- 219 - udigning, skatter m.v. Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Baggrund Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån, og dels tilskud, udligning og skatter m.v. Tilskud og udligning omfatter de generelle og særlige tilskud samt de generelle og sektorspecifikke udligningsordninger, og desuden indgår udligning af købsmoms. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kommunal grundskyld, selskabsskat og pensionsafgifter. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål 2.1 Overordnede mål At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver 2.2 Delmål og målopfyldelse. At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. { Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. Der blev i 2003 afsluttet udbudsforretning af kommunens bankvirksomhed. I 2000 har forvaltningen af dele af kassebeholdningen via PorteføljeManagement-aftaler været udbudt. Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning, der minimum svarer til nationalbankens indskudsbevisrente.
- 220 - udigning, skatter m.v. Målsætningen forventes opfyldt i budgetperioden 2007-2010. Det kan det nævnes, at målsætningen ikke har været opfyldt i de første 3 kvartaler af 2006. Forklaringen herpå er, at der i 1. halvår af 2006 har været et kursfald på kommunens obligationsbeholdning der har været større end renteindtægterne. Kommunens passiver optages og konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. Der afholdes med jævne mellemrum udbud af kommunens låntagning i det omfang, der er behov herfor. Samtidig sker der en løbende pleje af låneporteføljen. Det seneste udbud af lån var i 2004. Låneudbuddet omfattede lånerammeadgang for 2004 og 2005 med option på at forlænge lånerammen til 2006 og 2007. Denne option er nu udnyttet således at kommunens låneadgang for 2006 og 2007 er sikret. Det kan oplyses, at der er optaget lån i 2004 og 2005. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. Dette overordnede mål er ikke operationaliseret i en konkret målsætning for nettorenteindtægterne/udgifterne. Der skal dog henvises til, at det overordnede mål vedr. placeringen af overskudslikviditeten. Udviklingen i nettorenteindtægterne/udgifterne fremgår af afsnit 3.1. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver Finansieringen sker dels de generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 8.
- 221 - udigning, skatter m.v. 3. Økonomi 3.1 Tidligere år R 2002 R 2003 R 2004 R 2005 B 2006-1.000 kr., løbende priser - Renter af likvide aktiver -77.432-72.941-55.366-68.784-57.983 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder -64.904-66.323-70.725-26.095-43.948 Renter af langfristet gæld 38.928 37.830 57.823 65.054 98.105 Renter i øvrigt -18.814-6.178 13.973-2.596-6.432 Renteindtægter i alt netto -122.222-107.612-54.295-32.421-10.258 Generelle tilskud -1.959.270-1.988.465-2.274.436-2.470.598-2.400.835 Udligning af moms 583.111 535.397 521.521 563.405 557.820 Skatter -8.244.875-8.483.952-8.712.831-8.988.980-9.318.691 Finansiering i alt -9.621.034-9.937.020-10.465.746-10.905.713-11.161.706 Renteindtægter og finansiering i alt -9.743.256-10.044.632-10.520.041-10.958.030-11.171.964 Renter Nettorenteindtægterne har været faldende fra 2002. Ændringerne i nettorenteindtægterne kan henføres til dels udsving i kassebeholdningen i perioden og dels udviklingen i lånemassen, herunder ekstraordinære indfrielser af lån, der mindsker renteudgifterne på den langfristede gæld og optagelse af lån der øger renteudgifterne. I 2005 har det kun været fordelagtigt med små ekstraordinære afdrag/indfrielse, samt en nettolåneoptagelse på 519 mio. kr. Derudover er renten afgørende, og udviklingen i denne. I 2002 har renten eksempelvis ligget på et højere niveau end i 2003 og 2004. Opgjort brutto domineres rentekontiene af renter af likvide aktiver, renter vedrørende forsyningsvirksomheder og renter af langfristet gæld. En væsentlig del af renterne på langfristet gæld kan forklares af udbygningen af Varmeplan Århus samt etablering af en ny ovnlinje 3, som begge er lånefinansieret. Renteudgifterne af disse lån indgår under 7.55 Renter af langfristet gæld, mens en tilsvarende renteindtægt indgår på konto 7.35 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder, dvs. at rentekontoen ikke netto belastes af lånoptagelse til forsyningsvirksomhederne. Med hensyn til målopfyldelsen kan det oplyses, at der også i 2005 blev opnået en renteindtægt af de likvide aktiver, der lå over markedsrenten målt som nationalbankens indskudsbevisrente. Tilskud og udligning Generelle tilskud omfatter statstilskud til kommuner, statsfinansieret nettoudligning af forholdet mellem udgiftsbehov og beskatningsgrundlag, udligning af selskabsskat, udligning vedrørende udlændinge samt visse særlige tilskud. Kontoen er i høj grad præget af ændringer som følge af ændringer på landsplan i de budgetgaranterede udgifter, kompensation for lovændringer m.v.
- 222 - udigning, skatter m.v. Skatter Skatterne udgør langt den største del af de kommunale finansieringsindtægter. Blandt skatterne er indkomstskatten den altdominerende, idet den udgør ca. 85 % af de samlede skatteindtægter. Dernæst kommer ejendomsskatterne (ejendomsværdiskat, grundskyld og andre ejendomsskatter), der udgjorde ca. 12 % af skatteindtægterne i regnskab 2005. Selskabsskatten har i de senere år ligget på et niveau i mellem 2 og 3 % af de samlede skatteindtægter - afhængig af virksomhedernes overskud året før. 3.2 Kommende år Oversigten over de budgetterede renteindtægter og finansiering i budget 2007 og budgetoverslag 2008 til 2010 er specificeret på de væsentligste renteposter. Budget for rente og finansieringskontoen for 2006 til 2010: B 2006 B 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010-1.000 kr., løbende priser - Renter af likvide aktiver -57.983-66.085-61.748-75.012-87.806 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder -43.948-25.875-26.291-28.402-29.108 Renter af langfristet gæld ekskl. ældreboliglån 66.149 56.286 54.858 66.377 80.514 Renter af ældreboliglån 31.956 39.155 46.739 51.276 52.214 Renter i øvrigt -6.432-12.469-8.368-4.479-4.471 Renteindtægter i alt netto* -10.258-9.078 5.190 9.760 11.343 Generelle tilskud -2.400.835-2.276.919-2.401.810-2.495.261-2.560.509 Tilbagebetaling af momsrefusion 563.197 10.000 10.000 10.000 10.000 - - - Skatter -9.328.767 10.931.223 11.265.519-11.694.501 12.227.566 - - - - Finansiering i alt -14.179.762 11.171.782 13.198.142 13.657.329 14.778.075 Renteindtægter og finansiering - - - - -14.170.002 i alt 11.182.040 13.207.220 13.652.139 14.766.732 Renteindtægter i alt netto for 2007-2010 indeholder renteudgifter vedr. ældreboliger. I nøgletallene er der korrigeret for disse renteudgifter, da de ikke vedrører det skattefinansierede område, hvorved renteindtægterne bliver højere. Budgetbemærkningerne er baseret på de budgetter, der er indberettet i økonomisystemet.
