Den 21. marts 2014 blev der i sag nr. 112/2013 Revisortilsynet mod Registreret revisor Claus Skoda afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. september 2013 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor Claus Skoda. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at Claus Gottlieb Skoda har været godkendt som registreret revisor fra den 8. august 1994 og har været tilknyttet revisionsvirksomheden Skoda & Partner, Registreret Revisionsanpartsselskab, CVR-nr. 15 80 62 06 siden den 28. februar 2004. Klagen: Revisortilsynet har rejst følgende klagepunkt: Registreret revisor Claus Skoda har ved revisionen af årsrapporten 2011 for C A/S ikke taget forbehold for manglende afskrivninger på ejendomme, der indregnes til kostpris. Sagsfremstilling: Skoda & Partner, Registreret Revisionsanpartsselskab, CVR-nr. 15 80 62 06, blev af Revisortilsynet udtaget til kvalitetskontrol i 2012. 1
Kvalitetskontrollanten afgav den 14. december 2012 erklæring i anledning af kvalitetskontrollen. Erklæringen indeholder følgende supplerende oplysninger: Supplerende oplysninger Uden at tage forbehold kan jeg oplyse, at der i regnskabet for en enkelt af de gennemgåede sager ikke er foretaget de i årsregnskabsloven foreskrevne afskrivninger på bygninger. Revisor har ikke modificeret sin påtegning og har ikke i arbejdspapirerne begrundet dette nærmere. Indklagede afgav den 12. april 2012 revisionspåtegning på årsrapporten for C A/S for regnskabsåret 2011. Følgende fremgår blandt andet af påtegningen: Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 01.01.2011 til 31.12.2011 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det fremgår af årsrapporten, at virksomheden beskæftiger sig med at drive ejendomsmæglervirksomhed og er tilknyttet D-kæden. Årsrapporten er aflagt efter årsregnskabslovens regnskabsklasse B. Videre fremgår det, at årets resultat efter skat var 113.861 kr. mod 675.596 kr. i 2010, at balancesummen var 4.901.412 kr. mod 5.295.158 kr. i 2010, og at egenkapitalen var 1.208.298 kr. mod 1.160.437 kr. i 2010. Under Materielle anlægsaktiver er opført Ejerlejlighed nr. 1 og Ejerlejlighed nr. 2 og 3 til en værdi af henholdsvis 1.448.256 kr. og 2.172.312 kr., svarende til henholdsvis 30 % og 44 % af den samlede balancesum. Værdierne er uændrede i forhold til sammenligningstallene for 2010. Årsrapporten for 2011 indeholder endvidere anlægsnoter for de pågældende ejerlejligheder nr. 1 og nr. 2 og 3. Det fremgår heraf, at værdien primo er lig med den regnskabsmæssige værdi for regnskabsårene 2011 og 2010. Følgende fremgår af afsnittet om anvendt regnskabspraksis i årsrapporten for 2011: Immaterielle og materielle anlægsaktiver 2
Erhvervede anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. [ ] Der afskrives ikke på ejendomme, idet de gennem løbende vedligeholdelse forventes at opretholde værdien. Kvalitetskontrollanten har i sine arbejdspapirer i et sagsnotat af 14. december 2013 - anført blandt andet: Manglende afskrivning på bygninger: i sag nr. 1 er der ikke afskrevet på bygninger. I 2 ud af 3 andre sager er der også bygninger men dér er der afskrevet. Jeg oplyste at jeg ville overveje om jeg skulle lave en supplerende oplysning eller et forbehold. Af kvalitetskontrollantens arbejdspapirer vedrørende C A/S (Checkliste 4a gennemgang af en konkret revisionsopgave) fremgår under punkt B planlægning af revisionsopgaven - at væsentlighedsniveauet i revisionsopgaven er fastlagt til 50.000 kr. Under punkt F Revisionspåtegninger - har kontrollanten anført følgende: Ejendomme i alt 3,6 mio. Der er ikke foretaget de i årsregnskabsloven foreskrevne afskrivninger. Revisor har ikke vurderet/taget stilling til hvilken evt. indvirkning dette vil have på revisionspåtegningen. Revisortilsynet foretog den 5. april 2012 høring af indklagede, hvoraf det fremgik, at man havde til hensigt at meddele revisor en påtale samt at indbringe revisor for Revisornævnet. Indklagede anførte i høringssvar af 9. maj 2013 til Revisortilsynet blandt andet følgende: Der er tale om 2 ejerlejligheder. Den ene ejerlejlighed (1) lejes ud til privat boligformål og har en årlig lejeindtægt på t.kr. 67.560 og en bogfært værdi på t.kr. 1.448. Lejeren er den tidligere ejer af ejerlejligheden og lejen er derfor sat lavt og markedsværdien udgør t.kr. 96. Byens bedste beliggenhed og udsigt ud over [fjord]. Ejerlejlighed (2+3) lejes ud til E og har en årlig lejeindtægt på t.kr. 125 og en bogført værdi på t.kr. 2.172. Udfra vores arbejdspapirer har vi foretaget følgende vurdering. Anskaffelsessum t.kr. 3.620 Grundværdi (65.000 x 3.620.000: 1.450.000) t.kr. 162 Ejerlejlighed anvendt til privat boligformål t.kr. 1.448 I alt t.kr. 2.009 Afskrives over 50 år t.kr. 40 3
