Bilag 6.1 20140617 1. trimester 2014 - opfølgning på budget 2014 Maj 2014
Kolofon Dato 28. maj 2014 Direktionsforelæggelse af 1. trimesteropfølgning 2014 Controllerenheden Koncernadministrationen Økonomi
Indhold Rektors indstilling og beretning 5 Ordinær uddannelse (OU) 7 Efter- og Videreuddannelser (EVU) 9 F&U- bevilling, globaliseringsmidler og ekstern finansiering 11 Lønomkostninger 13 Driftsomkostninger 17 3
Indledning Forecast 1 efter 1. trimester 2014 tager udgangspunkt i budgettet for 2014, som blev godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 17. december 2013. Budgetopfølgningen efter 1. trimester for 2014 indeholder følgende afsnit: Rektors beretning og indstilling Økonomi status herunder specifikke emner: o Metropols ordinære uddannelser o Metropols efter- videreuddannelsesområde o Projektøkonomi o Lønomkostninger og årsværk o Driftsomkostninger Område forecast 1. trimester 2014 Med forecast 1 fortsætter Metropol i det spor, som er lagt ved budget 2014. Den strategiske satsning - som bestyrelsen vedtog - om at investere massivt på EVU med henblik på en offensiv kapacitetsopbygning, herunder særligt skoleområdet samt investering i digitalisering eksempelvis e-learning betyder, at der som forventet fortsat budgetteres med underskud efter 1. trimester. Det er målsætningen, at denne investering de kommende år skal tjene sig selv hjem med henblik på igen at skabe en drift i balance. Forecast 1 for 2014 indarbejder F&U-bevilling samt investering i EVU og digitalisering. Eksterne enheder som Studievalg København er ikke indregnet i tallene. 4
Rektors indstilling og budgetberetning Rektors indstilling og beretning Opfølgningen efter 1. trimester 2014 har taget udgangspunkt i de realiserede tal for indtægter og forbrug til og med april 2014 sammenlagt med områdernes forventning til årets resterende otte måneder. Budgetopfølgningerne har til formål at justere forventninger til det endelige resultat for året i forhold til den nye viden, og de effekter som afledes af de mange aktiviteter som løbende foregår i Metropol, og som ikke altid ved årets indgang kan forudsiges. Tabel 1: Sammenligningstal realiseret 2013 mod budget 2014 samt forecast 2014 Metropols økonomi (mio. kr.) R2013 B2014 F12014 Indtægter -797,3-790,8-808,9 Løn 479,1 540,1 542,9 Øvrig drift 292,8 268,8 283,1 Ekstraordinære poster -20,2 0,0 0,0 Resultat -45,6 18,1 17,1 Note: Studievalg København ej inkl. i tabel 1 Således forventes efter 1. trimester 2014 jf. tabel 1 et samlet underskud på 17,1 mio. kr. for Metropol. Sammenholdt med det bestyrelsesgodkendte budget som viste et samlede budgetunderskud på 18,1 mio. kr. giver dette en positiv afvigelse på 1 mio. kr. Ved budget 2014 besluttede bestyrelsen at der for 2014 skulle budgetteres med et underskud på 18,1 mio. kr. Dette underskud er udtryk for en strategisk investering, som først forventes at give afkast i kommende år. Investeringen er hovedsageligt målrettet EVU aktiviteter - her særligt satsning på skoleområdet samt styrkelse af digitalisering, med en offensiv kapacitetsopbygning for øje. Investeringen er målrettet følgende formål med angivet beløb: Strategisk investering med samlet investeringssum på 18 mio. kr. o Kapacitetsopbygning til nye markeder EVU 10 mio. kr. o Styrkelse af e-læring og Blended Learning 5 mio. kr. o Styrkelse af den digitale infrastruktur 3 mio. kr. 5
