Klinisk studieplan fr 6. semester på afsnit HB1 Reginshspitalet Hammel Neurcenter www.neurcenter.dk
Hej Velkmmen til afsnit HB1, Reginshspitalet Hammel Neurcenter i 6. semester. Jeg vil gerne intrducere dig til afsnittet kl. til Hvis du har ngle spørgsmål, er du velkmmen til at kntakte: Klinisk vejleder: Tve Arnbjerg Pedersen tlf. 87623380 eller tvpeder@rm.dk Uddannelsesansvarlig: Tve Kilde tlf. 87623564 eller tvekild@rm.dk Jeg glæder mig til at se dig g ser frem til samarbejdet. Venlig hilsen Tve Arnbjerg Pedersen Klinisk vejleder Side 1 af 17
Indhldsfrtegnelse BESKRIVELSE AF HAMMEL NEUROCENTER... 3 TEAM-SAMARBEJDE... 3 AFSNIT FOR BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE... 4 HAMMEL NEUROCENTER SOM KLINISK UDDANNELSESSTED... 5 PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER OG ANSVARSFORHOLD... 5 STUDIEMAPPE... 6 STUDIEPLANER... 7 TAVSHEDSPLIGT... 7 MÅL FOR DEN PROFESSIONSRETTEDE DEL AF KLINISK UNDERVISNING... 8 PATIENTFORLØBET PÅ AFSNIT FOR SVÆRT SKADEDE PATIENTER... 8 PROCESMÅL... 8 RESULTATMÅL... 9 At udføre sygepleje... 9 At frmidle sygepleje... 10 At udvikle sygepleje... 11 At lede sygepleje... 12 TEMAFORLØB:... 13 Side 2 af 17
Revideret jan. 2009 Tve Arnbjerg Pedersen, Tve Kilde. Beskrivelse af Hammel Neurcenter Reginshspitalet Hammel Neurcenter er et neurrehabiliteringscenter under Regin Midt. Vi varetager rehabiliteringen af: - vksne fra Regin Midt med en erhvervet mderat hjerneskade - børn fra Vestdanmark med en erhvervet svær hjerneskade - vksne fra Vestdanmark med en erhvervet svær hjerneskade Hammel Neurcenter består af ti afsnit, der hver især er højt specialiseret i frhld til deres målgruppe: - HB1 har 8 sengepladser til svært hjerneskadede børn g unge - H1 har 5-7 sengepladser til svært hjerneskadede vksne - H2 har 5-7 sengepladser til svært hjerneskadede vksne - H3 har 5-7 sengepladser til svært hjerneskadede vksne - H4 har 5-7 sengepladser til svært hjerneskadede vksne - H5 har 5-7 sengepladser til svært hjerneskadede vksne - MOBE har 4 sengepladser til semi-intensive patienter - H10 har 21 sengepladser til mderat hjerneskadede vksne - H11 har 21 sengepladser til mderat hjerneskadede vksne - H20 har 10 eneværelser til btræning g udslusning fr vksne Neurcentrets persnale består af læger, sygeplejersker, ergterapeuter, fysiterapeuter, pædagger, scial- g sundhedsassistenter, beskæftigelsesvejleder, scialrådgivere, neurpsyklger, serviceassistenter, talepædagger, neurpædagger g frskere. Efter behv har vi kntakt med Neurteamet, bandagist, labrant, diætist, andre specialister g andre hspitaler. På afsnit fr svært skadede patienter, hvr din kliniske undervisning er planlagt, uddannes der ud ver sygeplejersker gså scial- g sundhedsassistenter, ergterapeuter, fysiterapeuter, scialrådgivere g neurpsyklger. Se desuden vres hjemmeside: www.neurcenter.dk Team-samarbejde På alle afsnit fregår rehabiliteringen i et samarbejde mellem patienten, pårørende g et team af prfessinelle behandlere. Det faste team består af læge, sygeplejerske, scial- g sundhedsassistent, ergterapeut g fysiterapeut. Herudver inddrages relevante persner fra andre faggrupper. Vres erfaringer viser, at samarbejdet mellem patient, pårørende g team er afgørende fr resultatet af rehabiliteringen. Side 3 af 17
