Eksempel 9.1. Areal = (a 1 + b 1 )(a 2 + b 2 ) a 1 a 2 b 1 b 2 2a 2 b 1 = a 1 b 2 a 2 b 1 a 1 a 2 = b 1 b 2. Eksempel = ( 1) = 10

Relaterede dokumenter
Nøgleord og begreber

Eksempler Determinanten af en kvadratisk matrix. Calculus Uge

Eksempel 9.1. Areal = (a 1 + b 1 )(a 2 + b 2 ) a 1 a 2 b 1 b 2 2a 2 b 1 = a 1 b 2 a 2 b 1 a 1 a 2 = b 1 b 2

Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Nøgleord og begreber. Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Oversigt [LA] 3, 4, 5

Figur. To ligninger i to ubekendte. Definition Ved m lineære ligninger med n ubekendte forstås. Definition 6.4 Givet ligningssystemet

Oversigt [LA] 6, 7, 8

To ligninger i to ubekendte

TAL OG BOGSTAVREGNING

Oversigt [LA] 10, 11; [S] 9.3

Elementær Matematik. Vektorer i planen

Ligningssystemer - nogle konklusioner efter miniprojektet

Matricer og lineære ligningssystemer

DesignMat Kvadratiske matricer, invers matrix, determinant

Eksponentielle Sammenhænge

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Note om endelige legemer

(a k cos kx + b k sin kx) k=1. cos θk = sin θ 1 ak. , b k. k=1

Oversigt [LA] 6, 7, 8

b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion Potensfunktioner

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:

Regneregler for brøker og potenser

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Analysens Fundamentalsætning

Lineær algebra: Matrixmultiplikation. Regulære og singulære

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde

Oversigt [LA] 3, 4, 5

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

Arctan x = x x3 3 + x5 (En syvende berømt række er binomialrækken, [S] 8.8.) Eksempel

Kvadratiske matricer. enote Kvadratiske matricer

Elementær Matematik. Vektorer i planen

Matematikkens sprog INTRO

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Kursusgang 3 Matrixalgebra fortsat

Eksamensopgave august 2009

ANALYSE 1, 2014, Uge 3

2 Erik Vestergaard

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

Elementær Matematik. Analytisk geometri

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

Diverse. Ib Michelsen

k(k 1)(k 2)... (k n + 1) = = 12 2 = 6

Matematik og Form: Matrixmultiplikation. Regulære og singu

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær eksamen - 6. Juni 2016

Matematik YY Foråret Kapitel 1. Grupper og restklasseringe.

Matematik for økonomer 3. semester

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable Karsten Juul

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen Juni 2017

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge

Nøgleord og begreber. l Hospitals regel 2. Test l Hospitals regel. Uegentlige integraler 2. Test uegentlige integraler. Sammenligning.

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

ANALYSE 1, 2015, Uge 2

Bemærkning Den dobbelte Riemannsum af en funktion f : R R er. 2 Sætning (Polært koordinatskift) For f kontinuert på det polære rektangel

Lektion 6 Bogstavregning

For så kan de to additionsformler samles i én formel, der kan ses som et specialtilfælde af den komplekse eksponentialfunktions funktionalligning,

Matricer og Matrixalgebra

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Chapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning

1.1 Legemer. Legemer er talsystemer udstyret med addition og multiplikation, hvor vi kan regner som vi plejer at gøre med de reelle tal.

ANALYSE 1, 2013, Uge 2

3. Vilkårlige trekanter

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

Lineær algebra 1. kursusgang

Mat1GB Minilex. Henrik Dahl, Hold maj Definitioner 2

Eksamen i Lineær Algebra

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 7. november 2015 Slide 1/25

Forelæsningsnoter til. Lineær Algebra. Niels Vigand Pedersen. Udgivet af. Asmus L. Schmidt. Københavns Universitet Matematisk Afdeling

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.