Metropols samlede lønsum efter 1. trimesters budgetopfølgning udgør 168,6 mio. kr. Dette kan syne lavt i forhold til forventningerne om et samlet lønomkostningsniveau for året på 540,1 mio. kr. for budget 2014. Det relativt lave niveau efter 1. trimester skyldes procestid i ansættelsesprocesser. Det har generelt taget længere tid at finde de rette kompetencer og få gennemført ansættelserne end forudsat i budgettet. Kapacitetsopbygningen vil således først ramme regnskabet i sidste halvdel af året, og det forventes fortsat at de budgetterede omkostninger realiseres. Der har i forhold til projektøkonomien været arbejdet målrettet med at øge andel af ekstern finansiering i forhold til Metropols projekter. Dette har virket og andelen af ekstern finansiering er steget kraftigt over de seneste par år. Den øgede eksterne finansiering mindsker eller skubber Metropols egenfinansiering på projekter, hvilket er medvirkende til et lavere afløb på den interne finansiering af projekter end budgetteret. Der har i 2014 endvidere været fokus på at få intensiveret F&U aktiviteterne, og der er i året første måneder startet mange nye projekter op, som ikke har været kendte på budgettidspunktet. Den øgede projektaktivitet medfører en stigning i omsætning og udgør størstedelen af den stigning på 18 mio. kr. som kan læses i tallene fra B2014 til F12014. Stigningen i omsætningen afspejler sig i stigningen i øvrige omkostninger, og påvirker derfor ikke resultatet. Konklusionen efter 1. budgetopfølgning 2014 er, at Metropols økonomi i hovedtræk følger de forventninger, som blev lagt ved budget 2014. Dog er der en række faktorer, som kan påvirke resultatet. Aktivitetsniveauet på projektområdet Kapacitetsopbygnings påvirkning af lønudgiften Realisering af indtægter på skolesatsningen i det første år Udfaldet af en række udbud som Metropol har budt på Der vil blive fulgt ekstra tæt op på disse forhold i forbindelse med 2. trimester. 6
Ordinær uddannelse Ordinær uddannelse (OU) Fordeling af indtægter i Metropol Aktivitetsbaserede taxameterindtægter på de ordinære uddannelser udgør hovedparten af Metropols indtægtsgrundlag. Figur 1: Fordeling af indtægter i Metropol Ordinær uddannelse 53% Øvrige 1% Åbenuddannelse 14% Indtægtsdækket virksomhed 5% Projekter 11% Fællesudgift taxameter 9% Bygningstaxameter 7% Ovenstående figur 1 viser at 53 % af Metropols indtægtsgrundlag stammer fra Ordinær uddannelse efterfulgt af Åben uddannelse som tegner sig for 14%. I tabel 2 ses, at forventningerne til indtægterne for F12014 for de ordinære uddannelser ligger på niveau med det bestyrelsesgodkendte budget for 2014 med kun en mindre nedjustering på 1,5 mio. kr. Tabel 2: Indtægter på de ordinære uddannelser Indtægter OU (mio. kr.) R2013 B2014 F2014-T1 R2014 - T1 STÅ-indtægter -403,9-408,4-407,4-134,6 Revalidenter -5,7-4,3-4,3-2,3 Andet -3,7-4,9-4,4-0,3 Samlet for Metropol -413,3-417,6-416,1-137,2 Studenteraktivitet målt på antallet af studenterårsværk (STÅ) Tabel 3 viser summen af teori og praktik-stå, hvor teori-stå genererer højere taxameterindtægter end praktik-stå. 7