- 223 - udigning, skatter m.v. Renter For budgetår 2007 vil der være en nettorenteindtægt på ca. 9 mio. kr. I budgetårene 2008 til 2010 vil kommunen have nettorenteudgifter. Nettorenteudgifterne vil stige fra 5,2 mio. kr. i 2008 til 11,3 mio. kr. i 2010. Nettorenteudgifterne for 2009 er på 9,8 mio. kr. En del af renteudgifterne skyldes renter vedr. ældreboliger, som i perioden 2006 til 2009 stiger fra 39 mio. kr. til 52 mio. kr. Inden budget 2006 blev disse ikke budgetteret på hovedkonto 8, og der er i nøgletallene korrigeret for denne udgift. Det skal bemærkes, at der i renteudgifterne vedr. langfristet gæld i perioden 2007-2010 er indregnet renter af et lån på 155 mio. kr. som kommunen overtager fra Århus Amt primo 2007. Rentebetalingen andrager knap 8 mio. kr. i 2007 faldende til 6,5 mio. kr. i 2010. Lånet er betaling for aktiver af tilsvarende værdi som kommunen overtager fra Amtet. Nettorenteindtægterne/udgifterne er i budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente af likvide aktiver på 3,5 % p.a., og en rente på 5 % p.a. for optagelsen af nye langfristede lån. Dog budgetteres lån til ældreboliger med en variabel rente. For forsyningsvirksomhederne er nettorenteindtægterne/udgifterne i budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente på 5 % p.a. for optagelsen af nye langfristede lån. Forsyningsvirksomhedernes udlæg fratrukket øremærkede placeringer (hvor forrentningen sker med den faktiske rente) forrentes med en kort markedsrente (indskudsbevisrenten) med et tillæg på 0,25 % for gæld. Det samme gør sig gældende for forsyningsvirksomhedernes kortfristede mellemværende med kommunekassen. Der er desuden indregnet en forøgelse af renteindtægterne med 12 mio. kr. årligt i perioden 2007-2010 som følge af, at en del af kassebeholdningen er anbragt i obligationer. Denne andel er i budgetårene forudsat at ligge på et nogenlunde stabilt niveau og forventes at give et merrenteafkast ift. budgetteringsrenten på 3,5 %, hvorfor der er korrigeret herfor. Det vurderes løbende i de enkelte budgetår, hvordan målet om at optimere de samlede nettorenteindtægter bedst opnås. Dette kan evt. ske ved at ændre i den samlede lånoptagelse bl.a. ved at foretage ekstraordinære afdrag på lån, når det er mest fordelagtigt - med deraf følgende mindre renteindtægter på 7.22 og mindst tilsvarende mindre renteudgifter på 7.55, jvf. nedenfor. Desuden placeres dele af kassebeholdningen i obligationer for herved at forøge den samlede forrentning af kommunens kassebeholdning. For at optimere nettorenteindtægterne vil det endvidere i forbindelse med en eventuel lånoptagelse konkret blive vurderet, om finansieringen skal ske som en lånoptagelse eller om det rentemæssigt er mere fordelagtigt at finansiere via kassebeholdningen, hvis der er mulighed for dette.
- 224 - udigning, skatter m.v. Tilskud og udligning Folketinget har vedtaget en reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem med virkning fra 1. januar 2007. Reformen indeholder bl.a. følgende ændringer: Det generelle udligningsniveau hæves fra 45 pct. til 58 pct., med mulighed for yderligere stigning til 68 pct. på langt sigt. Hovedstadsudligningen nedsættes som konsekvens heraf fra 40 pct. til 27 pct. De separate udligninger af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov lægges sammen i én udligningsordning, som udligner forholdet mellem beskatningsgrundlag og udgiftsbehov den såkaldte nettoudligning. Samtidig gøres udligningen delvist statsfinansieret frem for rent mellemkommunal. Det betyder, at hvor den økonomiske udjævning i dag sikres via mellemkommunale betalinger, så skal den fremover sikres ved, at en væsentlig del af bloktilskuddet fordeles efter kommunernes forhold mellem beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov ændres. De sociale kriterier omdefineres og deres samlede vægt øges fra 20 til 30 pct. Også de aldersbestemte udgiftskriterier omdefineres, dog i mindre omfang, og deres kriteriers vægt nedsættes fra 80 til 70 pct. Desuden vil de sociale kriteriers vægt fremover vokse med 0,25 procentpoint om året, bl.a. for at tage højde for stigende kommunale udgifter til førtidspension. Den del af bloktilskuddet, som ikke anvendes i den statsfinansierede nettoudligning, vil fremover blive fordelt efter indbyggertal i stedet for efter beskatningsgrundlag. Undtaget er dog særlige reguleringer af bloktilskuddet, som fortsat vil kunne fordeles efter beskatningsgrundlag. Den særlige tilskudsordning for kommuner med svagt beskatningsgrundlag erstattes af en særlig tilskudsordning for ugunstigt stillede kommuner, hvor der fokuseres på forholdet mellem udgiftsbehov og beskatningsgrundlag. Staten overtager kommunernes andel af ejendomsværdiskatten, skat af aktieindkomster samt pensionsafgifter med kompensation til kommunerne over bloktilskuddet. Det svarer til 100 pct. udligning af disse indtægtskilder. Der indføres en særskilt udligning af kommunerne indtægter fra selskabsskat. Udligningsniveauet i denne ordning er 50 pct. Den særskilte udlændingeudligning ændres, således at der fremover udlignes med udgangspunkt i antallet af indbyggere med ikke-vestlig herkomst mod tidligere antallet af indbyggere med statsborgerskab fra et tredjeland. De kommunale tilsvar til den mellemkommunale momsudligningsordning afskaffes. Kommunerne vil fortsat få refunderet deres momsudgifter, men udgiften til refusion afholdes fremover af staten mod en permanent reduktion af kommunernes bloktilskud. En række særtilskud og overgangsordninger afskaffes med kompensation til kommunerne via bloktilskuddet. Siden 1996 har kommunerne i deres budgetlægning af skatter og generelle tilskud skullet vælge mellem nedenstående to muligheder. { Selvbudgettering: Kommunen budgetterer selv det samlede beskatningsgrundlag { Statsgaranti: Kommunen kan vælge at lægge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag til grund for skatteudskrivningen og generelle tilskud. Hvis kommunen vælger statsgaranti, vil der som hovedregel ikke ske efterreguleringer af skat eller udligning af andel af
