D Indig Nummer 18 31. okober 26 I forældrene fodpor A f C h e f k o n u l e n D v i d J e n e n, d j @ d i. d k 3 Finlnd om koleekempel Finlnd udløer i dg de fglige poenile i lng flere koleelever, end vi gør i Dnmrk. De formår bringe re gnge flere vge elever end Dnmrk op på e fglig niveu, der gør eleverne i nd il ge mere uddnnele efer folkekolen. Uddnneleniveue i Dnmrk er gnere. Hvi uddnneleniveue kl yrke mrkn, kræver de, børnene i højere grd bryder dere forældre uddnnelemøner. Børn f ufglære forældre bliver for ofe ogå ufglære. DI nlye vier, hele 4 pc. f de unge med forældre uden uddnnele ogå elv ender uden uddnnele. Hvi flere fr denne gruppe gennemføre en uddnnele, kunne 2 flere fr hver årgng komme i bekæfigele. 6 9 Vejledning rmmer kæv De er unge fr uddnneleærke hjem, der er de primære brugere f vejledningen. Men de unge, om hr ør behov, lde i ikken. Globl ucce kræver uddnnele I de ide i år hr Dnmrk kb 24. nye job for peroner med uddnnele. I mme periode er nlle f ufglære illinger flde med 15.. Hvi Dnmrk kl foræe den globle ucce, kræver de mere uddnnele. En f årgerne il uddnneleniveue i Dnmrk gnerer er, vi ikke er gode nok il bryde ocile mønre og dermed løfe børnene uddnneleniveu i forhold il forældrene. Tendenen er klr. Forældrene uddnnelemøner præger børnene uddnnelemøner. Tendenen er en fordel for de uddnnede, men en ulempe for de ikke-uddnnede. Og for Dnmrk, der bliver dig mere fhængig f e højere uddnneleniveu, er de problemik, knp 4 pc. f de unge med ufglære forældre følger i forældrene fodpor. Mere uddnnele ørre bekæfigele Der er e or poenile i få flere i uddnnele. Hvi lle 38. 3 34-årige hvde fulg de mme uddnnelemøner om de jævnldrende, der hr forældre med erhvervkompeencegivende uddnnele, ville der lene i denne ldergruppe være 3. Rollemodeller finde i dg inden for hjemme vægge 3 34-årige høje fuldføre uddnnele, 25 Pc. Gr. kole Gymn. EUD KVU MVU/BA LVU Ph.d. 1 8 6 4 2 Ph LV M KV EU Gy Gr. kole Gymn. EUD KVU MVU/BA LVU Ph.d Alle Forælder højee uddnnele Gr indig.di.dk Kilde: Særkørel fr Dnmrk Siik og DI-beregninger
færre uden uddnnele herunder flere fglære og for ekempel 25. flere med en lng videregående uddnnele. Uddnnele vler uddnnele Ændringer i 3 34-årige høje fuldføre uddnnele, hvi... Pr. 1. peroner Gr. kole Gymn. EUD KVU MVU/BA LVU Ph.d. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 Hvi lle vlge om dem der hr forældre med erhvervkompeencegivende uddnnele Hvi lle vlge om dem der hr forældre med videregående uddnneler Kilde: Særkørel fr Dnmrk Siik og DI-beregninger Udnnele giver rbejde Uddnnele hr ogå fgørende beydning for, hvor mnge der er i bekæfigele. Peroner, der hr gennemfør en erhvervkompeencegivende uddnnele, hr en beydelig æere ilknyning il rbejdmrkede end peroner uden uddnnele. For ekempel er 85 pc. f de 3 34-årige, der hr en erhverv- eller videregående uddnnele, i bekæfigele, men de kun gælder for 56 pc. for de ikke-uddnnede. 15 2 flere i rbejde for hver årgng Dermed er der udig il en beydelig gevin ved e øge uddnneleniveu. Flere uddnnede giver højere bekæfigele Bekæfigeleigning for hver årgng, hvi lle uddnnede fik job i mme omfng om peroner med mme uddnnele får i dg Pr. årgng 2.5 2. Pr. 1.5 1. 5 Hvi lle vlge om dem der hr forældre med erhvervkompeencegivende uddnnele Hvi lle vlge om dem der hr forældre med videregående uddnneler Kilde: Særkørel fr Dnmrk Siik og DI-beregninger Under forudæning f en uændre mmenæning f bekæfigelen ville 1.5 2. flere fr hver årgng være i rbejde, hvi lle unge fulge e uddnneleniveu om de unge, hvi forældre hr en erhvervkompeencegivende uddnnele. 2
