Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt testsystem... 6 4. Lærerens undervisning ledelsens ansvar... 7 Udfordring Skolernes resultater skal forbedres, da for mange elever forlader skolen med kundskaber og færdigheder, der ikke er tilfredsstillende. Der er mange årsager til at elever forlader folkeskolen uden de kompetencer, som er krævet for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ikke alle disse årsager er knyttet til skolen, men et større fokus i skolen på systematisk opsamling af dokumentation og brug heraf kan give læreren redskaber til at se de elever, som ikke udnytter deres evner på bedste vis. Målet med gruppens arbejde Ifølge kommissoriet er arbejdsgruppens mål: På den enkelte skole, skal der være en evalueringskultur, som arbejder professionelt og forskningsbaseret med udvikling af pædagogisk praksis, og der skal sættes fokus på det systematiske arbejde med at forbedre resultaterne.
Fokus på resultater Skoler i Danmark har i det sidste årti været udsat for et stadigt stigende krav om dokumentation af de opnåede resultater og kvaliteten af de ydelser, der leveres. Det har også i Frederikssund Kommune medført et større fokus på evaluering og evalueringsredskaber i skolevæsenet på en bred vifte af felter. Det er videnskabeligt dokumenteret at en struktureret evalueringskultur bygget op om refleksioner over opnåede resultater efterfulgt af aktive handlinger medfører synlige resultater i positiv retning. Derfor ønsker man i skolevæsenet at opbygge en stærk og mangfoldig evalueringskultur, som i hverdagen skal gennemsyre arbejdet helt ud på gulvet hos hver enkel lærer og lærerteam. En struktureret evalueringskultur der indgår optimalt i hverdagens forberedelse og efterbehandling af læringssituationer er et stærkt redskab i bestræbelserne på at nå de mål, som fastsættes i forhold til skolevæsenet. Enhver evaluering er efterfulgt af handlinger byggende på progression og dynamik. Det er svært at forestille sig en evalueringskultur uden en tæt medinddragelse af den enkelte elev, hvorfor relationelt arbejde og anerkendende pædagogik bør vægtes højt i etableringen af en stærk evalueringskultur. Det bør til enhver tid være meningsfulde handlinger, der præger evalueringskulturen overalt i skolevæsenet, med udgangspunkt i anerkendende pædagogik og systemisk tænkning. Elevernes trivsel og ambitiøse faglige mål er hinandens forudsætninger, og der sættes derfor i evalueringskulturen fokus på begge dele og deres indbyrdes sammenhænge. Afgrænsning Gruppen har gennemgået litteratur og forskning på området, og har været vidt omkring i søgningen. Gruppen har haft et sparringsmøde med Lyngby-Taarbæk Kommune, som har arbejdet systematisk med evaluering i mange år, og fik her mange gode input til brug i det videre arbejde. Der har i de indledende faser af projektet været mange faktorer i spil, som alle har indflydelse på skolens resultater, men som vi har valgt ikke at gå videre med: Den vigtige første udvikling hos de 0-6-årige, hvor sundhedsplejersker og dagtilbud spiller en afgørende rolle for at sikre en optimal udvikling både motorisk, fysisk og sprogligt Forældrenes rolle og opbakning i forhold til skolen En hurtig indsats fra PPR og Familieafdelingen når der opstår problemer Fokus på nye læreres kompetencer og ældre læreres efteruddannelsesmuligheder så alle lærere kan være en god og fagligt inspirerende rollemodel med gode relationskompetencer og en stærk klasserumsledelse Nye skoleformer for skoletrætte elever; f.eks. i Ungdomsskole-regi 2/7
Valg af fokusområder Gruppen har på baggrund af forskningsresultater samt erfaringer fra andre kommuner valgt at sætte fokus på fire områder, som vi mener, vil kunne give det bredeste løft af skolens resultater og vil gavne alle elever i folkeskolen: Stærke faglige miljøer Evalueringskultur Kommunalt testsystem Skoleledelsens ansvar Stærke faglige miljøer Evalueringskultur Skolens resultater Kommunalt testsystem Lærerens undervisning - Skoleledelsens ansvar Som figuren illustrerer, opfatter vi de fire områder som værende meget betydningsfulde for skolens resultater men samtidig er der også en sammenhæng mellem de valgte områder. I det følgende vil vores anbefalinger og begrundelser for hvert område blive gennemgået. 3/7
