Handleplan Mål g resultatkrav Evaluering: Udvikling af antallet af unge der påbegynder rdinær uddannelse følges via løbende rapprt/pgørelse hvert halve år. Månedlig status g pgørelse på antallet af unge der drpper ud af rdinær uddannelse. Efterfølgende at analysere frafald både sm hele Ungeindsats g i det enkelte tilfælde med fkus på at Målstyringsaftale: Indsatsen fr unge på uddannelseshjælp. Kernepgaverne Vi vil arbejde fr en bedre udvikling end på landsplan. Dette gøres blandt andet ved at anvende nedenstående beskæftigelsesrettede tiltag, hvr målet er, at flere unge vergår til SU eller beskæftigelse. 1. At skabe varig tilknytning til arbejdsmarkedet fr udsatte unge. a. Relativt flere unge end på landsplan påbegynder uddannelse i løbet af 2017. i. Brgerperspektiv: Den unge mødes med frventning m at påbegynde uddannelse. Opnåelse af faglige kvalifikatiner via uddannelse betyder større grad af scial g øknmisk mbilitet g øger muligheden fr en mere varig g stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. ii. Medarbejderperspektiv: Match af ungegruppen til uddannelsesfrløb, der imødeser arbejdsmarkedets behv fr kvalificeret arbejdskraft. De unge matches i frhld til deres ptentiale, g der investeres i denne gruppe. iii. Samarbejde: Klare aftaler mellem aktørerne UU, UCH Hlstebr g erhvervssklerne mkring mråderne VUC, KUU, Prduktinssklen g
nedbringe drp ut samt styrke g udvikle fasthldelsesmetder. Udvikling i antallet af unge der tilknyttes en virksmhed. Målet er, at 75% er tilknyttet en virksmhedspraktik - følges via løbende rapprt. Jbcentret. b. Virksmhedsrettet indsats relativt flere unge end på landsplan afsluttes til beskæftigelse. i. Brgerperspektiv: Det virksmhedsrettede frløb skal bibringe den unge en afklaring g pkvalificering med henblik på uddannelsesvalg, styrkelse af den unges arbejdsidentitet, øge netværk med henblik på jbmuligheder; herunder gså læreplads, EGU, fritidsjb samt fasthlde perspektivet g mtivatin under uddannelsesfrløb i frhld til gennemførelse. ii. Medarbejderperspektiv: De virksmhedsrettede frløb skal matche både brger g virksmhed med frmålet at afklare g pkvalificere de unge til uddannelse g jb. iii. Samarbejde: Styrke, udfrdre g udvikle det rummelige arbejdsmarked i tæt samarbejde med virksmhederne, herunder at afdække mråder med behv fr faglært arbejdskraft. Mdeller fr samskabelse vedr. pkvalificering fra praktik til jb i et investeringsperspektiv. c. Øget indsats med fkus på aktivitetsniveau hs de mest udsatte unge. Allkere flere ressurcer til en udvalgt gruppe (særlig gruppe af fkus unge ), sm er i risik fr at frblive på varig frsørgelse indsats g pfølgning intensiveres. i. Brgerperspektiv: Når de unge plever, at de tilbydes beskæftigelsesrettede aktiviteter, plever de, at Jbcentret g samfundet har ngle psitive
ii. iii. frventninger til dem. Medarbejderperspektiv: At medarbejderne knstant udfrdrer g udvikler deres evne til at sptte g aktivere den unges ressurcer, hvr der er tale m risiksager. Samarbejde: Udvikle g kvalificere pkvalificerende frløb bredt, herunder sciale træningsbaner, Ungeindsatsens interne tilbud, frivillige m.fl. 2. At møde de unge med rette frventninger. I. Brgerperspektiv: Unge mødes sm udgangspunkt sm uddannelsesparate g signalerer dermed psitive frventninger i frhld til at den unge snart kan påbegynde en uddannelse eller et jb. II. Medarbejderperspektiv: Der er løbende fkus på visitatinskategrier, så brgeren visiteres til den visitatinskategri der afspejler aktuelle ressurcer. III. Samarbejde: Vi sikrer via dialg mellem myndig g tilbud, at den aktuelle visitatinskategri mdsvarer den unges ressurcer. Metde Læring g udvikling: Fkus på synlige resultater via halvårlige pgørelser på unge der påbegynder rdinær uddannelse. Metde g udvikling 1. En gennemgående medarbejder med flere samtidige funktiner fr de mest udsatte unge. a. Mentr i. Brgerperspektiv: Fkus på g hjælpen til selvstændigt at kunne klare udfrdringer øger graden af mestringskmpetencer g uafhængighed.
