ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS Form og indhold Vidensfag er sammensat af 3 fag natur/teknologi, religion og historie. Årsplanen er lavet således, at vi veksler mellem disse 3 fag gennem skoleåret. Bestemte emner vil arbejde tværfagligt mellem flere af fagene. I vidensfag vil vi arbejde temabaseret gennem skoleåret. I undervisningen vil der veksles imellem lærerstyret undervisning og elevstyret i form af gruppearbejde, elevfremlæggelse osv. Inspirationen til de enkelte forløb og afviklingen heraf sker med inspiration fra historiefaget.dk, religionsfaget.dk og naturteknikfaget.dk. Mål: Eksakte målbeskrivelser for de enkelte fag kan findes på undervisningsministeriets hjemmeside: Historie: http://www.emu.dk/sites/default/files/historie%20 %20januar%202016.pdf Religion : http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Natur/teknologi: http://www.emu.dk/sites/default/files/natur_teknologi%20 %20januar%202016.pdf Uge/periode Emne Indhold/aktiviteter Mål Evaluering 33 35 Vejr og klima Vi skal arbejde med forskelle og ligheder mellem vejr og klima med udgangspunkt i Danmark. lave egne vejrobservationer lave ordforklaringskort arbejde med vejrudsigter Eleven kan på enkle kort udpege plantebælter og klimazoner, herunder på digitale kort. fordeling af kontinenter, hav, klimazoner og verdensdele. Eleven kan sammenligne vejrdata fra Danmark med vejrdata fra andre regioner. Eleverne laver sorteringsspil Samtaler på klassen
forskelle og ligheder i temperatur, nedbør og vindhastighed. og kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber. 36 38 Det gamle Rom Vi arbejder med det gamle Rom med fokus på myten om Roms grundlæggelse, hverdagsliv og bygninger, rigets storhed og fald og personerne Cæsar og Augustus. læse forskellige fagtekster opføre små dramatiseringer over læste myter fremvise digitale præsentationer af vigtige bygninger i Rom Kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse kan skelne mellem typer af historiske fortællinger har viden om særtræk ved historiske fortællinger kan forklare, hvorledes de og andre er historieskabte og skaber historie har viden om personer og hændelser, der tillægges betydning i historien kan bruge digitale medier og andre Eleverne laver BINO eleverne evaluere egne læringsmål fælles samtale på klassen
lave tidslinje over vigtige begivenheder i romerriget udtryksformer som kilder til at beskrive fortiden har viden om enkle kildekritiske metoder 39 Emneuge: Naturvidenskab 40 41 Det gamle Rom (fortsat) 42 Efterårsferie 43 46 Troens folk Vi arbejder med religionerne kristendom, jødedom og islam i et komparativt perspektiv med udgangspunkt i religiøse myter, fællesskaber og ritualer diskutere ritualers betydning og begrebet fællesskab ifht. forskellige religioner fremlægge opnået viden om udvalgte ritualer for resten af klassen religioners og livsopfattelsers udtryk for grundlæggende tilværelsesspørgsmål og kan udtrykke sig om betydningen af trosvalg for menneskers handlinger og tydning af tilværelsen Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur fagord og begreber og faglige teksters formål og struktur Fremlæggelser på klassen samtaler på klassen
og kan give begrundede bud på betydningen af centrale bibelske fortællinger og deres problemstillinger brug af bibelske fortællinger i sprog, kunst og samfund betydningen af centrale grundbegreber i kristendommen 47 50 Absalon og den katolske kirke (kirkens historie i DK) Vi arbejder med kirke og stat i middelalderen og kirkens historie i Danmark med udgangspunkt i forskellige historiske begivenheder og vigtige personer som bl.a Absalon og Saxo lave fælles og individuelle mindmaps løbende til at organisere viden spille digitalt historiespil Eleven kan beskrive ændringer i magtforhold og samfundsstrukturer over tid, og har viden om magtforhold og samfundsstrukturer før og nu Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven kan bruge digitale medier og andre udtryksformer som kilder til at beskrive fortiden. Eleverne laver øvelsen Find et svar løbende gennemgang af mindmaps