Algebra - Teori og problemløsning

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

Simple udtryk og ligninger

Matematik H1. Lineær Algebra

Vektorer. koordinatgeometri

Elementær Matematik. Ligninger og uligheder

Carl Friedrich Gauß ( ), malet af Christian Albrecht Jensen. Lineær algebra. Ib Michelsen

Stamfunktion & integral

LINALG JULENØD 2013 SUNE PRECHT REEH

Trigonometri. Matematik A niveau

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen Juni 2018

3.1 Baser og dimension

DesignMat Uge 1 Repetition af forårets stof

Integralregning. 2. del Karsten Juul

12.1 Cayley-Hamilton-Sætningen

DesignMat. Preben Alsholm. September Egenværdier og Egenvektorer. Preben Alsholm. Egenværdier og Egenvektorer

MM501 forelæsningsslides

Projekt 8.4 Logaritmefunktionerne

Teoretiske Øvelsesopgaver:

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 3. Juni 2014

Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.

Indhold. 5. Vektorrum og matricer Koordinattransformationer

Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisår Matematik 2A, Forår 2007, Hold 4 Opgave A Kommenteret version

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.

Matematik: Struktur og Form Matrixmultiplikation. Regulære og singulære matricer

Transkript:

Oversigt [LA] 9 Nem vej til rel Nøgleord og begreber Helt simple determinnter Determinnt defineret Effektive regneregler Genkend determinnt nul determinnt nul Produktreglen Inversreglen inversregel og produktregel Potensreglen Entydig løsning entydig løsning Clculus 1-2006 Uge 38.1-1 Eksempel 9.1 Arel 2 1 b1 Arel 1 + b 1 2 + b 2 1 2 b 1 b 2 2 2 b 1 1 b 2 2 b 1 1 2 b 1 b 2 Clculus 1-2006 Uge 38.1-2 b 2 Nemme determinnter Udregn determinnter Eksempel 9.3 Determinnten f en kvdrtisk mtrix 1-mtrix 2-mtrix 11 11 11 21 22 11 22 21 3-mtrix 11 13 22 23 21 22 23 11 31 32 33 32 33 21 23 31 33 + 21 22 13 31 32 Eksempel 9.4 1 4 2 3 10 3 4 1 5 6 3 0 2 4 6 2 0 + 3 4 5 2 3 2 3 0 5 0 6 3 24 0 6 2 +34 3 5 2 18 + 24 + 6 Clculus 1-2006 Uge 38.1-3 Clculus 1-2006 Uge 38.1-4 Spejling og drejning Determinnt ved rækkeudvikling Eksempel 9.5 Determinnten f en spejling cos 2θ sin 2θ MtrS θ sin 2θ cos 2θ cos 2 2θ sin 2 2θ 1 Determinnten f en drejning cos θ sin θ MtrD θ sin θ cos θ cos 2 θ + sin 2 θ 1 Definition 9.6 Ld A ij være den m 1 n 1-mtrix, der fremkommer ved t slette i-te række og j-te søjle i en m n-mtrix A. Determinnten f en kvdrtisk n n-mtrix A er givet ved rækkeudvikling efter 1-te række Kn skrives A 1 1+j 1j A 1j j1 A 1 1+1 11 A 11 + 1 1+2 A + Clculus 1-2006 Uge 38.1-5 Clculus 1-2006 Uge 38.1-6 Determinnt Determinnt mnge veje Eksempel 9.8 11 13 21 22 23 31 32 33 11 22 23 21 23 + 13 21 22 32 33 31 33 31 32 22 23 11 32 33 21 23 31 33 + 21 22 13 31 32 Sætning 9.9 1. Determinnten kn beregnes ved rækkeudvikling efter i-te række A 1 i+j ij A ij j1 2. Determinnten kn beregnes ved søjleudvikling efter j-te søjle A 1 i+j ij A ij i1 Clculus 1-2006 Uge 38.1 - Clculus 1-2006 Uge 38.1-8

