 9 2 1 8 3 6 8 3 9 2 6 7 5 Sværhedsgrad: Svær 18

SPÆNDENDE FILMPROJEKT I 7.A I 7.a havde de i august et filmprojekt, som havde kommunikation som fokusområde. Af Jonathan Dahl, Louise Døcker og Oliver Dyrby, 7.a Torsdag den 22/8 2013 havde vi et filmprojekt i vores klasse, der gik ud på at lave en reklamefilm til Call Me, som gik på at tale ordenligt. Det var et heldagsprojekt, som varede fra klokken 8-16. Vi havde brugt op til 4 lektioner på at forberede projektet. Om morgenen kom Randolf Carlos Aabye for at introducere det professionelle udstyr, som vi skulle bruge resten af dagen. Vi var inddelt i 4 hold, og vi skulle hver lave en lille reklamefilm for Call Me på max 30-40 sek. Det tager 3-4 timer til at få 40 gode sekunder i kassen. Det var Randolf Carlos Aabye, som underviste i at bruge professionelt filmudstyr Alle 4 hold havde en kameramand, lydmand, instruktør, runner, instruktørassistent og skuespillere. Vi var 5-7 på holdene, og derfor skulle vi hente skuespillere fra parallelklassen, Filmene både bliver lagt på Facebook, Youtube og på www.talordenligt.dk, så vi skulle have tilladelse fra vores forældre til at medvirke. Det hele er en konkurrence, hvor man kan vinde op til 10.000 kroner til klassekassen. Efter vi havde redigeret filmene, blev vores forældre inviteret til premieren samme dag. Det havde været en sjov, spændende og anderledes skoledag, selvom den var lang. PLUDSELIG VAR DER BALLONER OVER DET HELE... Det var lidt af en syn der mødte fotografen en eftermiddag i august. GFO en havde besøg af en ballonmand, og det var bestemt ikke små balloner han havde med. Der var balloner til alle, og instruktørerne hjalp villigt med at lave dem om til sjove dyr. 19

BEVÆGELSE PÅ TRANEGÅRD Vi har opereret med vores bevægelseskoncept de sidste 5 år. Nu har man på nationalt plan fået øjnene op for bevægelse. At Torben Lind Dermed er Tranegård gået hen og er blevet moderne. Ikke at tanken er ny. De sidste 2.000 år har der været en viden om, at bevægelse er godt. Ikke bare for kroppen, men også for sindet. Hvem har ikke hørt om en sund sjæl i et sundt legeme. Projektets formål Når vi ser på bevægelse som projekt, handler det om mindst to bevægelsesaspekter, der skal indarbejdes i hele skoledagen. Det handler dels om mere bevægelse i alt, hvad vi foretager os, dels om at få pulsen op, hvilket hos os betyder høj puls i 20 minutter af en bevægelsestime på 45 minutter. Ifølge breddeudvalget, under kulturministeriet, bør børn og unge være fysisk aktive i minimum en time pr dag, alle ugens syv dage. Forebyggelseskommissionen foreslår 1 times fysisk aktivitet hver dag i skolen. For at øge motivationen hos børn og unge til at være fysisk aktive, er det vigtigt, at de allerede i en tidlig alder oplever glæden ved daglig motion. Der skal arbejdes med både holdninger og praktiske tiltag. Projektet understøtter alle Børne- og Ungepolitikens værdier Oplagt selvfølgelig, at Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre, men projektet vil også understøtte deres alsidige udvikling ved at inddrage kroppen i højere grad i deres hverdag. Mangfoldighed i børn og unges liv understøttes ved en oplevelse af forskellighed i oplevelser og tilgang til læring, og da projektet også vil kræve voksenengagement og voksen- Begrundelse for projektet Vi ønsker at bidrage til det gode liv og en bedre indlæring. Skolen er ikke bare et sted, hvor vi uddanner, vi danner også. Vi har et stort ansvar for elevernes alsidige udvikling. Skolen er kulturbærer, værdi- og holdningsskaber. Projektet er en mulighed for Tranegårdskolens elever for at opleve glæden ved bevægelse, forstå deres krop og blive klogere og sundere. Talrige undersøgelser viser, at sport og motion påvirker hjernen og intellektet og gør det nemmere at lære og forstå. Der er en klar sammenhæng mellem kondition og intelligens. Jo bedre kondition desto højere intelligens fx logisk intelligens, verbal intelligens, teknisk intelligens og hukommelseskapacitet. Jo mere veltrænet, man er, jo større er sandsynligheden for at ville tage en videregående uddannelse. En gang om året er der fælles bevægelse for hele skolen, nemlig til motionsdagen Samtidig har vi en forestilling om, at projektet har nogle sidegevinster. Påstand: Øget bevægelse og bedre kost vil på længere sigt give forbedringer ved indlæring i størrelsesorden 10-20 %. Ved at flytte fokus fra noget det behandlende og helbredende til det aktivt medvirkende og forebyggende frigør vi resurser, energi og glæde. Det bliver mere livsbekræftende og glæden får en større plads for alle. Hvad kunne vi ellers sætte ind med, som vil kunne give den slags gevinster? deltagelse, uanset om det er ansatte eller børnenes forældre, vil de også få synlige og tydelige voksne. Holdningsdelen handler ikke mindst om at ville det gode liv og tage ansvar for det. Som sagt handler bevægelse både om bevægelse i alle aktiviteter og pulsen op. Vi har i dette projekt især haft fokus på pulsen op. Rent praktisk har vi valgt at starte med 5. klasserne det første år og lade det vokse organisk derfra (da vi startede, havde 4. klasserne svømning), da der er meget opdragelse, kultur og tradition forbundet med bevægelse. 20