- 225 - udigning, skatter m.v. statstilskud m.m., idet eventuelle efterfølgende reguleringer betales af eller tilfalder staten. Hvis der vælges statsgaranti på skattesiden skal der også vælges statsgaranti på udligningssiden. Det er frit for den enkelte kommune, om den vil vælge statsgaranti, eller den vil vælge selvbudgettering det enkelte år. Hvis kommunen vælger statsgaranti, vil udligningen og andel af statstilskud m.m. svare til de udligningsbeløb, som Indenrigsministeriet udmelder i juli måned. De statsgaranterede beløb vil omfatte følgende for Århus kommune: { Beløb i nettoudligning { Andel af statstilskud inkl. bidrag til overgangsordninger m.m. { Korrektion for overudligning. { Tilsvar til udligningsordninger vedr. udlændinge. Hvis kommunen vælger at anvende eget skøn over beskatningsgrundlaget, skal kommunen foretage selvbudgettering af de dele af udligningen og andel af tilskud, som vedrører beskatningsgrundlag og indbyggertal, eller hvor beskatningsgrundlaget og indbyggertal indgår i beregningen. Valget af statsgaranti gælder således automatisk for både skatter og udligning. Man kan ikke vælge garanti på et område uden samtidig at vælge garanti på et andet område. Regeringens oprindelige lovforslag indebar, at der skulle indføres tvunget valg af statsgarantien, men med en efterregulering til de kommuner, der har en vækst, som overstiger garantien. Under behandlingen af lovforslaget fremsatte Regeringen imidlertid et ændringsforslag, som indebærer, at ordningen med valg mellem selvbudgettering og statsgaranti opretholdes. Dette ændringsforslag er vedtaget af Folketinget den 30. maj, hvorfor Byrådet i lighed med tidligere år skal træffe et valg mellem statsgaranti og selvbudgettering. For Budget 2007 har Byrådet valgt selvbudgettering. Beløbene vedrørende tilskud og udligning for 2007-2010 er budgetteret med udgangspunkt i KL's tilskudsmodel. De budgetterede tilskud for perioden kan specificeres i nedenstående poster. Grundet den grundlæggende omlægning af tilskuds- og udligningssystemet, er der ikke angivet B2006-tal for de enkelte delbeløb.
- 226 - udigning, skatter m.v. Generelle tilskud og udligning B 2006 B 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010-1.000 kr., Løbende i Landsudligning beløb i nettoudligning: -1.528.385-1.652.985-1.687.736-1.719.340 Udligning af selskabsskat: 11.808 12.070 11.923 11.410 Korrektion for overudligning: -39-25 -25-25 Statstilskud: -957.682-981.733-1.053.196-998.972 Reguleringer vedr. tidligere år (KL s model) 0 0 0-97.955 Generelle tilskud og udligning i alt -2.474.298-2.622.673-2.729.034-2.804.882 Udligning vedrørende udlændinge Indvandrere og flygtninge: Tilskud -257.560-265.545-273.777-282.264 Indvandrere og flygtninge: Tilsvar 160.086 165.237 170.593 176.187 Sociale udgifter til flygtninge: Tilskud -22.394-11.042-2.961 0 Sociale udgifter til flygtninge: Tilsvar 11.800 5.744 1.708 0 Udligning vedrørende udlændinge i alt -108.068-105.606-104.437-106.077 Særlige tilskud Statstilskud på 500 mio. kr. vedr. -24.993-25.768-26.566-27.390 ældreområdet Yderligere ældretilskud, jf. -19.313-19.834-20.607-21.415 økonomiaftale Tilskud vedr. børneområdet, jf. -10.895 0 0 økonomiaftale Særlige tilskud i alt -55.201-45.602-47.173-48.805 Bidrag til Region Midtjylland Grundbidrag, sundhed 327.912 338.302 350.406 363.019 Udviklingsbidrag 32.736 33.769 34.977 36.236 Bidrag i alt 360.648 372.071 385.383 399.255 Tilskud i alt -2.722.519-2.276.919-2.401.810-2.495.261-2.560.509 I det følgende redegøres der for budgetteringen af de forskellige ordninger under det generelle tilskud. Landsudligning beløb i nettoudligning: Nettoudligningen udligninger forholdet mellem kommunernes udgiftsbehov og deres beskatningsgrundlag. Udligningen sker rent praktisk ved, at kommuner med store udgiftsbehov og små beskatningsgrundlag modtager et større statstilskud pr. indbygger end kommuner med små udgiftsbehov og store beskatningsgrundlag. En kommunes udligningstilskud beregnes som 58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter, opgjort som beskatningsgrundlaget ganget med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau.
- 227 - udigning, skatter m.v. I beregningen af kommunernes udgiftsbehov indgår følgende elementer: { Det aldersbestemte udgiftsbehov { Det socialt betingede udgiftsbehov De kriterier, som indgår i opgørelsen af det sociale udgiftsbehov, ændres væsentligt med udligningsreformen. Af de eksisterende 5 kriterier videreføres kun ét, mens 11 nye kommer til. Også i opgørelsen af det aldersbestemte udgiftsbehov foretages ændringer, dog i mindre omfang. Samlet set opgøres Århus Kommune til et væsentligt lavere udgiftsbehov med den nye opgørelsesmetode end med den gamle. Hvor udgiftsbehovet før lå noget over landsgennemsnittet pr. indbygger, ligger det nu noget under på landsgennemsnittet. Beskatningsgrundlaget opgøres som kommunens udskrivningsgrundlag tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier. Andelen afspejler grundværdiernes relative skattekraft ift. de personlige indkomster. Århus Kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger ligger en smule under landsgennemsnittet. Århus Kommune modtager ifølge KL s tilskudsmodel et nettoudligningstilskud på godt 1,5 mia. kr. i 2007. Når man holder tilskuddet op mod den finansiering, der sker via bloktilskuddet, svarer det reelt til, at Århus med udligningsreformen går fra at være bidragsmodtager til at være (beskeden) bidragsyder i den generelle udligning. Udligning af selskabsskat Som noget nyt skal der fremover foretages en selvstændig, mellemkommunal udligning af kommunernes indtægter fra selskabsskat. Udligningsniveauet i ordningen er 50 pct. Grundet større budgetterede indtægter pr. indbygger end på landsplan yder Århus Kommune et tilsvar til ordningen på 11,8 mio. kr. i 2007. Statstilskud Statstilskuddets størrelse fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. En stor del af det nuværende statstilskud skal fremover anvendes til den statsfinansierede nettoudligning. Den resterende del skal som noget nyt fordeles til kommunerne efter andel af det samlede befolkningstal mod tidligere andel af det samlede beskatningsgrundlag. Statstilskuddet er budgetteret med udgangspunkt i KL s tilskudsmodel. Statstilskuddet er sammensat af 4 elementer: Et permanent tilskud, budgetgarantien, lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) og et balancetilskud.
