Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk

Relaterede dokumenter
Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Antal blandinger til fremtidens sohold

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

1. hovedforløb Kvier

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse tryk eller træk

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Foderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Fodring i forbindelse med AMS

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig

Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

Køers respons på gruppeskift

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

NTM HANDLER OM PENGE!

Persistens. 1. Generelt

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

SYGDOMME VED KÆLVNING

Børbetændelse hos køer

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Sådan avler jeg min favoritko

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration?

Bedre opstart af køer i AMS

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Fodringsstrategier for diegivende søer

Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Optimal fodring af soen før og efter faring

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

FASEFODRING MED PROTEIN

Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

AAT BOOST TIL NYKÆLVERE

Kraftfoderstrategier i et AMS system

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

AkoFeed Vegetabilske olier og fedtstoffer til landbrugsdyr. The Co-Development Company

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING

Mad, motion og blodsukker

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Afgræsning og sundhed

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde Jehan Ettema og Morten Kargo

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.

Du passer soen og soen passer grisene

Case example: Simulation of dairy herds

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Transkript:

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1

Indledning Stor ydelsesfremgang Gens næsten 8000 kg mælk SDM næsten 8500 Gennemsnitsydelse ved sidste årsopgørelse Mælk Gens SDM Fedt Gens SDM Protein Gens SDM Kg 7946 8405 341 344 274 282 Ændrin g kg +154 +148 +4 +3 +5 +5 Indhold % 4,29 4,09 3,45 4,07 K. Sejrsen 2

Indledning Fremgangen har været stigende Alt tyder på at fremgangen fortsætter Fremgang skyldes både avl og fodring/management Kan det blive ved? K. Sejrsen 3

Indledning 70 60 Avlsmæssig forskel mellem besætninger 50 Stor variation mellem besætninger Den miljømæssige variation er meget større end den genetiske Cows are better bred than fed % 40 30 20 10 0 70 60 50-90 -80-70 -60-50 -40-30 -20-10 0 15 20 30 40 50 Miljømæssig forskel mellem besætninger 60 40 % 30 20 10 0-90 -80-70 -60-50 -40-30 -20 Kg, protein K. Sejrsen 4-10 0 15 20 30 40 50 60

Faktorer af betydning for mælkeydelsen Mælkekirtlernes syntesekapacitet (TRÆK) Antal mælkeproducerende celler Cellernes syntesekapacitet Mælkekirtlernes næringsstofforsyning (TRYK) Foderoptagelse- og fordøjelseskapacitet Fordeling af næringsstofferne mellem yver og kropsvæv Behovet til vedligehold Udnyttelsen af de optagne næringsstoffer i vævene Glukose, fedt, protein Kan balancen opretholdes? K. Sejrsen 5

Ydelsespotentiale Den højtydende kos dilemma Danmarks JordbrugsForskning Realtiv energioptagelse 140 120 100 80 60 40 20 0 Super grovfoder Godt grovfoder Lav energi optagelse: Negativ energibalance Fedtlever Ketose Reproduktionsproblemer Fordøjelses og stofskifteproblemer: Vomacidose Reduceret appetit Løbedrejning 0 20 40 60 80 100 % kraftfoder Fremtid Nutid Fortid K. Sejrsen 6

Højtydende køer i praksis - Højtydende køer udvalgt i 29 besætninger Sammenlignet med gennemsnitsko fra samme besætning Aeberhard et al. 2001 Høj Middel Ydelse året før, kg 10724 7232 Ydelse i forsøgsåret, kg 10670 8385 Dagsydelse 0-100 dg, kg 46,2 36,2 Tørstofoptagelse uge 5 24,0 20,3 Kraftfoderoptagelse, kg K. Sejrsen 7 7,6 5,7

Højtydende køer i praksis Danmarks JordbrugsForskning - Aeberhard et al. 2001 Kg mælk Fedt % Skulderhøjde,cm Vægt kg Huld Hold HC Høj 143,3 Hold CC- Middel 140,1 K. Sejrsen 8

Højtydende køer i praksis - Aeberhard et al. 2001 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 Glukose, mmol/l Danmarks JordbrugsForskning 3-2 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Uger efter kælvning Middel Høj 400 Frie fedtsyrer, umol/l 350 300 250 200 150 100 50 0-2 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Uger efter kælvning K. Sejrsen 9 Middel Høj

Højtydende køer i praksis - Aeberhard et al. 2001 140 120 100 80 60 40 20 Acetone, umol/l 0-2 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Uger efter kælvning Middel Høj 1,1 Beta-hydroxy-smørsyre, mmol/l 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5-2 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Uger efter kælvning K. Sejrsen 10 Middel Høj

Illustration af TRYK og TRÆK Data fra DJF rapport nr 22, 2001 Andersen et al. Malkningfrekvens 2 gange / døgn 3 gange pr døgn Energikoncentration 25% kraftfoder 75% kraftfoder L2 H2 L3 H3 TRYK H2/L2 TRÆK L3/L2 K. Sejrsen 11

120 110 100 Relativt 90 80 Kontrol "TRÆK" 70 60 50 ECM kg/dg Tørstof/dag Fe/dg Tilvækst,kg K. Sejrsen 12

Foderoptagelse Vedligehold Aktivitet Foster Næringsstofpuljen Mælkeydelse Træk Kropsdepoter Fedt Protein Glukose K. Sejrsen 13

Relativt 140 130 120 110 100 90 80 70 60 Kontrol "TRYK" 50 Tørstof/dag Fe/dg ECM kg/dg Tilvækst, kg K. Sejrsen 14

Foderoptagelse Tryk Vedligehold Aktivitet Foster Næringsstofpuljen Mælkeydelse Kropsdepoter Fedt Protein Glukose K. Sejrsen 15

