Evalueringskultur - hvorfor? Når evalueringskulturen er sat på den skolepolitiske dagsorden i disse år, er det ikke en tilfældighed. Evaluering og dokumentation må i dag ses som en del af skolens grundvilkår. Kravet om evaluering afspejles både i lovgivningen (Folkeskoleloven og i Lov om Åbenhed og Gennemsigtighed) og i kommunens skolepolitik. De lovmæssige rammer for evaluering fremgår af folkeskolelovens 2, 13 og 18. I 13, stk. 2 står der således: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Etablering af en evalueringskultur er yderligere aktualiseret af de internationale komparative undersøgelser, der peger på en række svage sider ved folkeskolen. Bl.a. har OECD-rapporterne fra 2001 og 2004 understreget behovet for at styrke fagligheden, og en aktiv evalueringskultur anbefales som en hjørnesten i denne bestræbelse. Ifølge OECD er evalueringskulturen den afgørende forudsætning for, at de øvrige tiltag i folkeskolen kan virke efter hensigten. Som opfølgning på resultaterne af PISA-København vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 27. april 2005 blandt andet, at alle skoler i en årlig resultatsamtale mellem skolelederen og Børne- og Ungdomschefen skal dokumentere skolens evalueringspraksis. Formålet med at udvikle en evalueringskultur på skolerne er på den baggrund: At skabe intern udvikling på skolen, herunder at kvalificere undervisningen At skabe rum for vidensdeling og refleksion At dokumentere resultater i forhold til omverdenen, især forældre og politikere. Evalueringskulturen skal altså fremme en praksis, der udfordrer, stiller spørgsmål og reflekterer over egen praksis og som er åben over for feed back fra omverdenen. 2006 EVALUERINGSVEJLEDER på skolen og i distriktet
Evalueringsvejleder på skolen og i distriktet Der er i dag en forventning om, at skolen som helhed, de enkelte team og den enkelte lærer skal arbejde systematisk med evaluering i hverdagen. For at understøtte denne udvikling får alle københavnske distrikter i skoleårene 2006/07 og 2007/08 uddannet evalueringsvejledere i dansk, matematik og i naturfagene. Denne vejledning henvender sig til skoler, lærere og evalueringsvejledere og skal bidrage til en øget viden om evalueringsvejlederens uddannelse, mulige arbejdsfelter, og om hvordan skolerne kommer i gang med at bruge evalueringsvejlederen i det daglige arbejde med evaluering. Ønsker du information om det at arbejde med evaluering og dokumentation generelt, kan du læse vejledningshæftet Dokumentation af god evalueringspraksis, som forvaltningen sendte til alle skoler i foråret 2006. Derudover kan du læse mere om elevplaner og evalueringssamtalen i vejledningen Elevplanen og evalueringssamtalen, der er udgivet i slutningen af 2006. Vejledningerne kan hentes på www.bufnet. kk.dk. God læselyst. Vejledningen er udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende evaluering under Faglighed for alle: Sten Nicolaisen, pædagogisk konsulent, distrikt Vanløse/Brønshøj-Husum Dorte Olsen, pædagogisk konsulent, Center for Undervisningsmidler Arne Elvers, skoleleder, Heibergskolen Christina Haulrich Klausen, studentermedhjælper, Undervisning og Fritid Leder af arbejdsgruppen: Mona Engelbrecht, udviklingskonsulent, Undervisning og Fritid, me@buf.kk.dk, tlf. 33 66 43 45
Evalueringsvejledere i København Evalueringsvejlederne har en væsentlig rolle i at understøtte de københavnske skolers arbejde med at udvikle deres evalueringspraksis. Evalueringsvejlederne spiller for det første en særlig rolle i forbindelse med 30-timers efteruddannelsen Læsning og evaluering i fagene, der har evaluering som et hovedområde. Når efteruddannelsen er gennemført, skal evalueringsvejlederne og de uddannede lærere i fællesskab omsætte deres nye evalueringsviden til praksis. For det andet er det målet, at evalueringsvejlederne bliver distriktets videnspersoner inden for evaluering på deres specifikke fagområde, enten dansk, matematik eller naturfagene. Som videnspersoner kan evalueringsvejlederne understøtte udviklingen af evalueringspraksis i de enkelte fag og understøtte det generelle arbejde med evaluering på skolen. Den enkelte evalueringsvejleder er principielt til rådighed for alle distriktets skoler men vil i praksis være vejleder på to-tre skoler, hvoraf den ene normalt er egen skole. Forvaltningen ønsker desuden at prioritere, at alle skoler på sigt mindst har én evalueringsvejleder ansat. Skolens egen evalueringsvejleder vil da via sin deltagelse i skolens hverdag være i stand til at bidrage til udvikling af skolens generelle evalueringspraksis på nært hold.