- 228 - udigning, skatter m.v. Det permanente tilskud Det permanente tilskud i 2007 består af det samlede statstilskudsbeløb for året 2007 fra sidste års aktstykke. Hertil er lagt en pris- og lønfremskrivning. Tilsvarende gælder for overslagsårene. Det permanente tilskud udgør den største del af statstilskuddet - ca. 25,5 mia. kr. på landsplan i 2007. Budgetgarantien Afregning af budgetgarantien indregnes i statstilskuddet. Budgetgarantien beregnes som følge af de reale kommunale merudgifter eller mindreudgifter for kommunerne under ét. Budgetgarantien indeholder følgende områder: { Kontanthjælp { Orlovsydelser til kontanthjælpsmodtagere { Kommunal aktivering (ikke-forsikrede ledige) { Ledighedsydelse { Førtidspension { Erhvervsgrunduddannelse (EGU) { Danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationsloven Budgetgarantien sikrer, at kommunerne under ét får kompensation for de reale udgiftsændringer på de budgetgaranterede områder. I KL s tilskudsmodel er indarbejdet budgetgarantireguleringer svarende til KL s aktuelle forventninger. Tilskudsmodellens beløb på dette område er imidlertid korrigeret i den aktuelle budgettering af indtægter fra generelle tilskud. På overførselsområderne er Århus Kommunes udgiftsskøn sammenholdt med regeringsaftalens forudsætninger på landsplan. Borgmesterens Afdeling og Beskæftigelsesforvaltningen har vurderet de seneste års udgiftsudvikling samt de fremadrettede tendenser på overførselsområdet, og Borgmesterens Afdeling har på den baggrund foretaget en korrektion af de indtægter fra generelle tilskud, som kan henføres til udgiftsudviklingen på overførselsområdet. Der er i alt lagt følgende merindtægter ind set ift. det niveau, der følger af regeringsaftalen og KL's tilskudsmodel (Århustal). Mio. kr. 2007 2008 2009 2010 Korrektion vedr. udvikling 2005-2007* 1 1 1 1 Herudover vedr. udvikling 2007-2010 26 55 81 Budgetteret merindtægt i alt 1 27 56 82 *Merindtægten vedr. 2007 er rent teknisk budgetteret som en forventet efterregulering af budgetgarantien i 2009. Selv med disse indtægtskorrektioner budgetteres der med et samlet tab på 40 mio. kr. årligt i 2007 og efterfølgende år som følge af udviklingen på overførselsområdet fra 2005 til 2007. Det svarer til et tab på 20 mio. kr. fra 2005 til 2006 og yderligere 20 mio. kr. fra 2006 til 2007. Nettotabet kan opsplittes i et tab vedr. budgetgaranterede områder på 43,7 mio. kr. og en gevinst vedr. øvrige overførsler på 3,7 mio. kr. I overslagsårene budgetteres med yderligere årlige forværringer på nogenlunde samme niveau, således at det samlede budgetterede tab på udgiftsudviklingen fra 2005 til 2010 udgør 100 mio. kr.
- 229 - udigning, skatter m.v. Budgetteret tab på overførselsområdet: Mio. kr. 2007 2008 2009 2010 2005-2006 20 20 20 20 2006-2007 20 20 20 20 2007-2008 20 20 20 2008-2009 20 20 2009-2010 20 I alt 40 60 80 100 De budgetterede årlige tab består i grove træk af et stort budgetteret tab vedr. førtidspension og en noget mindre gevinst vedr. kontanthjælp og aktivering. Til sammenligning har Århus Kommune tabt 32 mio. kr. på udgiftsudviklingen på overførselsområdet fra 2004 til 2005, mens det gennemsnitlige årlige tab for perioden 1998-2005 lyder på knap 18 mio. kr. De senere års tab skyldes ikke, at kommunens overførselsudgifter er steget mere procentvist end i det øvrige land, men at Århus Kommunes absolutte udgiftsandel på overførselsområdet er relativt høj i udgangspunktet. Selv ved gennemsnitlige vækstprocenter opstår der derfor et økonomisk tab. Lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) I 1984 indførtes Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT), hvor kommunerne under et bliver kompenseret for lovændringer, som medfører ændringer i de kommunale udgifter. Teknisk kompenseres kommunerne for disse mer- eller mindreudgifter via statstilskuddet. I den aktuelle tilskudsmodel har KL valgt at opdele effekten af lov- og cirkulæreprogrammet i en del vedrørende opgave-, struktur- og finansieringsreform samt en del vedrørende øvrige lovændringer. De forskellige bloktilskudsreguleringer fremgår af tabellen nedenfor. Mio. kr., 2007-priser, landstal 2007 2008 2009 2010 Meropgaver 30.522,5 30.522,5 30.522,5 30.522,5 Overført skat -33.517,5-33.517,5-33.517,5-33.517,5 Reduktion af kommunalt skattegrundlag 12.980,6 12.980,6 12.980,6 12.980,6 Reduktion af særtilskud 9.470,8 9.470,8 9.470,8 9.470,8 Nedlæggelse af momspulje -10.854,8-10.854,8-10.854,8-10.854,8 Øvrige lovændringer 1.270,1 1.356,3 1.224,3 1.226,7 I alt 9.871,7 9.957,9 9.825,9 9.828,3 Blandt de øvrige lovændringer er nedsat forældrebetaling for dagpasning af førskolebørn den klart tungeste rent udgiftsmæssigt. Lovændringen medfører således en forhøjelse af bloktilskuddet med godt 1,1 mia. kr.
