Tilsyn på sprogcentrene Til: Den driftsansvarlige kommunalbestyrelse i forbindelse med tilsyn på Vestegnens Sprog & Kompetencecenter Skabelon til vurdering af sprogcentrets praksis Af informationsbrev fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) fra 26. september 2016 fremgår det, at SIRI senest 1. december 2016 skal modtage en tilsynsrapport fra den driftsansvarlige kommune 1. I informationsbrevet har styrelsen bedt om, at rapporten særligt belyser en række punkter inden for områderne: 1 Udviklingen på området siden december 2014 2 Løbende evaluering af undervisningen og dens resultater 3 Kommunens daglige tilsyn med udbyderne af danskuddannelse Dato 30.09.2016 Ref. chl 1/6 I den forbindelse skal EVA bede om, at den driftsansvarlige kommunalbestyrelse besvarer spørgsmålene i denne skabelon, som også fremgår af informationsbrevet fra SIRI. Kommunalbestyrelsen kan med fordel tage afsæt i sprogcentrets udfyldte grundskabelon, der indgår i modellen for pædagogisk tilsyn udarbejdet af EVA i samarbejdet med de kommunale sprogcentre. Når denne skabelon udfyldes skal kommunalbestyrelsen inddrage personale med pædagogiske kompetencer i dansk som andetsprog for voksne udlændinge i opfølgning og vurdering af undervisningens kvalitet, jf. informationsbrevet fra SIRI. Besvarelsen skrives direkte i dette dokument, som gemmes under navnet: Skabelon til vurdering_vsk og sendes til projektleder Christina Laugesen chl@eva.dk senest 8. november 2016. 1 Det følger af 18 i bekendtgørelse nr. 981 af 28. juni 2008 at de driftsansvarlige kommunalbestyrelser hvert andet år skal indsende en rapport til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om udviklingen på området. Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 3555 0101 E eva@eva.dk F 3555 1011 H www.eva.dk
1 Udviklingen på området siden december 2014 a. Giv en vurdering af udviklingen af den beskæftigelsesrettede danskundervisning siden 2014: [ n sidste tilsyn har sprogcenteret, Center for Dansk og Integration (CDI), arbejdet målrettet med en række projekter, der skal forbedre kursisternes mulighed for at få tilknytning til det danske arbejdsmarked. Det primære af disse projekter er Projekt klar til job, hvor CDI underviser i brancherettet dansk på danskuddannelse 1 indenfor bygge- og anlægsbranchen. Undervisning er kombineret med værkstedsarbejde og undervisning i sikkerhed på arbejdspladsen i samarbejde med EUC Sjælland. Alle kursister, som har deltaget i projektet, har efterfølgende været i virksomhedspraktik og flere er kommet i beskæftigelse. Grundet denne succes videreudvikles konceptet nu til fem brancher og vil inkludere op til 200 kursister. CDI indgår ligeledes i projektet Dansk+, hvor kursister som er i erhvervspraktik støttes ved at uddanne sprogmentorer på arbejdspladserne. Disse bistår løbende kursisterne, så det sproglige niveau ikke bliver en hindring for at erhvervspraktikken bliver en succes. Et lignende tiltag er muligheden for at modtage undervisning på arbejdspladserne ifm. praktik forløb. Derved sikres det, at erhvervspraktik ikke bliver en hindring for undervisning eller omvendt. 2/6 Et andet eksempel på et projekt er Projekt Byg, hvor kursister arbejdede sammen med lokale håndværkere i Bjæverskov og renoverede byens gamle bibliotek. Efterfølgende blev flere af dem taget i praktik af håndværkerne. Erfaringerne med ovenstående projekter ift. gennemførselstid og beståelsesgrad er positive. CDI gennemfører desuden kurset KIKS/A, hvor kursister undervises i kultur, samfund og arbejdsmarked. Kurset bygger videre på kurset i medborgerskab, hvor fokuspunkterne demokrati, historie og samfund suppleres med viden om det danske arbejdsmarked. Sidst gennemføres beskæftigelsesrettiget danskundervisning, hvor CV-skrivning inkluderes i alle undervisningsmoduler. Målet er, at de færdige CV er skal lægges på jobnet og videreformidles til jobkonsulenterne i Køge og Stevns, som kan medvirke til at finde praktiskpladser. Der er samtidig oprettet et projekt med VUC, hvor studievejledere derfra kommer ud og forklarer hvilke forudsætninger flygtningene skal have, hvis de skal gennemføre eventuelle uddannelsesdrømme i Danmark.] 2 Løbende evaluering af undervisningen og dens resultater a. Giv en vurdering af udvikling og mål i prøveresultaterne i perioden 2014-2016 samt en vurdering af sprogcenterets placering i forhold til landsgennemsnittet, jf. årsrapporten 2015 om aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., særligt tabel 18 og bilagstabellerne C5.1-C5.2 vedr. de ikke-selvstuderende kursister http://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-oganalyser/danskuddannelserne-filer/arsstatistikken-2015-danskuddannelserne/view