Læsning og evaluering i fagene Ca. 1100 københavnske lærere skal i skoleårene 06/07 eller 07/08 på 30 timers efteruddannelse i Læsning og evaluering i fagene. Efteruddannelsen består af 18 timer, hvor emnet er Læsning i fagene læsning på tværs, og 12 timer, hvor emnet er Evaluering i fagene. Målet for Evaluering i fagene er, at: Deltagerne igennem faglige oplæg og caseorienteret arbejde får forståelse for og praktisk indsigt i at anvende faglig evaluering i deres undervisning Deltagerne får indsigt i forskellige måltyper og anvendelse af relevante evalueringsformer Deltagerne får inspiration til at anvende skriftlighed i forbindelse med dokumentation af evalueringsresultater herunder udarbejdelse af elevplaner.
Evalueringsvejlederens uddannelse For at kunne varetage funktionen som evalueringsvejleder skal man gennemføre følgende to pd-moduler: Evaluering i fagene dansk, matematik eller naturfagene og Vejledning og supervision. Uddannelsen som evalueringsvejleder indeholder altså både en vejledningsdel og en evalueringsfaglig del. Når der indgår et vejledningsmodul, er det for at sikre, at evalueringsvejlederen kan formidle sin viden om evaluering og tilpasse sin vejledning til den skole og de lærere, der skal modtage vejledningen. Derudover får vejlederen kendskab til evalueringsmodeller og -redskaber generelt og inden for sit fagområde (dansk, matematik eller natufagene). Afsnittet Evalueringsvejlederuddannelsen fremhæver uddannelsens væsentligste indhold.
Evalueringsvejlederuddannelsen Modulet Evaluering i fagene giver evalueringsvejlederen kompetencer til: Formidling af evaluering med afsæt i fag og fagområder Vurdering af nationale og internationale evalueringsresultater Anvendelse af forskellige evalueringsmetoder i fagområderne og fagene Analyse, vurdering og dokumentation af evalueringens forskellige praksisformer Øvelse i at træffe og begrunde beslutninger vedrørende evaluering på grundlag af en reflekteret viden om faglig evaluering, evalueringsformer, evaluerings-paradigmer samt fagdidaktik Samarbejde om evalueringspraksis inden for fag og fagområder Udviklingsarbejder inden for evaluering og evalueringskultur Undervisningsdifferentiering i sit samspil med evalueringspraksis Vejlednings- og supervisionsmodulet giver evalueringsvejlederen kompetencer til: At analysere, lede og gennemføre faglig vejledning af kolleger samt reflekterende kollegiale vejledningsforløb med særlig fokus på procesanalyse Undersøge egen og andres positioneringer i vejledningsprocesser Analyse og refleksion over handlemuligheder i forhold til faglige problemstillinger Indholdet i uddannelsen er bl.a.: Definition af rådgivnings-, vejlednings- og supervisionsbegreber i kollegiale sammenhænge. Metoder til at igangsætte og rammesætte reflekterende læreprocesser Skole- og fagkulturens betydning for læreprocessen Gruppedynamiske processer i forbindelse med vejledning Identitetsudvikling og personlig udvikling i forhold til vejledningsprocesser Værdier og etik i vejledningen Fra studiebeskrivelsen i de to pd-moduler. Studiebeskrivelserne kan findes på www.bufnet.kk.dk/vejledere