Det er altid patienten g de pårørende, der er i centrum fr rehabiliteringen. Teamets pgave er, at tage hånd m den enkelte patients individuelle prblemer g behv. Med frskellige metder g indsatser prøver vi at mindske følgerne efter patientens sygdm. Med udgangspunkt i Hammel Neurcenters værdigrundlag afdækker vi i samarbejde med patienten ressurcer g prblemstillinger, udarbejder mål g lægger en individuel rehabiliteringsplan under hensyn til patientens ønsker g vaner. Vi tilstræber, at det bliver det samme team patienten samarbejder med under hele frløbet. Hvis patienten skifter afsnit, vil patienten dg få tildelt et nyt team. Afsnit fr børn g unge med erhvervet hjerneskade Afsnit HB1 på Hammel Neurcenter rehabiliterer børn, unge g evt. vksne, der har fået en meget svær hjerneskade sm følge af: Ulykke (traume) Hjerneblødning Iltmangel Hjernesvulster Meningitis Hjertestp Bldprp HB1 har landsdelsfunktin, hvilket betyder, at afsnittet besidder den højeste ekspertise indenfr neurrehabilitering. HB1 har 8 sengepladser. Desuden har vi 2 pladser til mderat skadede i tilknytning til afd. (HB2). Vi mdtager børn g unge fra hele Vestdanmark. Barnet/den unge bliver verflyttet til HB1, når tilstanden er stabiliseret, de selv kan trække vejret g der ikke længere er behv fr akut beredskab. Vres målgruppe er i alderen 0 15 år. Hvis vi har ledige senge, belægges disse med vksne patienter. Det verrdnede mål fr rehabiliteringen er, at barnet/den unge genvinder så meget af sin tidligere funktinsevne sm muligt, g at familien får hjælp til at mestre den nye livssituatin. Med udgangspunkt i barnets/den unges tidligere døgnrytme udarbejder rehabiliteringsteamet en individuel plan, der beskriver behvene fr tværfaglig rehabilitering. Planen revideres løbende i takt med fremskridtene. Rehabiliteringen tager udgangspunkt i en barnehverdag g tilrettelægges, så behv fr både aktivitet g fr hvile tilgdeses. Sygeplejersken er primærsygeplejerske hs ét barn i afd. g sekundær hs et andet barn. Sammen med de øvrige plejepersner varetager hun ansvaret fr både den grundlæggende g den specielle sygepleje hs barnet. Side 4 af 17
I det tværfaglige team er hun ansvarlig fr at videregive til teamets øvrige medlemmer, hvilke bservatiner g handlinger der sygeplejemæssigt skal fretages hs barnet. Sygeplejersken er medansvarlig fr, at der udarbejdes en rehabiliteringsplan fr barnet krt efter indlæggelsen, at der behandles/plejes/trænes målrettet efter denne plan, samt at planen revideres hver 14. dag. Desuden at der løbende afhldes frskellige møder i teamet, med frældrene/familien g med hjemkmmunen. Ngle af kernemråderne i den neurrehabiliterende sygepleje er: ernæring, sufficient respiratin g cirkulatin, regulering af temperaturen, udskillelse af affaldsstffer, kmmunikatin g psyksciale frhld. Sygeplejen kan hs ngle patienter indehlde mange instrumentelle pgaver g du vil således få mulighed fr at deltage i pleje g bservatin af patienter med fx: trachestmituber, pt. der har behv fr regelmæssig blærescanning g SIK, måling af SAT, pt. med subclaviakatheter, pt. med ernæringssnder m.m. Kernemråderne er fundamentale fr barnets rehabiliteringsptentiale g det videre rehabiliteringsfrløb, hvr fkus er frebyggelse g behandling af kmplikatiner samt ptimering af funktinsevne g livskvalitet. En vigtig del af sygeplejerskens arbejde er samarbejdet med familien. Da den vervejende del af vre indlagte børn er meget svært hjerneskadede, står frældre g søskende (samt øvrige nære pårørende) i en eksistentiel svær situatin. De er fte i krise g sørger ver dét barn, de havde, sm nu, p.g.a. hjerneskaden, måske er et andet barn. Derfr er msrgen fr de pårørende utrlig vigtig. Et gdt samarbejde med g mkring det indlagte barn er fte baseret på g afhængig af et nært, ærligt g tillidsfuldt frhld til barnets frældre g søskende. Hammel Neurcenter sm klinisk uddannelsessted Hammel Neurcenter fungerer sm klinisk uddannelsessted fr prfessinsuddannelserne, sm ergterapeut, fysiterapeut g sygeplejerske samt fr scial g sundhedsassistentelever. Med husets studiemiljø g teamrganisering er der rig lejlighed til at arbejde med såvel den prfessinsrettede