Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2017. Valget omfatter desuden udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten. Valget indebærer, at kommunen enten kan acceptere det statsgaranterede indkomstgrundlag, eller vælge at modtage skatter og udligning i forhold til borgernes faktiske skattebetalinger, den faktiske udvikling i befolkningstallet og udviklingen i socioøkonomiske parametre. NOTAT 20. september 2016 Journal nr. 00.30.04-Ø00-86-16 Sagsbehandler CMOPE KL s skatte- og tilskudsmodel anvendes til at beregne forskellen i indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti. Udskrivningsgrundlaget er ved selvbudgettering beregnet i KL s skatte- og tilskudsmodel, hvor folketallet opgøres efter kommunens egen befolkningsprognose. Med de nuværende forudsætninger giver selvbudgettering et mindreprovenu på 4,8 mio. kr. i 2017. Der forventes dog en positiv efterregulering i 2020 på 25,6 mio. kr. Usikkerhed ved vurderingen af om der skal vælges statsgaranti eller selvbudgettering Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er udmeldt af Social- og Indenrigsministeriet, og beror på deres vurdering af kommunens udskrivningsgrundlag. Hvis det statsgaranterede vælges, er Frederikssund Kommune garanteret de udmeldte indtægter fra skat, tilskud og udligning, og disse vil ikke blive efterreguleret, når de faktiske tal bliver endeligt opgjort i 2020. Mens Statsgarantien ligger fast er det meget svært at forudsige, hvad resultatet af selvbudgetteringen bliver, når den endelige regulering foretages i 2020. Hvis kommunen vælger at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget, er det det faktiske udskrivningsgrundlag, kommunen får skat af. Det betyder, at kommunen i budgetåret får de skatteindtægter, der er budgettet med i henhold til kommunens eget skøn for det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Men det betyder også, at der 3 år senere, når det endelige udskrivningsgrundlag er gjort op, skal afregnes en evt. difference mellem det, der var budgetlagt og det faktiske udskrivningsgrundlag. Valget har derfor konsekvens for de skatteindtægter kommunen får i 2017, og kan betyde, at der 3 år senere, i 2020, når de faktiske tal vedr. udskrivningsgrundlaget er kendt, kan være en mindreindtægt, der skal tilbagebetales, eller en merindtægt der bliver udbetalt. Efterreguleringen afhænger af det faktiske folketal pr. 1/1 2017, samt udviklingen i skattegrundlaget for både kommunen, hovedstadsområdet og hele landet.
Befolkningstallet Det skønnede befolkningstal som benyttes i selvbudgetteringen er 77 personer lavere end tallet som indgår i statsgarantien. Statsgarantien bygger på Danmarks Statistiks befolkningsprognose (44.933 pr. 1/1 2017), mens selvbudgettering beregnes med befolkningstallet fra kommunens egen befolkningsprognose (44.856 pr. 1/1 2017). Udlændingestyrelsen har udmeldt nye skøn for flygtningekvoten i 2016 og 2017, hvilket har medvirket til en ændring i befolkningsprognosen i forhold til den politisk godkendte prognose i april. Kommunens egen prognose er blevet nedjusteret med 145 personer pr. 1.1 2017, hvorimod befolkningsprognosen for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag ikke nedjusteres og indeholder således et højere flygtningeniveau end Frederikssund kommunes egen prognose. Skattegrundlaget Skønnet over indkomsterne i 2017 er på nuværende tidspunkt baseret på de faktiske indkomster (selvangivelser) for 2015, fremskrevet med en forventet vækst for 2015-2017. Historien viser imidlertid at vækstskønnene, og det efterregulerede beløb nemt kan ændre sig. Hvis væksten bliver mindre end forventet, vil det selvbudgetterede beløb falde og omvendt. Regeringen har den 31. august udsendt en ny Økonomi Redegørelse med et skøn over det kommunale udskrivningsgrundlag. Regeringen hæver vækstskønnet med 0,9% fra 2014-2017, se nedenstående tabel. Ændret skøn over kommunernes skattegrundlag pr. august 2016 Skønnet vækst (pct.) 2015 2016 2017 2015-17 Statsgaranti 