Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Relaterede dokumenter
Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Nøgleord og begreber. Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Oversigt [LA] 3, 4, 5

Oversigt [LA] 10, 11; [S] 9.3

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Matricer og Matrixalgebra

Nøgleord og begreber

LINEÆR ALGEBRA DIFFERENTIALLIGNINGER

Figur. To ligninger i to ubekendte. Definition Ved m lineære ligninger med n ubekendte forstås. Definition 6.4 Givet ligningssystemet

Oversigt [LA] 6, 7, 8

To ligninger i to ubekendte

Lineær algebra: Matrixmultiplikation. Regulære og singulære

Matematik og Form: Matrixmultiplikation. Regulære og singu

Oversigt [LA] 3, 4, 5

Ligningssystemer - nogle konklusioner efter miniprojektet

Note om endelige legemer

Eksempel 9.1. Areal = (a 1 + b 1 )(a 2 + b 2 ) a 1 a 2 b 1 b 2 2a 2 b 1 = a 1 b 2 a 2 b 1 a 1 a 2 = b 1 b 2

Eksempler Determinanten af en kvadratisk matrix. Calculus Uge

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Lineær Algebra. Differentialligninger

Lidt alment om vektorrum et papir som grundlag for diskussion

Diagonalisering. Definition (diagonaliserbar)

Matematik: Struktur og Form Matrixmultiplikation. Regulære og singulære matricer

Matricer og lineære ligningssystemer

Indhold. 5. Vektorrum og matricer Koordinattransformationer

Oversigt [LA] 6, 7, 8

Matematik H1. Lineær Algebra

Kvadratiske matricer. enote Kvadratiske matricer

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

Forelæsningsnoter til. Lineær Algebra. Niels Vigand Pedersen. Udgivet af. Asmus L. Schmidt. Københavns Universitet Matematisk Afdeling

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Lineær Algebra F08, MØ

Oversigt [LA] 11, 12, 13

1.1 Legemer. Legemer er talsystemer udstyret med addition og multiplikation, hvor vi kan regner som vi plejer at gøre med de reelle tal.

Oversigt [LA] 11, 12, 13

DesignMat Komplekse tal

DesignMat. Preben Alsholm. September Egenværdier og Egenvektorer. Preben Alsholm. Egenværdier og Egenvektorer

Definition. og lœngden, normen. og afstanden mellem vektorer a og b. Der gælder

Vektorer. Ib Michelsen

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

Matrix Algebra med Excel Forelæsningsnoter til FR86. Jesper Lund

DesignMat Uge 11. Vektorrum

Sylvesters kriterium. Nej, ikke mit kriterium. Sætning 9. Rasmus Sylvester Bryder

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær eksamen - 6. Juni 2016

DesignMat Uge 1 Repetition af forårets stof

Vektorrum. enote Generalisering af begrebet vektor

Nøgleord og begreber Komplekse tal Test komplekse tal Polære koordinater Kompleks polarform De Moivres sætning

DesignMat Uge 11 Vektorrum

Carl Friedrich Gauß ( ), malet af Christian Albrecht Jensen. Lineær algebra. Ib Michelsen

Kursusgang 3 Matrixalgebra fortsat

Nøgleord og begreber Ortogonalt komplement Tømrerprincippet. [LA] 13 Ortogonal projektion

3.1 Baser og dimension

Calculus Uge

Oversigt Matematik Alfa 1, August 2002

Lineær algebra 1. kursusgang

Matematik for økonomer 3. semester

Eksempel 9.1. Areal = (a 1 + b 1 )(a 2 + b 2 ) a 1 a 2 b 1 b 2 2a 2 b 1 = a 1 b 2 a 2 b 1 a 1 a 2 = b 1 b 2. Eksempel = ( 1) = 10

Chapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning

Noter til Lineær Algebra

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Module 1: Lineære modeller og lineær algebra

Noter til LinAlgNat på KU (Lineær Algebra i Naturvidenskab)

Hilbert rum. Chapter Indre produkt rum

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

LinAlg 2013 Q3. Tobias Brixen Mark Gottenborg Peder Detlefsen Troels Thorsen Mads Buch 2013