Finlnd om koleekempel A f k o n u l e n L o u i e W e i n r e i c h, l w e @ d i. d k Søerne lnd er ogå bleve bøgerne lnd. Finlnd udløer i dg de fglige poenile i lng flere koleelever, end vi gør i Dnmrk. Finnerne krædderyr dere ind il de enkele koler og elever. De formår derfor bringe re gnge flere vge elever end Dnmrk op på e fglig niveu, der gør eleverne i nd il ge mere uddnnele efer folkekolen. Behov for højere fglig niveu i folkekolen Der er en klr mmenhæng mellem elever fglige niveu i folkekolen og ndynligheden for, de eferfølgende gennemfører en kompeencegivende uddnnele. For der er ikke nødvendigvi en mmenhæng mellem ocil bggrund og eleverne generelle fglige niveu. Smmenligninger mellem Dnmrk og Finlnd vier, finnerne bringer lng flere elever med vg ocil bggrund op på e højere fglig niveu, end vi gør i Dnmrk. Dnke koler løfer ikke de vgee elever P i 7 6 Skoler om løfer elever med vg bggrund (9 pc.) Skoler med ærke elever der klrer ig over gennemni (6 pc.) r e u l 5 4 3 Skoler om ikke løfer elever med vg bggrund (17 pc.) vg ocil bggrund Skoler med ærke elever der klrer ig under gennemni (14 pc.) ærk Anm: OECD nlye. Anlyen vier mmenhænge mellem eleverne ocile bggrund og memikfærdigheder på den enkele kole. Der indgår c. 2 koler fr hhv. Dnmrk og Finlnd i nlyen. Hver do repræenerer en kole. Kilde: OECD I finlnd løfer kolerne næen lle P i 7 6 Skoler om løfer elever med vg bggrund (26 pc.) Skoler med ærke elever der klrer ig over gennemni (7 pc.) r e u l 5 4 3 Skoler om ikke løfer elever med vg bggrund (2 pc.) vg ocil bggrund Skoler med ærke elever der klrer ig under gennemni (2 pc.) ærk Kilde: OECD 3
Smmenhængen mellem ocil bggrund og f.ek. memike færdigheder i henholdvi Dnmrk og Finlnd vier, lle elever une ocil bggrund kn opnå e fglig niveu, hvor de er i nd il gennemføre en uddnnele efer folkekolen. De gælder ogå for elever, hvi forældre ikke hr en kompeencegivende uddnnele. Målree fink regi Hvd er de finnerne kn? De gode finke reuler kylde en målree regi for opnå e høj fglig niveu på lle koler og for lle elever. Finnerne peger elv på, lærerne gode grunduddnnele, en høj rbejddiciplin blnd eleverne og en idlig fokuere ind på pecilunderviningområde hr en or beydning for eleverne høje fglige niveu. I Finlnd fholde de vgee elever i normlklerne. De elever, der hr behov for pecilundervining, får de ilbud efer koleid, å eleverne ikke om i Dnmrk ge ud f underviningen. I forhold il den ore gruppe f elever, der hr mindre problemer fglig eller ocil, gør lærerne brug f læreiener. Aienerne er på kolerne i dgimerne, og lærerne kn bruge dem fri, når de hr behov for de i korere eller længere perioder. Skrædderyede inder i Dnmrk Skrædderyede inder hjælper me Univerelle ilg, om f.ek. flere memikimer il lle elever, er en grundlæggende forudæning for e igende fglig niveu for lle elever i folkekolen. Men om figuren neden for vier, å er der e or behov for upplere de univerelle ilg i Dnmrk. For de univerelle ilg knikke å lene, når de hndler om løfe de fglige niveu for de elever, der i udgngpunke er på de lvee niveu. Effeken f univerielle ilg i Dnmrk P i r e u l 7 6 5 4 3 vg ocil bggrund ærk Kilde: OECD Den me målreede løning er heller ikke pecielle ilg over for koler lene begrunde i, kolen hr e flerl f elever med vg ocil bggrund. For om figuren neden for vier, å er der ogå 4