Relativt 140 130 120 110 100 90 80 70 60 Kontrol "TRÆK" "TRYK" 50 Tørstof/dag Fe/dg ECM kg/dg Tilvækst, kg K. Sejrsen 16

120 Relativt 110 100 Kontrol TRÆK TRYK 90 80 Fedt % Protein % Laktose % K. Sejrsen 17

Egenskaber Virkning af træk Virkning af tryk Selektion for ydelse Malknings -frekvens Foderniveau Energikoncentrati on Yverets syntesekapacitet Antal mælkeproducerende celler Cellernes syntesekapacitet Yverets næringsstofforsyning foderoptagelsen foderets fordøjelse fordeling af næringsstoffer til yver behovet til vedligehold udnyttelse af næringsstofferne i vævene ( ) ( ) ( ) ( ), K. Sejrsen 18

Ændringer i stofskiftet i forbindelse med laktationens igangsætning Fysiologisk ændring Stofskifteændringer Organ/væv Mælkesyntese! Cellernes syntesekapacitet! Blodgennemstrømning! Næringsstofoptagelse Mælkekirtlerne Foderoptagelse og fordøjelse! Foderoptagelse! Forøgelse af fordøjelseskanalen Centralnervesystemet og fordøjelsekanalen Glukosestofskifte! Glukoneogenese "brug af glukose til energi Lever Mælkekirtel og andre væv Fedtstofskifte! lipolyse "lipogenese Fedtvæv Proteinstofskifte! Mobilisering af proteinreserver! brug af fedt til energi Muskler og andre kropsvæv K. Sejrsen 19

Foderoptagelse Tryk Danmarks JordbrugsForskning Regulering og koordinering af næringsstofomsætningen Vedligehold Aktivitet Foster Næringsstofpuljen Mælkeydelse Træk Kropsdepoter Fedt Protein Glukose K. Sejrsen 20

Involverede hormoner Yvervækst østrogen, progesteron, placental laktogen, prolaktin, væksthormon Foderoptagelse Leptin, CNS, mavetarmkanalens hormoner (SS, CCK), stofskifteprodukter Fordeling af næringsstoffer mellem væv Insulin, glukagon, væksthormon, IGF-I, cortisol Glukosestofskiftet insulin, glukagon, væksthormon, cortisol Fedtvævet insulin, adrenalin, tyroxin, GH, IGF-I Protein insulin, glukagon, IGF-I, tyroxin, cortisol Dage i forhold til kælvning K. Sejrsen 21

Højtydende køer i praksis 6,5 6 5,5 Væksthormon, ngml - Aeberhard et al. 2001 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2-2 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Uger efter kælvning Middel Høj IGF-I, ngml 220 200 180 160 140 120 100-2 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Middel Høj Uger efter kælvning K. Sejrsen 22

Højtydende køer i praksis 0,8 0,7 Insulin, ng/ml - Aeberhard et al. 2001 0,6 0,5 Middel Høj 0,4 0,3-2 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Uger efter kælvning Glukagon, pg/ml 120 115 110 105 100 95 90 85 Middel Høj 80-2 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Uger efter kælvning K. Sejrsen 23

Celle i endokrint organ Blod Celle i mål organet Lokaleffekt Hormon syntese Registrering af behov Biologisk behov Feedback Påvirkning af cellens aktivitet Second messenger Oplagring Hormon sekretion Transport via blod Hormon receptor kompleks K. Sejrsen 24

Principper for hormonal regulering Omfattende integrering giver robust system Et hormon regulerer flere biologiske processer EX. Virkning af insulin ved overskud af næringsstoffer Fremmer deponering af næringsstoffer i depoterne Hæmmer syntesen af glukose Flere hormoner regulerer samme proces EX. nedregulering af glukoneogenesen ved overskud af glukose #glukagon $ insulin # væksthormon # cortisol K. Sejrsen 25

Indledning Stor variation mellem køer Verdensrekorden for ydelse Muranda Oscar Lucinda Floyd and Lloyd Baumann of Marathon City, Wisconsin 30833 kg mælk in 365 dage Topydelsen var 98 kg mælk Laveste ydelse 62 kg. 1006 kg smørfedt 1021 kg protein Foderbehov?- >50 kg tørstof/dg!! K. Sejrsen 26

Kan det blive ved med at gå? Ja, det mener jeg Den fysiologiske regulering er nemlig meget robust Risikoen for problemer minimeres gennem 1. Fortsat avlsmæssig forbedring af sundhedsmæssige egenskaber 2. Minimering ubalance mellem mellem yveret næringsstofbehov og dets næringsstofforsyning gennem optimal fodring og pasning K. Sejrsen 27

140 130 Relativt 120 110 100 Kontrol "TRÆK" "TRYK" 90 80 Tørstof/dag Fe/dg ECM kg/dg K. Sejrsen 28

Hormonkoncentration i blodet Relativt 140 130 120 110 100 90 80 70 60 Kontrol TRYK TRÆK Insulin Glukagon IGF-I Cortisol K. Sejrsen 29

K. Sejrsen 30

Indflydelse af væksthormon (BST) på køers mælkeydelse Kontrol BST Forskel Mælk, kg. 27,5 36,5 + 9,0 Fedt % 4,69 4,60-0,09 Protein % 3,50 3,35 + 0,15 EKM, kg. 30,3 39,0 + 8,7 Tørstofoptagelse, kg. 20,5 21,9 + 1,5 Vægtændring, kg 47,6 11,2-36,4 (Sejrsen, 1993) K. Sejrsen 31

Relativt 180 160 140 120 100 80 60 2X+LE 2X+HE 3X+LE 40 EKM/FE EKM/ekstra FE K. Sejrsen 32