- 230 - udigning, skatter m.v. Balancetilskud I forbindelse med de årlige økonomiaftaler mellem Regeringen og KL er der siden 1999 foretaget en beregning af balancen mellem de skønnede indtægter for kommunerne under ét og udgifterne for kommunerne under ét ved den aftalte vækst i serviceudgifterne. Herefter fastsættes en regulering af statstilskuddet, som sikrer, at der ved den aftalte vækst i serviceudgifterne netop er balance mellem indtægter og udgifter for kommunerne under ét. Denne residuale regulering af statstilskuddet kaldes balancetilskuddet. Balancetilskuddet er negativt, hvis de samlede kommunale indtægter er højere end de samlede udgifter. Omvendt er balancetilskuddet positivt, hvis det aftalte udgiftsniveau ligger over den forudsatte finansiering for kommunerne under ét. KL har i den aktuelle udgave af tilskudsmodellen fastsat det beregningstekniske balancetilskud til 8,9 mia. kr. i 2007, 9,7 mia. kr. i 2008, 8,0 mia. kr. i 2009 og 5,9 mia. kr. i 2010. I beregningen af balancetilskuddene har KL fremskrevet de kommunale serviceudgifter med den forventede pris- og lønudvikling ift. det udgiftsniveau, der indgår i aftalen for 2007. Der forudsættes med andre ord nulvækst ift. aftaleniveauet for 2007. KL forudsætter herudover kommunal egenfinansiering af en del af udgifterne, f.eks. ved likviditetsforbrug eller salg af aktiver. Egenfinansieringen forudsættes at være 800 mio. kr. i hvert af de tre overslagsår, hvilket reducerer balancetilskuddene i KL s tilskudsmodel med samme beløb. Denne forudsætning vurderes dog at være for pessimistisk sammenholdt med forudsætningen om nulvækst ift. 2007-aftalen. Som konsekvens heraf er tallene fra KL s tilskudsmodel korrigeret således, at balancetilskuddene i overslagsårene er opskrevet med 800 mio. kr. KL har endvidere forudsat, at beregningen af balancetilskuddene i overslagsårene vil ske med udgangspunkt i skønnede kommunale renteindtægter på 200 mio. kr. årligt. Det er 100 mio. kr. højere end det niveau, der indgår i den økonomiske aftale for 2007, hvilken reducerer balancetilskuddene i overslagsårene med 100 mio. kr. årligt. Forudsætningen vurderes at være for pessimistisk sammenholdt med forudsætningen om nulvækst ift. 2007-aftalen. Som konsekvens heraf er tallene fra KL s tilskudsmodel korrigeret således, at balancetilskuddene i overslagsårene er opskrevet med yderligere 100 mio. kr., dvs. i alt en opskrivning på 900 mio. kr., når man medregner de 800 mio. kr. vedr. egenfinansiering. De foretagne korrektioner sikrer alene, at balancetilskuddene i overslagsårene budgetteres ud fra en forventning om reel nulvækst i kommunernes serviceudgifter. Efterregulering i 2010 Efter fastlæggelse af statsgarantien for skatter, tilskud og udligning har KL opjusteret sit skøn for væksten i kommunernes udskrivningsgrundlag. Efterreguleringen af statstilskuddet i 2010 på 98 mio. kr. skyldes, at en væsentlig del af selvbudgetteringskommunernes højere skattegrundlag i 2007 i første omgang vil blive omsat i et lavere nettotilskud fra udligningen i budgettet for 2007. Først i 2010 vil der i forbindelse med efterreguleringen af 2007 blive taget højde for, at en mindre del af bloktilskuddet skal anvendes til finansiering af udligningen.
- 231 - udigning, skatter m.v. Flygtninge og indvandrere Formålet med udligningsordningerne vedrørende udlændinge er at udligne kommunernes udgifter til integration, sprogundervisning og sociale udgifter til udlændinge. Kommunerne finansierer selv disse ordninger. Bidraget til ordningerne indbetales i forhold til kommunens andel af det samlede beskatningsgrundlag. Kommuner med få indvandrere og flygtninge vil således samlet yde et bidrag til ordningerne, mens kommuner med mange indvandrere eller flygtninge samlet vil modtage et tilskud. Der er tale om to udligningsordninger vedrørende udlændinge. { Udligning vedrørende indvandrere og flygtninge. I denne ordning udlignes merudgifter vedrørende udlændinge fra ikke-vestlige lande, såsom udgifter til integration og sprogundervisning. { Udligning vedrørende sociale udgifter til flygtninge. I denne ordning udlignes gennemsnitlige sociale merudgifter vedrørende flygtninge I forbindelse med udligningsreformen ændres udligningsordningerne således, at der fremover udlignes med udgangspunkt i antallet af indbyggere med ikke-vestlig herkomst mod tidligere antallet af indbyggere med statsborgerskab fra et tredjeland. Samtidig sænkes enhedsbeløbene pr. udlænding med 10 pct. Nettoeffekten af disse ændringer er positiv for Århus Kommune, da kommunen har relativt mange indbyggere med ikke-vestlig herkomst og dansk statsborgerskab. Disse personer vil fremover tælle med i den bredere afgrænsning af udlændingebegrebet, hvorfor kommunens opgjorte andel af det samlede antal udlændinge på landsplan stiger. Det skal bemærkes at ordningen vedrørende sociale udgifter til flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999 vil ophøre på sigt. Det medfører, at ordningen aftrappes de kommende år. Der budgetteres i 2007 med en nettoindtægt fra de to udligningsordninger på 108 mio. kr. Statstilskud ældreområdet Der er i budgettet for 2007-2010 indregnet et særligt tilskud på 25 mio. kr. i 2007 stigende til 27 mio. kr. i 2010 vedr. ældreaftalen fra finansloven for 2002. Tilskuddet udbetales efter demografiske kriterier (Århus andel af antal ældre på landsplan). I forbindelse med budgetvedtagelsen for B2003 blev et tilsvarende årligt udgiftsbeløb udmøntet til Magistratens 3. Afdeling. I økonomiaftalen for 2007 blev der herudover aftalt en permanent, objektiv finansiering på 441 mio. kr. årligt vedr. ældreområdet. Kriterierne for fordeling og spørgsmålet om evt. dokumentation skal drøftes nærmere mellem KL og Regeringen. På nuværende tidspunkt vides det derfor ikke, efter hvilken nøgle pengene fordeles, men KL har i tilskudsmodellen forudsat en fordeling efter samme nøgle som for det eksisterende ældretilskud. Det medfører en indtægt i Århus på 19 mio. kr. i 2007. Statstilskud børneområdet I forbindelse med årets økonomiaftale blev i 2007 afsat 200 mio. kr. vedr. børneområdet. Ifølge aftaleteksten skal de 200 mio. kr. tildeles kommunerne ud fra objektive kriterier, men kriterierne for fordeling og spørgsmålet om evt. dokumentation skal drøftes nærmere mellem KL og Regeringen. På nuværende tidspunkt vides det derfor ikke, efter hvilken nøgle pengene fordeles, og formentlig derfor har KL ikke medtaget indtægten i den aktuelle version af tilskudsmodellen. Tilskudsmodellen er derfor korrigeret for dette beløb i 2007, idet det er antaget, at Århus Kommune modtager 5,45 pct. af de 200 mio. kr. (10,9 mio. kr.). Denne andel svarer til såvel kommunens indbyggerandel som andelen af 0-6 årige.