Søjleudvikling Udregn determinnt f orden 4 Eksempel 9.10 Beregn determinnt ved udvikling efter nden søjle 1 3 1 3 2 4 6 + 5 8 4 6 8 9 9 9 4 6 2 9 + 5 1 3 9 8 1 3 4 6 24 9 6 + 51 9 3 81 6 3 4 60 + 48 0 Eksempel 9.11 1 0 0 0 1 0 0 1 0 1 4+4 0 1 0 0 0 1 0 0 0 0 1 0 0 1 1 3+3 1 0 0 1 1 Clculus 1-2006 Uge 38.1-9 Clculus 1-2006 Uge 38.1-10 Trekntsmtrix Rækkeopertionsmtricer Eksempel 9. 0-række/søjle 0 0 0 0 22 21 22 0........ øvre trekntsmtrix 11 1n 0 22 2n..... 11 22 nn. 0 0 nn Clculus 1-2006 Uge 38.1-11 Bemærkning 9.13 Ombytning f to rækker: 0 1 1 0 1 Multipliktion f række med tl 0: 1 0 0 s s Addition f et multiplum f en række til en nden: 1 s 0 1 1 Clculus 1-2006 Uge 38.1 - Rækkeregneregler Søjleregneregler Sætning 9.14 Beregning f determinnt Ombytning f to rækker: Determinnten skifter fortegn Multipliktion f række med tl: Determinnten multipliceres med smme tl Addition f et multiplum f en række til en nden: Determinnten er uændret Sætning 9.14 - fortst Beregning f determinnt Ombytning f to søjler: Determinnten skifter fortegn Multipliktion f søjle med tl: Determinnten multipliceres med smme tl Addition f et multiplum f en søjle til en nden: Determinnten er uændret Clculus 1-2006 Uge 38.1-13 Clculus 1-2006 Uge 38.1-14 Sklering f række eller søjle Trnsponering og sklering Eksempel 9.15 2 3 4 1 1 2 3 4 2 1 1 2 3 4 1 1 2 3 4 2 Bemærkning 9.1 Udvikling efter række er udvikling efter søjle i den trnsponerede mtrix, så determinnten er den smme A T A Bemærkning 9.18 En n n-mtrix A skleres med λ ved t sklere hver række. Så nvendes rækkesklerings reglen n-gnge fås λa λ n A Clculus 1-2006 Uge 38.1-15 Clculus 1-2006 Uge 38.1-16

Determinnten er nul determinnt nul Bemærkning 9.20 Observtioner om determinnt nul En 0-række eller en 0-søjle: Determinnten er 0 To ens rækker eller to ens søjler: Determinnten er 0 Gælder der ltid, t determinnten 1 x 1 3 y 3 0. 0 z 0 Eksempel 1 3 1 0 2 5 2 8 0 2 2 1 1 9 1 2 Første og tredje søjle er ens. Clculus 1-2006 Uge 38.1-1 Clculus 1-2006 Uge 38.1-18 Udregn determinnter Determinnt f mtrixprodukt Eksempel 9.22 Reducer til øvre trekntsmtrix 1 3 4 1 10 10 0 10 2 0 3 6 0 3 6 2 3 0 0 1 6 0 0 4 1 3 4 Sætning 9.23 - Produktreglen For to kvdrtiske n n-mtricer A, B gælder AB A B Bevis For B fst og A en rækkeopertionsmtrix er produktreglen netop rækkeregnereglerne. Ved rækkereduktion kn A skrives som produkt f rækkeopertions-mtricer smt enten identitetsmtricen eller en mtrix med en 0-række nederst. Produktreglen følger herf. Clculus 1-2006 Uge 38.1-19 Clculus 1-2006 Uge 38.1-20 Brug produktreglen Determinnt f potens Eksempel 9.24 A 2 3 0 15 21 15 AA 36 51 42 AA A A 144 14 19 24 Eksempel 9.25 Potensers determinnt 1 4 2 3 10 3 4 k 3 4 k 10 k 3 4 Clculus 1-2006 Uge 38.1-21 Clculus 1-2006 Uge 38.1-22 Determinnt f invers mtrix Brug inversreglen Sætning 9.26 -Inversreglen En kvdrtisk mtrix A er invertibel, hvis og kun hvis A 0. Der gælder A 1 1 A hvis A 0. Bevis Hvis A er invertibel så giver produktreglen formlen. Hvis A 0 så kn A skrives som produkt f rækkeopertionsmtricer, som hver er invertible. A er d invertibel. Eksempel 9.2 Mtricen hr determinnt A 2 3 0 A A er invertibel og den inverse hr determinnt A 1 A 1 1 Clculus 1-2006 Uge 38.1-23 Clculus 1-2006 Uge 38.1-24