Egenværdier og egenvektorer

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra

Uge 6 Store Dag. Opgaver til OPGAVER 1. Opgave 1 Udregning af determinant. Håndregning Der er givet matricen A =

Komplekse tal. x 2 = 1 (2) eller

Lineær Algebra, TØ, hold MA3

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Lineær Algebra eksamen, noter

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen Juni 2017

Geometriske vektorer. enote En geometrisk vektor

Vektorer og lineær regression

Lineære Afbildninger. enote Om afbildninger

Sætning (Kædereglen) For f(u), u = g(x) differentiable er den sammensatte funktion F = f g differentiabel med

Frederiksberg HF-kursus Vektorer i planen, Mat B, SSO Kenneth Leerbeck, 2. J. Vektorer. planen

Om første og anden fundamentalform

1 Om funktioner. 1.1 Hvad er en funktion?

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Algebra med Bea. Bea Kaae Smit. nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

Undervisningsnotat. Matricer

Besvarelser til Lineær Algebra med Anvendelser Ordinær Eksamen 2016

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen Juni 2018

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar matx.dk

Vektorrum. Vektorer på en ret linje

DesignMat Kvadratiske matricer, invers matrix, determinant

Egenværdier og egenvektorer

Mat10 eksamensspørgsmål

Oversigt [S] 5.2, 5.4, 12.1

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

Egenskaber ved Krydsproduktet

Lineære ligningssystemer og Gauss-elimination

Transkript:

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Nøgleord og begreber Talpar, taltripler og n-tupler Linearkombination og span Test linearkombination Hvad er en matrix Matrix multiplikation Test matrix multiplikation Standard vektorer Identitetsmatricen Calculus 1-2004 Uge 35.1-1

Taltupler [LA] 1 Koordinatvektorer Definition Det n-dimensionale koordinatvektorrum udgøres af alle n-tupler x = (x 1,...,x i,...,x n ) (x = x) af reelle tal og betegnes R n Calculus 1-2004 Uge 35.1-2

Taltupler [LA] 1 Koordinatvektorer Definition Det n-dimensionale koordinatvektorrum udgøres af alle n-tupler x = (x 1,...,x i,...,x n ) (x = x) af reelle tal og betegnes R n Taltuplen x kaldes en (koordinat)vektor med i-te koordinat x i. Calculus 1-2004 Uge 35.1-2

Taltupler [LA] 1 Koordinatvektorer Definition Det n-dimensionale koordinatvektorrum udgøres af alle n-tupler x = (x 1,...,x i,...,x n ) (x = x) af reelle tal og betegnes R n Taltuplen x kaldes en (koordinat)vektor med i-te koordinat x i. Vektoren, hvis koordinater alle er 0 kaldes nulvektoren. 0 = (0,...,0) Calculus 1-2004 Uge 35.1-2

Planen [LA] 1 Koordinatvektorer Figur y b (a, b) 0 a x Talplanen R 2 Calculus 1-2004 Uge 35.1-3

Planen [LA] 1 Koordinatvektorer Figur y b (a, b) 0 a x Talplanen R 2 Calculus 1-2004 Uge 35.1-3

Planen [LA] 1 Koordinatvektorer Figur y b (a, b) 0 a x Talplanen R 2 Calculus 1-2004 Uge 35.1-3

Rummet Figur [LA] 1 Koordinatvektorer, [S] 9.1 Three-dimensional co... z c 0 (a, b,c) b y a x Talrummet R 3 Calculus 1-2004 Uge 35.1-4

Rummet Figur [LA] 1 Koordinatvektorer, [S] 9.1 Three-dimensional co... z c 0 (a, b,c) b y a x Talrummet R 3 Calculus 1-2004 Uge 35.1-4

Rummet Figur [LA] 1 Koordinatvektorer, [S] 9.1 Three-dimensional co... z c 0 (a, b,c) b y a x Talrummet R 3 Calculus 1-2004 Uge 35.1-4

Addition Definition Sum af vektorer x + y = x 1. + y 1. = [LA] 1 Koordinatvektorer x 1 + y 1. x n y n x n + y n Calculus 1-2004 Uge 35.1-5