Evalueringsvejlederens opgaver Evalueringsvejledernes kerneopgave er at vejlede og sparre med kolleger i evaluering inden for deres fagområde dansk, matematik eller naturfagene. Det kan dreje sig om vejledning og sparring i forhold til det samlede personale, ledelsen, de team, som lærerne har organiseret sig i, eller i forhold til den enkelte lærer. Det er vanskeligt at give en dækkende beskrivelse af, hvilke opgavetyper skolen kan bede evalueringsvejlederen om at varetage. Opgavevariationen er nemlig kædet sammen med den enkelte vejleders kompetencer og skolens behov. Desuden er vejledning i evaluering et nyt område, som skoler og vejledere først nu skal i gang med at gøre deres erfaringer med. Dertil kommer, at der findes mange forskellige evalueringsformer og evalueringsværktøjer. Krav og forventninger til evalueringsvejlederens kompetencer og opgaveløsning må derfor være afstemt med evalueringsvejledernes uddannelse. Evaluering i fagene dansk og matematik dækker over store fagområder, og på naturfagsområdet er der tale om flere fag (natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi). Det er en stor opgave for den enkelte evalueringsvejleder at skulle vejlede i evaluering inden for alle disse fag, og man bør derfor være opmærksom på, hvor evalueringsvejlederens hovedkompetencer ligger. Her er en række opgaver, som evalueringsvejlederen kan indgå i løsningen af: At omsætte 30 timers kurset Læsning og evaluering i fagene til praksis Evalueringsvejlederen kan deltage i teammøder, hvor han/hun kan hjælpe lærerne med at sætte mål og planlægge evaluering. En del af evalueringsvejlederne har selv deltaget i dette 30 timers kursus, og de har gennem deres uddannelse fået særlig indsigt i det centrale tema i kurset, nemlig forholdet mellem forskellige måltyper og anvendelse af relevante evalueringsformer i fagene. Hele det pædagogiske personale kan dog trække på vejledernes ekspertise, også selvom man ikke har deltaget i 30-timers kurset i evaluering og læsning. Der er udmeldt særskilte timer til vejlederens varetagelse af denne opgave.
At sparre og vejlede i arbejdet med Fælles mål og årsplaner Evalueringsvejlederen kan bidrage, når skolens team drøfter, hvordan trinmål og årsplaner spiller sammen med planerne for den løbende evaluering i fagene. Lærerne kan inddrage evalueringsvejlederen i arbejdet med mål i de enkelte klasser og afdelinger og i at videregive informationer og evalueringsresultater ved lærerskift eller ved overgang fra en afdeling til den næste. At planlægge evaluering samtidig med planlægning af undervisningsforløb Evalueringsvejlederen kan deltage i planlægningen af et undervisningsforløb og samtidig rådgive teamet i at sætte mål, fastlægge handlinger og evalueringsplaner for forløbet. Vejlederen kan så igen, når forløbet er afsluttet, hjælpe med at færdiggøre evalueringen og iværksætte nye handlinger. Evalueringsvejledernes kernekompetence er nemlig at kunne vejlede i at træffe og begrunde beslutninger vedrørende evaluering på grundlag af reflekteret viden om faglig evaluering, evalueringsformer og fagdidaktik. At inspirere og vejlede i brug af evalueringsværkstøjer Evalueringsvejlederen kan deltage, når teamene drøfter, hvilke konkrete evalueringsværktøjer de anvender i fagene, og han/hun kan i den forbindelse introducere nye evalueringsværktøjer. Det kan være portfolio, logbog eller registreringsskemaer og test. At følge op på ministeriets it-baserede test Evalueringsvejlederen kan sparre og vejlede i opfølgningen på de it-baserede test. Evalueringsvejlederen kan vejlede i, hvad testen siger noget om og hvad den ikke siger noget om samt i, hvordan læreren kan bruge testresultaterne fremadrettet. At vejlede i brug af den nye karakterskala Den nye karakterskala betyder ikke bare, at der skal anvendes andre tal og betegnelser. Brugt rigtigt stiller den krav om, at læreren hele tiden er bevidst om, hvilke konkrete mål en given karakter er bundet til, og om, hvad det er for mål, den aktuelle elev endnu mangler at indfri.