del af studiet, sm de i studierdningen beskrevne tværfaglige aspekter: Etik, kmmunikative g relatinelle aspekter samt det tværkulturelle aspekt. Pædaggiske vervejelser g ansvarsfrhld I den prfessinsrettede del af uddannelsen er tilstedeværelsen i afdelingen 30 timer m ugen frtrinsvist i tidsrummet mellem 7.30 g 15 på hverdage. Studiedage fastlægges i samarbejde med afsnittet, g enkelte kan efter dit ønske g studiefkus afvikles i afsnittet. Studiefrløbet planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder med udgangspunkt i dine ønsker g læringsmuligheder men under hensyntagen til patienternes helhedssituatin g afsnittets arbejdsmiljø. Du vil i dagligdagen få vejledning fra en daglig vejleder, sm kan være frskellige sygeplejersker i plejegruppen. Derudver tilbydes planlagt vejledning af den kliniske vejleder ca. 1 gang m ugen 45 Side 5 af 17
minutter eller efter behv. Vejledning vil altid være individuel g tage udgangspunkt i dine mål ønsker g behv. Vi frventer, at du selvstændigt tager initiativ til at søge vejledning både hs daglig vejleder g klinisk vejleder. Vejledningen med den kliniske vejleder vil fte være med fkus på: - Planlægning af studiet med vekselvirkning mellem patientfrløb g temafrløb. - Brug af studiemappen sm et centralt redskab fr læring. Derudver vil vejledningen gså kunne indehlde: - Før, under g eftervejledning i frbindelse med knkrete sygeplejepgaver - Undervisning g demnstratin - Vejledning i frdybelse g refleksin ver plevelser/situatiner fra praksis - Øvelse i argumentatin - Gennemgang af praksisbeskrivelser - Følgetid med klinisk vejleder - Frventningssamtale - Statussamtale - Litteraturhenvisning - M.m. Fr at du får de bedste frudsætninger i dit studiefrløb, er det vigtigt, at du frbereder dig inden den kliniske undervisning. Vi frventer, at du har viden m fysilgi samt viden g færdigheder mkring grundlæggende behv, således at du med høj grad af selvstændighed kan bservere, planlægge, udføre g evaluere sygeplejen hertil. Du kan med frdel repetere hjernens anatmi g fysilgi. Den uddannelsesansvarlige på Hammel Neurcenter g den ledende sygeplejerske på afsnittet har det verrdnede ansvar fr, at der pædaggisk er mulighed fr pøvelse af praksiskmpetencer svarende til målene fr den kliniske undervisning. De vil kunne invlveres i dit studiefrløb efter behv. I praksis har den kliniske vejleder i samarbejde med de daglige vejledere ansvaret fr, at der tilbydes relevante læringsmuligheder, vejledning g evaluering med udgangspunkt i dine mål, ønsker g behv. Studiemappe Studiemappen anses sm et værdifuldt lærings- g frmidlingsredskab, der udarbejdes af g tilhører den studerende. Vi frventer derfr, at mappen anvendes til faglige refleksiner, undren eller praksissituatiner, der kan danne grundlag fr vejledning. Skriftligt materiale udarbejdet under temafrløb g krttidskntakter skal ligeledes være tilgængeligt i studiemappen. Endelig skal aftaler m aktiviteter, frløbsplaner g din frmåen i frhld til de pstillede mål krt beskrives efter planlagte Side 6 af 17
vejledningssituatiner med den kliniske vejleder. Mappen skal være tilgængelig fr dine vejledere, når du er i afsnittet. Studieplaner Frmålet med studieplanen er, at du kan frhlde dig til din læringsprces. Studieplanen fr det kliniske frløb på 6 semester indehlder prcesmål i frhld til din læringsprces samt resultatmål i frhld til sygeplejens 4 funktinsmråder. Målene frventes inddraget i planlægningen af studiefrløbet samt i frbindelse med den løbende synliggørelse af din læringsprces g aktuelle frmåen. Den kliniske undervisning har til hensigt, at inddrage alle delelementer i uddannelsen i den faglige argumentatin i en samlet prfessinspraksis. I løbet af