Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision til praktikanter Marts 2018 1
2
Dagens program Kl. 9.00-9.10 Kl. 9.10-10.00 Kl. 10.00-10.45 Kl. 10.45-11.30 Kl. 11.30-12.00 Kl. 12.10-13.40 Kl. 13.40-14.00 Velkommen. Ta en kop kaffe/the og en bolle Den refleksive samtale Hvad er supervision? Opskrift på supervision og spørgsmålstyper Frokost i kantinen Afprøvning af supervision Opsamling Dagen veksler mellem oplæg, drøftelser og små øvelser. Der indlægges pauser efter behov. Oplægget lægges på Praktik.via.dk under Socialrådgiveruddannelsen Aarhus, Undervisningsmateriale fra temadage. 3
Praktikkens mål Ifølge praktikhåndbogen, side 13, er praktikvejlederen bindeled til Socialrådgiveruddannelsen og ansvarlig for, at den studerende har adgang til socialrådgiverfaglig vejledning og supervision. Praktikvejledningen har til formål at kvalificere den studerendes læring i praktikken og at fremme den studerendes refleksions- og læringsproces. SUPERVISION er et redskab hertil. 4
Supervision er et samarbejde Supervision betyder i ordets forstand oversyn i betydningen klarhed eller overblik. Supervision er ifølge min forståelse et sprogligt og relationelt samarbejde mellem professionelle voksne, hvor en arbejdsrelateret sag udforskes og udfordres (A.M. Villumsen, I: Hertz og Iversen (red), 2007:95) 5
Supervision Supervision er at skabe en refleksiv samtale. Vi skal hjælpe denne refleksion på vej ved dels at sætte konteksten/skabe rummet for refleksion og dels ved den måde, vi skaber samtalen på. Som supervisor er det opgaven at lede denne proces og skabe de trygge rammer for, at man her kan reflektere over det som er svært og/eller det som lykkes - og finde nye erkendelser eller nye måder at handle på ift. problemet. 6
Retningslinjer for en refleksiv samtale Sæt praktikanten i centrum Opgaven er at stille spørgsmål eller komme med refleksive udsagn Lyt efter det, der optager din praktikant i samtalen Indtag en neutral eller nysgerrig position Giv tid til at spørgsmålene overvejes Hold meninger/gode råd for dig selv (de hører primært til i et andet læringsrum) Prøv ikke at flytte praktikanten et bestemt sted hen Du har ansvaret for at styre samtalen og bevare overblikket, så I når det mål, praktikanten har sat sig 7
Centrale redskaber til at skabe en refleksiv samtale 8
9
Perspektiver afgør hvad man ser Enhver gør sit bedste, ud fra et givet afsæt af præmisser og logikker. Vi må derfor bestræbe os på at forstå den andens logik (inspireret af Batesonog Maturana) 10
Spejling og aktiv lytning Spejling og aktiv lytning er to af måderne på, hvordan supervisanden kommer til at opleve sig set, hørt og forstået. Spejling er en særlig måde at reflektere tilbage til den anden, hvad du har opfattet, denne har sagt. Derigennem viser du, at du ser praktikanten, lytter og at du ønsker at forstå praktikanten (ved at tjekke budskaber, at forstå det samme ved det samme). Det forudsætter, at supervisor har en oprigtig interesse og opmærksomhed. 11
Spejling Definition: en reformulering af den andens udsagn Det er hverken et spørgsmål, en vurdering eller en fortolkning, men snarere en måde at udtrykke dét, man har opfattet, den anden har sagt. En måde at give det hørte, sete eller fornemmede tilbage på. Ikke papegøjesnak brug dig selv som klangbund. Fx i form af: Refleksionen af noget, som den anden lige før udtrykte, og som den professionelle part fandt vigtigt; det kan være så lidt som et enkelt ord, en grimasse, en bevægelse, prikker på halsen Parafrasere: genfortælle essensen / det centrale af hvad den anden har sagt 12
Aktiv lytning Tidligere skelnede jeg mellem at være hjemme hos sig selv, ovre hos den anden og ude i det fælles tredje, set i forhold til kommunikationstrekanten. Under aktiv lytning er man empatisk ovre hos den anden, men samtidig i kontakt med sit eget kropslige lytteapparat (Rogers, 1962, 1980) Man hører ikke kun det, der bliver sagt af den anden, men også det usagte; man opfanger det underliggende meningsindhold; og man sanser den andens følelser. 13
Aktiv lytning mere end blot at tie og lytte Bruger sin sanser til at se, høre, føle, fornemme. Spørger uddybende; for at forstå, hvad den anden forstår Afbryder; når det har som formål at forstå den andens oplevelse/virkelighed bredere eller dybere Resumerer; for at sikre, man har forstået meningen i den andens perspektiv Den aktive lytter har: Øjenkontakt En åben kropsholdning Læner sig fremad Nikker Kommunikerer også med ansigtsudtryk Kommer med opmuntrende småord Tåler pauser 14
Dobbelt opmærksomhed 15
Hvad er supervision? 16
Hvornår er det supervision? Terapi Supervision Coaching Konsultation Vejledning Undervisning personlige udvikling og vækst i privat regi det faglige og arbejdsrelaterede liv. Fokus på kompleksitet, perspektiver og samspil mellem fagperson og borger. Proces- og udviklingsorienteret faglig og personlig udvikling. Fokus på mål. Handlings- og forandringsorienteret tilføre viden og evt. praktisk erfaring fra ekspert vejleder hjælper på vej. Fokus på kommunikation, få afklaring, opmuntring, håb og støtte, udvide veje for handling formidling af viden (ofte metodefrihed i form) 17