Vi har betragtet ejerlejligheder som investeringsejendomme og har derfor optaget dem til kostpris og udfra afskrivninger er under væsentlighedsgrænsen anset det for værende retvisende. Udfra den årlig[e] husleje på t.kr. 221 og hensyntagen til omkostninger m.v. samt huslejen til E og boliglejer ikke har været pristalsreguleret siden indgåelse af lejemålene af ejerlejlighederne kan der opnås en rimelig forrentning. Sluttelig gør jeg opmærksom på, at det jo er et ejendomsmæglerselskab som har købt ejendommene og må have vurderet købsprisen på overtagelsestidspunktet og i [by] er priserne ikke faldet på sådanne ejendomme trods finanskrisen. Jeg kan være enig i, at jeg måske ikke har anvendt en korrekt tekst og burde have benævnt ejerlejligheder som investeringsejendomme men at tro, at der sker en værdiforringelse er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Parternes bemærkninger: Revisortilsynet har til støtte for klagen anført, at revisor skal tage forbehold i revisorpåtegningen, hvis regnskabet indeholder væsentlige fejl og mangler. Forbehold skal altid tages, når regnskabet ikke opfylder krav om, at det skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet i overensstemmelse med den anvendte begrebsramme, eller det ikke opfylder andre tilsvarende generelle kvalitetskrav, jf. erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 1. Anlægsaktiver, der måles til kostpris i henhold til årsregnskabsloven (ÅRL) 36, skal i henhold til ÅRL 43 afskrives over en periode svarende til brugstiden under hensyntagen til forventet restværdi ved brugstidens afslutning. Udgifter til forbedring aktiveres og tillægges anlægsaktivets kostpris, mens udgifter til løbende vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen. Det fremgår endvidere af ÅRL 53, stk. 2, litra 1 c, at redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal indeholde en omtale af afskrivningsmetode, skøn over restværdi og brugstid i forbindelse med afskrivninger på anlægsaktiver. Det er tilsynets opfattelse, at afskrivning på anlægsaktiver, der måles til kostpris, ikke kan undlades med henvisning til en opretholdelse af værdien som følge af løbende vedligeholdelse. Afskrivning af anlægsaktiver kan alene undlades, såfremt der er tale om investeringsaktiver, der indregnes i henhold til ÅRL 38. Det fremgår af revisors høringssvar, at ejerlejlighederne er betragtet som investeringsejendomme og derfor optaget til kostpris. Tilsynet bemærker hertil, at ejendomme, der anses som investeringsaktiver, typisk vil blive indregnet til dagsværdi enten i henhold til ÅRL 38, såfremt der er tale om virksomhedens hovedaktivitet, eller til dagsværdi efter ÅRL 41. Ejendomme, der indregnes til dagsværdi i henhold til 41, skal ligeledes afskrives efter ÅRL 43. Revisor anfører videre i sit høringssvar, at han kan være enig i, at han måske ikke har anvendt en korrekt tekst og burde have benævnt ejerlejligheder som investeringsejendomme, men at det ikke er 4
