Udkast 22. juni Beskæftigelsesplan 2012

Relaterede dokumenter
Beskæftigelsesplan 2012

Beskæftigelsesplan 2013

31. august maj. Beskæftigelsesplan 2011

Ishøj og Vallensbæk Kommuners Beskæftigelsesplan 2011

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevisionen for 2013

Skabelonen for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2012 er stort set uændret, men forenklet på enkelte punkter.

Skabelon for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2008

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision. Jobcenter Skive

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2010

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2011

Beskæftigelsesplan Oktober 2013

Resultatrevision for Varde

Job & Arbejdsmarked. Opfølgning på Beskæftigelsesplan Januar 2010

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Halsnæs Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011

Resultatrevision Vallensbæk Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

Jobcenter Kerteminde. Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Kerteminde

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning Beskæftigelsesministerens mål for

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Beskæftigelsesplan 2012 Jobcenter Sorø

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Beskæftigelsesplan Sorø. Sorø kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune

Beskæftigelsesplan 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Indledning. Denne pixiudgave giver overblik over:

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats

Resultatrevision 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2010

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Allerød Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

Resultatrevision 2011

Jobcenter Gladsaxe. Beskæftigelsesplan for indsatsåret 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

Arbejdsmarkedsudvalget

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Resultatrevision 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010

Vers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Resultatrevision 2013 Jobcenter Egedal

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Berigtigelser af refusionsopgørelse for

Resultatoversigt - Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2014

Resultatrevisionen for 2011

Transkript:

Udkast 22. juni 2011 Beskæftigelsesplan 2012

Indholdsfortegnelse 0. Resume af målene for 2012...3 1. Generel strategi i indsatsen...3 2. Beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer...4 2.1 Nøgletal om arbejdsmarkedet i Rudersdal Kommune...4 2.2 Ledighedsprognose for Rudersdal Kommune...5 3. Beskæftigelsesministerens mål for 2012...5 3.1 Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen i 2012...6 3.2 Særlige lokale initiativer...6 4. Strategi og mål for den borgerrettede indsats...6 4.1 Arbejdskraftreserven...7 4.2 Permanent offentlig forsørgelse...8 4.3 Unge under 30 år...8 4.4 Anden etnisk baggrund end dansk...9 5. Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats...10 6. Strategi for inddragelse af andre aktører...11 Bilag: Budget...12

Indledning Beskæftigelsesplanen for 2012 beskriver de vigtigste udfordringer for det kommende år og sætter mål for den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret. Planen indledes med et resume af målene for 2012. Dernæst følger en beskrivelse af den generelle strategi, som jobcenteret vil følge for at løse sine opgaver. Herefter beskrives de beskæftigelsespolitiske udfordringer i kommunen og beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2012. På denne baggrund fastlægges derefter mål og strategier for henholdsvis den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats. I forlængelse heraf beskrives strategien for anvendelsen af andre aktører i indsatsen. 0. Resume af målene for 2012 Mål Indsatsområde Mål for perioden december 2010- december 2012 1 Ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse 2 Tilgangen af personer til permanente offentlige forsørgelsesordninger 3 Unge under 30 år på offentlig forsørgelse 4 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Højst 598 personer i december 2012, svarende til et fald på mindst 8,0 pct. Tilgang på højst 76 personer i 2012, svarende til et fald på mindst 9,5 pct. Højst 369 personer svarende til et fald på mindst 7,5 pct. Højst 439 personer i december 2012, svarende til et fald på mindst 3,9 pct. Indsatsområde Mål for 2012 5 Virksomhedspraktikpladser oprettet i virksomhedscentrene i kommunen 6 Kvoten til kommunale løntilskudspladser De 16 oprettede pladser anvendes fuldt ud Kvoten anvendes fuldt ud Mål i forhold til klyngen Bedst i klyngen Bedst i klyngen I den bedste halvdel af klyngen I den bedste halvdel af klyngen 1. Generel strategi i indsatsen Jobcenterets indsats tager udgangspunkt i den beskæftigelsespolitik, som Rudersdal Kommune har vedtaget, og retter sig derfor mod - at få ledige hurtigst muligt tilbage til varig beskæftigelse, - at medvirke til, at virksomhederne får den arbejdskraft de har brug for, - at støtte de svageste ledige, så de undgår marginalisering. 3