Addition Definition Sum af vektorer x + y = x 1. + y 1. = [LA] 1 Koordinatvektorer x 1 + y 1. x n y n x n + y n Eksempel 1 2 + 3 4 5 = 6 5 7 9 Calculus 1-2004 Uge 35.1-5

Skalering [LA] 1 Koordinatvektorer Definition Skalarmultiplikation af skalar (tal) og vektor αx = α x 1. = αx 1. x n αx n Calculus 1-2004 Uge 35.1-6

Skalering [LA] 1 Koordinatvektorer Definition Skalarmultiplikation af skalar (tal) og vektor αx = α x 1. = αx 1. x n αx n Eksempel 3 1 2 = 3 3 6 9 Calculus 1-2004 Uge 35.1-6

Regneregler [LA] 1 Koordinatvektorer Regneregler Calculus 1-2004 Uge 35.1-7

Regneregler [LA] 1 Koordinatvektorer Regneregler 1. Kommutativ lov u + v = v + u Calculus 1-2004 Uge 35.1-7

Regneregler [LA] 1 Koordinatvektorer Regneregler 1. Kommutativ lov 2. Associativ lov u + v = v + u u + (v + w) = (u + v) + w Calculus 1-2004 Uge 35.1-7

Regneregler [LA] 1 Koordinatvektorer Regneregler 1. Kommutativ lov 2. Associativ lov u + v = v + u u + (v + w) = (u + v) + w 3. Distributive love r(u + v) = ru + rv (r + s)u = ru + su Calculus 1-2004 Uge 35.1-7

Associativ addition Figur [LA] 1 Koordinatvektorer, [S] 9.2 Vectors a + b + c b + c c b a a + b Associativ lov for vektorer i planen Calculus 1-2004 Uge 35.1-8

Associativ addition Figur [LA] 1 Koordinatvektorer, [S] 9.2 Vectors a + b + c b + c c b a a + b Associativ lov for vektorer i planen Calculus 1-2004 Uge 35.1-8

Associativ addition Figur [LA] 1 Koordinatvektorer, [S] 9.2 Vectors a + b + c b + c c b a a + b Associativ lov for vektorer i planen Calculus 1-2004 Uge 35.1-8

Linearkombination [LA] 1 Koordinatvektorer Definition Et sæt af vektorer u 1,...,u k og koefficienter (skalarer) λ 1,...,λ k giver linearkombinationen λ 1 u 1 + + λ k u k Calculus 1-2004 Uge 35.1-9

Linearkombination [LA] 1 Koordinatvektorer Definition Et sæt af vektorer u 1,...,u k og koefficienter (skalarer) λ 1,...,λ k giver linearkombinationen λ 1 u 1 + + λ k u k Eksempel 0 1 5 + 3 7 1 2 2 3 4 5 = 6 5 4 3 Calculus 1-2004 Uge 35.1-9

Linearkombination [LA] 1 Koordinatvektorer Definition Et sæt af vektorer u 1,...,u k og koefficienter (skalarer) λ 1,...,λ k giver linearkombinationen λ 1 u 1 + + λ k u k Eksempel 0 1 5 + 3 7 1 2 2 3 4 5 = 6 5 4 3 Calculus 1-2004 Uge 35.1-9

Span [LA] 1 Koordinatvektorer Definition Givet er sæt af vektorer u 1,...,u k i R n. Så er deres span alle linearkombinationer v = λ 1 u 1 + + λ k u k Calculus 1-2004 Uge 35.1-10

Span [LA] 1 Koordinatvektorer Definition Givet er sæt af vektorer u 1,...,u k i R n. Så er deres span alle linearkombinationer v = λ 1 u 1 + + λ k u k Et span er stabilt overfor dannelse af linearkombination og giver et underrum af R n. Calculus 1-2004 Uge 35.1-10

Span [LA] 1 Koordinatvektorer Definition Givet er sæt af vektorer u 1,...,u k i R n. Så er deres span alle linearkombinationer v = λ 1 u 1 + + λ k u k Et span er stabilt overfor dannelse af linearkombination og giver et underrum af R n. Eksempel Diagonalen i talplanen er et span {(x,y) x = y} = span((1, 1)) R 2 Calculus 1-2004 Uge 35.1-10

