Notat Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti budget 2018 Økonomi og Løn 26-09-2017 Resumé Økonomi og Løn har lavet en beregning af den økonomiske konsekvens, ved budgetlægning med udgangspunkt i kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlag mv. frem for det statsgaranterede. På nuværende tidspunkt skønnes, at kommunen vil få en gevinst på 3,3 mio. kr. inklusiv efterregulering ved valg af selvbudgettering. Beregningerne er dog baseret på skøn, og der kan være en betydelig risiko ved at selvbudgettere. Omvendt kan vi risikere at gå glip af en gevinst ved at vælge statsgaranti. Det er primært ændringer i vækstskønnene på landsplan, som kan ændre konsekvenserne af selvbudgettering. En ændring på +/-1 procentpoint i vækstskønnet på landsplan kan resultere i hhv. en gevinst på 18,1 mio. kr. eller et tab på 20,0 mio. kr. Som følge af risiciene ved selvbudgettering anbefaler Økonomi og Løn, at Kommunalbestyrelsen vælger at budgetlægge med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Risikoen ved at selvbudgettere reduceres imidlertid, jo flere kommuner som vælger selvbudgettering. Indtil videre har 7 kommuner meddelt til KL at de ønsker at selvbudgettere. Hvis antallet af selvbudgetterende kommuner forøges væsentlig, så kan Økonomi og Løn komme med en ny anbefaling. Dette vil i givet fald ske senest til 2. behandlingen i kommunalbestyrelsen den 9. oktober 2017, hvor der skal tages endelig stilling til valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Hvis Kommunalbestyrelsen vælger selvbudgettering anbefales det, at gevinsten budgetlægges i 2021 og ikke i selve budgetåret 2018. Dette for at reducere risikoen for en negativ efterregulering. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag og selvbudgettering Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem: At basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). At basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, folketal og hertil knyttede tilskudsog udligningsbeløb. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag for 2015, korrigeret for de skønnede virkninger af diverse lovændringer og fremskrevet med statsgarantiprocenten på 10,5 pct. 1/5
Ved valg af statsgaranti sker der ingen efterregulering efter de faktiske forhold. Kommuner som selvbudgetterer vil derimod blive reguleret ud fra det faktiske forhold. En eventuel afregning vil ske i 2021. Ved hjælp af KLs tilskudsmodel har Økonomi og Løn lavet et skøn over konsekvensen af selvbudgettering for Faaborg-Midtfyn Kommune til budget 2018. Resultatet fremgår af følgende tabel. Det vurderes, at selvbudgettering på baggrund af de nuværende skøn vil give en gevinst på 3,3 mio. kr. inklusiv efterreguleringen i 2021. Ved statsgaranti Ved selvbudgettering Forskel Indkomstskatteprovenu 2.034.438 2.015.364-19.074 Foreløbig tilskud og udligning 1.062.759 1.084.460 21.702 Nettoprovenu 3.097.197 3.099.824 2.628 Skønnet efterregulering i 2021 665 Samlet provenu inkl. efterregulering 3.293 Til kommunens eget skøn er taget udgangspunkt i befolkningsprognosens skøn over folketallet pr. 1. januar 2018. Folketallet er omregnet til et skøn for betalingskommunefolketallet 1 på 51.231 borgere. Udskrivningsgrundlaget er beregnet til 7.721,7 mio. kr. og indkomstskatteprovenuet ved en skatteprocent på 26,1 pct. er 2.015,4 mio. kr. Tilskud og udligning giver et provenu på 1.084,5 mio. kr. I statsgarantien er forudsat et udskrivningsgrundlag på 7.794,8 mio. kr. og et betalingskommunefolketal på 51.143 personer. Det resulterer i et indkomstskatteprovenu på 2.034,4 mio. kr. og tilskud og udligning på i alt 1.062,8 mio. kr. Beregningen for selvbudgettering er baseret på en række skøn både for udviklingen på landsplan og for Faaborg-Midtfyn