den kliniske undervisning skal du have fkus på sygepleje under krttidskntakter i en udstrækning af minimum 1 uges varighed. Krttidskntakterne kan studeres efter ønske g fregår typisk i eget afsnit eller hs samarbejdende afdelinger internt g eksternt eller i frhld til patienter indkaldt til pfølgningskntrl. Tavshedspligt Oplysninger i frhld, der er undergivet tavshedspligt, sm du får kendskab til i din kliniske undervisningsperide, må ikke viderebringes. Tavshedspligten phører ikke efter den kliniske undervisningsperides phør. Et brud på denne tavshedspligt betragtes sm strafbart g kan medføre phævelse af undervisningsfrløbet. Side 7 af 17
Mål fr den prfessinsrettede del af klinisk undervisning Patientfrløbet på afsnit fr svært skadede patienter Hensigt: At den studerende erhverver sig kvalifikatiner til selvstændigt at kunne udøve sygepleje indenfr sygeplejerskens virksmhedsfelt. Centrale indhldselementer: Prcesmål Resultatmål at udføre sygepleje at frmidle sygepleje at udvikle sygepleje at lede sygepleje PROCESMÅL Rettet md betingelserne fr læring g læringskmpetencer. MÅL: At den studerende udviser ansvarlighed fr egen læring, fr egen sundhed/ressurcer g til enhver tid er sig sit ansvar fr egne handlinger bevidst. DELMÅL: At den studerende anvender målene fr den kliniske undervisning i den frtløbende evaluering af studiefrløbet. At den studerende strukturerer frløbet i samråd med kliniskvejleder(e) g plejepersnale ved hjælp af f.eks.: Frventnings-, midt g slutevaluering, studiemappe, aftaler g persnlige mål, vejledersamtaler, refleksiner. At den studerende er psøgende i frhld til såvel den kliniske vejleders, sm enkelte persnalemedlemmers ressurcer i frhld til egen læring. At den studerende er pmærksm på g frfølger studiemuligheder i den kliniske praksis. MÅL At den studerende gennem kritisk refleksin knytter terier g erfaringer fra klinisk praksis i frhld til alle aspekter af faget i den daglige praksis. DELMÅL At den studerende anvender mundtlig g skriftlig refleksin sm redskab til læring. At den studerende anvender studiemappen sm lærings g frmidlingsredskab. At den studerende udviser pmærksmhed på det dynamiske frhld mellem frskning g klinisk praksis. Side 8 af 17
RESULTATMÅL At udføre sygepleje MÅL At den studerende i meget kmplekse sygeplejesituatiner selvstændigt anvender data i identificeringen af sygeplejeprblemer, vurderer prblemerne ved hjælp af aktuel viden fra sygeplejeterier, praksiserfaringer g fra støttefag, udarbejder mål fr sygeplejen g i samarbejde med patienten anvender disse i knkrete handlinger. DELMÅL At den studerende arbejder vidensbaseret g systematisk analyserende i frhld til klinisk praksis At den studerende selvstændigt kan udøve sygeplejehandlinger af behandlende, lindrende g rehabiliterende karakter At den studerende i sin sygepleje tilgdeser patientens behv fr fysisk pleje, psykisk pleje g msrg fr patient g pårørende samt scial-, åndelig- g kulturel pleje. At den studerende samarbejder med klleger g andre faggrupper i det tværfaglige team i udøvelsen af selvstændige g assisterende sygeplejefunktiner. At den studerende med udgangspunkt i patientens pfattelse af sundhed g sygdm tilfører patienten viden m sammenhænge mellem livsstilens indflydelse på sundhedstilstanden samt støtter patienten i at træffe valg. At den studerende tager ansvar fr kntinuerlig evaluering af den sygepleje, der udøves g tager knsekvenser af evalueringen. MÅL At den studerende med udgangspunkt i msrgsetikken frhlder sig til egne følelser i mellemmenneskelige relatiner g lever p til den etiske frdring m gensidighed g ansvaret fr den svage. DELMÅL At den studerende argumenterer fr etiske hldninger i frhld til patientens livsstil g levevilkår g medinddrager disse i dagligdags handlinger At den studerende er bevidst m g anvender sine persnlige g faglige styrker g svagheder g siger til g fra. At den studerende udviser respekt fr samarbejdspartnere g påtager sig et medansvar fr et gdt arbejdsmiljø i afsnittet. Side 9 af 17
