Den 4. februar 2014 blev der i sag nr. 97/2012 A mod registreret revisor Lars Ulrich Bagge Aamand afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse modtaget 10. december 2012 har A i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor Lars Ulrich Bagge Aamand for Revisornævnet. Klagen drejer sig om over overtrædelse af god revisorskik i forbindelse med revision og udarbejdelse af årsrapporten for 2009, herunder manglende tilbagelevering af regnskabsmateriale til klager. Personlige oplysninger: Det fremgår af udskrift af Det centrale Virksomhedsregister af 9. juli 2013, at Lars Ulrich Bagge Aamand har været godkendt som registreret revisor fra den 17. oktober 1991. Beskikkelse var deponeret i perioden 17. oktober 1991 til 26. januar 2001, hvorefter den blev genoptaget. Godkendelsen er herefter atter bortfaldet den 13. december 2011. Lars Ulrich Bagge Aamand har i perioden 20. november 2009 til 13. december 2011 været tilknyttet Revisionsvirksomheden Revision 37 ApS, cvr.nr. 3229 2453, der pr. 10. januar 2013 har ændret navn til D ApS. Revisornævnet har tidligere truffet følgende afgørelser vedrørende registreret revisor Lars Ulrich Aamand: Ved afgørelse af 6. maj 2009 (sag nr. 59/2007-R) er indklagede pålagt en bøde på 200.000 kr. for overtrædelse af god revisorskik, dels ved i forbindelse med vurderingsberetningen ved stiftelsen af et selskab at have afgivet urigtig erklæring om stiftelsen på et reelt ikke eksisterende kapitalgrundlag, dels ved at have meddelt blank revisionspåtegning på selskabets første årsregnskab, skønt dette var fundamentalt forkert. Ved kendelse af 21. december 2009 (sag 59/2008R) er indklagede ikke ikendt nogen tillægsstraf, men i sagen, der var indbagt af Revisortilsynet, blev indklagede fundet skyldig i mangelfuldt udført erklæringsarbejde ved i fire udtagne enkeltsager - at mangle tiltrædelsesprotokollat, planlægningsnotat, delkonklusioner samt ved, at det afsluttende notat og ledelseserklæring ikke var indhentet, ligesom der i 2 af sagerne manglende dokumentation for overholdelse af uafhængighedsreglerne. 1
Ved kendelse af 21. december 2010 (sag 71/2009) har Revisornævnet undladt at fastsætte nogen tillægsstraf, men i sagen, der var indbagt af Revisortilsynet, blev indklagede fundet skyldig i overtrædelse af god revisorskik ved ikke at sikre sig tilstrækkelig revisionsdokumentation for 2 udtagne enkeltsager, hvori indklagede også burde have taget forbehold. Ved kendelse af 21. december 2012 (sag 67/2011) er indklagede pålagt en tillægsbøde på 50.000 kr. I sagen, der var indbragt af Revisortilsynet, blev indklagede fundet skyldig i at have afgivet erklæring uden dokumentation for udførte arbejdshandlinger samt ved ikke at have afgivet en afkræftende konklusion for et af selskaberne. Sagsfremstilling: Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsens cvr-register, at indklagede, registeret revisor Lars Ulrich Bagge Aamand, indtrådte den 6. oktober 2008 i revisionen for selskabet E, cvr.nr. xx xx xx xx. Indklagede har herefter den 1. juni 2010 afgivet revisorpåtegning på årsrapporten for E for regnskabsåret 4. juli 2008 til 31. december 2009. Følgende fremgår blandt andet: Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion: Det er vor opfattelse, at årsregnskabet givet et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 4. juli 2008 31. december 2009 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. [ underskrift] Supplerende oplysninger omkring forhold i regnskabet Der forefindes ulovligt aktionærlån. Den supplerende oplysning er anført under indklagedes underskrift. Det fremgår af årsrapporten, at anpartshaver i selskabet, der er i regnskabsklasse B, var A med mere end 5 %, at årsrapporten er udarbejdet ud fra de foreviste bilag, og at virksomhedens bogføring er foretaget af F ApS. Videre fremgår det, at periodens resultat efter skat var 210.512 kr., at balancesummen var 490.825 kr., og at anpartskapitalen var 335.512 kr. Der er ikke afgivet ledelsespåtegning, og årsrapporten er ikke underskrevet af ledelsen. Herudover er årsrapporten ikke underskrevet i forbindelse med en generalforsamling, og der er ikke i øvrigt i årsrapporten oplysning om, hvorvidt rapporten har været godkendt på en generalforsamling. Årsrapporten i er ifølge det Centrale Virksomhedsregister offentliggjort den 9. juni 2010. Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsens cvr-register, at den 27. august 2010 udtrådte indklagede af revisionen for selskabet og C ApS, cvr-nr. xx xx xx xx, indtrådte. Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsens cvr-register, at den 18. august 2011 blev E taget under tvangsopløsning, og den 9. november 2011 blev der afsagt konkursdekret vedrørende selskabet. 2