Desuden er jobcenterets indsats på sygedagpengeområdet rettet mod, at hjælpe sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Det indgår generelt i strategien, at jobcentret samarbejder med andre jobcentre og øvrige interessenter på områder, hvor det kan resultere i en kvalitativt bedre indsats eller åbne muligheder, som ikke er til stede i et enkelt jobcenter. Samarbejdet kan f.eks. omfatte udveksling af aktiveringspladser på tværs af jobcentre og samarbejde om konkrete projekter. Når der er tale om ledige med andre problemer end ledighed, vil indsatsen blive tilrettelagt i tværfagligt samarbejde med relevante institutioner og med andre områder i kommunen, f.eks. PPR, SSP, UU, Psykiatri & Handicap og Børn & Familie. 2. Beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer 2.1 Nøgletal om arbejdsmarkedet i Rudersdal Kommune I marts 2011 var ledigheden i Rudersdal Kommune 3,6 pct., hvor den i Østdanmark var 6,5 pct. 1 Det viser, at Rudersdal Kommune har udfordringer på beskæftigelsesområdet, der generelt er mindre, end dem de fleste andre kommuner i regionen har. Alligevel er der væsentlige opgaver at løse, men fra et bedre udgangspunkt. Udviklingen i ledigheden fra januar 2007 til april 2011 kan ses i Figur 1. Figur 1. Udvikling i gennemsnitligt antal bruttoledige i Rudersdal Kommune, jan. 2007 april 2011 Kilde: Ledighedstal for Rudersdal Kommune, april 2011, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland 1 Tallene i dette afsnit stammer fra Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Rudersdal Kommune, 2010-2012, marts 2011, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, og fra Jobindsats. 4

Bruttoledigheden har efter det økonomiske tilbageslag i 2008 været stigende. Fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010 er ledigheden steget 17 pct. Samtidig udgør de langtidsledige, dvs. ledige med mindst 40 ugers sammenhængende ledighed, en voksende andel. Går man længere ned i tallene, kan man se følgende udvikling i 2010: Arbejdskraftreserven, dvs. arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 13 ugers ledighed, er steget med 7 pct. Blandt de forsikrede ledige, udgør ledige med en lang vidergående uddannelse fortsat ca. 25 pct. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er steget med 16 pct. Det er især ledigheden for forsikrede unge og for unge i matchgruppe 3, der er steget. To ud af tre af de ledige unge har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er steget med 11 pct. Det er især antallet af forsikrede og personer i matchgruppe 3, der er steget. Knap hver sjette ikke-vestlige indvandrer er på offentlig forsørgelse. Antallet af borgere på kontanthjælp og starthjælp, der ikke er jobklar, er steget med 20 pct. Ser man på borgere, der er på permanent offentlig forsørgelse har Rudersdal Kommune følgende udfordring: 4,3 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder er på permanent offentlig forsørgelse. Det omfatter ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. For personer med dansk oprindelse er det 4,4 pct. mens det for ikke-vestlige indvandrere er 6,2 pct. I det seneste år har der været at fald på 0,3 pct., som især skyldes en nedgang i antallet af personer på førtidspension. Udviklingen skyldes et fald på 1,0 pct. for personer med dansk oprindelse og en stigning på 5,9 pct. for ikke-vestlige indvandrere. 2.2 Ledighedsprognose for Rudersdal Kommune Den forventede udvikling i bruttoledigheden er et væsentligt parameter, når målene for 2012 skal fastsættes. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har udarbejdet følgende prognose: Tabel 1: Prognose for udviklingen i bruttoledigheden i Rudersdal Kommune og Østdanmark, opgjort på fuldtidspersoner, 1. kvt. 2011 4. kvt. 2012 Kilde: Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Rudersdal Kommune, 2010-2012 Fra 1. kvartal 2011 til 4. kvartal 2012 forventes et fald i bruttoledigheden på ca. 5,7 pct. 5

3. Beskæftigelsesministerens mål for 2012 3.1 Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen i 2012 Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen i 2012 er med til at sætte rammerne for mål og strategier i beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende indsatsområder og mål for 2012. 1. indsatsområde: Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. indsatsområde: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. indsatsområde: Unge skal i uddannelse eller job Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. indsatsområde: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Målene er uændrede ift. 2011, bortset fra at der i 2. indsatsområde opereres med en begrænsning af tilgangen af personer på offentlig forsørgelse, hvor der i 2011 var et mål om at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. 3.2 Særlige lokale initiativer Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende indsatsområder for anvendelsen af midlerne til særlige lokale initiativer i 2012: (Ikke udmeldt endnu) LBR vil i november 2011 vedtage en plan for anvendelsen af de afsatte midler til særlige lokale initiativer i 2012. 4. Strategi og mål for den borgerrettede indsats Rudersdal Kommune har på baggrund af den aktuelle situation og den forventede udvikling på arbejdsmarkedet fastsat fire konkrete resultatmål for udviklingen i ministerens mål i perioden frem til december 2012. Desuden er der fastlagt mål for hvert af de fire ministermål, der relaterer sig til de sammenlignelige jobcentre, som Rudersdal er i klynge med, dvs. Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Lyngby-Taarbæk og Solrød. Der er således sat et mål om, hvilken placering Rudersdal Kommune skal opnå ved udgangen af 2012 i forhold til de sammenlignelige jobcentre. 6