mnge elever på koler med en overvæg f elever med vg bggrund der llerede klrer ig god. Effeken f ocioøkonomike ilg i Dnmrk P i 7 6 r e u l 5 4 3 vg ocil bggrund ærk Kilde: OECD I forhold il løfe de fglig vge elever op på e højere niveu er udfordringen derfor før og fremme ree ilgene mod de lv præerende koler og elever. Figuren neden for illurerer den overordnede effek f mere krædderyede inder over for de fglig me vge elever og koler i Dnmrk. Effeken f krædderyede ilg i Dnmrk P i 7 6 r e u l 5 4 3 vg ocil bggrund ærk Kilde: OECD Præionreede ilg 5
Vejledning rmmer kæv A f k o n u l e n R m u N o r m n n A n d e r e n, r n @ d i. d k E or flerl f dnkerne mener ikke, de hr modge ilrækkelig god vejledning om uddnnele og bekæfigele. Og vejledningen rmmer forker. De er unge fr uddnneleærke hjem, der er de primære brugere f vejledningen, men de unge, om hr ør behov, lde i ikken. Vejledning gennem 1 år Yngre er mere ilfrede end de ældre med vejledningen I Dnmrk hr der være ilbud om uddnnele- og erhvervvejledning i omkring hundrede år. Alligevel mener lng de flee dnkere, de hr modge uilrækkelig vejledning om dere uddnnele- og bekæfigelemuligheder. De me bekymrende er dog, de iær er de dnkere, hvi forældre kun hr en folkekoleuddnnele, der mener de hr fåe en hel uilrækkelig vejledning. De vil ige, vejledningen lder unge med ør behov for hjælp il videre uddnnele og erhverv i ikken. DANSKERNE FINDER VEJLEDNINGEN UTILSTRÆKKELIG Gennem min kolegng hr jeg modge god vejledning om fremidige uddnnele- og bekæfigelemuligheder Pc. 18 49 årige 5+ årige 1 8 6 4 2 Folkekole Ungdomog videregående udd. Folkekole Ungdom- og videregående udd. Forældrerne uddnnelemæige bggrund Mege uenig/uenig Hverken eller Mege enig/enig Kilde: Epinion for DI m DI-beregninger Kor om vejledningreformen: Vejledningen om ungdomuddnneler og erhverv er bleve mle i Ungdommen Uddnnelevejledning (en række UU enheder), om kommunerne hr nvre for. Anvre for vejledning om videregående uddnnele er bleve mle under Underviningminierie, om hr eblere yv regionle Sudievlgcenre, om kl foreå vejledningen i de unge nærområder. Der er opree en ny vejledningporl, om henvender ig il lle børn, unge og vokne der øger informion om uddnnele og jobmuligheder. Reform f vejledningyeme I 23 vedog Folkeinge en vidgående reform f vejledningyeme. Reformen beyder en forenkling og øge gennemigighed i vejledningyeme, m vejledningen om uddnnele og erhverv bliver mere ufhængig f de enkele uddnneler, iniuioner og ekorer. Herudover er foku nu ree mod vejledningen om vlg f uddnnele og erhverv, men gennemførelevejledningen (for undgå frfld) er overld il uddnneleiniuionerne. Måle med reformen vr del ikre de unge e ilrækkelig grundlg for ræffe reliike beluninger om vlg f uddnnele og erhverv, del underøe måle om veluddnnede borgere og høj bekæfigele. De føre evlueringer yder på, ilfredheden blnd de unge, der hr gjor brug f den nye vejledning, er mrkn ørre end i befolkningen generel. 6