At frmidle sygepleje MÅL At den studerende ud fra sin faglige viden selvstændigt kan undervise, vejlede g infrmere patienter, pårørende, kllegaer g samarbejdspartnere i det tværfaglige team. At den studerende gennem kritisk refleksin knytter terier g erfaringer fra klinisk praksis så alle aspekter af faget integreres i den daglige praksis. At den studerende dkumenterer sygeplejepraksis i verensstemmelse med afdelingens retningslinier med henblik på sikring af struktur g kntinuitet i indlæggelsesfrløbet. DELMÅL At den studerende tværfagligt vejleder andre studerende g elever, samt bidrager til den kntinuerlige evaluering. At den studerende i sit samarbejde udviser engagement g respekt fr andres meninger. At den studerende anvender sin teretiske viden m kmmunikatin g pædaggik g kan argumentere fr sine vervejelser i relatin til den enkelte vejlednings eller undervisningssituatin At den studerende pøver argumentatinsevne At den studerende i sin kmmunikatin, vejledning g undervisning demnstrerer viden g frståelse fr den hjerneskadede patient g dennes pårørende At den studerende i sin kmmunikatin anvender sin intuitin, indfølingsevne, aktiv lytning krpssprg, respns g knfrntatin. Side 10 af 17
At udvikle sygepleje MÅL At den studerende arbejder vidensbaseret g systematisk analyserende i frhld til klinisk praksis DELMÅL At den studerende anvender egne g andres ressurcer, frhlder sig undrende g stiller spørgsmål til f. eks - Værdigrundlaget fr Hammel Neurcenter - Frløbsbeskrivelse fr Hammel Neurcenter - Plejefrm - Patientpleje - Døgnrytme - Prcedure - Teamfunktin - Samarbejde internt/eksternt - Vidensfrmer i sygeplejepraksis At den studerende selvstændigt tager emner g prblemstillinger p til uddybelse g diskussin ved mn- g tværfaglige møder g tager knsekvenser heraf. At den studerende deltager aktivt i igangværende udviklingsarbejde. At den studerende fremlægger et eller flere temafrløb fr sine kllegaer i afsnittet g evt. fr sine medstuderende på HN. Side 11 af 17
At lede sygepleje. MÅL At den studerende har frståelse fr afdelingens g samfundets rganisatinskultur g kan anvende individuelle g øknmiske ressurcer til gavn fr patient g pårørende samt til udvikling af sygepleje sm selvstændig prfessin. At den studerende selv kan varetage sygeplejerskens rlle i det tværfaglige team ud fra værdigrundlag g frløbsbeskrivelsen fr neurrehabilitering på Hammel Neurcenter. At den studerende kender de mest anvendte serviceafdelinger i primær- g sekundærsektr, kender deres funktiner g tilbud, g inddrager tilbuddene i et knstruktivt, tværfagligt g tværsektrielt samarbejde. DELMÅL At den studerende arbejder ud fra ansvar g kmpetence fr afsnittets faggrupper. At den studerende i et mn- g tværfagligt samspil selvstændigt kan danne sig et verblik ver en patient med meget kmplekse sygeplejefaglige prblemstillinger g planlægge sygeplejen i samarbejde med patient g pårørende. At den studerende selvstændigt kan mpriritere planlagte arbejdspgaver ved ufrudsete situatiner At den studerende selvstændigt kan krdinere g dkumentere undersøgelser, behandlinger g plejeplan. At den studerende sikrer, at patient g pårørende får fyldestgørende infrmatin g vejledning. At den studerende kender g efter behv inddrager følgende samarbejdspartnere: Primær sektr Hjemmesygeplejersker Scial g sundhedshjælpere Distriktssygeplejersker Distriktsterapeuter Lkalcentre Daghjem/centre Ældrebliger Plejehjem Præster Tlke Neurteamet Sekundær sektr Serviceassistenter Fysi/ergterapeuter Pædagger Talepædagger, Hørevejleder Servicemedarbejdere Diætist, køkken Læger, Neurlger Neurpsyklger Sekretærer Præster Labranter Scialrådgivere Pårørendegr. / Patientfrening Ambulatrier på andre sygehuse Falck, Teknisk afdeling mm. Side 12 af 17