I det følgende beskrives målene og strategierne, der skal føre til indfrielsen af målene. Jobcentret vil i øvrigt i relevante tilfælde anvende forsøgsordningen, der giver mulighed for at yde tilskud til virksomheder, der opkvalificerer faglærte, ufaglærte eller ledige med en forældet uddannelse, med mindst tre måneders forudgående ledighed i forbindelse med ansættelsen. 4.1 Arbejdskraftreserven Mål 1: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses til højst 598 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på mindst 8,0 pct. fra december 2010 til december 2012. Desuden skal samme måling placere Rudersdal som bedst i klyngen. Jobcenteret vil forfølge følgende strategier for at opnå resultatmålet: Indsatsen for særlige grupper af forsikrede ledige over 30 år udliciteres efter et arbejdsmarkedspolitisk skøn til anden aktør. Indsatsen omfatter kontaktforløb, jobsøgning og aktivering, og gælder i perioden fra ca. 13-26 ugers ledighed og 52 uger frem. Ledige medlemmer af Kristelig a-kasse og ASE, og til dels også af FTF og Ledernes a-kasse vil generelt set have en større risiko for langtidsledighed. Såfremt de ledige ikke er kommet i job eller uddannelse i løbet af udliciteringsperioden, overtager jobcenteret kontaktforløbet igen og iværksætter et intensivt aktiveringsforløb i resten af ledighedsperioden. Generelt oplyses om muligheden for selvvalgt uddannelse og om aktiveringstilbud i form af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. De ledige sikres i Jobcenteret adgang til information om ledige job, løntilskudsjob og virksomhedspraktikpladser, ligesom der gives adgang til information om, hvilke virksomheder, der tidligere har haft ledige i løntilskud/ eller virksomhedspraktik. Jobcenteret vil desuden samarbejde med Frivilligcenteret om oprettelsen af netværk for ledige, f.eks. i form af jobklubber. For ledige under 30 år se afsnit 4.3. Aktivering Der tilbydes aktivering i henhold til lovgivningen, dvs. vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Desuden anvendes mentorordning og voksenlærlingeordning, når det er relevant. Fokus lægges på den virksomhedsrettede aktivering, herunder på aktivering af ledige og sygedagpengemodtagere i matchgruppe 2 i virksomhedscentre. I aktiveringen prioriteres løntilskudsjob i private virksomheder og Rudersdal Kommunes kvote for offentlige løntilskudsjob anvendes fuldt ud. Derefter prioriteres virksomhedspraktik. Jobcenteret prioriterer, at ledige med svag uddannelsesmæssig baggrund tilbydes mulighed for at styrke de personlige og faglige kvalifikationer med henblik på at forbedre deres muligheder på det ordinære arbejdsmarked. Opmærksomheden rettes også mod muligheden for seks ugers selvvalgt uddannelse. De særlige kompensationsmuligheder i forhold til beskæftigelse af ledige med handicap anvendes, når det er muligt. 7