Tabel 3: Studenteraktivitet på de ordinære uddannelser (antal STÅ) Uddannelse R2013 B2014 B2014-T1 R2014-T1 Afv. T1 Administrationsøkonom 125 135 77 72-5 Bachelor in Global Nutrition and Health 125 132 86 68-18 Bioanalytiker 332 315 155 151-4 Ergoterapeut 375 398 199 184-15 Ernæring og sundhed, diætetik 617 631 309 302-7 Fysioterapeut 652 638 326 311-15 Jordemoder 211 202 99 100 1 Katastrofe- og risikomanager, basis 168 209 104 100-4 Laborant AK 196 204 115 95-21 Lærer 968 964 477 209-268 Offentlig administration 202 315 174 145-29 PB i lab 16 24 15 19 4 Procesteknolog AK 34 38 21 15-6 Radiograf 181 198 97 104 7 Socialrådgiver 1.152 1.209 462 622 160 Sundhedsplejerske 44 45 22 15-7 Sygeplejerske 2.189 2.193 1.079 1.099 20 Samlet for Metropol 7.587 7.850 3.814 3.608-206 Som det fremgår af tabel 2 viser den seneste STÅ-indberetning for foråret 2014 små negative afvigelser, hvor der er budgetteret lidt flere STÅ end der er realiseret for 1. trimester 2014. Der er tre uddannelser som afviger markant i forhold til budget og det er Socialrådgiver uddannelsen som afviger med 160 flere realiseret STÅ og Læreruddannelsen som afviger med 268 færre realiseret STÅ end forventet. På Socialrådgiveruddannelsen relaterer afvigelsen sig hovedsageligt til forsat vækst i Hillerød som ikke er i fuldt gennemløb og derfor forsat optager flere studerende end forgående år hvilket der ikke er taget højde for i budgettet. Afvigelsen på læreruddannelsen relaterer sig især til usikkerhed i forhold til periodiseringen, da denne uddannelse er overgået fra gammel studie ordning til ny og dermed har fået en ny afregningsstruktur i forhold til STÅ. Således fastholdes forventningerne til det samlede antal STÅ på 964 for året. I forhold til afvigelsen på offentlig administration skyldes dette især, at færre studerende har valgt at gå til eksamen og flere har ikke bestået eksamen og dermed modtager Metropol ikke STÅ-indtægter for disse. Udviklingen vil blive fulgt nøje frem mod 2. trimester. 8
Efter- og Videreuddannelser Efter- og Videreuddannelser (EVU) Metropol har i de seneste år mærket en hård konkurrence på EVU området med stadig mere differentierede og specifikke krav fra kunderne, hvilket har presset indtjeningen. Denne udvikling blev i 2013 vendt blandt andet gennem bedre behovsdækning og indgåelse af partnerskaber, hvilket medførte at dækningsbidraget for EVU aktiviteterne for ÅU og IDV steg med samlet 12,6 mio. kr. Når det samlede dækningsbidrag jf. tabel 6 i budget 2014 sammenholdt med realiseret for 2013 for EVU aktiviteterne er budgetteret med et mindre fald på 5 mio. kr. er det hovedsageligt et udtryk for, at der i budgetlægningen er indregnet en forventet konsekvens af frafaldet af Statens Voksenuddannelses støtte (SVU). Efter 1. kvartal 2014 tyder de første økonomiske beregninger på at bortfaldet af SVU indtil videre ikke har haft så negativ indvirkning på de foreløbige tilmeldinger i 2014 til efter- og videreuddannelse, som der er budgetteret med. Der spores i stedet en mindre fremgang i indberetningerne for STÅ for ÅU på 9 % sammenholdt med 1. kvartals indberetning for 2013. Udviklingen kan dog vise sig at have sin forklaring i at flere har tilmeldt sig i årets første måneder, hvor der forsat har været SVU støtte. Effekten heraf vil være mere tydelig i forbindelse med T2. Tabel 4: Udvikling i indtægter for EVU Indtægter EVU (mio kr.) R2012 R2013 B2014 F2014-T1 R2014-T1 ÅU -118,2-122,9-112,6-115,2-51,6 IDV -32,9-36,9-29,5-28,0-9,9 Samlet for Metropol -151,1-159,9-142,1-143,2-61,4 Tabel 5: Udvikling i omkostninger for EVU Omkostninger EVU (mio kr.) R2012 R2013 B2014 F2014-T1 R2014-T1 ÅU 82,4 81,3 71,3 71,7 27,4 IDV 23,4 20,7 18,2 17,6 2,7 Samlet for Metropol 105,8 102,0 89,5 89,4 30,1 Tabel 6: Udvikling i indtjeningen for EVU Dækningsbidrag EVU (mio kr.) R2012 R2013 B2014 F2014-T1 R2014-T1 ÅU -35,8-41,6-41,3-43,4-24,2 IDV -9,5-16,2-11,3-10,3-7,1 Samlet for Metropol -45,3-57,9-52,6-53,8-31,3 Som det fremgår af tabel 4 er der efter 1. trimesteropfølgning lavet en mindre opjustering i forventningerne til indtægtsgrundlaget for de samlede indtægter 9