Kommune. Skønnene er i sagen natur behæftet med usikkerhed, hvorfor der ikke er garanti for den skønnede gevinst. I det følgende ses nærmere på konsekvenserne af ændringerne i de bagvedliggende antagelser. Dette for at vurdere størrelsen af risikoen ved valg af selvbudgettering. Kommunens egne forudsætninger Ændringer i kommunens egne skøn rykker kun i mindre grad ved resultatet af selvbudgettering. Nedestående tabel viser resultatet ved hhv. en stigning eller et fald i udskrivningsgrundlaget samt en stigning/fald i folketallet. Disse ændringer inden for egen kommunen giver kun udsving i gevinsten/tabet på mellem -4,1 mio. kr. og +3,4 mio. kr. Ændringer i egne data Gevinst/tab Forskel til standardberegning Standardberegning 3.293 - + 1 % point i udskrivningsgrundlag 5.572 2.279-1 % point i udskrivningsgrundlag 1.013-2.279 + 100 borgere 6.709 3.416-100 borgere -796-4.088 Forudsætningerne på landsplan Udviklingen på landsplan kan have større konsekvenser for resultatet af selvbudgettering. For at vurdere betydningen af ændringer i landsskønnene er lavet en beregning af konsekvenserne, hvis kommunen 1 Betalingskommunefolketallet svarer til antallet af borgere med bopæl i kommunen, korrigeret for de personer som bor i kommunen, men hvor andre kommuner har betalingsforpligtigelsen. Ligeledes er korrigeret for de borgere, som bor i andre kommuner, og hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har betalingsforpligtelsen. 2/5
vælger at selvbudgettere i en situation, hvor væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan ændres med hhv. plus 1 procentpoint og minus 1 procentpoint. Ændringer i landsskøn Gevinst/tab Forskel til standardberegning Standardberegning 3.293 - + 1 % point i udskrivningsgrundlag 18.149 14.857-1 % point i udskrivningsgrundlag -20.042-23.334 Hvis udviklingen viser sig at være 1 procentpoint lavere, så vil kommunen tabe 20,0 mio. kr. på selvbudgettering. Hvis udviklingen omvendt er mere gunstig, vil kommunen vinde 18,1 mio. kr. på selvbudgettering. Resultatet af selvbudgettering kan med andre ord svinge betydeligt i tilfælde af ændringer i udskrivningsgrundlaget på landsplan. Vurdering af landsskønnene KL baserer sine skøn for udskrivningsgrundlaget på skønnene i Økonomisk redegørelse fra august 2017. Skønnet for væksten fra 2015 til 2016 er relativ sikker, da 99% på nuværende tidspunkt er lignet. Væksten fra 2016-2017 og 2017-2018 er derimod behæftet med usikkerhed, da udskrivningsgrundlaget ikke er opgjort for hverken 2017 eller 2018. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at sammenligne forventningerne i Økonomisk Redegørelse med andres forventninger til økonomien for dermed at kunne vurdere holdbarheden af skønnene. Nationalbanken er den 13. september kommet med et skøn for udviklingen i den danske økonomi. Nationalbankens skøn for væksten i BNP og udviklingen i lønninger, beskæftigelse og ledighed ligger på linje med skønnene i Økonomisk redegørelse. Dette er med til at understøtte skønnene fra Økonomisk Redegørelse og dermed også understøtte, at der kan være en gevinst ved selvbudgettering. Økonomisk redegørelse Nationalbanken 2017 2018 2017 2018 Skøn for vækst i BNP (pct.) 2,0 1,8 2,3 1,7 Skøn for lønudvikling (pct.) 2,5 2,8 2,4 2,8 Skøn for udvikling i beskæftigelsen +69.000 +60.000 frm mod udgang af 2019 Selvom både regeringen i Økonomisk redegørelse og Nationalbanken skønner en øget vækst, så er det stadig behæftet med usikkerhed. Der kan ske væsentlige ændringer i vækstprognoserne indenfor blot et år. Nedenstående tabel viser skønnene fra Økonomisk Redegørelse fra det seneste år vedrørende 2016 og 2017. Det ses, at skønnet for 2016 er nedjusteret fra 4,4 % i august sidste år til 3,6 % i august 2017. Det svarer til 0,8 procentpoint i løbet af et år. Der er med andre ord også en vis risiko for at skønnene for 2017 og 2018 kan nå at ændres (både i opad og i nedadgående retning) med heraf følgende effekt på konsekvensen af selvbudgettering. Skøn fra ØR for udvikling i skattegrundlag for kommuner (%) 2016 2017 Augustvurdering 2016 4,4 2,6 Decembervurdering 2016 4,0 2,9 Majvurdering 2017 3,8 2,8 Augustvurdering 2016 3,6 3,0 3/5