Der anlægges samme aktiveringsstrategi for alle arbejdsmarkedsparate borgere uanset forsørgelsesgrundlag, dog udliciteres kontanthjælpsmodtagere ikke. 4.2 Permanent offentlig forsørgelse Mål 2: Tilgangen af personer til permanente offentlig forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til højst 76 personer (fuldtidspersoner) i december 2012, svarende til et fald på mindst 9,5 pct. fra december 2010 til december 2012. Tilgangen måles i december 2012 og et år tilbage, og sammenlignes med tilgangen i december 2010 og et år tilbage. Desuden skal samme måling placere Rudersdal som bedst i klyngen. Jobcenteret vil forfølge følgende strategier for at opnå resultatmålet: Jobcentret satser på at nedbringe tilgangen af personer til fleksjob, bl.a. gennem arbejdsfastholdelse, revalidering og en øget anvendelse af personlige assistenter og mentorer, så behovet for fleksjob mindskes. Virksomhedspraktikker anvendes tidligt og kontinuerligt, og et øget fokus på virksomhedsrevalidering bruges som en mulighed for at fastholde og udbygge ressourcer i forhold til ordinær beskæftigelse. Jobcenteret vil udbygge samarbejdet med virksomhederne i forhold til arbejdsfastholdelse ( 56, handicapkompensation og voksenlærlingeordning), og vil desuden opsøge virksomheder for at få et større fokus på anvendelse af handicapkompenserende lovgivning, evt. i samarbejde med Det Lokale Beskæftigelsesråd. Desuden søges tilgangen til permanent offentlig forsørgelse forebygget gennem den indsats, der gennemføres for sygedagpengemodtagerne. 4.3 Unge under 30 år Mål 3: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses til højst 369 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på mindst 7,5 pct. fra december 2010 til december 2012. Desuden skal samme måling placere Rudersdal i den bedste halvdel af klyngen. Jobcenteret vil forfølge følgende strategier for at opnå resultatmålet: I 2012 vil jobcenteret have etableret et ungeteam, der har et særligt fokus på indsatsen overfor unge ledige borgere i matchgruppe 1-3. Teamkonstruktionen vil øge fokus og styrke indsatsen. 8

Indsatsen overfor unge ledige borgere i match 1-3 skal være helhedsorienteret og motiverende. Unge ledige screenes ved første jobsamtale, bl.a. om problemer ud over ledighed, kontakt til UU og læse- og skrivetest. Desuden vil der være et øget fokus på: - at sikre, at den unge ledige borger forstår sine rettigheder og forpligtigelser som ledig - at vejlede den unge om mulighederne - en tæt opfølgning og hurtig indsats - et styrket samarbejdet med UU - at skaffe praktik- og elevpladser til dem der ikke selv kan - at etablere virksomhedspraktikker - at bruge mentorordninger - at bruge personlig assistentordning Unge 18-19 årige aktiveres efter senest fire uger. 4.4 Anden etnisk baggrund end dansk Mål 4: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses til højst 439 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på mindst 3,9 pct. fra december 2010 til december 2012. Desuden skal samme måling placere Rudersdal i den bedste halvdel i klyngen. Jobcenteret vil forfølge følgende strategier for at opnå resultatmålet: Ud over den indsats, der er beskrevet under afsnit 4.1, vil en del af de ledige med anden etnisk baggrund fra ikke-vestlige lande have behov for en særlig indsats. Gode danskkundskaber og kendskab til arbejdsmarkedet er væsentligt for ledige med anden etnisk baggrund end dansk. Jobcenteret prioriterer derfor danskundervisning kombineret med virksomhedspraktik i og uden for virksomhedscentre - og ansættelse med løntilskud i indsatsen. Ledige med anden etnisk baggrund fra ikke-vestlige lande er ikke en specielt homogen gruppe. Jobcenteret tilpasser indsatsen til den enkelte, men ofte vil der være behov for uddannelsesmæssig opkvalificering, anvendelsen af en mentor og en særlig indsats for dem, der har andre problemer end ledighed. En del af de ledige i gruppen er ikke så forskellige fra etniske danskere, mens andre kan have større vanskeligheder i form af en svag uddannelsesbaggrund eller en fortid som flygtning. Generelt set har gruppen dog et uddannelsesmæssigt efterslæb, i forhold til personer med dansk oprindelse. 9