på EVU på i alt 1 mio. kr. sammenholdt med B2014. Udgifterne for F2014-T1 er fasthold på samme niveau som B2014 blandt andet fordi det er lykkes med flere studerende pr. hold samt færre aflyste hold. Udviklingen i EVU vil i slutningen af 2014 og de kommende år blive påvirket af to store faktorer 1) Investering på skoleområdet 2) udfald af tilbudsgivning til Københavns Kommune i forhold til Ledelses- og forvaltningsuddannelserne. Under overskriften Ny Skoleledelse har Metropol i samarbejde med Rambøll/Attractor skabt et udviklingskoncept, der skal styrke folkeskolelederne til at udvikle skolerne i forhold til de nye krav, som stilles. En anden større opgave på skoleområdet er projekt Ny Nordisk Skole, hvor Metropol i samarbejde med tre andre professionshøjskoler skal afholde kompetenceforløbene Læringsspor om pædagogik og undervisning. Den samlede investeringssatsning på skoleområdet har en økonomisk målsætning om en omsætningsstigning på gennemsnitlig 20 mio. kr. årligt og samlet 100 mio. kr. i alt over en 5 årige periode. Medio maj indgav Institut for Ledelse og Forvaltning (ILF) tilbud på at udbyde ledelseskurser og -efteruddannelse som eneleverandør til Københavns Kommune. Inden 2. trimester 2014 vil der være afklaring af, om Metropol vinder dette udbud. Såfremt Metropol vinder udbuddet vil det betyde en mindre omsætningsforøgelse på 2 mio. årligt over 3 år. Falder det ikke ud til Metropols fordel, vil vi miste den ydelse vi i dag har for Københavns Kommune med et tab i omsætning på ca. 8-10 mio. kr. årligt. 10
Projektøkonomi F&U- bevilling, globaliseringsmidler og ekstern finansiering Forskningsmiljøer og projekter (F&U-bevilling) Samlet modtager vi fra Uddannelses- og Forskningsministeriet 105 mio. til forsknings- og udviklingsaktiviteter over en 3-årig periode fra 2013 til 2015. Hovedparten af F&U-midlerne svarende til 98,3 mio. kr. er budgetlagte ud på de to fakulteter under de respektive faglige miljøer på de enkelte institutter. På Finansloven for 2014 blev bevillingsrammen forlænget til 2016. Forlængelsen er ikke medtaget i budgettet for 2014, og medgår derfor ikke i nedenstående tal. Fordelingen af F&U af budgetterede midler fremgår af nedenstående tabel 7, ligesom det realiserede forbrug for 2013 og 1. trimester 2014 er vist. Tabel 7: F&U midler budgetteret til indtægt over tid Budget F&U midler (i mio.) 2013 2014 2015 2016 2017 i alt Budgetteret forbrug 8,1 39,1 39,9 7,6 3,6 98,3 Forbrug tom. T1-2014 8,1 10,9 0 0 0 19 Ej forbrugte midler efter T1 0 28,2 39,9 7,6 3,6 79,3 Det samlede realiserede forbrug af F&U-midler for hele 2013 var 8,1 mio. kr. jf. tabel 7. Allerede ved 1. trimester 2014 er der realiseret for 10,9 mio. kr. hvilket viser at der er kommet øget aktivitet og forbrug af F&U-bevillingen i forhold til forsknings- og udviklingsmiljøer, som er blevet etableret i 2013. Forventningen til de kommende to trimester er, at der realiseres for yderligere 28,2 mio. kr. i 2014. Globaliseringsmidler De uforbrugte globaliseringsmidler er budgetlagt ud på projekter og aktiviteter som løber frem til og med 2016. Det forventes, at de sidste Globaliseringsmidler - som efter forbrugte midler i 1. trimester udgør 37 mio.- vil være forbrugt inden udgangen af 2016. Efter 1. trimester 2014 er der forbrugt 7,1 mio. kr. og det er forventningen at det budgetterede niveau for resten af 2014 og de kommende år fastholdes. Tabel 8: Forventet afløb af globaliseringsmidler over tid Globaliserings midler (i mio.) 2014 2015 2016 i alt Budgetteret forbrug 28,3 13,5 2,3 44,1 Forbrugt i T1-7,1 0 0-7,10 Ej forbrugte midler efter T1 21,2 13,5 2,3 37,0 11