[Jf. vedlagte tabel er beståelsesprocenten og karaktergennemsnittet for kursister, der gennemfører prøverne i Dansk 1, Dansk 2 og Dansk 3 fra CDI højere end landsgennemsnittet. ] b. Beskriv, hvordan kommunen sikrer, at danskundervisningen har den forudsatte bredde i forhold til dansk sprog, kultur og samfund, der skal forberede kursisterne til at klare sig på arbejdsmarkedet, i uddannelse og som samfundsborger og ikke alene er modultestsforberedende undervisning og giv i forbindelse hermed en vurdering af sprogcenterets praksis: [CDI understreger selv, at centeret ikke blot er fokuseret på undervisning, men også på integration, hvorfor undervisningen suppleres med samfundsoplysning og kulturelt samarbejde med andre aktører. KIKS/A, som er beskrevet ovenfor, udgør undervisningen i medborgerskab, hvorigennem kursisterne får et indblik i dansk historie, demokrati, kultur og arbejdsmarked. CDI samarbejder med Billedskolen i Køge, som bl.a. laver kunst med kursisterne. Kunsten bliver efterfølgende udstillet på Køge Bibliotekerne, hvor kursisterne også får mulighed for at indgå i forskellige kulturelle arrangementer, hvor de kan fortælle om dem selv og deres vej til Danmark. Den grundlæggende idé er, at kursisterne gennem sprog og kultur kan synliggøre sig selv og lave en interkulturel kobling mellem deres oprindelsesland og Danmark. 3/6 Der er samtidig oprettet forskellige samarbejdsrelationer med frivillige i både Køge og Stevns Kommuner, som bl.a. muliggør at kursisterne ikke bare ser, men også deltager i, dansk foreningsliv. CDI fokuserer desuden på at inddrage alle kursisternes muligheder for at udvide deres danskkundskaber i deres fritid. Dette ses i Projekt Ægtefælleforsørgede, hvor CDI har taget initiativ til, at kursister i højere grad gør brug af deres danske ægtefæller. For unge kursister der er bogligt stærke er der desuden muligheden for at blive en del af en dansk gymnasieklasse på linje med udvekslingsstuderende. Dette er sket via et samarbejde med Køge Gymnasium under titlen High School Danish og retter sig primært mod unge flygtninge, der kan modtage undervisning på danskuddannelse 3. Disse kursister får indledningsvist undervisning på gymnasiet med turbo dansk, hvorefter de sluses ind i gymnasieklasserne. Til projektet hører desuden en opsøgende jobkonsulent, som har sikret flere kursister i dette projekt et fritidsjob. Projektet har været en stor succes idet alle kursister er blevet grundigt forankret i de sociale fællesskaber i gymnasieklasserne, har fået studiejobs, og har udvist en hurtig progression. Grundet succeserne udvikles projektet fortsat. Derudover har CDI oprettet et fodboldhold, der træner på Køge Stadion, og et Miljøråd, hvor kursisterne introduceres til økologi, affaldssortering og drøftelser omkring, hvordan man sparer på vand.]
c. Giv en beskrivelse af kommunens eventuelle dialog med sprogcenteret om uddannelsesbekendtgørelsens mål, indhold og tilrettelæggelse: [Både Køge og Stevns Kommuners jobcentre er løbende i dialog med CDI vedrørende job, praktik og undervisning. Jobcentrene ses som primære kunder, hvorfor deres ønsker og forslag løbende inkorporeres i undervisningen. Eksempler på emner der drøftes er både uddannelsernes indhold, samt tilrettelæggelse af praktik og ønsker til CV.] d. Giv en beskrivelse af kommunens tiltag i forhold til at effektstyre undervisningen i forhold til uddannelsesbekendtgørelsens mål og indhold: [Som tiltag til at effektstyre antallet af konfrontationstimer har CDI nedsat antallet af konfrontationstimer fra 18 til 14 og siden til 12 med en samtidig undersøgelse af resultatet af dette. Den umiddelbare tanke bag nedsættelsen var, at samme effekt kunne opnås ved færre timer. En efterfølgende analyse fra CDI viste, at dette var en korrekt antagelse, da gennemførselshastigheden og afslutningsniveauet blev ikke påvirket negativt.] 3 Kommunens daglige tilsyn med udbyderne af danskuddannelse a. Giv en vurdering af de fysiske rammer og beliggenhed for undervisningen: [De nuværende lokaler er centralt placeret med gode muligheder for at anvende offentlig transport. Der har således ikke været klagepunkter fra hverken ansatte eller kursister grundet centerets placering. 