At vejlede lærerne i arbejdet med elevplaner Evalueringsvejlederen kan hjælpe lærerne med at sætte mål i forhold til den enkelte elev og finde frem til metoder, de kan benytte til løbende at indsamle information. Kort sagt kan evalueringsvejlederen hjælpe læreren med at organisere den løbende evaluering, så mål og indsamlet information kan danne grundlag for lærerens vurdering af elevens faglige udvikling i elevplanen. At vejlede lærerne i indhold og organisering af evalueringssamtalen Evalueringssamtalen er en samtale mellem forældre og lærere, der tager udgangspunkt i elevplanen. I forbindelse med samtalen kan evalueringsvejlederen vejlede lærerne i at formidle resultater af den løbende evaluering i de enkelte fag i elevplanen til forældre. Det kan f.eks. dreje sig om, hvorledes læreren udvælger vigtige fokusområder til samtalen, og hvordan læreren kan strukturere samtalen. For at ruste evalueringsvejlederne til at varetage de fire sidstnævnte opgaver, vil forvaltningen sørge for, at de bliver klædt på gennem møder i centralforvaltningen og i distrikterne. Mere information om elevplaner og evalueringssamtalen kan du finde i vores vejledningshæfte Elevplaner og evalueringssamtalen, der udkommer primo januar 2007.
Organisering af vejledningsindsatsen i distriktet Det er en opgave for den pædagogiske konsulent i distriktet at sørge for, at hver skole har en evalueringsvejleder til rådighed i det tildelte timeantal. Dette kan organiseres på flere måder. Ideer til organisering af vejledningsindsatsen Model 1 Trin 1: Skolerne formulerer deres behov for evalueringsvejledning i de respektive fag. Trin 2: Distriktskoordinatoren fordeler timer til vejledning til skolerne. Trin 3: Der tilknyttes et fast antal vejledere til skolen. Trin 4: En repræsentant fra skoleledelsen mødes med de tre vejledere og udarbejder en plan for hvilke opgaver, hver evalueringsvejleder skal løse, og hvornår de skal løses. Model 2 Trin 1: Skolerne formulerer deres behov for evalueringsvejledning i de respektive fag. Trin 2: Skolelederne deltager i et stormøde i distriktet med alle evalueringsvejledere og distriktets pædagogiske konsulent. Her matches vejlederkompetencer med skolernes behov. Trin 3: Den pædagogiske konsulent koordinerer løbende vejledernes timetal. Da den enkelte skole i de fleste tilfælde henter evalueringsvejledere fra andre skoler, stilles der store krav til skolernes planlægning af hvor, hvornår og hvordan de vil bruge evalueringsvejledning i de enkelte fag, i klasserne, på team- og skoleniveau. Med Model 1 kan skoleledelsen og lærerstaben gøre et forberedende arbejde ved at identificere konkrete opgaver og situationer, hvor evalueringsvejlederen skal indgå. Den pædagogiske konsulent knytter her- 10
efter tre faste evalueringsvejledere (i dansk, matematik og naturfagene) til en skole i et bestemt timetal. Skoleledelsen og evalueringsvejlederne planlægger sammen, hvornår og hvordan evalueringsvejlederne skal indgå i arbejdet med evaluering på skolen. Vælger distriktet Model 2, skal skoleledelsen i samråd med lærerstaben på samme måde identificere konkrete opgaver og situationer, hvor evalueringsvejlederen indgår. Herefter mødes alle evalueringsvejledere med skoleledelsen for at diskutere, hvordan vejledernes kompetencer bedst kan matche skolernes behov. I denne model har evalueringsvejlederen ikke nødvendigvis en fast tilknytning til to eller tre skoler men kan vejlede i de opgaver, som vedkommende har spidskompetence i i princippet på alle skoler i distriktet. Denne løsning er noget tidskrævende for den pædagogiske konsulent i distriktet, der skal planlægge og koordinere. 11