inversregel produktreglen Determinnten f en invertibel mtrix er ltid 0. Sætning giver svret direkte. Givet en kvdrtisk mtrix A. Hvis deta 2 0, så er deta 0. Af produktreglen følger deta 2 deta 2 0 Clculus 1-2006 Uge 38.1-25 Clculus 1-2006 Uge 38.1-26 Determinnt f negtive potenser Determinnt f lle potenser Eksempel 9.28 Negtive potensers determinnt 1 4 2 3 10 3 4 1 3 4 1 10 k 3 4 1 10 k Eksempel 9.29 Potensreglen for determinnt Hvis A 0 så for lle hele tl k. Hvis A 0 så for lle hele tl k > 0. A k A k A k 0 Clculus 1-2006 Uge 38.1-2 Clculus 1-2006 Uge 38.1-28 Cofktormtricen Cofktormtricen Definition 9.30 Ld A være en n n-mtrix og A ij fremkomme ved t slette i-te række og j-te søjle. Cofktormtricen CofA er n n-mtricen: n 1: identitetsmtricen CofA I 1. n > 1: med ij-te indgng 1 i+j A ji Eksempel 9.31 1 1mtricen hr 2 2-mtricen hr A 10 CofA 1 A 3 4 4 2 CofA 3 1 Clculus 1-2006 Uge 38.1-29 Clculus 1-2006 Uge 38.1-30 Cofktorformlen Cofktormtricen Sætning 9.32 Ld A være en n n-mtrix. Så er produktet A CofA CofAA A I n Hvis A 0, så er A invertibel og der gælder A 1 1 A CofA Eksempel 9.33 For mtricen A d CofA c A 1 1 CofA. Altså d bc c b er cofktormtricen c d b. Hvis d bc 0 så er A invertibel med 1 b d 1 d d bc c b Clculus 1-2006 Uge 38.1-31 Clculus 1-2006 Uge 38.1-32

Ligningssystem og determinnt Bestem entydig løsning Sætning 9.34 - Entydig løsning 1. Et homogent ligningssystem med en kvdrtisk koefficientmtrix A hr en egentlig løsning 0 uendelig mnge, hvis og kun hvis A 0. 2. Det inhomogen ligningssystem Ax b hr en og kun en løsning, hvis og kun hvis A 0. Eksempel 9.35 For hvilke tl t hr det homogene ligningssystem med koefficientmtrix A 1 t 1 1 1 t en entydig løsning. Find løsningsrummet for lle t. Clculus 1-2006 Uge 38.1-33 Clculus 1-2006 Uge 38.1-34 Bestem entydig løsning Bestem lle løsninger Eksempel 9.35 - løsning Beregn determinnten A 1 t 1 0 t 1 0 t 1 2 1 1 t 0 0 t 1 For t 1 hr det homogene ligningssystem Ax 0 Eksempel 9.35 - løsning For t 1 er den reducerede form f ligningssystemet x 1 x 2 x 3 x 1 + x 2 + x 3 0 Dette giver løsninger 1 1 x 2 1 + x 3 0 0 1 entydig løsning x 0. Clculus 1-2006 Uge 38.1-35 Clculus 1-2006 Uge 38.1-36 entydig løsning Crmers regel Gælder der ltid, t lle ligningssystemer med koefficientmtrix 1 1 0 1 b hr en entydig løsning. 0 0 2 1 1 0 1 b 1 1 2 2 0 0 0 2 Sætning 9.36 Ld A være en kvdrtisk n n-mtrix med determinnt A 0. Det inhomogen ligningssystem Ax b hr løsningen x A 1 b, hvor den j-te koordint er givet ved Crmers regel x j 1 j 1 b j+1 n A Tælleren er determinnten f den mtrix der fremkommer ved t ersttte j-te søjle med søjlevektoren b. Clculus 1-2006 Uge 38.1-3 Clculus 1-2006 Uge 38.1-38 Crmers regel Eksempel 11 Ligningssystemet med 21 22 11 22 21 0, 11 x 1 + x 2 b 1 21 x 1 + 22 x 2 b 2 hr løsning b 1 11 b 1 b 2 22 21 b 2 x 1 11, x 2 11 21 22 21 22 Clculus 1-2006 Uge 38.1-39