Klagen: Revisornævnet har forstået klagen således, at der klages over, at revisor har afgivet en urigtig erklæring om ulovligt anpartshaverlån på årsrapporten for E for regnskabsperioden 4. juli 2008 til 31. december 2009 (klagepunkt 1), at indklagede har indsendt årsrapporten til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, uanset at klager har meddelt indklagede, at han ikke kunne godkende årsrapporten og derfor heller ikke havde underskrevet denne (klagepunkt 2), og at klager efterfølgende ikke har kunnet få udleveret regnskabsmateriale fra revisor Lars Aamand med henblik på at kunne tilbagevise oplysningen i revisorpåtegningen om, at der ikke fra selskabet var ydet et ulovligt aktionærlån (klagepunkt 3). Parternes bemærkninger: Klager har vedrørende klagepunkterne anført, at der i juli 2008 blev underskrevet en kontrakt med indklagede, hvorved klager blev tilbudt revisorbistand til virksomheden E, og hvilken kontrakt tillige blev underskrevet af revisor Lars Ulrich Aamand. Hvilken firmakonstellation, der måtte ligge bag revisor, har klager ingen idé om. Frem til juni 2010, hvor første årsrapport skulle aflægges, hørte klager intet til indklagede, men havde løbende kontakt med revisors sekretær G, til hvem klager afleverede bilag, kørselsregnskab mv. Klager bad flere gange om møde med revisor, men fik et henholdende svar. I dagene op til den 1. juni, hvor årsrapporten skulle foreligge, blev indklagede ringet på af G, men klager mødtes ikke med denne, før årsrapporten var færdig, og den sendtes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen uden klagers underskrift, da klager ikke var enig i revisors bemærkning i revisionspåtegningen om, at der skulle optræde et ulovligt anpartshaverlån. Klager var og er af den opfattelse, at forholdet skyldes en forglemmelse/regnefejl fra revisors side. Klager har således aldrig underskrevet årsrapporten, men bad med det samme om et møde med revisor. Klager har siden juni 2010 forgæves forsøgt at få kontakt til revisor og har i den forbindelse kontaktet C ApS/F gentagne gange. Det er dog alene lykkedes klager at få kontakt til førnævnte G, som yderst høfligt og korrekt har lovet klager, at hun ville bringe sagen i orden. Først for nylig har G tilkendegivet over for klager, at hun ikke har daglig kontakt til indklagede og derfor ikke kan formidle møder med denne. Det har heller ikke været muligt for klager at få bilag og regnskaber mv. udleveret, idet disse ifølge G skulle befinde sig på en anden adresse, hvor G ikke befinder sig, og hvor der ligeledes skulle have været en vandskade. Klager har således alene mødt indklagede i forbindelse med underskrivelsen af kontrakt om revisorbistand og har i den efterfølgende periode oplevet en total mangel på rådgivning, vejledning og service. Klager er nu af kurator for klagers konkursbo gjort personlig ansvarlig for det ulovlige anpartshaverlån, der fremgår af årsrapporten, og har ingen mulighed for at modbevise eller redegøre for, at dette er en fejltagelse, da klager ikke har nogen regnskabsbilag, som en evt. anden revisor kan revidere. Indklagede har vedrørende klagepunkt 1 anført, at han, som privatperson, er af den opfattelse, at påtegningen på regnskabet 2009 for E var korrekt, og at klager i perioden juli 2008 til og med efteråret 2011 intet ønske havde om at mødes med indklagede eller andre ansatte i virksomheden. Indklagede har vedrørende klagepunkt 2 og 3 anført, at han ikke har haft kontakt til C ApS siden november 2011, hvor selskabet blev overtaget af H. Indklagede er bundet af en konkurrenceklausul, 3