læse forskellige historiske kilder Eleven kan læse enkle historiske kilder og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold. enkle fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur personer og hændelser, der tillægges betydning i historien Eleven kan skelne mellem typer af historiske fortællinger 51 1 Juleferie 1 2 Absalon og den katolske kirke (fortsat) 3 Emneuge: 4 6 Døden Vi skal arbejde med, hvad døden er for noget, hvordan man forholder sig til døden i forskellige religioner, og hvad stiller man rent praktisk op, når et menneske dør sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger værdier, normer og samtaler på klassen eleverne laver et sorteringsspil
lave små tegneserier over græske mytologier synge forskellige salmer diskussioner på klassen ud fra bibelske fortællinger om døden adfærd i etiske problemstillinger betydninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer Eleven kan give begrundede bud på betydningen af centrale bibelske fortællinger og kan udtrykke sig om betydningen af trosvalg for menneskers handlinger og tydning af tilværelsen 7 Vinterferie 8 10 Religiøse bygninger Vi arbejder med kirkens opbygning/indretning. Vi sammenligner det med synagogens, moskéens og det buddhistiske tempels opbygning/indretning ud fra hvordan bygningerne udtrykker religionernes regler og værdier Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur fagord og begreber og faglige teksters formål og struktur betydninger af centrale samtaler på klassen skriveøvelse til opsamling af viden
lave små digitale præsentationer designe deres eget religiøse rum besøge Voldum kirke 11 14 Vi undersøger kroppen Vi skal arbejde med kroppens opbygning og skelettet, musklernes og senernes funktion i kroppen, samt hvordan vores blodkredsløb og åndedræt fungerer. lave deres egne modeller over menneskets skelet, muskler og blodkredsløb lave små elevfremlæggelser se korte filmklip om kroppen lave eksperimenter på egen krop med bl.a. åndedræt og muskler symboler, ritualer, musik og salmer Eleven kan i skrift og tale udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning Eleven kan undersøge åndedræt og blodkredsløb. åndedræt og blodkredsløb hos mennesker og kan med modeller fortælle om menneskers indre og ydre opbygning. sundhedsfremmende faktorer. løbende samtale om elevernes modeller over kroppen elevfremlæggelser
15 Påskeferie 16 17 Kroppen (fortsat) 18 21 Liv i rummet Vi arbejder med vores solsystems opbygning og de forskellige planeters kendetegn. Vi reflekterer over begrebet liv i rummet : Lave en ordsky om emnet via onlineværktøjet wordle. Lave en planetsti planeternes afstand mellem hinanden. fremlægge om en udvalgt planet Se videoer fra rumstationen ISS. Jordens, Månens og Solens indbyrdes bevægelser. Eleven kan med modeller sammenligne solsystemets planeter. hovedtræk af solsystemets opbygning, og kan beskrive kendetegn ved de 8 planeter. Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber som stjerne, planet, kredsløb og stjerne Observationer på klassen Fælles samtaler på klassen 22 23 Hvad er kildekritik Vi skal arbejde med hvad kilder i historieundervisningen er, og hvordan man forholder sig kritisk til dem Eleven kan bruge digitale medier og andre udtryksformer som kilder til at beskrive fortiden. Samtaler på klassen eleverne laver en nøgleordsstafet
diskutere hvordan et billede, en mundtlig fortælling og en tekst kan være en god/dårlig kilde forskellige øvelser, hvor de oplever hvordan en historie kan ændre sig over tid. enkle kildekritiske begreber. Eleven kan læse enkle historiske kilder og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold. enkle fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur. 24 25 Buffer 26 Sommerferie Årsplanen er vejledende og der tages forbehold for ændringer i planen undervejs i skoleåret ift. hvad der giver bedst mulig mening for eleverne og deres formåen.