Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune

Relaterede dokumenter
Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kløveren, Region Hovedstaden

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Sydbo, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej

Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk Boform Brovst, Region Nordjylland

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (høretabsområdet)

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Transkript:

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune

Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation af tilbuddet... 2 4. Metode... 3 5. Konklusion... 4 Standard 1.1 Kommunikation... 4 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 5 Standard 1.3 Individuelle planer... 6 Standard 2.1 Kompetenceudvikling... 7 Standard 2.2 Arbejdsmiljø... 9 Standard 2.3 Ledelse... 10 Side 1

1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på hjemmevejlederteamet blev foretaget den 23. januar 2013 af surveyor Rikke Buhl, Aarhus kommune og Søren Thorbøll, Aarhus kommune. Surveyors var underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen kommune, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen kommune. 3. Kort præsentation af tilbuddet Målgruppe og lovgrundlag Målgruppen for Randers Kommunes Hjemmevejlederteam er voksne udviklingshæmmede, der i et vist omfang kan klare sig selv, men har brug for nogen støtte, for at få dagligdagen til at fungere. Hjælpen gives efter SEL 85. Indsatsen er fokuseret på at støtte borgeren til, i størst muligt omfang, at tage vare på sig selv og sin dagligdag. Hjemmevejledning starter med etablering af en tillidsrelation med borgeren og med udgangspunkt i denne, sætter hjemmevejlederen, i samarbejde med borgeren, pædagogiske processer i gang der støtter borgeren i at finde eller udvikle ressourcer til at mestre livet. Medarbejdersammensætning Der er 35 ansatte i teamet, fordelt på 10 forskellige bofællesskaber rundt i byen. Alle medarbejdere er uddannede pædagoger. Arbejdet som hjemmevejleder er i overvejende grad alene arbejde. Indskrevne Der er i alt indskrevet 170 borgere i Hjemmevejlederteamet. 85 af disse bor i bofællesskaberne, de resterende bor i egen lejlighed ude i byen og modtager hjemmevejledning fra teamet. Side 2

Særlige forhold: De fleste borgere er ikke hjemme om dagen. Derfor er surveyornes besøg begrænset til to eksterne boenheder. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med afdelingsleder Lars Bak og leder Niels Rasmussen. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview med en medarbejder fra bofællesskabet Grenåvej. Der blev ligeledes gennemført interview med 2 forskellige beboere fra Bostedet Grenåvej. Surveyorteamet foretog rundgang på boformen og aktivitetstilbuddet. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Overordnede retningsgivende dokumenter vedr. de 6 standarder på fælles kommunalt plan. Tilpassede lokale retningsgivende dokumenter for alle 6 standarder. Referat fra intern audit på samtlige standarder. Handleplaner for samtlige standarder. Huskeseddel til p-møder omhandlende de ydelsesspecifikke standarder. Intern pjece til medarbejderne, der beskriver stedets mission og værdier. Pjece til medarbejdere og beboere om beboerdemokrati. Indflytningsmappe med plan for afdækning af beboernes kommunikative ressourcer. Skabelon for MUS samtaler 2012. Skabelon til referat fra MUS samtale. Individuel kompetenceudviklingsplan. Introduktionsprogram til nyansatte. Rapport vedr. medarbejdernes trivselsundersøgelse. APV handleplan. Referat fra beboermøder oktober og november 2012 Oversigt over beboernes vaskedage. Oversigt på opslagstavle over ugens menu. Opslag om generel information på opslagstavle. Årsplan for møder og temadage 2013 Statusrapporter for 2 beboere SIP-rapporter på 2 beboere, herunder livskvalitetsskemaer og indsatsskemaer. 2 referater fra personalemøder. Side 3

5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget ved Hjemmevejlederteamet, vurderes det, at tilbuddets arbejde med standardernes fire trin fører til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1. Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at der er udarbejdet en mappe til medarbejderne til brug for afdækning af de kommunikative ressourcer. Dette arbejder udføres umiddelbart efter indflytning. Oplysningerne lægges i Bostedsystemet og der laves ligeledes opfølgning i handleplanen. Ledelsen fortæller, at der foreligger en liste over, hvornår hver borger skal evalueres. Derudover har medarbejderne udarbejdet en huskeliste over alle standarderne. I interview med medarbejderne fremgår det, at dokumentationen vedr. kommunikationsdelen foreligger som en skabelon i handleplanen, som udfyldes løbende. Medarbejderen fortæller ligesom ledelsen, at der udarbejdet en liste over, hvornår hver borger skal evalueres. Dette foregår på personalemøderne. Medarbejderen fortæller, at man finder kommunikationsafdækningen let og at den enkelte borgers kommunikationsafdækning altid kan findes i Bosted. Der er status en gang årligt for alle borgere og der bruges der statusskemaer. Medarbejderen fortæller desuden, at alle referater fra personalemøder ligger i Bosted. I interview med beboere fremgår det, at det er muligt at få individuelle kommunikationsmidler som f.eks. tavler i egen lejlighed. Beboerne føler sig godt informeret. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der i handleplanerne arbejdes med kommunikation. Det fremgår ligeledes, at der afholdes beboermøder og der foreligger referater fra beboermøderne. Ved rundgang observeres, at der er opsat tavler til fælles kommunikation. Side 4

Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3. Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferat, at der, i overensstemmelse med indikator 3, er vurderet, om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer. Det fremgår ligeledes af auditreferat, at det er blevet vurderet, om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes, i overensstemmelse med indikator 4. Ligeledes ses det, at evaluering og revidering af de kommunikative afdækninger har været vurderet ved auditeringen, i overensstemmelse med indikator 5. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realisere, i overensstemmelse med indikator 6. Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med kommunikation, hvad angår såvel afdækning og omsætning som evaluering og revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1. Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at Hjemmevejlederteamet har deltaget i JYFEprojekt som omhandler brugerinddragelse og medbestemmelse. Ledelsen fortæller at der i alle boenheder er krav til medarbejderne om at afholde brugermøder samt at benytte Rød/gul/grøn metoden, som er en visualisering af indflydelsesgrader. Der bliver lavet status en gang årligt vedrørende borgernes inddragelse i hverdagen. I interview med medarbejderne fremgår det, at borgerne har stor medbestemmelse. Medarbejderne fortæller, at de tilbyder råd og vejledning til alle borgerne. Derudover tilbyder de også individuelle aftaler om hvilken grad af hjælp og selvbestemmelse den enkelte borger ønsker. Medarbejderne bruger en metode kaldet Rød/gul/grøn i hverdagen i forbindelse med inddragelse, og fortæller at den er fuldt implementeret. Der afholdes beboermøder med åben dagsorden. I interview med beboere fremgår det, at de selv bestemmer over deres liv. Der er ingen regler for besøg, sengetider eller andet som kan begrænse deres udfoldelse. De fortæl- Side 5

ler, at der findes en forslagskasse, hvori de kan ligge dagsordenspunkter til beboermøderne. Af dokumentgennemgang fremgår det, at foreligger referater fra beboermøder. Ved rundgang observeres forslagskassen. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3. Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferat, at der, i overensstemmelse med indikator 3, er vurderet om der foretages afdækning af forudsætninger for brugerinddragelse i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer. Det fremgår ligeledes af auditreferat at det, i overensstemmelse med indikator 4, er blevet vurderet, om den enkeltes ønsker til brugerinddragelse afklares og håndteres på en måde, så beboeren sikres størst mulig indflydelse på eget liv. Ligeledes ses det, om evaluering og revidering af afdækningerne af beboernes forudsætninger for brugerinddragelse har været vurderet ved auditeringen i overensstemmelse med indikator 5. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med brugerinddragelse, hvad angår såvel afdækning af forudsætninger for indflydelse som løbende afklaring og håndtering af ønsker samt evaluering og eventuel revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1. Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. Side 6

Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at hjemmevejlederteamet bruger it-fagsystemet Bosted. Personalet samarbejder om at skrive handleplanen en gang årligt. Derudover bruger de endvidere SIP (De Sociale Indikatorprogrammer), som ligeledes evalueres årligt. Ledelsen fortæller, at der arbejdes med livskvalitetsskemaer, mål og delmål. I interview med medarbejderne fremgår det, at de benytter SIP skemaer som udarbejdes i samarbejde med borgeren. Medarbejderne fortæller, at det er personalegruppen, der behandler borgernes ønsker for på den måde at lave en individuel plan, der tilgodeser borgernes behov. Efter den individuelle plan er udarbejdet, afholdes der et handleplansmøde med borgeren. Pårørende og personale fra dagbeskæftigelse inviteres med i det omfang, borgeren ønsker det. I interview med beboere fremgår det, at der bliver givet den nødvendige hjælp, og at der ligeledes bliver udarbejdet individuelle planer. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der bliver udarbejdet individuelle planer, der ligeledes benyttes efter hensigten. Der foreligger desuden referat fra audit. Ved rundgang observeres, at borgerne får den nødvendige hjælp. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3. Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferat, at der, i overensstemmelse med indikator 3, er vurderet om beboerens ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter. Det fremgår ligeledes at det, i overensstemmelse med indikator 4, er blevet vurderet om den individuelle plan er udarbejdet i et samarbejde med relevante parter og endvidere, i overensstemmelse med indikator 5, er blevet vurderet om mål og delmål omsættes i daglig praksis, samt om evaluering og revidering af de individuelle planer har været vurderet ved auditeringen i overensstemmelse med indikator 6. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres i overensstemmelse med indikator 7. Samlet vurdering for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med individuelle planer, hvad angår såvel udarbejdelse af mål og delmål, der tilgodeser den enkeltes behov, omsætning af disse i samarbejde med relevante parter samt evaluering og revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1. Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder Side 7

retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at de tager udgangspunkt i MUS, og tilbagemeldingerne danner grundlag for den overordnede tilrettelæggelse af den fælles undervisning. Ledelsen fortæller, at der i år er særlig fokus på psykiatri. Udover de fælles tiltag bevilges medarbejderne individuelle kurser, der er relevante for at udføre det daglige arbejde. Alle medarbejderne bliver uddannet i neuro-pædagogik. Dette foregår i et rotationssystem med alle pædagogiske medarbejdere i Randers kommune. Ledelsen fortæller desuden, at Hjemmevejlederteamet prioriterer ansættelse af pædagogisk uddannede medarbejdere. I interview med medarbejderen fremgår det, at alle medarbejdere skal på neuropædagogisk kursus. Medarbejderne fortæller, at de oplever, at der bevilges de nødvendige kurser for at kunne varetage jobbet. Desuden overlever de ny viden fra kurser til kolleger på personalemøderne. Der afholdes jævnligt MUS. I interview med beboere fremgår det, at de får den nødvendige hjælp. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der afholdes MUS en gang årligt og der udarbejdes kompetenceplaner på baggrund af dette. Ved gennemgang af årsplanen for 2013 fremgår det at der afholdes supervision 4 gange årligt samt at der afholdes temadage og en enkelt stop op dag i centret. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3. Det fremgår af auditreferat, at der er gennemført kvalitetsovervågning i overensstemmelse med auditmanual. Dokumentationsmaterialet indikerer, at det, i overensstemmelse med indikator 3, er vurderet, at der foreligger en afdækning af kompetencebehovet i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter. Ligeledes indikerer dokumentationsmaterialet, at det, i overensstemmelse med indikator 4, er vurderet, om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres i overensstemmelse med indikator 5. Samlet vurdering for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med løbende at afdække, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at tilbuddet kan løse sine opgaver, ligesom der arbejdes systematisk med, at ledelse og medarbejdere samarbejder om at opretholde og udvikle medarbejdernes kompetencer på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Side 8

Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1. Der foreligger kommunalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at der som regel udarbejdes APV hver 3. år. På grund af de seneste års omstrukturering er der dog udarbejdet en årligt. Der er udarbejdet trivselsmåling i 2012 og der arbejdes endvidere med evakueringsplaner for alle centrets enheder. I interview med medarbejderen fremgår det, at der er en arbejdsmiljørepræsentant og alle medarbejdere ved hvem det er. Medarbejderen er bekendt med at der forefindes APV samt en handlingsplan. Medarbejderen synes, der bliver fulgt godt op på APV samt handlingsplanen, og at der desuden er et godt arbejdsmiljø. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der forligger APV og handleplaner. Der er udarbejdet trivselsundersøgelse og alle fristerne er overholdt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3. Det fremgår af auditreferat, at der er gennemført kvalitetsovervågning i november 2011 som beskrevet i auditmanual. Det fremgår, at det i auditeringen er vurderet, om der arbejdes med APV på en måde, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles, i overensstemmelse med indikator 3 samt vurderet om der er arbejdet med trivselsmålinger, så det fremmer medarbejdernes trivsel, i overensstemmelse med indikator 4. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres i overensstemmelse med indikator 5. Side 9

Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet vurdering: Standardens overordnede mål er opfyldt. Det konstateres således, at der arbejdes systematisk med APV og trivselsmålinger på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1. Der foreligger et lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med ledelse. Dokumentet indeholder: retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at hjemmevejlederteamets værdier er udarbejdet i samarbejde med medarbejderne. Værdierne er udarbejdet med udgangspunkt i det daglige arbejde. Arbejdet med værdierne drøftes på basismøder og på fælles personalemøder 2 gange årligt. Ledelsen fortæller, at værdierne gennemgås ved ansættelse samt til MUS. Værdierne er retningsgivende især i spørgsmålet om den daglige omgangstone i boenhederne. I interview med medarbejderen fremgår det, at medarbejderne kender værdierne og missionen og at disse diskuteres på basismøderne. Medarbejderen fortæller, at der er arbejdet med værdierne inden for det seneste halve år. Værdierne er en del af arbejdet i praksis. Ledelsen står for at oplære alle nye medarbejdere i værdierne. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 3. Det fremgår af auditreferat, at der er gennemført kvalitetsovervågning i overensstemmelse med formkravene i auditmanual. Af auditreferatet fremgår det, at det er blevet vurderet, om medarbejderne introduceres til tilbuddets værdier i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter i overensstemmelse med indikator 3, henholdsvis om der løbende arbejdes med at omsætte boformens værdier i medarbejdernes konkrete faglige praksis i overensstemmelse med indikator 4. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres i overensstemmelse med indikator 5. Side 10

Samlet vurdering for standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Standardens overordnede mål er opfyldt. Surveyorne konstaterer, at der introduceres til tilbuddets værdier og deres betydning, ligesom der arbejdes systematisk med at omsætte hjemmevejlederteamets værdier på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Side 11

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område www.socialkvalitetsmodel.dk