som indebærer, at indklagede ikke må have nogen kontakt til evt. tidligere kunder i hverken F ApS eller C ApS, idet indklagede i givet fald pålægges en bod på 50.000 kr. Indklagede har heller ikke siden 1. december 2011 kunnet underskrive som registreret revisor og har ingen intentioner om at påtage sig titlen igen. Indklagede kan henvise til I, J, som var en nær samarbejdspartner, mens indklagede arbejdede for C ApS, idet der efter indklagedes opfattelse måske vil være større mulighed for at få udleveret bilagene fra C ApS eller J ved at kontakte denne. Indklagede har ikke været repræsenteret af nogen advokat og har ikke haft kendskab til, at der skulle versere en retssag mellem C ApS og klager. Der er tale om en klage, som først opstod efter konkurs hos klagers selskab, jf. herved 8, stk. 4, i bekendtgørelse om Revisornævnet. Indklagede tager derfor forbehold for at rejse krav om erstatning, såfremt nærværende sag skulle påføre indklagede økonomiske tab, idet indklagede har gjort udtrykkeligt opmærksom på, at indklagede ikke kan hjælpe med påstandene i sagen. Fremmøde til nævnsmødet den 22. januar 2014 Klager var mødt til nævnets behandling af klagesagen. Klager oplyste supplerende, at han efter at have været offentligt ansat i mange år, etablerede først en personlig virksomhed, derefter anpartsselskabet i 2008. Han fik tilbud om revisorhjælp ind ad døren, hvilket han tog imod. Han har kun set indklagede ved det første møde. Klager havde ikke et ulovligt anpartshaverlån, og da klager modtog årsrapporten fra indklagede prøvede han at få kontakt til indklagede om dette punkt. Det lykkedes ikke. Den daglige bogføring blev foretaget af kontordamen, og klager afleverede bilag og kontoudskrifter fra bank mv. til hende, ligesom han også afleverede kørselsbog med regnskab til hende med henblik på bogføring. Dog har klager også afleveret nogle bilag til en underleverandør. Da anpartsselskabet startede, havde han en bankkonto med ca. 200.000 kr., som anpartsselskabet overtog. Lige i starten hævede klager løn a conto, og der skete efterfølgende bogføring heraf. Klager mener, at noget af divergensen kan stamme fra fejl ved den procedure. Endvidere havde selskabet en ansat fra i slutningen af 2008/starten af 2009, hvor der i forbindelse med a conto betaling og bogføring også kan være opstået en divergens. Han selv og hustruen havde en lønaftale med anpartsselskabet vedrørende hver 30.000 kr. månedligt. Klager kunne som anført ikke godkende årsrapporten, hvorfor klager der ikke kunne opnå kontakt til indklagede ikke underskrev denne. Det var ikke klager, der indberettede til Erhvervsstyrelsen, det må have været indklagede. Der blev ikke afholdt nogen generalforsamling i selskabet, og indklagede var eneejer. Indklagede bliver nu krævet betaling af beløbet anført som ulovligt anpartshaverlån af kurator for anpartsselskabet, og klager kan ikke modbevise kravet, fordi indklagede har beholdt alle grundbilag. På grund af problemerne lod klager fra 2010 selskabet sejle. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Retlig interesse Det fremgår af revisorlovens 43, stk. 6, at nævnet eller dets formand kan afvise klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold, klagen angår. Efter nævnets praksis betyder dette, at man og det gælder også for en anpartshaver i et anpartsselskab kun er berettiget til at indgive en klage, når klageren er berørt af det forhold, der klages over, på en sådan måde, at der foreligger en anerkendelsesværdig anledning til at indgive den pågældende klage - en klager skal således have en konkret og individuel interesse i, at klagen behandles. Det påhviler nævnet af egen 4
drift at påse, at en klager har den fornødne retlige interesse i at få en klage behandlet i nævnet. I denne sag var klager, A, tidligere anpartshaver i og direktør for E, som er det selskab, indklagede har været revisor for. Efter der er afsagt konkursdekret over E, har klager ikke kunnet råde på vegne af selskabet, men klager er efter det af klager oplyste af konkursboet gjort personlig ansvarlig for det i årsrapporten anførte ulovlige anpartshaverlån. På denne baggrund finder Revisornævnet, at klager har den fornødne retlige interesse i de foreliggende klagepunkter. Nævnets kompetence til i øvrigt at behandle sagen Det følger af revisorlovens 43, stk. 3, 1, stk. 2 og 3, at nævnets saglige kompetence er begrænset til erklæringsafgivelse. Nævnet lægger til grund, at indklagede i denne sag har afgivet en revisorerklæring, idet indklagede har underskrevet årsrapporten samt indsendt denne til Erhvervsstyrelsen. For