Ekstern finansiering Siden begyndelsen af 2013 er der arbejdet målrettet med at øge andelen af ekstern finansiering fra fonde og samarbejdspartnere. Dette har haft en stor positiv indvirkning. Således har Metropol oplevet en pæn stigning i eksternt finansierede aktiviteter. I tabel 9 er vist udviklingen i ekstern finansiering for 1. trimester for de to forgående år sammenholdt med realiseret ved 1. trimester 2014. Her ses tydeligt en positiv udvikling hvor andelen af de eksterne finansieringer fra 2013 til 2014 er fordoblet. Tabel 9: Ekstern finansiering, indtægter Ekstern finansieri R2012-T1 R2013-T1 R2014-T1 Indtægter -3,2-4,3-7,9 Denne stigning i andelen af den eksterne finansiering for flere store projekter og samarbejder har den indvirkning, at budgetterede egenfinansiering på flere projekter bliver lavere end først antaget og dermed afvikles forbruget af øremærkede FoU midler i langsommere tempo. 12
Løn og Årsværk Løn og årsværk Hovedparten af Metropols omkostninger knytter sig til løn som udgør omkring 65 % af Metropols samlede omkostninger. I de seneste år har Metropol oplevet en vækst i lønforbruget, hvilket også afspejles i B2014, hvor forventningerne til Metropols samlede lønomkostninger beløber sig til 540,1 mio. kr., hvilket er en væsentlig stigning i forhold til det realiserede lønforbrug for 2013 på omkring 480 mio. kr. Tabel 10: lønudviklingen for Metropol. Lønforbrug (mio. kr.) R2012 R2013 B2014 F2014-1 R2014-T1 Egentlig løn 411,2 433,4 483,7 486,5 157,8 pension/atp 60,6 62,6 63,0 63,0 23,1 Over/merarbejde 2,6 1,8 1,0 1,0 0,2 Diverse refusioner -21,1-18,8-7,6-7,6-12,6 Samlet for Metropol 453,4 479,1 540,1 542,9 168,6 Ved udgangen af første trimester udgør lønforbruget omkring 169 mio. kr. svarende til ca. 31 % af det samlede budget jf. tabel 10. På nuværende tidspunk ligger Metropol altså lidt under det forventede forbrug, dette betyder dog ikke at Metropol forventer lavere lønomkostninger end budgetteret. Metropol har i slutningen af 2013 og starten af 2014 været inde i en kapacitetsopbygning i forhold til opbygning af forsknings- og udviklingsmiljøer på uddannelserne samt i forhold til skolesatsningsinvesteringen på efter- og videreuddannelsesområdet. Dette resulterer i en stigning i lønomkostningerne, hvilket også spores i udviklingen af antallet af årsværk. Udvikling i lønomkostninger Udviklingen i lønomkostningerne afhænger i høj grad af, hvor hurtigt Metropol får besat de mange docent- og adjunktstillinger, som i dag er opslået med henblik på kapacitetsopbygningen af de faglige miljøer samt realisering af skolesatsningen. Timingen for ansættelsestidspunktet vil have stor betydning for, hvilket niveau de samlede lønomkostninger for året lander på. I figur 2 er illustreret tre mulige scenarier for hvorledes lønudviklingsniveauet vil udvikle sig afhængig af, hvor hurtigt man finder de retter personer med de givne kompetencer. 13