Vektorrum [LA] 1 Koordinatvektorer, [S] 9.2 Vectors Definition En mængde med struktur som et koordinatvektorrum kaldes et vektorrum og elementerne kaldes vektorer. Vektorer kan adderes og skalarmultipliceres med reelle skalarer. Calculus 1-2004 Uge 35.1-11

Vektorrum [LA] 1 Koordinatvektorer, [S] 9.2 Vectors Definition En mængde med struktur som et koordinatvektorrum kaldes et vektorrum og elementerne kaldes vektorer. Vektorer kan adderes og skalarmultipliceres med reelle skalarer. Eksempel Et underrum i R n er et vektorrum. Calculus 1-2004 Uge 35.1-11

Vektorrum [LA] 1 Koordinatvektorer, [S] 9.2 Vectors Definition En mængde med struktur som et koordinatvektorrum kaldes et vektorrum og elementerne kaldes vektorer. Vektorer kan adderes og skalarmultipliceres med reelle skalarer. Eksempel Et underrum i R n er et vektorrum. Eksempel Mængden af alle reelle funktioner f : X R er et vektorrum. Calculus 1-2004 Uge 35.1-11

Test linearkombination [LA] 1 Koordinatvektorer Test Enhver vektor x R 3 kan skrives som en linearkombination x = λ 1 (1, 1, 1) + λ 2 ( 1, 1, 1). Afkryds: ja nej Calculus 1-2004 Uge 35.1-12

Test linearkombination [LA] 1 Koordinatvektorer Test Enhver vektor x R 3 kan skrives som en linearkombination x = λ 1 (1, 1, 1) + λ 2 ( 1, 1, 1). Løsning Afkryds: x = λ 1 (1, 1, 1) + λ 2 ( 1, 1, 1) = (λ 1 λ 2 )(1, 1, 1) som alle har samme 1. og 2. koordinat. ja nej Calculus 1-2004 Uge 35.1-12

Test linearkombination [LA] 1 Koordinatvektorer Test Enhver vektor x R 3 kan skrives som en linearkombination x = λ 1 (1, 1, 1) + λ 2 ( 1, 1, 1). Løsning Afkryds: ja nej x = λ 1 (1, 1, 1) + λ 2 ( 1, 1, 1) = (λ 1 λ 2 )(1, 1, 1) som alle har samme 1. og 2. koordinat. Calculus 1-2004 Uge 35.1-12

Matrix indgang Definition En m n-matrix er et rektangulært regneark med m-rækker og n-søjler. Calculus 1-2004 Uge 35.1-13

Matrix indgang Definition En m n-matrix er et rektangulært regneark med m-rækker og n-søjler. Det skrives (A = A) A = (a ij ) i=1...m,j=1...n a 11... a 1n =. a ij. a m1... a mn Calculus 1-2004 Uge 35.1-13

Matrix indgang Definition En m n-matrix er et rektangulært regneark med m-rækker og n-søjler. Det skrives (A = A) ij-te (matrix)indgang A = (a ij ) i=1...m,j=1...n a 11... a 1n =. a ij. a m1... a mn a ij Calculus 1-2004 Uge 35.1-13

Matrix indgang Definition En m n-matrix er et rektangulært regneark med m-rækker og n-søjler. Det skrives (A = A) ij-te (matrix)indgang A = (a ij ) i=1...m,j=1...n a 11... a 1n =. a ij. a m1... a mn a ij Matricen 0 = (0) med alle indgange lig 0 kaldes nulmatricen. Calculus 1-2004 Uge 35.1-13

Matrix række/søjle Definition En m n-matrix A = (a ij ) i=1...m,j=1...n Calculus 1-2004 Uge 35.1-14

Matrix række/søjle Definition En m n-matrix A = (a ij ) i=1...m,j=1...n har i-te række a i = (a i1... a in ) Calculus 1-2004 Uge 35.1-14

Matrix række/søjle Definition En m n-matrix A = (a ij ) i=1...m,j=1...n har i-te række a i = (a i1... a in ) og j-te søjle a j = a 1j. a mj Calculus 1-2004 Uge 35.1-14

Rækker og søjler Eksempel m = 1 rækkevektor/rækkematrix (a 1... a n ) Calculus 1-2004 Uge 35.1-15