Vores ambition er, at have bevægelse i 4 lektioner per uge 1 lektion per dag fra 4.-9. klasse i skoledelen. Den 5. dag har eleverne idræt i 2 lektioner. Mens GFO-en står for 0.-3. Vi er nået til at have implementeret bevægelse fra 5.-9. klasse. Hvordan lykkes vi så? Der er meget logistik forbundet med, at så mange børn skal have bevægelse hver dag. Det siger sig selv, at vi ikke kan lade alle børn starte i 1. lektion. Vi er derfor nødt til at sprede timerne ud over skemaet. Imidlertid er der ikke plads nok hos os selv. Derfor har vi i år forsøgt at finde løsninger uden for skolen. Bevægelse behøver jo ikke være i Gersonhallen, men kan være dans, roning, terrænløb osv. alle mulige andre steder. Vores erfaring viser, at det har været en stor omvæltning at indføre bevægelse, især logistik og indhold er en udfordring, men vi får bedre og bedre styr på det, så vi er fulde af tiltro til, at vi nok skal lykkes med det sidste også. Vi mener bevægelsestanken er god, men er opmærksomme på, at der er plads til forbedring, så derfor har vi stadig meget brug Fra motionsdagen 2012 for jer forældres opbakning. Selvom der er pletter i konstruktionen, behøver I ikke nødvendigvis bekræfte jeres børn i det. Jeres opbakning er som altid afgørende. IDRÆTSDAG PÅ ØREGÅRD FOR 8. KLASSE Før sommerferien deltog vores nuværende 9. klasser i en fælles idrætsdag på Øregård Gymnasum, med tilsvarende årgang fra Maglegårdskolen. Det var en festlig dag, hvor der blev prøvet kræfter med flere atletik- og bolddiscipliner, på et højere niveau end mange er vant til. Særligt udforende var den mere end 20 meter lange airtrack, men som billedet nederst til højre viser, så blev der også her vist eksempler på højt niveau. 21