Temafrløb: I den kliniske undervisning er du frpligtet til at frdybe dig i frhld til et antal temafrløb strækkende sig ver et antal uger. Du planlægger i høj grad selv hvr i studiefrløbet du ønsker temafrløbene placeret, men vi anbefaler, at du planlægger et længere sammenhængende patientfrløb frud fr din eksamen på 6. semester. Temafrløb indebærer, at dit studiefkus er afgørende fr hvilke afsnit, der kan tilbyde dig de bedste studiebetingelser. Temafrløb skal sm udgangspunkt afvikles indenfr Hammel Neurcenter, men afhængig af udnyttelsesgraden af studiepladser vil det gså være muligt at gennemføre dele af temafrløbet i andre afsnit på Silkebrg Centralsygehus. Temafrløb udspringer af din daglige praksis g vil dermed variere i frhld til individuelle patientfrløb. Nedenstående frslag skal derfr betragtes sm et idekatalg ver typiske tematikker med relevans fr neurrehabilitering, men du er naturligvis gså velkmmen til at frdybe dig i andre aspekter af specialet. Mulige tematikker sm udgangspunkt fr temafrløb: Afasi. samarbejdet med patienter med afasi, redskaber g mdeller sammenhænge mellem afasi g autnmi scialt liv med afasi sprgets betydning fr erkendelse g læring afdækning af psykiske tilstand hs patienter med afasi Mestring. patientens mestringsstrategier sammenhæng mellem mestringsevne g hjerneskade mestringsevnens betydning fr patientens rehabilitering Krise. krisefaser krisereaktiner grænsedragning mellem følger af hjerneskade g krisereaktin fysiske, psykiske g sciale knsekvenser fr patienten i et krisefrløb samarbejde med patienter g pårørende i krise sammenhænge mellem krisereaktin g rehabilitering Neurpædaggik. neurpædaggisk afsæt fr sygeplejepraksis læringsmetder g strategier i rehabiliteringen persnlige g faglige kmpetencer mnfagligt g tværfagligt i samarbejde med patienten Side 13 af 17
Kmmunikatin. kmmunikatinsfrmer i samarbejdsrelatiner verbal g nnverbal kmmunikatin med patienten i frhld til: kgnitive dysfunktiner afasi krise hvrdan patienten lærer patienten sm samarbejdspartner ud fra vres værdigrundlag pårørende pårørende sm samarbejdspartnere, ressurcepersner, besværlige pårørende samarbejde med pårørende med udgangspunkt i vres værdigrundlag g respekten fr patientens autnmi børn sm pårørende Sundhedspfattelse. frskellige sundhedspfattelser sundhedspfattelser i frhld til kulturel baggrund sundhedspfattelsens indflydelse på rehabiliteringen: Mtivatin, samarbejde, ansvar, sundhedsfremmende m.m. Immbilisatin. fysiske, psykiske g sciale knsekvenser fr patienten, når krppen eller dele af krppen er immbil. frebyggelse af immbilisatin Krpspfattelse. krpspfattelse i frhld til kultur krppen g identitet arbejde med krppen i rehabiliteringen - både patient g persnale. Dysfagi. patfysilgisk baggrund, udbredelse af fænmenet samt udfrskning af mulige plejetiltag fysiske knsekvenser af dysfagi sciale betydninger af dysfagi g måltidets betydning i sciale samspil sammenhænge mellem dysfagi g psykiske tilstand Ernæring. ptentielle prblemstillinger, der kan frekmme i frbindelse med at patienten får en hjerneskade, g deres mulige knsekvenser fr rehabilitering g fremtidig sundhedsstatus: Side 14 af 17