Organisering af vejledningsindsatsen på skolen For at vejledningsindsatsen kan udnyttes effektivt, er det en forudsætning, at skolerne drøfter, hvordan evalueringsvejlederens ekspertise kan komme i spil. Dette fremgår i både Model 1 og Model 2 som første trin til at koordinere vejledningsindsatsen. Evalueringsvejlederen er en ressourceperson, som vil være til rådighed for lærerne i årene fremover. Derfor er det vigtigt, at skoleledelsen tager stilling til, hvordan timerne fordeles, og hvordan skolen holder styr på timeforbruget, samt at skoleledelsen etablerer en procedure for, hvordan henholdsvis et team og en lærer kan gøre brug af vejledningen. Selvom vejlederen organisatorisk er placeret på distriktsniveau, anbefaler forvaltningen, at vejlederen også har en organisatorisk placering på sin egen skole. Vejlederen har derigennem en kollegial base, hvor hans/ hendes arbejde kan tage sit udgangspunkt, og hvor han/hun har mulighed for at drøfte problemstillinger inden for evaluering i faget og inden for det at give og modtage vejledning. En mulighed er at organisere evalueringsvejlederen sammen med de øvrige vejledere (bl.a. AKT-vejleder, læsevejleder, it-vejleder og skolebibliotekar), der så tilsammen udgør et vejlederteam knyttet til f.eks. Pædagogisk Center. En anden mulighed er, at evalueringsvejlederen tilknyttes fagteamet, og dermed bidrager til f.eks. naturfagsteamet med en evalueringsvinkel. I forbindelse med naturfagssatsningen skal hver skole have en naturfaglig ressourcepersoner, som vil få pd-moduler inden for naturfag. Disse videreuddannelsestiltag vil blive tænkt sammen med den eksisterende uddannelse, som evalueringsvejlederen i naturfag får. Det er skoleledelsens ansvar løbende at evaluere, om vejledningsindsatsen fungerer efter hensigten. 12
Timer til vejledning Skolen får tildelt fem vejledertimer pr. klasse fra børnehaveklasse til 9. klasse, altså 50 timer pr. spor. Netværksaktiviteter for evalueringsvejledere er indregnet i de fem timer. Vejledningstimerne udmeldes fra og med skoleåret 2007/2008. Desuden får skolen trækningsret på fire vejledertimer pr. klasse pr. skole i det skoleår, skolens lærere er på 30-timers kurset. I de timer skal lærerne prøve deres nytilegnede viden om evaluering af i praksis med sparring og vejledning fra evalueringsvejlederen. Skolen skal fordele vejledningstimerne på de tre fag dansk, matematik og naturfag. Vejledningen sker i lærernes forberedelses/samarbejdstid og udløser ikke yderligere tid til lærerne. De første år med evalueringsvejledere er indkøringsår, og forvaltningen er klar over, at der i skoleåret 2007/08 vil blive knaphed på evalueringsvejledere. I de distrikter, der ikke har et tilstrækkeligt antal vejledere i alle fag, kan det være et problem for de uddannede evalueringsvejledere at dække de timer, skolerne har trækningsret på. Distrikterne kan i samarbejde med skolerne bruge de timer, som ikke kan dækkes af de uddannede evalueringsvejledere, til at købe evalueringsvejledning fra CVU eller på at lave fællesarrangementer om evaluering enten på skolen og/eller i distriktet. Dette problem vil dog udligne sig fra skoleåret 2008/09, hvor der vil være overensstemmelse mellem antallet af vejledere og antallet af timer til vejledning på skolerne. Evalueringsvejlederens timeforbrug sker efter konkret optælling. Dvs. at tid til forberedelse og/eller efterbehandling samt tid til transport opgøres på samme vis som selve vejledningen. Distrikterne afgør, hvordan timerne administreres. 13
De politiske beslutninger Beslutningen om at uddanne evalueringsvejledere i Københavns Kommune er truffet i kølvandet på PISA- København 2004, og tiden til vejledningen er besluttet i forbindelse med forliget Faglighed for Alle. Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog som opfølgning på PISA-København 2004, at der skulle foretages en vurdering af efteruddannelsesvirksomheden med henblik på at styrke den faglige fokusering og evalueringskulturen, herunder brug af test (27. april 2005). Børne- og Ungdomsudvalget vedtog som en opfølgning, at de ca. 70 vejledere, som er under uddannelse, skal på linie med læse- og AKT-vejlederne have tid til at udføre vejledningen på distriktets skoler. På den baggrund uddanner Københavns kommune i de kommende år i alt ca. 70 vejledere fordelt på dansk, naturfagene og matematik. Skolen har 5 timer pr. klasse pr. år til evalueringsvejledning fra og med skoleåret 2007/2008. Som opfølgning på efteruddannelsen får skolerne desuden 4 timer pr. klasse til evalueringsvejledning i det skoleår, hvori de deltager i 30-timers efteruddannelsen. Formålet er at omsætte den teoretiske viden til praksis for det enkelte team. 14
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen www.kk.dk Grafisk formgivning: Børne- og Ungdomsforvaltningen, 0611-64 - Foto: Lars Nybøll - Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S