i overensstemmelse med virkeligheden at tro, at der sker en værdiforringelse. Hertil bemærkes, at en benævnelse af ejerlejlighederne som investeringsejendomme ikke havde ændret på det forhold, at ejendommene ifølge anvendt regnskabspraksis indregnes til kostpris og derfor i henhold til årsregnskabslovens regler skal afskrives over brugstiden under hensyntagen til eventuel restværdi. Kravet om afskrivning af ejendomme, der indregnes til kostpris, er gældende uanset udviklingen i e- jendommens dagsværdi. Revisors argumentation for, at der ikke sker værdiforringelse af ejendommene, har derfor ingen betydning i vurderingen af de manglende afskrivninger. Årsrapporten 2011 for C A/S indeholder ingen oplysninger om brugstid eller årstal for anskaffelse af ejendommene. Revisortilsynet anlagde derfor i høringssvaret af 5. april 2013 en antagelse om en forventet brugstud på 50 år i vurderingen af væsentligheden af de manglende afskrivninger. Dette medførte en vurdering af manglende årlige afskrivninger på ejerlejlighederne i omegnen af 70-75 t.kr. Revisor har i sit høringsbrev udarbejdet en beregning over de årlige afskrivninger baseret på en brugstid på 50 år. Efter regulering for grundværdi, som ikke skal afskrives, beregner revisor de årlige afskrivninger til ca. 40 t.kr. Revisor har været beregningen fratrukket værdien af den ejerlejlighed, som udlejes til privat boligformål. Tilsynet finder ikke, at der i årsregnskabsloven er hjemmel til at undlade afskrivning af en ejerlejlighed, der udlejes til boligformål, når ejerlejligheden ifølge anvendt regnskabspraksis indregnes til kostpris, hvorfor tilsynet ikke kan tilslutte sig revisors beregning. Det fremgår af revisors høringssvar, at de årlige afskrivninger på 40 t.kr., som beregnet af revisor, er under væsentlighedsgrænsen. Det fremgår af kvalitetskontrollantens bemærkninger, at revisor har fastlagt et væsentlighedsniveau på 50.000 kr. Vurderingen af væsentligheden af de manglende afskrivninger bør foretages ud fra en vurdering af størrelsen af de akkumulerede afskrivninger. Årsregnskabet indeholder ingen oplysning om anskaffelsestidspunktet for ejendommene, men baseret på revisors egne beregninger af de årlige afskrivninger vil den akkumulerede effekt af de manglende afskrivninger overskride revisors væsentlighedsniveau allerede efter 2 år. Revisortilsynet finder derfor fortsat, at registreret revisor Claus Skoda har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen, idet der ikke er taget forbehold for manglende afskrivninger på ejendomme, hvilket anses som en overtrædelse af den anvendte begrebsramme. Indklagede har anført, at han ikke har yderligere bemærkninger til sagen, men at der for regnskabsåret 2012 er foretaget afskrivninger på ejendommene ud fra de kriterier, som Revisortilsynet har anført. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Revisornævnet lægger efter kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer - og som ubestridt af indklagede - til grund, at der ikke er foretaget afskrivninger på ejerlejlighederne nr. 1 samt nr. 2 og 3 i årsrapporten for 2011 for C A/S. 5
Det fremgår af årsrapporten under afsnittet om anvendt regnskabspraksis, at immaterielle og materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger samt, at der ikke afskrives på ejendomme, idet de gennem vedligeholdelse forventes at opretholde værdien. Det følger af årsregnskabslovens 43, at immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Nævnet finder, at der burde være afskrevet på ejerlejlighederne, og at dette ikke kan undlades hverken ud fra en betragtning om, at værdien kan opretholdes gennem vedligeholdelse, eller at der ikke har været noget fald i lejlighedernes dagsværdi. Udgifter til forbedringer kan aktiveres og tillægges anlægsaktivets kostpris, mens udgifter til løbende vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen. Herefter - og da i hvert fald den akkumulerede effekt af de manglende afskrivninger er væsentlige for regnskabets udvisende er Revisornævnet enig med Revisortilsynet i, at revisor burde have taget forbehold for manglende afskrivninger på ejendommene, der indregnes til kostpris. Ved at have undladt at tage forbehold herfor, har indklagede overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nr. 1, og findes således skyldig i den rejste klage. For den skete tilsidesættelse af god revisorskik pålægges indklagede i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en bøde, der passende kan fastsættes til 20.000 kr. T h i b e s t e m m e s: Indklagede, registreret revisor Claus Skoda, pålægges en bøde på 20.000 kr. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Lone Molsted 6