1. Stærke faglige miljøer Vejledende fælles kommunale faglighedsplaner Med repræsentanter fra alle skoler nedsættes der fælles kommunale fagudvalg, der udarbejder konkrete vejledende planer for fagene på de enkelte klassetrin. Den enkelte lærer opstiller i mindre grad eksplicitte konkret faglige mål for undervisningen af den enkelte elev. Ved at formulere fælles kommunale faglige planer for de enkelte fag, bliver det mere tilgængeligt for læreren at sætte mål for sin undervisning, og sammen med eleven og forældrene formulere konkrete læringsmål, der tager udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone. Ved at få mobiliseret kommunale fagudvalg vil det være muligt at få skabt en evalueringskultur, der rækker videre end blot den enkelte skole. Fælles kommunal retningsvisende politik for matematik Der udarbejdes en fælles kommunal politik for matematik, der beskriver hvilken retning kommunen arbejder efter på matematik området. Efterfølgende udarbejdes der tilsvarende fælles kommunale politikker for naturfag, sprogfag og de humanistiske og kreative fag. Vi har en politik på tale, sprog og læseområdet der viser retningen for området. Den er suppleret af en fælles kommunal handleplan. Udover det har hver enkelt skole deres egen plan på området. Det er vurderingen, at tale-, sprog- og læsepolitikken har bidraget gunstigt til den faglige indsats og dermed til en positiv udvikling af skolernes læseresultater. Det er vurderingen, at en tilsvarende overordnet fælles kommunal politik for matematik efterfulgt af lokale handleplaner på den enkelte skole, vil danne grobund for faglige reflektioner og højne skolens resultater. er Skolekonsulent med ansvar for matematikområdet Skolerne skal råde over eksterne ressourcepersoner i form af fælles kommunale konsulenter for de fagområder, der har særlig betydning for skolens resultater. Det omfatter i første omgang matematik og kan siden udvides med fremmedsprog og naturfag. Matematikkonsulenten skal parallelt med læsekonsulenten have fokus på de basale færdigheder og kompetencer. Herudover får matematikkonsulenten ansvaret for at udarbejde en fælles kommunal beskrivelse af matematikvejlederfunktionen og bliver tovholder for et fælles kommunalt netværk for matematikvejledere. 4/7
Særlig ressourceperson på matematik området (matematikvejleder) på alle skoler Skolerne skal råde over egen intern ressourceperson på matematik området. Ressourcepersonen skal i samarbejde med skolens ledelse og den kommunale konsulent vejlede kolleger omkring de enkelte fag og medvirke til udvikling af fagenes indhold og form. Der iværksættes fælles kommunale efteruddannelsesmuligheder for matematikvejledere via Pædagogisk Center Frederikssund (PCF). Uddannelsen etableres i samarbejde med UCC, PCF, PPR og skoleledergruppen. Matematik er på lige fod med dansk et grundlæggende fag, der bidrager til at udvikle elevens kompetence i skolens øvrige fag 1. Ved at opgradere den matematikfaglige viden både kommunalt og på skoleniveau vil vi både styrke matematik som fag og indirekte også de fag, hvor matematik anvendes. Skolerne kan i deres arbejde omkring forandringsprocesser allerede nu trække på eksterne ressourcepersoner i form af f.eks. læsekonsulenten, der har en særlig viden indenfor læseområdet. På læseområdet råder skolerne endvidere selv over interne ressourcepersoner/læsevejledere, som kan betragtes som særligt kvalificeret kolleger, der har en vigtig rolle i udviklingen af almenundervisningen og i arbejdet med inklusion af elever med specielle behov 2. Denne struktur har medvirket til en positiv udvikling og et faldende behov for specialundervisning. Det forventes, at en lignende struktur på matematikområdet vil have tilsvarende god effekt. Skolekonsulenterne er tovholdere i faglige netværk, som skolernes ressourcepersoner deltager i. De faglige netværk har til hensigt at formidle ny faglig viden og skabe mulighed for gensidig sparring og videndeling og dermed bidrage til en generel opkvalificering af lærerne. De fælles kommunale netværk medvirker også til at skabe fælles fodslag i kommunen og sikrer kontakt mellem skolernes ressourcepersoner, PCF, PPR samt skoleafdelingen 3. 2. Evalueringskultur er Systematisk evalueringskultur i alle fag For at forbedre den enkelte elevs faglige kompetencer skal et evalueringsforløb omfatte en beskrivelse af status, en konkret målsætning, intervention og evaluering. Udvikling af en evalueringskultur er et fælles kommunalt indsatsområde, som hver skole derfor skal beskrive i deres årlige udviklingsplan. Den enkelte skoleleder er tovholder i udviklingen af et evalueringskoncept på skolen og udviklingen følges løbende via skolernes udviklingsplaner. 1 http://uvm.dk/aktuelt/~/uvm-dk/content/news/udd/folke/2012/feb/120217-enfagligt-staerk-folkeskole-for-alle 2 Særlige ressourcepersoner i folkeskolen, Eva 2009, side 105 3 Særlige ressourcepersoner i folkeskolen, Eva 2009, side 80 5/7