De elever der i foråre 25 gik i enen 9. eller 1. kl., er ålede overvejende poiive, over for den vejledning de hr modge. Af de, der hr vlg en gymnil ungdomuddnnele vrer 55 pc., de er ilfrede og kun 13 pc., de er uilfrede. Me bemærkeleværdig er dog, elever, der hr vlg en erhvervuddnnele er mere ilfrede (58 pc.) og mindre uilfrede (9 pc.) med den vejledning, de hr modge i kolen. De er poiiv, ide elever, der øger erhvervuddnnelerne ofe er mindre fklrede end elever, der øger gymnile uddnneler. Sor ilfredhed efer vejledningreform Vr du mle e ilfred med den uddnnele- og erhvervvejledning, du hr fåe i kolen? Folkekoleelever der hr vlg gymnie Folkekoleelever der hr vlg EUD Fik du mle e den informion du hr brug for i relion il øge ind på en uddnnele? Brugere f Sudievlg 2 4 6 8 1 J Nej Ved ikke Pc. Kilde: Rmbøll 25, UVM 25 og DI-beregninger Ser mn videre i uddnneleyeme, yder brugerilfredhedunderøgeler fr de yv regionle udievlgcenre ogå på, de unge i ungdomuddnnelerne generel er ilfrede med vejledning om videregående uddnnele. Her udrykker 79 pc. f de dpurge ilfredhed med vejledningen, men blo 7 pc. ikke føler ig ordenlig informere. Måle lng fr nåe Men måle med vejledningen er ikke gøre de unge ilfrede, men få flere il uddnne ig il bekæfigele. Og her lder reulerne vene på ig. Vejledningen hr indil videre ikke før il, flere unge øger de uddnneler, der eferpørge på rbejdmrkede. Og på både erhvervuddnneler og videregående uddnneler er de gåe den forkere vej med gennemførlen på uddnnelerne. Frflde iger. De fklrede henvender ig for mere fklring Ser mn på eleverne overvejeler efer 9. kle, år de klr, unge fr højuddnnede hjem er de me fklrede i forhold il dere videre forløb i uddnneleyeme. De er de mme unge, der er me ilfrede med vejledningen. Men pørgmåle er, om vejledningen å ikke bre virker om en hyggeklub, der bekræfer de unge i de vlg, de llerede hr drøfe med dere veluddnnede forældre. Jo længere uddnnele forældrene hr, jo længere uddnnele øger de unge imod Kun under hlvdelen f de unge, hvi mødre kun hr en grundkole uddnnele, overvejer il gengæld ge en erhverv- eller ungdomuddnnele. De unge uddnnelevlg hænger lå for næver mmen med forældrene uddnnelebggrund.
Hvd hr du overveje gøre efer 9. kle? Tbellen vier, hvd de unge hr overveje gøre efer 9. kle i forhold il dere mor uddnnele. Tllene ummerer ikke il 1, d de unge hvde mulighed for fgive flere vr Pc. 8 7 6 5 4 3 2 1 Ingen / ufglær KVU Videre i uddnneleyeme Fglær Kilde: Ple og Kzelon 25, Cener for Ungdomforkning ungdomudd. MVU LVU Ande uden for uddnneleyeme Eferkole eller 1. kle Ufklrede elever henvender ig dig ikke I en evluering fr mr 25 nfører 6 pc. f de dpurge udieledere og vejledere i gymnie ålede, elever med ærlige behov ikke opøger Sudievlgcenrene i ilrækkelig grd. Og hele 79 pc. f de dpurge mener, cenrene mngler regier for, hvordn de rmmer de unge, der hr ærlige behov 1. Sor forkel i kivieniveue for de enkele Sudievlg Den ole vejledningkivie for de enkele regioner i forhold il nlle f 16 22- åringe pr. 1. peroner 1. peroner 3 25 2 15 1 5 Sudievlg Sjællnd Sudievlg Nordjyllnd Sudievlg Sydjyllnd Sudievlg Fyn Sudievlg Midjyllnd Sudievlg Københvn Sudievlg Øjyllnd Vejledningkivie pr. 1 peroner 4/5 Vejledningkivie pr. 1 peroner 5/6 Gennemni 4/5 Gennemni 5/6 Peroner med ærlige behov 4/5 Peroner med ærlige behov 5/6 Kilde: UVM 25, DST 26 og DI-beregninger De billede underrege f, de i gennemni kun er 5 7 pc. f henvendelerne il Sudievlgcenrene, der er fr unge med ærlige behov. De er med ndre ord primær de reourceærke og fklrede unge, om henvender ig il Sudievlgcenrene. I ede for ille krv om, lle unge une behov kl igennem men e lng vejledningforløb, burde mn derfor øge foku på de ufklrede unge og unge fr uddnnelefremmede miljøer. 1 Se ogå rikel I forældrene fodpor 8