- 232 - udigning, skatter m.v. Bidrag til Region Midtjylland Kommunerne skal bidrage til finansieringen af de nye regioner. Medfinansieringen sker i form af et såkaldt udviklingsbidrag samt et sundhedsbidrag, der er delt op i en aktivitetsbaseret del og et såkaldt grundbidrag. Såvel udviklingsbidraget som grundbidraget vedr. sundhed budgetteres på hovedkonto 7. Udviklingsbidraget er for 2007 fastsat til 110 kr. pr. indbygger, mens grundbidraget vedr. sundhed er fastsat til 1.102 kr. pr. indbygger. På baggrund af et forventet folketal har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmeldt samlede budgetbeløb for Århus Kommune på hhv. 33 mio. kr. og 328 mio. kr. i 2007. I overslagsårene budgetteres med uændrede bidrag pr. indbygger i faste priser og med udgangspunkt i den aktuelle befolkningsprognose fra Budgetkontoret. Tilbagebetaling af momsrefusion Som nævnt afskaffes de kommunale tilsvar til den mellemkommunale momsudligningsordning. Kommunerne vil fortsat få refunderet deres momsudgifter, men udgiften til refusion afholdes fremover af staten mod en permanent reduktion af kommunernes bloktilskud. Fremadrettet budgetteres der derfor ikke med et særskilt bidrag til udligning af moms. Der vil fortsat i nærmere specificerede tilfælde ske tilbagebetaling af refusion af købsmoms. Der budgetteres uændret med en udgift på 10 mio. kr. årligt hertil.
- 233 - udigning, skatter m.v. Skatter Den 30. maj 2006 har Folketinget vedtaget en større lovpakke, der indebærer en væsentlig omlægning af den kommunale finansiering og udligning med virkning fra 1. januar 2007. Lovpakken er en udmøntning af aftalen af 27. februar 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om indholdet i en kommunal finansieringsreform. Omlægningerne af finansieringen og udligningen har bl.a. baggrund i de økonomiske konsekvenser af opgave- og strukturreformen. Provenuet fra skatterne er således budgetteret ud fra denne lovpakke. Skatterne kan for perioden 2006 til 2010 specificeres i følgende poster: B 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010-1.000 kr., løbende priser - Forskudsbeløb af indkomstskat -7.828.947-9.548.940-9.806.848-10.189.196-10.586.672 Forskelsbeløb vedr. tidl. kalenderår m.v. -4.485 0 0 0-47.921 Efterreguleringer -11.500 0 0 0 0 Afregning af indkomstrestancer -9.260 0 0 0 0 Kom. andel af inddrevne restancer 15.370 0 0 0 0 Indgåede afskrevne indkomstskatter -2.332 0 0 0 0 Uerholdelige og eftergivne indkomstskat. mv. 11.490 0 0 0 0 Indkomstskat af aktieselskaber -268.273-286.063-307.000-293.000-298.000 Anden skat (Dødsbo m.v.) -8.000 0 0 0-8.000 Kommunal grundskyld -477.069-832.160-878.762-939.396-1.004.214 Kommunal ejendomsværdiskat -411.600 0 0 0 0 Forskelsbeløb, tidl. år 14.624 0 0 0 0 Efterreguleringer 904 0 0 0 0 Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift): Offentlige ejendomme -70.300-119.000-119.000-119.000-119.000 Erhvervsejendomme -147.100-145.060-153.909-153.909-163.759 Pensionsafgifter -119.569 0 0 0 0 Øvrige skatter og afgifter -500 0 0 0 0 Skatter i alt -9.328.767-10.931.223-11.265.519-11.694.501-12.227.566
- 234 - udigning, skatter m.v. Kommunal indkomstskat Kommunerne skal i forbindelse med finansieringsreformen have en andel af den amtskommunale udskrivningsprocent. Forhøjelse af udskrivningsprocenten for kommunerne varierer fra amt til amt afhængigt af størrelsen af de amtslige udgifter, som overføres til kommunerne i amtet samt afhængigt af niveauet af amtets udskrivningsprocent i 2006. Århus kommunes overtager således 3,7 %-point fra Århus Amt. Resten af den amtskommunale indkomstskat går til det statslige sundhedsbidrag på 8 pct. Lovpakken, der blev vedtaget i forbindelse med finansierings- og udligningsreformen, fastlægger også den kommunale indkomstskatteprocent for 2007. For Århus Kommune er indkomstskatteprocenten således fastsat til 24,4 %, som udgøres af indkomstskatteprocenten i Århus Kommune på 20,7 % og den overtagne amtslige indkomstskatteprocent på 3,7 %. Som følge finansieringsreformen afskaffes den kommunale andel af aktieindkomsterne. Kommunernes kompenseres for dette provenutab via en forøgelse af bloktilskuddet. Herudover afskaffes den kommunale andel af provenuet fra de begrænsede skattepligtige, som for fremtiden vil tilfalde staten. Dette sker ved, at udskrivningsgrundlaget korrigeres for de begrænsede skattepligtiges indkomster. Finansieringsreformen betyder også, at der fremover kun vil blive foretaget én efterregulering af skatterne. Efterreguleringen opgøres 2 år efter tilskudsåret og afregnes det efterfølgende år. Den såkaldte maj-afregning. Dette betyder ligeledes, at de fornyede efterreguleringer, der i dag kan foretages i op til 13 år efter indkomståret afskaffes. Efter de nye regler er 2007 det første år, der efterreguleres. Efterreguleringen for året 2007 bliver opgjort i 2009 og afregnes i 2010. Herudover foretages der ikke yderligere efterregulering af 2007. Efter de nye regler er 2007 således det første tilskudsår, der efterreguleres. De ordinære efterreguleringer af årene 2004 til 2006 vil derfor ikke blive foretaget. Provenuet af forskudsbeløbet af indkomstskat er i 2007 således budgetteret ud fra et udskrivningsgrundlag, der i forhold til tidligere er korrigeret for aktieindkomster og begrænsede skattepligtige. Indkomstskatteprovenuet er således budgetteret ud fra et udskrivningsgrundlag i 2004 på 34.592 mio. kr. og et forventet udskrivningsgrundlag i 2005 på 36.252 mio. kr., samt en udskrivningsprocent på 24,4 % i årene 2007 til 2010. For perioden 2006 til 2010 er forskudsbeløbet af indkomstskat budgetteret på grundlag af følgende budgetterede udskrivningsgrundlag og skatteprocenter:
- 235 - udigning, skatter m.v. B 2006 B 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010-1.000 kr., løbende priser - Udskrivningsgrundlag 37.821.000 39.135.000 40.192.000 41.759.000 43.388.000 Budgetteret vækst i udskrivningsgrundlaget i forhold til 2,8 % 4,0 % 2,7 % 3,9 % 3,9 % foregående år Vedtaget / forudsat skatteprocent 20,7 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % Skatteprovenu 7.828.947 9.548.940 9.806.848 10.189.196 10.586.672 Udskrivningsgrundlaget i B2006 er ikke umiddelbart sammenlignelig med udskrivningsgrundlaget i B2007 og frem, eftersom udskrivningsgrundlaget fra og med 2007 ikke indeholder aktieindkomster og indkomsten fra begrænset skattepligtige. Væksten i udskrivningsgrundlaget er budgetteret med udgangspunkt i et skøn over væksten i Århus Kommune baseret på de faktiske oplysninger om de selvangivelser for indkomståret 2005, der er godkendt i september 2006. Væksten fra 2004 til 2005 skønnes således at være på 4,8 %. For årene 2006 til 2010 budgetteres der med udgangspunkt i KL s seneste skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan, som er udmeldt september 2006. Dog budgetteres der for 2006 med en vækst, der ligger 0,3 % -point over KL s skøn på landsplan for disse år. Baggrunden for den skønnede højere vækst i Århus er, at væksten for Århus i perioden 1998 til 2003 gennemsnitlig har ligget 0,5 %-point over væksten på landsplan. Væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2003 til 2004 er i Århus dog lidt lavere end på landsplan. Denne mindre vækst i Århus dækker over modsatrettede tendenser. Lønindkomsterne i Århus er således vokset mere end på landsplan, men denne mervækst bliver mere end opvejet af en større stigning i fradragene i Århus end på landsplan. Det drejer sig især om fradrag til privattegnede pensionsordninger, som er steget en del mere i Århus end på landsplan. Forudsætning om en højere vækst på 0,3 %-points er fastholdt for 2006, således at der budgetteres med en vækst i Århus fra 2005 til 2006 på 3,8 %. Tidligere undersøgelser har vist, at der på lang sigt er en ensartet vækst i Århus og på landsplan, hvorfor der for budgetårene 2007 til 2010 budgetteres ud fra KL s vækstskøn på landsplan, hvor der forventes en vækst på 4,0 % fra 2006 til 2007, 2,7 % fra 2007 til 2008, 3,9 % fra 2008 til 2009, 3,9 % fra 2009 til 2010. Selvbudgettering eller statsgaranti Staten har fra 1996 givet kommunerne mulighed for at modtage en garanti for væksten i udskrivningsgrundlaget for de selvangivne indkomster. Den enkelte kommune skal beslutte, om den vil tage imod garantien, eller om den vil anvende selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget. Statsgarantien er endelig og indebærer, at en eventuel merstigning i de selvangivne indkomster tilfalder staten, og ikke den pågældende kommune. Omvendt er risikoen ved at vælge selvbudgettering, at en eventuel lavere vækst end garanteret af staten skal finansieres af den pågældende kommune, der har valgt selvbudgettering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering omfatter både væksten i udskrivningsgrundlaget samt generelle tilskud. Staten har i juni måned at udmeldt en garanti for den samlede vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2004 til 2007. Den udmeldte garantiprocent er 11,2 %.
- 236 - udigning, skatter m.v. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage endelig stilling til valget mellem selvbudgettering og statsgaranti. Valget foretages hvert år ud fra en samlet afvejning af de økonomiske konsekvenser ved henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering. Århus Kommune har, bortset fra Budget 2002, i alle årene valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. I de foregående år er det blevet vurderet, at der ikke har været en økonomisk fordel ved at vælge statsgaranti, om end det i nogle år har været lige på vippen. Særligt i forbindelse med valget for budgetårene 1997 og 1999 blev der udtrykt stor usikkerhed om det endelige resultat, mens der for 1996 og 1998 var mere entydige tendenser, der talte for at vælge selvbudgettering. Forskellen mellem provenuet ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti for den enkelte kommune opgøres i KL's tilskudsmodel. I nedenstående tabel er vist opgjorte og foreløbige resultater i perioden 1996 til 2006 ud fra det tidligere tilskuds- og udligningssystem, mens der for 2007 er vist det foreløbige resultat ud fra det nye tilskuds- og udligningssystem. I tabellen er vist det endeligt opgjorte resultat for 1996-2003. For 2004, 2005 samt 2006 kan der på grund af det nye tilskuds- og udligningssystem og dermed en ny tilskudsmodel ikke opgøres merprovenuet ved valg af selvbudgettering for årene 2004 til 2006. Ligeledes kan 2007 opgørelsen ikke sammenlignes med de øvrige år på grund af det nye tilskuds- og udligningssystem. Opgørelsen for årene 2007 er, som nævnt, foreløbig, og erfaringsmæssigt vil der særligt på landsplan forekomme væsentlige forskydninger fra budgetteringstidspunktet til den endelige opgørelse foreligger. Merprovenu i Århus Kommune ved valg af selvbudgettering. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007* Mio. kr., løbende priser 30,5-4,4 31,4 10,8 46,9 102,8 31,9-75,7 - - - 142,1 Anm. I opgørelsen indgår både indkomstskat, generelle tilskud og udligning, samt fra 2000-2006 også ejendomsværdiskat. * Merprovenuet i 2007 kan ikke sammenlignes med de øvrige år sfa. nyt tilskuds- og udligningssystem Som det fremgår af tabellen har Århus Kommune haft en økonomisk gevinst ved at vælge selvbudgettering i alle årene 1996-2001, dog undtaget 1997, hvor der er et mindre tab på 4,4 mio. kr. På baggrund af den endelig opgørelse for 2002 kan der konstateres et mindreprovenu på 31,9 mio. kr. i 2002, som følge af valget af statsgarantien. Dette skyldes et mindreprovenu vedrørende indkomstskatten ved valget af statsgarantien, hvor der i forbindelse med B2002 skønnedes at være et betydeligt merprovenu vedr. indkomstskatten ved valg af statsgarantien, mens merindtægten vedrørende ejendomsværdiskatten er tæt på det forventede i B2002. Desuden kan det nu konstateres, at en forventet positiv efterregulering vedr. udligningsordningerne ved valg af selvbudgettering er blevet en del større. Århus Kommune er således ved valget af statsgaranti gået glip af en stor positiv efterregulering af udligningsordningerne.