Rækker og søjler Eksempel m = 1 rækkevektor/rækkematrix (a 1... a n ) n = 1 søjlevektor/søjlematrix a 1. a m Calculus 1-2004 Uge 35.1-15

3x4 matrix Eksempler 3 4-matrix 1 2 0 2 1 8 3 4 5 4 3 1 Calculus 1-2004 Uge 35.1-16

3x4 matrix Eksempler 3 4-matrix 1 2 0 2 1 8 3 4 5 4 3 1 4-rækkematrix ( ) 6 2 9 2 Calculus 1-2004 Uge 35.1-16

3x4 matrix Eksempler 3 4-matrix 1 2 0 2 1 8 3 4 5 4 3 1 4-rækkematrix ( ) 6 2 9 2 3-søjlematrix 5 0 5 Calculus 1-2004 Uge 35.1-16

Addition skalering Definition Sum, Skalarmultiplikation To m n-matricer kan adderes til en m n-matrix. En matrix kan skaleres. Calculus 1-2004 Uge 35.1-17

Addition skalering Definition Sum, Skalarmultiplikation To m n-matricer kan adderes til en m n-matrix. En matrix kan skaleres. A = (a ij ) i=1...m,j=1...n B = (b ij ) i=1...m,j=1...n A + B = (a ij + b ij ) i=1...m,j=1...n λa = (λa ij ) i=1...m,j=1...n Calculus 1-2004 Uge 35.1-17

Addition skalering Definition Sum, Skalarmultiplikation To m n-matricer kan adderes til en m n-matrix. En matrix kan skaleres. A = (a ij ) i=1...m,j=1...n B = (b ij ) i=1...m,j=1...n A + B = (a ij + b ij ) i=1...m,j=1...n λa = (λa ij ) i=1...m,j=1...n Eksempel ( ) 1 2 1 8 + ( ) 1 2 1 8 = ( ) 2 4 2 16 = 2 ( ) 1 2 1 8 Calculus 1-2004 Uge 35.1-17

Matrix multiplikation Definition (Multiplikation) En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix. Calculus 1-2004 Uge 35.1-18

Matrix multiplikation Definition (Multiplikation) En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix. A = (a ij ) i=1...m,j=1...n B = (b jk ) j=1...n,k=1...p AB = (c ik ) i=1...m,k=1...p Calculus 1-2004 Uge 35.1-18

Matrix multiplikation Definition (Multiplikation) En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix. A = (a ij ) i=1...m,j=1...n B = (b jk ) j=1...n,k=1...p AB = (c ik ) i=1...m,k=1...p c ik = a i1 b 1k + + a in b nk = n j=1 a ij b jk Calculus 1-2004 Uge 35.1-18

Gange er nemt Bemærkning I c ik indgår kun den i-te række i første matrix og den k-te søjle i anden matrix. Calculus 1-2004 Uge 35.1-19

Gange er nemt Bemærkning I c ik indgår kun den i-te række i første matrix og den k-te søjle i anden matrix. c ik = ) (a i1...a ij...a in b 1k. b jk. b nk Calculus 1-2004 Uge 35.1-19

Gange er nemt Bemærkning I c ik indgår kun den i-te række i første matrix og den k-te søjle i anden matrix. c ik = ) (a i1...a ij...a in b 1k. b jk. b nk = a i1 b 1k + + a ij b jk + + a in b nk Calculus 1-2004 Uge 35.1-19

Øvelse Eksempel ( ) ( ) 1 2 3 5 1 8 4 0 Calculus 1-2004 Uge 35.1-20

Øvelse Eksempel = ( ) ( ) 1 2 3 5 1 8 4 0 ( ) [1 3 + 2 4] [1 ( 5) + 2 0] [( 1) 3 + 8 4] [( 1) ( 5) + 8 0] Calculus 1-2004 Uge 35.1-20

Øvelse Eksempel = ( ) ( ) 1 2 3 5 1 8 4 0 ( ) [1 3 + 2 4] [1 ( 5) + 2 0] [( 1) 3 + 8 4] [( 1) ( 5) + 8 0] Calculus 1-2004 Uge 35.1-20