KARAKTERER OG MULIGHED FOR UNGDOMSUDDANNELSE Årets resultatrapport er på vej, og dermed er vi i gang med at samle op på årets resultater, hvilket ikke mindst handler om afgangsprøverne og de karakterer, eleverne har opnået. Af Torben Lind, samt Orla Borg, Jyllandsposten, 12.8.13 På Tranegård er vi ikke bange for at sige, at karakterer betyder noget, og at årets resultater altid er en anledning til opmærksomhed. Hvad gik godt, og hvad gik dårligt? Det er der ikke noget nyt i. I den forståelse har vi også via frikommuneforsøget søgt og fået lov til at give karakterer fra 6. klasse. Interessant er det imidlertid, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har undersøgt en række faktorers betydning for elevernes valg af ungdomsuddannelse. Analysen viser, at gode karakterer er en helt afgørende faktor, når det gælder elevernes chance for at få en ungdomsuddannelse uanset hvilke sociale forhold børnene kommer fra. Følgende er uddrag af en artikel, bragt i Jyllandsposten den 12. august 2013: Når forældre i dag sender deres børn af sted til første skoledag efter ferien, skal de puffe godt på, for at deres børn kommer ud af skolen med gode karakterer. For en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at gode karakterer er en helt afgørende faktor, når det gælder elevernes chance for at få en ungdomsuddannelse uanset hvilke sociale forhold børnene kommer fra. Analysen viser, at hvis en pige i 9. klasse kan arbejde sig op på et karaktergennemsnit på mellem 9 og 10 efter den gamle karakterskala ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, så øger hun sine muligheder for at gå videre på en ungdomsuddannelse med næsten 13 procentpoint. Til sammenligning øger det kun hendes muligheder med knap tre procentpoint, at hendes forældre har en høj indkomst, eller med godt et procentpoint, at hun går i en privatskole frem for en kommuneskole. Tilsvarende vil en dreng, der i 9. klasse opnår et karaktergennemsnit på mellem 9 og 10, øge sine chancer for at få en ungdomsuddannelse med knap 16 procentpoint, hvilket også ligger langt over betydningen af faktorer som forældrenes indkomst og uddannelse. Kilde: Jyllands-posten.dk 40 faktorer undersøgt Tallene fremkommer ved, at AE har undersøgt uddannelsesforholdene for alle de ca. 51.000 unge, der var 25 år ved årsskiftet mellem 2011 og 2012. Ud af dem havde 23 pct. ikke fået en ungdomsuddannelse. AE har målt i alt 40 forskellige faktorer hos de unge fra forældrenes indkomst, uddannelse, boligform og civilstand til børnenes opvækst, skolegang og eventuelle sociale problemer. Målet var at udpege de faktorer, der henholdsvis støtter eller svækker muligheden for at få en ungdomsuddannelse. Analysen konkluderer overordnet, at unge fra vanskelige sociale forhold har tre gange så dårlige odds for at få en ungdomsuddannelse sammenlignet med unge med en stærk baggrund. De konkrete tal skærer den 22

sociale slagside ud i pap. Imidlertid går analysen i sin konkrete gennemgang af en hel årgang 25-årige ud fra 40 målbare faktorer et skridt videre og fastslår, hvilke konkrete faktorer, der isoleret set er med til at forbedre unges muligheder for at få en ungdomsuddannelse. Og her viser det sig, at de gode karakterer i skolen skiller sig tydeligt ud. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE siger:»det er påfaldende at se, hvor stor effekt gode resultater i folkeskolen i dansk og matematik har. Alene ved at styrke de unges faglighed kan man forbedre deres mulighed for at få en ungdomsuddannelse, uanset den unges baggrund. Sagt på en anden måde kan man ved at hjælpe de unge til gode resultater i dansk og matematik til en vis grad kompensere for eksempelvis sociale forhold.«hun opfordrer skolerne til at tage analysens konklusioner til sig og fokusere på at forbedre elevernes faglighed i folkeskolen, især i dansk og matematik.»hvis forældre og lærere skulle stå på den første skoledag og spørge sig selv, hvordan de bedst forøger børnenes muligheder for at klare sig så godt, at de kan få en ungdomsuddannelse, er svaret, at det mest effektive redskab er at klare sig så godt i skolen, at de får høje karakterer,«siger Mie Dalskov Pihl. Hendes vurdering støttes af professor Anders Holm fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som har forsket i forhold vedrørende den sociale arv.»karaktererne er den enkeltfaktor, som betyder mest for, om en elev fra folkeskolen kommer videre i uddannelsessystemet. Kilde: Jyllands-posten.dk Hvis man skal øge et barns chancer for at få en ungdomsuddannelse, så er det mest enkle og effektive redskab at forbedre elevens kognitive færdigheder. Det er også enklere at skrue på den knap, end det er at skrue på de knapper, der har at gøre med elevens socioøkonomiske forhold.«23

IT STRATEGY AND SOLUTIONS HELLERUP ACADEMY TAK TIL ALLE SPONSORERNE - I GØR EN FORSKEL!