så vidt angår klagen over, at indklagede ikke har udleveret regnskabsbilag (klagepunkt 2), fremgår det af revisorlovens forarbejder, at nævnets kompetence anses for at omfatte hele processen fra opdragets givelse over de enkelte undersøgelser til den endelige erklæring, jf. blandt andet nævnets årsberetning 2009 s. 22 ff. Nævnet lægger til grund, at indklagede var revisor for klagers anpartsselskab, idet indklagede indtrådte i revisionen for E i oktober 2008, jf. herved tillige oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister, og at indklagede skulle afgive revisionserklæring. Det er dog en betingelse for, at nævnet kan behandle en klage over en revisors adfærd, herunder tilbageholdelse af bilagsmateriale og klage over indberetning af årsrapport til Erhvervsstyrelsen, at klagen fremsættes i umiddelbar tilknytning til selve erklæringsafgivelsen. I denne sag har den indklagede revisor afgivet erklæring den 1. juni 2010. Imidlertid er klagen over tilbageholdelse af bilagsmateriale samt over indklagedes indberetning til Erhvervsstyrelsen af årsrapporten for selskabet først fremsat ca. 1½ år efter, erklæringen er afgivet. Da klager har oplyst, at han forgæves mange gange har henvendt sig for at få sit bilagsmateriale udleveret, og idet problemstillingen først er blevet aktuel for klager i forbindelse med erstatningssagen mod ham selv personligt, finder nævnet efter omstændighederne i denne sag at have kompetence til at behandle også disse klagepunkter. Det tilføjes, at den omstændighed, at indklagedes godkendelse som registreret revisor er bortfaldet, efter nævnets faste praksis ikke kan føre til, at nævnet er afskåret fra at tage stilling til klagen. Klagepunkterne Revisornævnets afgørelse må i sagen træffes ud fra den årsrapport, der er fremlagt i sagen af klager. Det fremgår heraf, at ledelsen i anpartsselskabet ikke har aflagt nogen årsrapport, hvilket bestyrkes af den forklaring, som klager har afgivet. Dertil kommer, at regnskabet ikke er godkendt på en generalforsamling og ej heller underskrevet af en dirigent. Årsrapporten anses derfor ikke som værende aflagt. På denne baggrund afvises klagen for så vidt angår klagepunkt 1, jf. herved revisorlovens 43, stk. 1, jf. 1, stk. 2 og 3. Nævnet lægger vedrørende klagepunkt 2 til grund, at indklagede har afgivet erklæring på et af indklagede udarbejdet regnskab, der ikke er godkendt af ledelsen og dermed ikke er aflagt, jf. klagepunkt 1, samt at årsrapporten med indklagedes erklæring er indsendt til Erhvervsstyrelsen af indklagede, uagtet klager som eneanpartshaver og direktør ikke havde aflagt og godkendt dette. Herved har indklagede indsendt et regnskab, der fremtræder som om dette er aflagt behørigt. Nævnet lægger endvidere til grund som oplyst af klager, at det ikke var muligt for klager at få kontakt med indklagede. Da indklagede således har indsendt en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, der 5
ikke er aflagt og godkendt af ledelsen samt generalforsamlingen, findes den adfærd fra indklagedes side, der lægges til grund i denne sag, at være i strid med god revisorskik. Nævnet lægger vedrørende klagepunkt 3 til grund, at indklagede som forklaret af klager har modtaget indklagedes grundbilag til brug for bogføring for anpartsselskabet samt, at indklagede ikke trods henvendelser herom har foranlediget disse grundbilag tilbageleveret til klager, samt at dette forhold har stået på også på tidspunktet, hvor indklagede ikke var fratrådt sin stilling i revisionsvirksomheden. Denne adfærd fra indklagedes side findes at være i strid med god revisorskik. Ved udmåling af sanktion, har nævnet henset til, at indklagede tidligere ved nævnets kendelser af 6. maj 2009 og 21. december 2009 er fundet skyldig i tilsidesættelse af god revisorskik, ligesom nævnet har henset til, at denne sag er begået forud for nævnets kendelser 21. december 2010 og 21. december 2012, jf. princippet i straffelovens 89. For tilsidesættelse af god revisorskik pålægges indklagede i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en tillægsbøde, der passende kan fastsættes til 25.000 kr. Thi bestemmes: Indklagede, registreret revisor Lars Ulrich Bagge Aamand, pålægges en tillægsbøde på 25.000 kr. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Marianne Madsen 6