Figur 2: Scenarier for lønudviklingen i forhold til ansættelser I forhold til budgetopfølgningen for 1. trimester har det ikke givet anledning til nævneværdig justering af forventningerne til resultatet for den samlede lønsum som ved budget 2014 er estimeret til 540,1 mio. kr. og ved F2014-T1 542,8 mio. kr. Dette kan dog regulere sig op eller ned ved 2. trimester 2014 i forhold til hvornår de faktiske ansættelser sker dette illustreret ved de tre scenarier i figur 2. Udvikling i årsværk (ÅV) Nedenstående tabel 11 viser antal årsværk for de forgående tre år samt realiseret årsværk for 1. trimester 2014. Som det fremgår af tabellen er der for 1. trimester allerede realiseret 349 ÅV. Ekstrapoleres 1. trimesters ÅV tillagt budgetteret ny ansættelser forventes det at Metropol realiserer omkring 1060 antal ÅV på hele 2014. Dette vil medføre at den totale tilvækst i antal ÅV siden 2012 er 100 flere ÅV. Dette niveau vil overstige det samlede antal ÅV for 2011, som har været det år med hidtil flest ÅV med i alt 996,8. Tabel 11: fordeling af årsværk Fordeling af årsværk R2011 R2012 R2013 R2014 - T1 Timelønnede 91,9 83,5 86,9 28,4 Øvrige 904,9 860,3 904,2 320,5 Samlet for Metropol 996,8 943,8 991,1 349,0 14
Udvikling i igangværende ph.d. forløb Metropol har i 2014 i 35 aktive ph.d. forløb sammenlignet med året før, hvor der var 25 aktive ph.d. forløb. Dette er en stigning på 40 %. Det forventes at dette tal kan stige ydereligere i takt med at flere aftaler indgås i løbet af 2014. Tabel 12: Antal igangværende ph.d. studerende i Metropol regi År 2011 2012 2013 2014 antal Ph. d. Studerende 7 17 25 35 Lønomkostninger og omsætning Med en kapacitetsopbygning som afstedkommer en kraftig vækst i antallet af årsværk, kræver det en tæt styring og stor fokus på udviklingen i lønomkostninger sammenholdt med udviklingen i indtægterne. Nogle af de faktorer, som vil have afgørende indvirkning på om Metropols investering i øget kapacitet og dermed øget lønomkostninger på sigt vil opfylde en drift i balance er: 1) Styring af udfasningen af globaliseringsmidlerne som over en længere årrække har bidraget positivt til Metropols projektøkonomi. 2) At Metropol lykkes med, at øge andelen af ekstern finansiering og at egenfinansieringen dermed mindskes. 3) At der løbende holdes fokus på og styring af lønomkostningerne som udgør hovedparten af Metropols omkostningsbudget. I figur 3 er illustreret en mulig udvikling i de samlede omkostninger sammenholdt med to mulige scenarier for et indtægtsniveau. I scenarie 1 er indregnet at Metropol lykkes med en høj grad af ekstern finansiering herunder eksempelvis ambitionen om, at skolesatsningen de kommende år skal kunne generere 20 mio. kr. mere i indtægter årligt. Scenarie 2 for indtægtsudviklingen viser en udvikling, hvor det i mindre grad er lykkes med den eksterne finansiering og hvor der ligeledes er en udfasning af Globaliseringsmidler. 15
Figur 3: Udviklingen i indtægter og omkostninger På nuværende tidspunkt kan Metropols indtægtsniveau bære stigningen i lønomkostninger. Men såfremt det ikke lykkedes Metropol, at generere øget ekstern finansiering i takt med at de resterende globaliseringsmidler bliver forbrugt frem mod 2016, vil det være svært for Metropol på sigt at kunne bære det øgede lønniveau. 16