Øvelse Eksempel = ( ) ( ) 1 2 3 5 1 8 4 0 ( ) [1 3 + 2 4] [1 ( 5) + 2 0] [( 1) 3 + 8 4] [( 1) ( 5) + 8 0] = ( ) 11 5 29 5 Calculus 1-2004 Uge 35.1-20

Regneark Eksempel Rækkesum a 11... a 1n 1. a ij. a m1... a mn. 1 = a 11 + + a 1n. a m1 + + a mn Calculus 1-2004 Uge 35.1-21

Regneark Eksempel Rækkesum a 11... a 1n 1. a ij. a m1... a mn. 1 = a 11 + + a 1n. a m1 + + a mn Søjlesum = ( ) a 11... a 1n 1,..., 1. a ij. a m1... a mn ) (a 11 + + a m1,..., a 1n + + a mn Calculus 1-2004 Uge 35.1-21

Vigtigste regneregel Sætning 1 (Associativ lov) Matrix multiplikation er associativ. Givet A en m n-matrix, B en n p-matrix og C en p q-matrix, så er følgende to m q-matricer ens. (AB)C = A(BC) Calculus 1-2004 Uge 35.1-22

Vigtigste regneregel Sætning 1 (Associativ lov) Matrix multiplikation er associativ. Givet A en m n-matrix, B en n p-matrix og C en p q-matrix, så er følgende to m q-matricer ens. (AB)C = A(BC) Bevis Fælles il-te indgang d il = j,k a ij b jk c kl Calculus 1-2004 Uge 35.1-22

Multiplikation og linearkombination Sætning 2 Givet A en m n-matrix og x en n-søjlematrix, så er produktet y = Ax = a 1 x 1 + + a n x n den m-søjlematrix, der fremkommer som linearkombinationen af søjlerne i A med koefficienter de n indgange i x. Calculus 1-2004 Uge 35.1-23

Multiplikation og linearkombination Sætning 2 Givet A en m n-matrix og x en n-søjlematrix, så er produktet y = Ax = a 1 x 1 + + a n x n den m-søjlematrix, der fremkommer som linearkombinationen af søjlerne i A med koefficienter de n indgange i x. Bevis Udregn y i = j a ij x j Calculus 1-2004 Uge 35.1-23

Nemme regneregler Bemærkning Simple regneregler For matricer af størrelser, så operationerne er definerede gælder Associativ lov Distributive love A + (B + C) = (A + B) + C A(B + C) = AB + AC (A + B)C = AC + BC Calculus 1-2004 Uge 35.1-24

Pas på Advarsler Den kommutative lov holder ikke Normalt er AB BA ( ) ( 0 0 1 0 ( ) ( 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 1 0 ) ) = = ( ) 0 0 0 0 ( ) 0 0 1 0 Calculus 1-2004 Uge 35.1-25

Pas på Advarsler Den kommutative lov holder ikke Normalt er AB BA Nulreglen gœlder ikke ( ) ( 0 0 1 0 ( ) ( 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 1 0 ) ) = = ( ) 0 0 0 0 ( ) 0 0 1 0 A 0, B 0, AB = 0 Calculus 1-2004 Uge 35.1-25

Test matrix multiplikation Test Hvilket ( matrixprodukt ) ( ) er ( rigtigt? ) 1 x 1 2 1 + x 2 2 + 4x (a) =. 3 4 x 4 3 + 4x 22 ( ) ( ) ( ) 1 2 1 2 7 6 (b) =. 3 4 3 4 15 12 Afkryds det rigtige: (a) (b) Calculus 1-2004 Uge 35.1-26

Test matrix multiplikation Test Hvilket ( matrixprodukt ) ( ) er ( rigtigt? ) 1 x 1 2 1 + x 2 2 + 4x (a) =. 3 4 x 4 3 + 4x 22 ( ) ( ) ( ) 1 2 1 2 7 6 (b) =. 3 4 3 4 15 12 Afkryds det rigtige: (a) (b) Løsning ( ) ( ) 1 x 1 2 3 4 x 4 = ( ) [1 1 + x x] [1 2 + x 4]. [3 1 + 4 x] [2 3 + 4 4] Calculus 1-2004 Uge 35.1-26