2017 3,3 3,9 2,5 10,0 Ny ØR pr. august 3,5 4,4 2,6 10,9 Samlet set skønner regeringen nu, at udskrivningsgrundlaget bliver 7,6 mia. kr. højere end forudsat i statsgarantien for 2017, svarende til et samlet merprovenu for kommunerne på 1,9 mia. kr. Om skønnene for de enkelte år kan nævnes, at: Den skønnede vækst i 2015 er opjusteret på baggrund af nye skattedata for 2015. Opjusteringen er mindre og dermed lidt mere konservativ, end KL skønnede tidligere i august. Skønnet for 2016 er især hævet som følge af mere positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i den private sektor i 2016, og i lidt mindre omfang som følge af at renten igen skønnes lavere. En lavere rente medvirker især til lavere rentefradrag og øger dermed skattegrundlaget. Skønnet for væksten i 2017 er kun hævet marginalt. Regeringen fremhæver samtidig en øget usikkerhed om den økonomiske udvikling, bl.a. i lys af Brexit. 2/5
Regnestykket ændre sig fra budgetlægningstidspunktet og helt frem til 3 år efter, hvor der efterreguleres Nedenstående tabel viser fordelen ved at vælge statsgaranti fra 2012 til 2016. I første kolonne kan man se, hvordan statsgarantien i forhold til selvbudgettering så ud på budgetlægningstidspunktet, dvs. nogle måneder før selve indkomståret. Den anden kolonne viser, hvad resultatet bliver/forventes at blive når indkomståret er endeligt opgjort 3 år efter indkomståret. Ved budgetlægningen Faktisk (Skøn fra 2015) Afvigelse Mio. kr. 2012 4,3-2,2-6,5 2013-1,9 49,6 51,5 2014-7,7 41,7 49,4 2015-5,4 6,0 11,4 2016-4,4-23,3-18,9 2017-20,7?? Plus (+) er fordel ved at vælge statsgaranti Minus (-) er fordel ved at vælge selvbudgettering 2015-2017 er ikke opgjort og bygger på skøn Som det fremgår af tabellen, kan regnestykket ændre sig betragteligt fra budgetlægningstidspunktet til den endelige opgørelse. Da budget 2014 og 2015 blev vedtaget, viste beregningerne at der ville være en fordel ved selvbudgettering på henholdsvis 7,7 og 5,4 mio. kr. Året 2014 er nu opgjort og ville have kostet kommunen 41,7 mio. kr. ved selvbudgettering og de nyeste forventninger til 2015 viser, at kommunen ville få et tab på 6 mio. kr. hvis der var valgt selvbudgettering. Anderledes ser det dog ud for 2016, som blev udarbejdet sidste efterår. Her viste selvbudgettering en fordel på 4,4 mio. kr. ved budgetlægningen, men efter Regeringen og KL har opjusteret skønnet over væksten, viser det nu en gevinst på 23,3 mio. kr., hvis kommunen havde valgt selvbudgettering i 2016. Der har i perioden 2012-2016 været store afvigelser fra budgettidspunktet til det endelige resultat, og i enkelte år har afvigelserne udgjort over 50 mio. kr. Det gør at et merprovenu på 23,3 mio. kr. i 2016 og 20,7 mio. kr. i 2017 ikke er en sikker indikation af, at selvbudgettering vil ende som det bedste resultat. Hvad vælger andre kommuner Før 2009 valgte langt de fleste kommuner selvbudgettering, se nedenstående tabel. Da finanskrisen indtraf, viste vækstskønnene sig at være alt for høje, og de kommuner der havde valgt selvbudgettering måtte betale store beløb i efterregulering. Frederikssund kommune valgte selvbudgettering i 2007 og 2008 og måtte betale hhv. 16 mio. kr. og 39 mio. kr. i efterregulering i 2010 og 2011. Siden 2009 har Frederikssund Kommune valgt statsgaranti. I 2012 måtte de 19 kommuner, der havde valgt selvbudgettering i 2009, tilbagebetale tilsammen 1,6 mia. kr. Erfaringerne fra årene med store efterreguleringer har betydet, at meget få kommuner har valgt at selvbudgettere i de seneste år. Samtidig er der en indikation på 3/5