Driftsomkostninger Driftsomkostninger Ved årets indgang var der budgetteret med en samlet sum for øvrige ordinære driftsomkostninger på 268,8 mio. kr. mod et realiseret forbrug i 2013 på 292 mio. kr. Der er efter 1. trimester 2014 forbrugt 75,8 mio. kr. mens Forecast 1 for året viser et forventet forbrug af driftsmidler på 282,8 mio. kr. Dette er 14 mio. kr. højere end budget 2014. Tabel 13: Udvikling i driftsomkostninger Driftsomkostninger (mio. kr.) R2012 R2013 B2014 F2014 R2014 - T1 Finansielle omkostninger 14,4 11,0 10,8 10,8 2,8 husleje 25,0 30,9 25,2 25,6 10,7 Afskrivninger 24,6 25,1 23,9 25,9 9,0 Ordinære driftsomkostninger 206,3 224,9 208,9 220,8 53,3 Samlet for Metropol 270,3 292,0 268,8 283,1 75,8 Udviklingen i ordinære driftsomkostninger for 1. trimester afspejler en vis tilbageholdenhed. En tendens er dog at forbruget typisk er lavere ved de to første trimestre og størst i det sidste. Stigningen i forventningerne til de samlede driftsmidler i Forecast 1 relaterer sig blandt andet til indregning af forbrug på nye projekter. Eksempelvis indeholder F2014 driftsmidler til et stor Tryg Fonds projekt på 5 mio. kr. som ikke er indregnet i B2014. Husleje forbruget for 1. trimester er lavere end forventet. Dette skyldes blandt andet, at der ikke er sket korrekt periodisering af huslejen. Således indgår omkostningen for huslejen for april først i tallene for 2. trimester, hvorfor de samlede forventninger til huslejeomkostningsniveauet for 2014 fastholdes. Merforbruget på 1 mio. kr. i afskrivninger skyldes, at der i slutningen af 2013 dvs. efter budgetlægning er blevet truffet beslutninger om en række investeringer på bygningsområdet. Samlet set forventes dette at medføre øgede afskrivninger for omkring 2 mio. kr. for 2014. 17
Område Forecast 1. trimester Tabel 14: Metropols samlede forecast Metropol samlet (mio. kr.) R2013 B2014 F12014 R2014-T1 Indtægter -797,1-790,8-808,9-277,6 Løn 479,1 540,1 542,9 168,6 Øvrig drift 292,6 268,8 283,1 76,1 Ekstraordinære poster -20,2 0,0 0,0 0,0 I alt -45,6 18,1 17,1-32,9 Tabel 15: Metropols samlede forecast fordelt på område Metropol (mio. kr.) R2013 B2014 F12014 R2014-T1 REKTOR 25,0 39,5 32,7 8,7 Indtægter -0,5-0,4-0,4-0,1 Løn 13,6 24,8 16,1 5,1 Øvrig drift 11,9 15,1 17,0 3,6 KA 103,3 122,5 125,5 34,0 Indtægter -160,8-143,2-146,4-48,8 Løn 114,6 117,2 120,2 33,4 Øvrig drift 169,8 148,6 151,7 49,4 Ekstraordinære poster -20,2 0,0 0,0 0,0 SUND -100,1-84,5-84,0-37,8 Indtægter -343,7-364,1-368,5-119,1 Løn 199,2 227,6 226,9 73,2 Øvrig drift 44,4 51,9 57,6 8,1 SAMF -73,8-59,4-57,0-37,8 Indtægter -292,0-283,1-293,7-109,6 Løn 151,7 170,5 179,8 56,9 Øvrig drift 66,5 53,1 56,9 15,0 I alt -45,6 18,1 17,1-32,9 18
Tabel 16: forecast for Rektoratet Rektoratet (mio. kr.) R2013 B2014 F12014 R2014-T1 Rektor 2,9 14,7 6,0 1,4 Indtægter -0,5-0,4-0,4 0,0 Løn 2,1 10,8 1,8 0,5 Øvrig drift 1,3 4,3 4,6 1,0 Ledelsessekretariatet 7,7 8,7 9,2 2,8 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Løn 6,4 6,9 6,9 2,3 Øvrig drift 1,2 1,7 2,2 0,5 Kommunikation 14,4 16,2 17,5 4,4 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Løn 5,0 7,1 7,4 2,4 Øvrig drift 9,4 9,1 10,1 2,1 I alt 25,0 39,5 32,7 8,7 * Inkl. Regulering af bestyrelsesvederlag * Grunden til den markante afvigelse i løn under Rektor fra B2014 til F12014 skyldes at investeringssummen for skolesatsningen og digitaliseringen er budgetlagt under Rektor men ved F12014 nu udmøntet lokalt. I Rektoratet befinder sig stabsfunktioner for kommunikation og ledelse. 19