Viden om evaluering hos alle skoleledere og lærere Der iværksættes i samarbejde mellem skoleledergruppen, PPR og PCF en efteruddannelse i konkret evaluering. For skoleledergruppen lægges der særlig vægt på procesledelse med henblik på en evalueringskultur. For lærergruppen er viden om og tilgang til konkrete evalueringsredskaber, der kan anvendes i den daglige undervisning, omdrejningspunktet. Der fokuseres endvidere på involverende metoder til at kunne inddrage eleverne i evalueringsarbejdet. For at forbedre kvaliteten i folkeskolen er det nødvendigt at evaluere eleverne og undervisningen 4. Ved at formulere faglige mål for den enkelte elev bliver det mere tilgængeligt for læreren sammen med eleven og forældrene at formulere konkrete læringsmål, der tager udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone. Tydelige, meningsfulde og letforståelige mål med en relativ kort tidshorisont understøtter læringssituationer, hvor elever arbejder koncentreret og engageret med tilpasse udfordringer. Læringens forandringsprojekt glider bedst, hvis eleverne udfordres lige tilpas. 5 3. Kommunalt testsystem Fælles kommunalt test- og evalueringsprocedure i matematik Der udarbejdes en fælles kommunal test- og evalueringsprocedure, der kan supplere FSA og de nationale test på 3. og 6. klassetrin for matematik. En tilsvarende fælles kommunal procedure kan siden udvikles i naturfag og fremmedsprog. Testsystemet skal både anvendes som internt formativt evalueringsredskab og som evalueringsredskab til at igangsætte fælles indsatser, der beskrives i skolens udviklingsplan. Derudover vil testresultaterne også indgå i kommunens fælles kvalitetsrapport for skoleområdet. I Frederikssund Kommune har vi på læseområdet en fælles kommunal testprocedure, der supplerer de nationale tiltag. Elever i Frederikssund testes i læsning og stavning, som det er beskrevet i kommunens Tale-, Sprog- og Læsepolitik, løbende op gennem skoleforløbet 6. Hensigten med den fælles kommunale testprocedure er at give den enkelte lærer redskaber til i samarbejde med elev, forældre og skoleledelse at kunne evaluere udbyttet af undervisningen. Ligeså skal testningen danne grundlag for en løbende vurdering og dokumentation af det faglige niveau i klassen, på skolen og i kommunen generelt. Hvert år evalueres resultaterne og anvendes fremadrettet i skolernes udviklingsplaner og i iværksættelsen af fælles kommunale indsatsområder. De forskellige typer evalueringer forsyner skolen med data, som skolen bruger til refleksion, vurdering, nye målsætninger og handlinger, der skal medføre forbedringer 7. 4 http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/de-nationale-test-ogevaluering/evaluering 5 Lektor, ph.d. Frans Ørsted Andersen, DPU, Aarhus Universitet, Ledelse af styrket almenundervisning, Kommunernes Landsforening 14.12.11 6 http://www.frederikssund.dk/media(8916,1030)/handleplan_2010.pdf 7 http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/de-nationale-test-ogevaluering/evaluering 6/7
4. Lærerens undervisning ledelsens ansvar Skoleledelsen deltager aktivt i arbejdet med feedback og evaluering af lærernes undervisning Den enkelte skoleleder er tovholder i udviklingen af strukturer for arbejdet med feedback og evaluering af lærerens undervisning. Udviklingen følges løbende via skolernes udviklingsplaner. I feedbacken til lærerne skal, som en naturlig del, indgå resultater af elevernes test, afgangsprøver og evalueringer. Feedbacken og evalueringen kan varetages af en leder eller den kan uddelegeres, men indgår som minimum som et fast element i den årlige medarbejderudviklingssamtale. Lærernes undervisning er det område, der har størst direkte betydning for elevernes læring og trivsel og dermed også for skolens resultater 8. Hensigten med feedbacken er at få fokus på en målrettet udvikling af lærerens undervisningspraksis. Vurdering og udvikling af lærerens undervisningskompetence er en naturlig del af skolelederens ansvar 9. Der gives feedback til læreren omkring planlægningen af undervisningen, læringsaktiviteterne, lektions forløb, klasseledelsen og relationsarbejdet og der evalueres på lærerens undervisning i forhold til resultater af test. Dele af opgaven kan placeres uden for ledelsen, hos en lærekollega eller ressourceperson på skolen, men man skal være opmærksom på, at der kan opstå unødige spændinger i lærerkollegiet og at feedbacken/evalueringen ikke altid vil være anvendelig. Derfor kan en kombination af ledelsens feedback/evaluering og kollegial sparring være en god løsning. 8 Hattie, John, Auckland University, A Synthesis of over 800 Meta-analyses. 2008 9 Skolelederforeningen, Observation og vurdering af undervisning 2011 7/7