E r h v e r v ø k o n o m i k B r o m e e r Globl ucce kræver uddnnele A f Ø k o n o m i k k o n u l e n H n U l d l l - P o u l e n, h u p @ d i. d k Dnke virkomheder eferpørger dig mere rbejdkrf. Og de gælder iær uddnne rbejdkrf. I de ide i år hr Dnmrk kb 24. nye job for peroner med uddnnele. I mme periode er nlle f ufglære illinger flde med 15.. Hvi Dnmrk kl foræe den globle ucce, kræver de mere uddnnele. Globlieringen åbner hele iden nye muligheder for virkomheder og borgere overl i verden. Dnmrk hr indil videre være blnd de bede lnde il udnye de nye forreningmuligheder il kbe job og velnd. Virkomheder omiller ig il globlieringen I løbe f de enee 1 år er der i Dnmrk bleve kb næen 24. nye job for peroner med erhvervkompeencegivende uddnnele. I mme periode er nlle f ufglære illinger imidlerid reducere med c. 15., å den mlede bekæfigelefremgng hr være 9. nye job. Udviklingen i virkomhederne eferpørgel efer forkellige yper f rbejdkrf vidner om, dnke virkomheder i igende grd fokuerer på viden i dere beræbeler på klre ig i den globle konkurrence. VIRKSOMHEDER REKRUTTERER I STIGENDE GRAD MEDARBEJ- DERE MED EN ERHVERVSKOMPENTENCEGIVENDE UDDANNELSE Bekæfigeleudvikling iden 1995 Peroner 3. Peroner med en erhvervkompeencegivende 25. uddnnele 2. 15. 1. 5. -5. Peroner uden en -1. erhvervkompeencegivende uddnnele -15. 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 Per Per Kilde: Dnmrk Siik og DI Ny underøgele underreger behov for uddnnele Dnke virkomheder mngler rbejdkrf. Ine yder på, virkomhederne eferpørgel efer kvlificere rbejdkrf vil fge værimod. En ny underøgele blnd mere end 6 f DI medlemvirkomheder vier, o ud f re virkomheder inden for de enee år hr åe i en iuion med ku mngel på peroner med en erhvervkompeencegivende uddnnele 1. Endvidere hr hver fjerde virkomhed i mme periode endd hf problemer med beæe illinger for ufglær rbejdkrf. 1 Erhvervfglig eller videregående uddnnele
Mngel på kvlificere rbejdkrf er iær udbred blnd de globl orienerede virkomheder. God 7 pc. f die virkomheder hr inden for enee år hf problemer med rekruering f kompeen rbejdkrf, men de ilvrende l for virkomheder med e mindre globl udyn er lid over 6 pc. Til mmenligning hr kun 3 pc. f de globl orienerede virkomheder og 2 pc. f virkomhederne inden for de mere hjemmemrkedberede erhverv hf vær ved beæe illinger for ufglær rbejdkrf inden for de enee år. Globlieringen øger eferpørglen efer kompeen rbejdkrf Andel f virkomheder der hr hf rekrueringproblemer inden for de enee år Pc. 8 7 6 5 4 3 2 1 Medrbejdere uden en erhvervkompeencegivende uddnnele Medrbejdere med en erhvervkompeencegivende uddnnele Globl orienerede virkomheder Øvrige virkomheder Kilde: DI urvey blnd 66 virkomheder. Underøgelen er gennemfør f Epinion for DI juli 26 Nøgleorde er mere kvlie Konkurrenceevne yrke f højere viden Virkomhederne igende eferpørgel efer højere uddnne rbejdkrf er en nurlig konekven f den inene inernionle rbejddeling, hvor virkomheder i igende grd opdeler værdikæden og plcerer de enkele dele f produkionproceen i områder, hvor der er de me henigmæige forhold mellem pri og kvlie. De enorme udbud f ufglær rbejdkrf i