Tabel 17: Samlet forecast for Koncernadministration Koncernadministration (mio. kr.) R2013 B2014 F12014 R2014-T1 Professionshøjskoledirektør -74,9-68,4-68,4-23,5 Indtægter -76,9-73,0-73,0-24,1 Løn 1,3 1,2 1,2,4 Øvrig drift,8 3,5 3,5,2 MFO 10,2 17,8 17,8-1,9 Indtægter -6,8-3,2-3,2-1,6 Løn 10,8 12,4 12,4-2,2 Øvrig drift 13,2 8,6 8,6 1,9 Ekstraordinære poster -7,0,0,0,0 ØKO 10,4 11,8 11,9 3,2 Indtægter -,3,0 -,1,0 Løn 7,1 8,1 8,2 2,7 Øvrig drift 3,6 3,7 3,8,5 IT 26,5 28,1 28,4 9,4 Indtægter -1,1-1,2-1,2 -,2 Løn 12,6 13,3 13,6 4,6 Øvrig drift 15,0 16,0 16,0 5,0 HR 13,1 15,3 15,9 4,7 Indtægter -3,4 -,3-1,7 -,3 Løn 12,3 11,4 12,2 3,8 Øvrig drift 4,2 4,2 5,5 1,2 BYG 59,5 56,0 55,9 21,0 Indtægter -64,0-61,1-63,1-21,4 Løn 18,2 17,9 17,9 6,5 Øvrig drift 118,5 99,2 101,2 36,0 Ekstraordinære poster -13,2,0,0,0 BIB 13,7 15,5 17,8 5,7 Indtægter -6,8-2,6-2,6 -,5 Løn 11,1 11,9 13,3 3,9 Øvrig drift 9,5 6,3 7,2 2,3 STUD 44,7 46,5 46,1 15,4 Indtægter -1,6-1,8-1,5 -,7 Løn 41,2 41,1 41,6 13,7 Øvrig drift 5,1 7,2 6,0 2,3 I alt 103,3 122,5 125,5 34,0 Koncernadministrationen understøtter driften af Metropol ved at løse opgaverne inden for bibliotek, bygningsdrift, IT, HR, studieadministration og 20
økonomi. Koncernadministration afholder størstedelen af Metropols driftsudgifter, men Koncernadministration har også budgettet for Metropols Fællesordninger, som rummer puljer til udbetaling af resultatløn, løn til kontorelever mv. Tabel 18: Samlet forecast for det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Sundhedsfaglige og Teknologiske R2013 B2014 F12014 R2014-T1 Fakultet (mio. kr.) Dekan 3,1 2,4 2,4 1,0 Indtægter -4,0-4,7-4,7-1,2 Løn 6,3 6,8 6,8 2,1 Øvrig drift 0,8 0,3 0,3 0,1 Prodekan 2,7 3,0 3,0 0,9 Løn 2,5 2,7 2,7 0,9 Øvrig drift 0,2 0,3 0,3 0,0 ITE -17,1-13,3-13,4-4,1 Indtægter -70,6-76,8-76,9-24,5 Løn 46,9 54,0 53,2 18,0 Øvrig drift 6,6 9,5 10,3 2,4 IRE -24,5-18,8-19,2-13,3 Indtægter -122,7-130,2-131,8-41,2 Løn 68,1 78,7 77,8 25,1 Øvrig drift 30,1 32,7 34,8 2,8 ISY -55,9-51,6-51,8-18,8 Indtægter -122,6-128,6-132,6-43,7 Løn 61,6 70,3 71,0 22,6 Øvrig drift 5,1 6,7 9,8 2,3 ISTE -8,8-7,4-6,9-3,8 Indtægter -23,9-23,8-22,5-8,5 Løn 13,5 14,3 13,8 4,2 Øvrig drift 1,7 2,2 1,8 0,4 I alt -100,1-84,5-84,0-37,8 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultets budget består af fem delbudgetter for henholdsvis Institut for Teknologi, Institut for Sygepleje, Institut for Rehabilitering og Ernæring, Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse samt dekan med stab. Fakultet rummer således fire institutter med tilsammen 11 grunduddannelser samt tilhørende efter og videreuddannelser. 21
Tabel 18: Samlet forecast for det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Samfundsfaglige og Pædagogiske R2013 B2014 F12014 R2014-T1 Fakultet(mio. kr.) Dekan 1,6 1,5 1,5 0,6 Indtægter 1,1 1,1 1,1 0,4 Løn 0,5 0,5 0,5 0,2 Øvrig drift 1,8 2,0 2,0 0,6 Prodekan 1,8 2,0 2,0 0,6 Indtægter -0,6 0,0 0,0 0,0 Løn 2,1 1,8 1,8 0,6 Øvrig drift 0,3 0,2 0,2 0,0 ISA -12,7-11,0-12,3-5,4 Indtægter -54,6-58,5-64,5-20,1 Løn 34,1 41,1 40,9 12,7 Øvrig drift 7,8 6,4 11,4 2,1 SOL -9,5-9,5-4,2-4,7 Indtægter -58,1-61,8-61,8-21,6 Løn 37,9 41,9 47,0 14,9 Øvrig drift 10,7 10,4 10,6 2,0 ISPE -22,1-15,7-16,9-6,9 Indtægter -88,0-73,4-74,7-25,2 Løn 39,5 40,9 42,7 14,3 Øvrig drift 26,4 16,8 15,1 4,0 ILF -32,8-26,7-27,2-22,0 Indtægter -90,8-89,3-92,7-42,6 Løn 37,1 43,7 46,4 13,9 Øvrig drift 20,9 18,8 19,0 6,6 I alt -73,8-59,4-57,0-37,8 Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultets budget består af fem delbudgetter for henholdsvis Institut for Skole og Læring, Institut for Socialt Arbejde, Institut for Socialfaglig og Pædagogisk Efter og videreuddannelse, Institut for Ledelse og Forvaltning samt dekan med stab. De fire institutter danner rammen om bl.a. fire grunduddannelser, tyve kompetencegivende videreuddannelser og fire master- og kandidatuddannelser. 22