- 237 - udigning, skatter m.v. For 2003 kan der konstateres et tab på 75,7 mio. kr. som følge af valget af selvbudgetteringen af skatter og generelle tilskud mod et forventet tab på 12,7 mio. kr. i Budget 2003. Det større tab ved selvbudgettering skyldes bl.a., at ejendomsværdiskatten har vist sig at blive lavere end i budgettet for 2003. Ligeledes har efterreguleringerne af udligningsordningerne vedr. 2003 i 2006 givet et betydeligt større tab end forventet. Dette skyldes især, at beskatningsgrundlaget pr. indbygger for 2003 på landsplan er en del lavere, end det blev vurderet i forbindelse med B2003, mens beskatningsgrundlaget i Århus kun er faldet lidt i forhold til B2003. Forskellen i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for hele landet over for Århus bliver således mindre for 2003, og dermed vil Århus lide et større tab end forventet. At faldet i beskatningsgrundlaget pr. indbygger er mindre i Århus skyldes, at væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2002 til 2003 på landsplan blev væsentlig mindre, end det blev vurderet i forbindelse med B2003, hvorimod væksten i Århus blev højere end budgettet. Opgørelsen for 2003 er endelig opgjort For 2004, 2005 og 2006 gør det sig, som nævnt, gældende, at det er foreløbige opgørelser, og at der ikke kan foretages en endelig opgørelse, eftersom KL ikke udgiver en tilskudsmodel på baggrund af det gamle system med opgjorte tal for de tre år. Ud fra det nye tilskuds- og udligningssystem skønnes der på nuværende for 2007 at være et gevinst på 142,1 mio. kr. ved valg af selvbudgettering. Der er nærmere redegjort for systematikken i tilskuds- og udligningssystemet i beskrivelsen af generelle tilskud. Byrådet har ved budgetvedtagelsen af Budget 2007 valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for 2007. Diverse afregninger af indkomstskat og efterreguleringer Finansieringsreformen betyder, at den kommunale andel af inddrevne/afskrevne af skatterestancer, bøder efter skattekontrolloven samt andelen af de begrænsede skattepligtige afskaffes, og fra 2007 tilfalder staten. Der budgetteres således ikke længere med diverse afregninger af indkomstskat og efterreguleringer. Selskabsskat Fra og med 2001 får kommunerne udbetalt hele provenuet af selskabsskatten 3 år efter indkomståret. Ved budgetvedtagelsen er det faktiske provenu således gjort endeligt op. Provenuet af selskabsskatten for 2007 vedrører således indkomståret 2004, og det er opgjort til ca. 286 mio. kr. Det skal bemærkes, at der med nye tilskuds- og udligningssystem er indført en mellemkommunal udligning af indtægterne fra selskabsskatten. Udligningsniveauet i ordningen er 50 pct. De økonomiske konsekvenser af denne udligning kan ses under afsnittet om tilskud og udligning. For budgetoverslagsårene tages der udgangspunkt i KL s forventning til kommunernes andel af selskabsskatten, som indgår i det forventede balancetilskud i budgetoverslagsårene i KL s tilskudsmodel. KL har med udgangspunkt i en forventet kommunal andel af selskabsskatterne på 5,1 mia. kr. i 2007 indarbejdet en vækst i denne andel på henholdsvis 7,5 % i 2008, -4,8 % i 2009 og 1,6 % 2010.
- 238 - udigning, skatter m.v. Århus Kommunes andel af selskabsskatterne har i perioden 2003 til 2007 svinget omkring 5,6 %. Der er for budgetoverslagsårene således budgetteret med en andel på 5,6 % af den samlede kommunale andel af selskabsskatterne, som KL har indarbejdet i tilskudsmodellen. Der er således budgetteret med et provenu på henholdsvis 308 mio. kr. i 2008, 293 mio. kr. i 2009 og 298 mio. kr. i 2010. Anden skat (dødsbobeskatning m.v.) Dødsboskatten bliver afregnet særskilt med kommuner og indgår ikke i udskrivningsgrundlaget. I forbindelse med finansieringsreformen blev kommunernes andel nedsat fra 2/5 til 1/3. Den kommunale afregning af dødsboskatten er i forbindelse med finansieringsreformen suspenderet i årene 2007 til 2009, og kommunerne vil først fra og med 2010 får en andel af denne skat. Suspensionen begrundes i betydelige omkostninger til ændring af afregningssystemet. Kommunerne bliver dog kompenseret over bloktilskuddet for det manglende provenu af dødsboskatten. Grundskyld Kommunerne skal i forbindelse med finansieringsreformen overtage den amtslige grundskyld på 10 promille. Kommunernes grundskyldspromille kan således fremover variere mellem 16-34 promille. Endvidere indebærer reformen, at ordningen for tilskud til kommuner vedrørende produktionsjord ophører. Ordningen omfattede kommuner med en grundskyldspromille over 12. Kommunerne må for produktionsjord fremover opkræve en grundskyld svarende til grundskyldspromillen minus 9 promille, dog maksimalt 13 promille. Grundskyldsprovenuet er således budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 24,58, som er fastsat i Lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007, for øvrige ejendomme, mens grundskyldsprovenuet fra produktionsjord er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 13. Med ændringen af vurderingsloven i maj 2002 blev vurderingstidspunktet for den almindelige vurdering ændret fra den 1. januar i vurderingsåret til 1. oktober. Lovændringen betød også, at der kun gennemføres en almindelig vurdering hvert andet år i modsætning til tidligere, hvor der blev foretaget vurderinger hvert år. I året imellem to almindelige vurderinger foretages der en automatisk regulering af grundværdierne. Som følge af udmøntningen af finansieringsreformen er den automatiske regulering af grundværdierne afskaffet. Udgangspunktet for de grundskyldskattepligtige grundværdier i budgettet for 2007 er således den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2005. I december 2002 vedtog Folketinget at indføre et loft over, hvor meget grundværdierne kan stige med i hvert enkelt år. Begrænsningen i væksten bliver fastsat hvert år ud fra en reguleringsprocent, der svarer til den skønnede, landsgennemsnitlige stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan tillagt 3 % -point, dog maksimum 7 %. Reguleringsprocenten fastsættes af Finansministeriet i juni måned. For 2007 er den fastsat til 4,7 %.