at flere kommuner i forbindelse med budget 2017 overvejer selvbudgettering. Det kan ses i sammenhæng med en vækst der begynder i en række af landets kommuner. Valg af statsgaranti hhv. selvbudgettering Antal Kommuer år Statsgaranti Selvbudgettering 2007 8 90 2008 17 81 2009 79 19 2010 92 6 2011 90 8 2012 97 1 2013 98 0 2014 96 2 2015 98 0 2016 93 5 Følsomhedsanalyse Hvorvidt kommunen vil modtage en positiv eller negativ efterregulering i 2020 ved valg af selvbudgettering afhænger af det faktiske folketal pr. 1/1 2017, samt udviklingen i skattegrundlaget for både kommunen, hovedstadsområdet og hele landet. Hvis væksten i hele landet samt i Region Hovedstaden bliver mindre end de nuværende vækstskøn, vil Frederikssund Kommune modtage en negativ efterregulering i 2020 ved valg af selvbudgettering (ligesom det ville have været tilfælde ved selvbudgettering i 2013, 2014 og 2015, se tidligere viste tabel). Hvis det antages at vækstskønnene realiseres, men befolkningstallet for kommunen ændres med 100 i både op- og nedadgående retning i forhold til den forventet prognose, vil kommunen fortsat kunne forvente en gevinst ved selvbudgettering. 100 personer færre Forventet prognose 100 personer flere Mio. kr. Gevinst ved selvbudgettering 16,6 20,7 25,0 Valg af selvbudgettering er især risikabel for kommunen, hvis kun få kommuner træffer det samme valg. Det skyldes, at det som udgangspunkt må forventes, at efterreguleringen af 2017 i 2020 vil indgå i opgørelsen af balancetilskuddet i 2020. Hvis mange kommuner vælger selvbudgettering for 2017, og det i forbindelse med efterreguleringen viser sig at være en dårlig beslutning, vil kommunerne i høj grad blive kompenseret af den afledte forøgelse af bloktilskuddet via balancetilskuddet. Hvis kun få kommuner vælger selvbudgettering vil kompensationen over balancetilskuddet blive meget begrænset, fordi kompensationen lægges i balancetilskuddet og ikke målrettes til de kommuner, der har truffet det forkerte valg. Skal Frederikssund Kommune fortsat vælge statsgaranti? Selvom erfaringen med selvbudgettering i nogle år har været dårlig, skal valget mellem selvbudgettering og statsgaranti løbende overvejes. Det gælder specielt hvis kommunen vurderer, at kommunens eget skøn over 4/5
befolkningstallet pr. 1/1 2017 vil ligge langt over det befolkningstal, der ligger til grund for statsgarantien. Befolkningstallet i kommunens gældende befolkningsprognose er 77 personer lavere end det statsgaranterede befolkningstal, hvilket umiddelbart gør det mest gunstigt at vælge statsgaranti. Men regeringens nye højere skatteskøn i Økonomisk Redegørelse pr. august, gør at trods det lavere folketal i kommunens egen prognose, forventes en gevinst på 20,7 mio. kr. ved selvbudgettering. Kommunen vil dog have en mindreindtægt i 2017 på 4,8 mio. kr., men vil blive efterreguleret med 25,6 mio. kr. i 2020. Det er dog under forudsætning af, at væksten reelt også lander på et niveau svarende til regeringens nye højere skatteskøn. Usikkerheden omkring den generelle indkomstudvikling, samt det endelige befolkningstal gør, at det er meget usikkert om kommunen reelt vil opnå en gevinst ved selvbudgettering. Det forventede flygtningetal har i løbet af året ændret sig markant i nedadgående retning, og det er fortsat meget usikkert, hvor mange nye borgere Frederikssund Kommune vil modtage i løbet af 2016. Hvis folketallet i kommunen pr. 1. januar 2017 er væsentligt lavere end forventet og væksten i beskatningsgrundlaget viser sig at være lavere end skønnet, vil det i stedet for kunne resultere i en negativ efterregulering i 2020. Man påtager sig således en stor risiko ved at vælge selvbudgettering for 2017. Det kan dog allerede nu forudses, at når den forventede vækst begynder at ske i Vinge, med 250-500 nye boliger årligt, vil det blive meget aktuelt at overveje selvbudgettering i den nærmeste fremtid. Det skal for god skyld nævnes at overslagsårene 2018 2020 i det fremlagte budgetforslag er forudsat selvbudgetteret, hvilket bevirker, at de skønnede skatter, tilskud og udligning indeholder et skønnet provenue for de mange nye borgere, som forventes at bosætte sig i Vinge i de kommende år. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering vælges kun for et år af gangen, hvorfor de overvejelser som er beskrevet ovenfor, først vil blive aktuelle ved den kommende budgetlægning for 2018 og følgende år. Anbefaling Økonomi anbefaler, at der vælges statsgaranti i 2017. 5/5