Styrkelse af de frskellige funktiner sm medarbejderne varetager: Arbejdsmarkedsknsulent, Uddannelsesvejleder, Myndighed, Krdinerende sagsbehandler, Mentr. Fkus på metdebevidsthed g systematik via løbende afrapprtering fra medarbejderne, m hvad der gøres, hvrfr det gøres videndeling g videns udvikling. ii. Medarbejderperspektiv: Understøtning af den unges persnlige udvikling sikrer, at de unge bliver mere selvhjulpne. iii. Samarbejde: Mentrindsatsen skal understøtte den virksmhedsrettede indsats g er altid afgrænset fr en peride, hvr mål er veldefinerede. b. Selvfrsørgelsesvejledning/sagsbehandling/krdinerende funktin i. Brgerperspektiv: Mål g frventninger er tydelige fr brgerne hvilke kmpetencer, der skal udvikles g hvrdan, er tydeliggjrt på hvert trin på kmpetencetrappen i praktik, uddannelse, løntilskud g jb. Samtaler g sanktiner pleves målrettet uddannelse- g arbejdsmarkedet, g kravene er tydeligt kmmunikeret til brger i både rd g handling. ii. Medarbejderperspektiv: Sagsbehandling har alene til frmål at sikre den unges mulighed fr at kunne pnå hel eller delvis selvfrsørgelse; sagsbehandling understøtter, med arbejdsmarkedsrettet perspektiv, brgerne i at slippe fri af systemet. iii. Samarbejde: Sagsbehandlingen understøtter henhldsvis den krdinerende g den virksmhedsrettede indsats ved at fasthlde den unges fkus på selvfrsørgelse. c. Arbejdsmarkedsknsulent i. Brgerperspektiv: Fkus på uddannelse giver plevelse af klart sigte med uddannelsespålæg, herunder uddannelsesplanen, hvr de uddannelsesfremmende aktiviteter fremgår.
ii. iii. Medarbejderperspektiv: Fkus på rdinære uddannelser g jbmuligheder tydeliggør verfr brgere g arbejdsgivere værdien af arbejdskraften; støttefranstaltninger er midler til at slippe brgerne fri af systemet g dermed kunne mestre eget liv uden støtte. Samarbejde: Sikring af at mentr g sagsbehandler understøtter det arbejdsmarkedsrettede fkus; bestilling af mulighedsrum ved at udfrdre aktørernes ptik på dilemmaer g/eller begrænsninger i prcessen med at slippe brgerne fri af systemet. 2. Nemi Katznelsn, teri m udsatte unge g mtivatin a. Arbejdsrienteringsterien; sm medfører en hurtigere afklaring af den unges arbejdsidentitet med yderligere målrettet indsats til følge. i. Brgerperspektiv: Den unge får øget pmærksmhed på faldgrupper i frhld til den scial arv. Denne indsigt kan mtivere g styrke til nye handlestrategier. ii. Medarbejderperspektiv: Medarbejderen får en mere faciliterende rlle, der er vidne til den unges egne erkendelser g fund. iii. Samarbejde: En fælles frståelse, sprg g afsæt fremmer samarbejdet mellem virksmheden, den unge g Jbcenter. b. Mtivatinstypeterien; en hurtigere afklaring, af hvad der fremmer mtivatin, styrker den unges udvikling med henblik på prgressin g selvfrsørgelse. i. Brgerperspektiv: Den unge får øje på egen mtivatin g incitamenter,
ii. iii. herunder selvindsigt g faldgrupper. Medarbejderperspektiv: Opmærksmhed på flere mråder der kan styrke den unges mtivatin, med henblik på udvikling, fasthldelse g prgressin. Samarbejde: En fælles frståelse, sprg g afsæt fremmer samarbejdet mellem virksmheden, uddannelsesinstitutinen, den unge g Jbcenter. Den grundlæggende idé bag FIT er, at der søges frmaliseret feedback. Feedbacken mhandler den unges plevelse af effekten af indsatsen samt deres plevelse af samarbejdet med arbejdsmarkedsknsulenten. 3. Evaluerings Mdel FIT: Feedback Infrmed Treatment. Udviklet af Sctt D. Miller, Ph.D. i. Brgerperspektiv: Når den unge via FIT inddrages g engageres i eget udviklingsfrløb, øges effekten af indsatsen samt minimerer risik fr drp-uts. ii. Medarbejderperspektiv: At medarbejderen aktivt søger efter faglig udvikling g kvalitetssikring af arbejdet via feedback fra den unge, kan medarbejderen justere tilgangen, så risiken fr drp ut mindskes, g i stedet styrkes samarbejdet, g dermed skabes bedre resultater. iii. Samarbejde: At der i samarbejde skabes en kultur, hvr man er knstant undersøgende g nysgerrige g leder efter de små sandkrn, der kan gøre en frskel ind i målet m en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Udbredelse Eksekvering Ledelse via lederevaluering. Ledelse af kmplekse prcesser Inddragelse med fkus på målstyring
Kultur via Uddelegering g bemyndigelse til udførerleddet medarbejderevaluering. Ledelse på tværs af sektrer Netværk på tværs af kmmunegrænser Netværk på tværs af Hlstebr Kmmunes frvaltninger Følgeskab på kulturel retning Metdebevidsthed g tilgangsjustering Tydeliggørelse af frskellen mellem metdik g plejer Følgeskab på resultatskabelse Kendte pririteringer Trivelsparametre, der understøtter resultatskabelsen