Hvad gør de andre kommuner? I overvejelserne om selvbudgettering er det også relevant, at indtænke betydningen af de andre kommuners valg af selvbudgettering/statsgaranti. Afhængigt af hvad flertallet af kommunerne vælger, så vil det påvirke balancetilskuddet i det år hvor efterreguleringen udløses. Eventuelle selvbudgetterings-gevinster/-tab i 2021 vil påvirke balancetilskuddet i 2021 med modsat fortegn. Balancetilskuddet påvirker også Faaborg-Midtfyn Kommunes økonomi i 2021 uagtet om vi har valgt selvbudgettering eller ej. Hvis kun et lille antal kommuner selvbudgetterer og økonomien går den forkerte vej, så vil balancetilskuddet kun blive påvirket af de få kommuners efterregulering. Risikoen bliver derfor ekstra stor. Ved at følge en stor gruppe af kommuner så vil der være en vis kompensation for eventuelle tab via balancetilskuddet og risikoen reduceres. Det anbefales derfor, at kommunen kun vælger selvbudgettering, hvis en større gruppe af kommuner vælger det samme. Resultatet af tidligere års selvbudgettering/statsgaranti For yderligere at illustrere hvor store beløb der kan være i spil, så vises resultatet af selvbudgettering siden 2007. Som det fremgår har kommunen valgt selvbudgettering i 2007 og 2008 og haft en gevinst på hhv. 30,7 mio. kr. og 9,9 mio. kr. I perioden 2009 til 2017 har kommunen valgt statsgaranti, og vi har dermed i alle årene med undtagelse af 2016 undgået betydelige tab på helt op til 87,9 mio. kr. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at vi kunne have fået en gevinst på 1,6 mio. kr. i 2016, men det er ikke endeligt opgjort. Valg af udskrivningsgrundlag og resultat tidligere år Mio. kr. Undgået tab Gevinst Budgetvalg Budget 2007 30.734 Selvbudgettering Budget 2008 9.926 Selvbudgettering Budget 2009-87.854 Statsgaranti Budget 2010-21.400 Statsgaranti Budget 2011-35.037 Statsgaranti Budget 2012-31.392 Statsgaranti Budget 2013-70.455 Statsgaranti Budget 2014-64.486 Statsgaranti Budget 2015-19.214 Statsgaranti Budget 2016 (skøn) 1.606* Statsgaranti Budget 2017 (skøn) -7.325 Statsgaranti Total -337.163 42.266 *På nuværende tidspunkt skønnes, at FMK kunne have vundet 1,6 mio. kr. på selvbudgettering i 2016. Det er dog ikke endeligt opgjort. Anbefaling De umiddelbare beregninger tyder på, at kommunen vil opleve en gevinst på 3,3 mio. kr. ved valg af selvbudgettering. Beregningerne er dog baseret på skøn, og der kan være en betydelig risiko ved at selvbudgettere. Omvendt kan vi risikere at gå glip af en gevinst ved at vælge statsgaranti, særligt hvis landsudviklingen bliver mere positiv en forudsat. Som følge af risiciene anbefaler Økonomi og Løn, at Kommunalbestyrelsen vælger statsgaranti. Risikoen ved at selvbudgettere reduceres imidlertid, jo flere kommuner som vælger selvbudgettering. Indtil videre har 7 kommuner meddelt til KL at de ønsker at selvbudgettere. Hvis antallet af selvbudgetterende 4/5
kommuner forøges væsentlig, så kan Økonomi og Løn komme med en ny anbefaling. Dette vil i givet fald ske senest til 2. behandlingen i kommunalbestyrelsen den 9. oktober 2017, hvor der skal tages endelig stilling til valget mellem statsgaranti og serlbudgettering. Hvis Kommunalbestyrelsen vælger selvbudgettering anbefales det først at budgetlægge med gevinsten i 2021 for dermed at reducere risikoen for en negativ efterregulering. 5/5