frhøjet klesterl, diabetes, vervægt, manglende mæthedsfrnemmelse, trøstespisning, nedsat appetit, nedsat hukmmelse i frbindelse med indtag af spise g drikke. sufficient ernæring til en patient med en hjerneskade i stress- g immbilitetsudløst katabl fase g kstens betydning fr rehabiliteringsprcessen dysfagi g ernæring det sciale aspekts betydning fr måltidet Livsstil. sammenhænge mellem præmrbid livsstil g udviklingen af appleksi eller hjerneskade sygeplejersken rlle i frhld til livsstilsændringer i frm af rygestp, kst eller aktivitetsændringer (underviser/vejleder/frbillede) metder g strategier med henblik på livsstilsændring sundhedskampagners budskaber i frhld til livsstilssygdmme g deres betydning fr patientens plevelse af sin situatin mtivatin i frhld til livsstilsændringer Inkntinens. fysiske, psykiske eller sciale knsekvenser af urin- g eller afførings inkntinens blæretræning en mulig strategi til at pnå kntinens? hemiparese, delvis tarmparese g hensigtsmæssig brug af laksantia hjælpemidler i frhld til frskellige inkntinensfrmer samfundsøknmiske knsekvenser af inkntinens Cirkulatin. mulige kredsløbsfrstyrrelser hs patienter med appleksi g deres betydning fr fremtidig sundhedstilstand i hvilket mfang kan kredsløbsfrstyrrelser influere på patientens mtivatin fr rehabilitering? pleje g frebyggende tiltag i frhld til patienter med kredsløbsfrstyrrelser Søvn. søvn, hvile i frhld til rehabilitering. Søvn- g vågenhedsregistrering Sygeplejedkumentatin. infrmatinsteknlgiens lgik sm redskab til at indfange sygeplejepraksis aspekter af sygeplejepraksis, der dkumenteres i prblemløsningsmdeller g mulige knsekvenser heraf standardplejeplaner g deres betydning fr sygeplejepraksis databaseindberetninger g deres fremtidige betydning fr sygeplejepraksis sammenhænge mellem kliniske retningslinier g dkumentatin dkumentatinens betydning set i et juridisk g fagplitisk perspektiv redskaber g rammer fr dkumentatin af relatinelle g etiske aspekter af sygeplejepraksis Side 15 af 17
Sygeplejeudvikling. knkrete udviklings/kvalitetssikringstiltag sm f.eks. standardplejeplaner accelereret udskrivelse pårørendesamarbejde ernæring evidensbaseret praksis kmpetenceprfiler, kmpetenceudvikling Hammelknceptet pfølgning af, hvrdan det går pt. efter 1 år tværfagligt læringsmiljø vidensbaseret praksis i neurrehabilitering evidensgrader af vidensgrundlaget fr neurrehabilitering ABC-knceptet i frhld til frsknings/evidensbaseret praksis. Kvalitetssikring. rganisatriske g kliniske rammer fr arbejdet med kvalitetssikring natinale strategier g tiltag i frhld til fremtidens patients behv g frventninger kvalitetssikring muligheder g begrænsninger i spændingsfeltet mellem human ressurces g management rganisatriske g kliniske rammer fr arbejdet med kvalitetssikring natinale strategier g tiltag i frhld til fremtidens patients behv g frventninger kvalitetssikring muligheder g begrænsninger i spændingsfeltet mellem human ressurces g management. Etik. Frdybelse i etiske dilemmaer sm f.eks. autnmi når patienten savner sygdmserkendelse i hvilket mfang er patientens autnmi g sygeplejerskens faglige ansvar frenelige størrelser under rehabilitering? gensidig respekt når patienten har kgnitive skader udslusningsmuligheder til fase 3 g patientens ønsker g frventninger Ledelse. ledelsesstrategier i en rganisatin under udbygning frandringsledelse i frhld til etablering af landsdelsfunktin g frskningsenhed tværfaglig ledelse g mnfagligt ansvar prfessinsbachelrer en ledelsesmæssig udfrdring? Side 16 af 17
Tværfaglighed. mnfagligt arbejde i en tværfaglig kultur kulturbegrebet i et tværfagligt perspektiv udvikling af en mnfaglig identitet i en tværfaglig kultur etiske skøn i en tværfaglig kultur Fase 3 i hjemkmmunen. tilbud til patienten efter udskrivelse: kmmunale tilbud, patientfreninger, hjerneskadescentre, neurteam m.fl. kntinuitet i snitfladen mellem udskrivelse g kmmunale tilbud Side 17 af 17