forhold il udbude f fglær og højuddnne rbejdkrf i Øeurop og Aien bevirker, lønforkellen mellem die medrbejdergrupper ofe vil være mege beydelige. I Kin vrer 1 ime fglær rbejde ekempelvi il 2,6 imer ufglær rbejde, men mn i Liuen kn få 1,8 imer ufglær rbejde for den mme pri om en ime fglær rbejde. Tllene kl e i lye f, mn i Dnmrk kun får 1,4 imer ufglær rbejde for en ime fglær rbejde. Konkurrenceevnen kl ikre gennem uddnnele omkoninger (USD) Dnmrk Liuen Kin (Københvn) (Viliniu) (Shnghi) Fglær rbejdkrf 52.6 6.8 6.7 Ufglær rbejdkrf 37.9 3.7 2.6 Anl ufglære rbejdimer pr. fglær ime 1,4 1,8 2,6 Kilde: UBS, Price And Erning 26 1
Konekvenen f de mive lønforkelle mellem forkellige yper f rbejdkrf i henholdvi velige lnde og udviklinglnde er, udviklinglndene konkurrencemæige fordel iær ligger i den rbejdkrfinenive induri, hvor krvene il medrbejderne kvlifikioner er begrænede. Trdiionel hndeleori iliger derfor, den relive eferpørgel efer ufglær rbejdkrf i de velige lnde vil fge i k med den øgede inernionle rbejddeling. Og de er præci de billede, der vier ig i prki. Behov for højere kvlifikioner i dnk rbejdyrke En for p oiiv udvikling i de dnke virkomheder produkivie og dermed den dnke velnd forudæer, rbejdyrken kompeencer opkvlificere i k med, virkomhederne behov for videninenive medrbejdere øge. De enee prognoer fr DREAM-gruppen er i den mmenhæng bekymrende. Prognoerne indikerer, nlle f ufglære i løbe f de næe 1 år vil ige vg. I mme periode vil nlle f fglære flde med næen 9. peroner, men nlle f peroner med en videregående uddnnele vil forblive or e uændre 2. Konekvenen f en ådn udvikling er, de ufglære vil komme il egne ig for en dig ørre del f rbejdyrken i en id, hvor virkomhederne krv il medrbejderne kompeeenceniveu er igende. Riiko for ringere uddnne rbejdyrke fremover Arbejdyrke (15 64-årige) 1. peroner 1.5 1.2 Ikke erhvervkompeencegivende uddnnele Ikke e Vider 9 6 3 Erhvervfglig uddnnele Videregående uddnnele Erhve 198 199 2 21 22 23 24 Kilde: DA (beregninger bere på DREAM modellen). DREAM er en generel nlyemodel, der nvende il lngigede fremkrivninger f dnk økonomi Lng il Kore Lng vej igen Omkring 85 procen f de unge dnkere mellem 25 og 34 år hr i dg fuldfør en ungdomuddnnele. Dnmrk plcerer ig hermed på en bekeden 12. pld inden for OECD men er lng fr OECD førende lnd om er Kore. 2 Prognoen er bere på en ngele om e uændre uddnnele-møner i befolkningen 11
Lng il verdenkle på uddnneleområde Andel f 25 34 årige, der hr gennemfør en ungdomuddnnele Pc. 1 9 8 7 Dnmrk Regeringen målæning Be Prcice i OECD (Kore) Kilde: OECD, Educion Glnce 26 I lye f regeringen målæning om, Dnmrk kl være en førende vidennion, er de nkevækkende, nlle f unge uden en ungdomuddnnele for er næen fem gnge højere end i Kore og c. 3 gnge højere end regeringen egen målæning for 215 3. 3 regeringen lncerede i forbindele med globlieringråde en målæning om, 95 pc. f en ungdomårgng i 215 kl gennemføre en ungdomuddnnele. Erhvervøkonomik Bromeer udgive f DI i mrbejde med FIH og offenliggøre i DI INDSIGT. DI INDSIGT Erhvervpoliik nyhedbrev Anvrhvende redkør Poul Scheuer Redkør Michel Crlen, mic@di.dk Journli Kre Pederen, kpn@di.dk Redkionen lu 27. okober 26 indig.di.dk Udgive f: Dnk Induri H.C. Anderen Boulevrd 18 1787 Københvn V Tlf. 3377 3377 Fx 3377 33 di@di.dk www.di.dk Tryk Kilow Grphic ISSN 161 684 Eferryk illd med kildengivele 12