Desuden skal indsatsen overfor ledige selvforsørgede forbedres, så der i højere grad gøres en indsats for at denne gruppe kommer i ordinær beskæftigelse. I indsatsen anvendes virksomhedspraktik og løntilskudsjob. For ledige og efterkommere med anden etnisk baggrund end dansk under 30 år se afsnit 4.3. 5. Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats I det følgende er oplistet jobcenterets mål for den virksomhedsrettede indsats, og strategierne, der skal føre til målene. Også her forpligter jobcentret sig til at indlede et samarbejde med andre jobcentre og øvrige interessenter i det naturlige arbejdskraftopland, hvor det kan styrke den virksomhedsrettede indsats. Samarbejdet kan f.eks. omfatte formidling af arbejdskraft på tværs af jobcentre, videndeling og samarbejde om konkrete projekter. Jobcenteret vil imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft ud fra de ledige, der er til rådighed. Det kan betyde, at der i dialog med virksomhederne formidles ledige, der ikke fuldt ud har de nødvendige kvalifikationer, og som derfor ansættes med støtte i en periode. Tilskud til voksenlærlingeaftaler kan være en anden måde, hvorpå jobcenteret kan imødekomme virksomhedernes rekrutteringsbehov. Jobcenteret har fastlagt følgende mål for den virksomhedsrettede indsats i 2012: Mål 5: Mål 6: Jobcenteret vil udnytte de 16 virksomhedspraktikpladser oprettet i virksomhedscentre i kommunen fuldt ud. Jobcenteret vil udnytte den årligt afsatte kvote til kommunale løntilskudspladser fuldt ud, til forsikrede og ikke-forsikrede ledige, revalidender og modtagere af introduktionsydelse. Jobcenteret vil forfølge følgende strategier for at opnå resultatmålet: Jobcentrets Job- og virksomhedsteam vil i samarbejde med virksomhederne anvende aktiveringsmulighederne i de virksomhedscentre, der blev etableret i 2009-2011. Desuden gennemføres der virksomhedsbesøg for på den ene side at imødekomme virksomhedernes behov, og på den ande side skabe mulighed for aktivering af ledige og sygemeldte. Job- og virksomhedsteamet vil i den forbindelse anvende den række af samarbejdsaftaler, der er indgået med lokale virksomheder i de seneste år. Der er desuden etableret et mentornetværk med støtte fra Det Lokale Beskæftigelsesråd. Jobcenteret driver netværket, der støtter op om indsatsen i både virksomhedscentre og generelt i virksomheder, der har medarbejdere ansat med lønstilskud eller i virksomhedspraktik. Rudersdal Kommune har desuden etableret en fordeling af den lovfastsatte løntilskudsjobkvote internt i kommunen, med henblik på at udnytte kvote til løntilskudspladser fuldt ud i 2012. 10

6. Strategi for inddragelse af andre aktører Jobcenteret er forpligtet til at anvende beskæftigelsesregionens udbud i forhold til ledige med en lang videregående uddannelse og visse ledige med en mellemlang videregående uddannelse. Herudover udliciteres dele af indsatsen for forsikrede ledige over 30 år til anden aktør. Indsatsen omfatter kontaktforløb, jobsøgning og aktivering, og gælder i perioden fra ca. 13-26 ugers ledighed og 52 uger frem. Endelig skal ledige, der har været på ledighedsydelse i 12 måneder udliciteres til en anden aktør. Samlet set vurderes det, at ca. 30 pct. af de ledighedsberørte udliciteres til en anden aktør. 11

Bilag: Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Rudersdal Den aktive beskæftigelsesindsats i 2012 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2011 Budget 2012 mio. kr. * mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto 5.68.90, gruppering 001-010) 40,7 27,5 Antal helårspersoner 230 230 Enhedsomkostning 0,2 0,1 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Udgifter (konto 5.57.73 samt 5.57.74) 43,5 50,5 Antal helårspersoner 324 435 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto 5.57.75) 18,7 21,0 Antal helårspersoner 139 108 Revalidering Udgifter (konto 5.58.80) 11,1 7,5 Antal helårspersoner 40 38 Enhedsomkostning 0,3 0,3 Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Udgifter (konto 5.58.81) 49,5 50,0 Antal helårspersoner 221 221 Enhedsomkostning 0,2 0,2 Sygedagpenge Udgifter (konto 5.57.71) 68,6 68,9 Antal helårspersoner 480 532 Mentorordning Udgifter (konto 5.68.98.012 og 017) 0,9 1,0 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.006) 3,9 3,9 Antal helårspersoner 33 33 Dagpenge i aktive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.007) 7,7 7,7 Antal helårspersoner 100 100 Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.008) 40,6 40,6 Antal helårspersoner 540 540 Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag ** 12

Udgifter (gruppering 5.57.78.003) 7,9 7,9 Antal helårspersoner 40 40 Enhedsomkostning 0,2 0,2 Uddannelsesydelse, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.009) 1,0 1,0 Antal helårspersoner 15 15 Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 102-105) 1,4 1,4 Antal helårspersoner 37 37 Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 106) 3,9 3,9 Antal helårspersoner 26 26 Enhedsomkostning 0,2 0,2 Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 013-014) 2,6 2,6 Antal helårspersoner 36 36 Jobrotation Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 016-017) 0 0 Antal helårspersoner 0 0 Enhedsomkostning 0 0 Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige ** Driftsudgifter (konto 5.57.78, gruppering 005) 148 148 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter (konto 5.68.91, gruppering 006) 129 129 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 007-008) 2.059 2.059 Antal helårspersoner 25 25 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2011 Budget 2012 mio. kr. * mio. kr. * Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto 6.43.53) 18,0 18,2 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2). Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr. på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr. ** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbidrag, der skal fremgå, og ikke a-kassens/statens bruttoudgift. 13