4/6 Som følge af Køge Kommunes arealoptimering flytter CDI i første halvår af 2017, da der er blevet lokaler ledige i Ølbycenteret i Ølby. CDI vil få mindre plads, men da undervisningen i stigende grad bliver afholdt på praktikpladser eller på uddannelsesinstitutioner, forventes det ikke at påvirke afviklingen af undervisningen. Ølby s-togstation vil samtidig forbedre kursisternes mulighed for at komme til og fra undervisningen i Ølby.] b. Giv en vurdering af undervisningstilbuddets fleksibilitet i forhold til tid, placering og indhold for at fremme kursistens beskæftigelse, aktivering og uddannelse: [Som beskrevet ovenfor har CDI tilrettelagt undervisningen, så den tager hensyn til kursisternes praktikforløb eller job. Udover det beskrevne tilbydes også aftenundervisning og holdskift. Denne fleksibilitetsgrad muliggøres kun via løbende planlægning og en konstant dialog med lærerstaben om, hvor undervisningen kan foregå og hvilke faciliteter der er nødvendige på de respektive hold. CDI understreger også, at et godt samarbejde med jobkonsulenterne, samt det faktum at der er bevaret ekstra timer efter konfrontationstimerne blev nedsat fra 14 til 12, har været medvirkende til, at det er lykkedes at være mere fleksibel. Systemiske forandringer, som f.eks. lovændringer, er derimod den største udfordring, da sådanne med relativ kort frist kan ændre kravene til undervisningen og derved til undervisningslokaliteterne.] c. Giv en vurdering af, hvilket timetal kursister på henholdsvis Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 tilbydes, samt en begrundelse for det valgte timetal:
[Der tilbydes 12 timer på samtlige trin, samt ekstra ad hoc timer ved behov og timer ifm. forskellige workshops. Muligheden for ad hoc timer er finansieret ved nedgangen fra 14 til 12 timer kun medførte en nedgang i budget svarende til én time, den anden frigjorte time kan derfor anvendes, hvor CDI ser et behov. Timerne er tilrettelagt med 3 dage med 4 lektioner, hvor den sidste dag tidligere havde 6 lektioner. Da underviserne oplevede mindre indlæringsparathed i de sidste lektioner på den lange dag, blev disse sløjfet. Den efterfølgende rapport om konsekvensen af timenedgangen viste, at hverken karaktergennemsnittet eller gennemførselstiden var blevet påvirket negativt.] d. Giv en vurdering af sprogcentrets niveauplacering af kursisterne i forhold til den enkeltes forudsætninger og behov, aktuelle dansksproglige niveau og mål med danskuddannelsen: [CDI s eget visitatorteam arbejder målrettet på at visitere for at undgå overflytninger på et senere tidspunkt. CDI har desuden et løbende samarbejde med kursisternes eventuelle sagsbehandlere om placering af tunge kursister på forskellige særhold.] e. Giv en vurdering af sprogcenterets tilbud til kursister med særlige behov på grund af fysisk eller psykisk handicap: 5/6 [CDI udbyder undervisning på 2 særhold målrettet kursister, som henholdsvis har en langsom progression eller er traumatiserede. Kursister med langsom progression opdages ofte, når de ikke kan følge med deres hold, hvorefter de overflyttes. Nogen vil i mindre grupper udvikle sig og tage de almindelige prøver, mens andre har så langsom en progression, at de ikke vil kunne gennemføre prøverne, men alligevel vil kunne få udbytte af danskundervisningen. Herudover har CDI et hold for traumatiserede kursister. CDI forsøger at etablere et samarbejde med Region Sjællands traumecenter vedrørende disse kursister. Holdene for traumatiserede er ofte mindre og har meget fokus på at skabe de optimale rammer for kursisterne og derved give bedre betingelser for indlæringen. CDI er opmærksom på, at gruppen af kursister med flygtningebaggrund med traumer kan skabe overraskende situationer i undervisningen. CDI har fokus på, at introducere underviserne for forskellige teknikker til at håndtere reaktioner på traumer og kriser. I foråret vil der blive afholdt en workshop om dette. CDI s ledelse understreger dog også, at lærerstaben ikke er socialarbejdere eller psykologer, hvorfor centerets fokus er, at underviserne skal kunne håndtere problematiske situationer, men ikke at de skal løse kursisternes eventuelle udfordringer. Afslutningsvis tilbyder CDI ikke deciderede hold til handicappede, men tilrettelægger derimod undervisningen til kursisterne, når de henvises til centeret. Et eksempel på dette er undervisningen af én blind kursist, hvor centeret udviklede teknikker til at gennemføre enkeltundervisning i almindeligt pensum.]
6/6