Test matrix multiplikation Test Hvilket ( matrixprodukt ) ( ) er ( rigtigt? ) 1 x 1 2 1 + x 2 2 + 4x (a) =. 3 4 x 4 3 + 4x 22 ( ) ( ) ( ) 1 2 1 2 7 6 (b) =. 3 4 3 4 15 12 Løsning ( ) ( ) 1 x 1 2 3 4 x 4 = Afkryds det rigtige: ( ) [1 1 + x x] [1 2 + x 4]. [3 1 + 4 x] [2 3 + 4 4] (a) (b) Calculus 1-2004 Uge 35.1-26

Enhedsvektorer [LA] 3 Lineære funktioner Eksempel Den i-te standard enhedsvektor e i er (søjle,række)-vektoren, hvis i-te koordinat er 1 og alle øvrige er 0. Calculus 1-2004 Uge 35.1-27

Enhedsvektorer [LA] 3 Lineære funktioner Eksempel Den i-te standard enhedsvektor e i er (søjle,række)-vektoren, hvis i-te koordinat er 1 og alle øvrige er 0. 0. e i = 1. 0 Calculus 1-2004 Uge 35.1-27

Enhedsvektorer [LA] 3 Lineære funktioner Eksempel Den i-te standard enhedsvektor e i er (søjle,række)-vektoren, hvis i-te koordinat er 1 og alle øvrige er 0. 0. e i = 1. 0 e i = ( ) 0,..., 1,..., 0 Calculus 1-2004 Uge 35.1-27

Span af enhedsvektorer [LA] 3 Lineære funktioner Bemærkning span(e 1,...,e n ) = R n Calculus 1-2004 Uge 35.1-28

Span af enhedsvektorer [LA] 3 Lineære funktioner Bemærkning span(e 1,...,e n ) = R n En vektor x R n har fremstillingen x = n i=1 x i e i Calculus 1-2004 Uge 35.1-28

Span af enhedsvektorer [LA] 3 Lineære funktioner Bemærkning span(e 1,...,e n ) = R n En vektor x R n har fremstillingen x = n i=1 x i e i Eksempel (1, 2, 3) = 1(1, 0, 0) + 2(0, 1, 0) 3(0, 0, 1) Calculus 1-2004 Uge 35.1-28

Multiplikation af enhedsvektorer Eksempel Den i-te standard enhedsvektor e i multiplicerer fra højre som søjle og fra venstre som række. Calculus 1-2004 Uge 35.1-29

Multiplikation af enhedsvektorer Eksempel Den i-te standard enhedsvektor e i multiplicerer fra højre som søjle og fra venstre som række. For en m n-matrix A er produktet den j-te søjle i A Ae j = a j Calculus 1-2004 Uge 35.1-29

Multiplikation af enhedsvektorer Eksempel Den i-te standard enhedsvektor e i multiplicerer fra højre som søjle og fra venstre som række. For en m n-matrix A er produktet den j-te søjle i A og produktet Ae j = a j den i-te række i A. e i A = a i Calculus 1-2004 Uge 35.1-29

Kvadratisk matrix, identitetsmatrix Definition En kvadratisk matrix er en n n-matrix. En diagonalmatrix er en kvadratisk matrix, hvor indgange udenfor diagonalen alle er 0. Calculus 1-2004 Uge 35.1-30

Kvadratisk matrix, identitetsmatrix Definition En kvadratisk matrix er en n n-matrix. En diagonalmatrix er en kvadratisk matrix, hvor indgange udenfor diagonalen alle er 0. Identitetsmatricen I n = 1 0... 0... 0. 0 1 med 1 i diagonalen og 0 udenfor er en diagonalmatrix. Calculus 1-2004 Uge 35.1-30

Multiplikation af identitetsmatrix Sætning 3 Lad A vœre en m n-matrix. Så gœlder I m A = A = AI n "Matrix multiplikation med identitetsmatricen œndrer ikke en matrix." Calculus 1-2004 Uge 35.1-31

Multiplikation af identitetsmatrix Sætning 3 Lad A vœre en m n-matrix. Så gœlder I m A = A = AI n "Matrix multiplikation med identitetsmatricen œndrer ikke en matrix." Bevis Den j-te søjle i I n er e j, så den j-te søjle i AI n er den j-te søjle i A. Ae j = a j Calculus 1-2004 Uge 35.1-31