Ønsker bag supervision Skabe klarhed og overblik Opnå flere perspektiver og forståelser Udvikle handlemuligheder Bruge og udvikle faglige kompetencer Læring af det effektfulde 18
Supervisionens mange ansigter Metodisk; forskellige tilgange og forskelligt antal deltagere Klassisk; individuel supervision kun supervisor og supervisand deltager De mange former: gruppe supervision, kollegial supervision, intern og ekstern supervision, direkte (med borgeren) 19
20
Roller & ansvarsfordeling mellem supervisor og supervisand 21
Supervisors ansvar Ansvarlig for og ekspert på proces og kontrakt ikke i formulering af løsninger Ansvar for samtalens struktur herunder målsætning, proces, afrunding, evaluering og opfølgning Behøver ikke være ekspert på faget (men det er I ) IKKE ansvarlig for eller ekspert på de handlinger, som supervisanden måtte tage i fremtiden Skal respektere supervisandens måde at tænke på/forstå verden på Skal mestre aktiv lytning og evnen til at stille refleksive spørgsmål Må kunne spørge nysgerrigt og derved fremme supervisandens tænkearbejde 22
Supervisandens ansvar Ansvar for at komme med indholdet til supervisionen Må være parat til at tænke nyt Må deltage aktivt og være åben for eventuelle nye og anderledes handlinger i sagen Må have et ønske om at være nysgerrig på eget perspektiv og egne handlinger HVIS der er et reflekterende team; er de ansvarlige for at hjælpe refleksionsprocessen i supervisionen på vej og bidrage med nye forståelser og perspektiver 23
Hvad indeholder konteksten Roller hvilke roller har vi? Position hvordan vil jeg agere overfor dig i netop denne situation (hvad kan praktikanten forvente af vejleder og omvendt) Tid hvor lang tid har vi Kontrakt ret og pligt. Retten til at sige fra og pligten til at sige til, hvis noget ikke giver mening (ansvarliggør jeres praktikant) Hvordan hvordan skal samtalen forløbe? Overskriften hvad er overskriften på det, vi skal tale om? Mål hvad kunne du godt tænke dig, der kommer ud af den her samtale? 24
Opskriften på supervision - hvordan gør man det så? 25
Opskriften Der er en overordnet model at anvende som styring af supervisionen: 1. Kontekst og kontrakt 2. Overskrift på samtalen 3. Beskrivelse af problematik og udforskningsemne 4. Målet med samtalen 5. Undersøgelse og forklaringer 6. Handlemuligheder 7. Nutid og fremtid Hvert trin er koblet med spørgsmålstyper 26
Kontekst og kontrakt Nutid og fremtid Overskrift på samtalen Handlemuligheder Beskrivelse af problematik og udforskningsemne Undersøgelse og forklaringer Målet med samtalen 27
Kontekst og kontrakt Supervisor: Etablerer et trygt rum og skabe ramme for supervisionen Byder velkommen til supervisanden HVIS reflekterende team - byd velkommen til dem og tydeliggør at de inddrages undervejs og indtil da skal være stille og lytte. Tavshedspligt det sagte i dette rum, må ikke tages op udenfor rummet Afsat tid hvornår slutter vi senest. Evt. om supervisor skriver på tavlen undervejs, om supervisanden kan bede om at teamet inddrages, om der er særlige opgaver til teamet (lyt efter positive hensigter) og lign. 28
Problematik/udforskningsemne Indledende undersøgelse af problemet Hvad er overskriften eller temaet for samtalen Lav (gerne) en problemformulering som et spørgsmål Undervejs og ved afslutningen vendes tilbage til problemformuleringen fik vi undersøgt det, vi ville undersøge? Typiske spørgsmål: Hvad er dit problem? Hvilken problemstilling ønsker du at undersøge? Hvad vil du gerne have hjælp til i vores samtale? Hvad vil du gerne være klogere på, når vi er færdige her? 29
Indledende undersøgelse Her prøver supervisor og supervisand sammen at blive klogere på problemet. Hvad er det præcist, der gør sådan et stort indtryk ved denne situation? Supervisor undersøger supervisandens forståelse og opfattelse af sit dilemma og undersøger, på hvilken måde supervisanden har håndteret sit dilemma indtil nu, samt hvilke overvejelser der har ligget bag den måde at håndtere det på. Typiske spørgsmål: Kan du sige lidt mere om, hvad du tænkte eller følte i situationen? Hvad er din opgave i denne sag? Kan du fortælle mere om personen? Hvad har du forsøgt indtil nu? Hvad gør, at denne situation er udfordrende for dig? 30
HVIS der er reflekterende team Her får supervisor og supervisand mulighed for at få nye perspektiver fra det reflekterende team. Supervisor afbryder samtalen med supervisanden og sætter det reflekterende team i arbejde med et spørgsmål. Supervisor er ansvarlig for, at tiden holdes eller stoppe det reflekterende team, når der ikke er brug for flere input Typiske spørgsmål: Hvad tænker I om det I har hørt? (åben refleksion) Hvilke spørgsmål ville I stille supervisanden for at få problemstillingen bedre belyst eller tydeliggjort? Hvad oplever I som supervisandens største dilemma/problem i det, som er blevet sagt indtil nu? Hvad har gjort mest indtryk på Jer eller hvad er I blevet mest opmærksomme på indtil nu? Hvilke aspekter er I blevet mere nysgerrige på? 31
Undersøgelser og forklaringer fortsat HVIS reflekterende team: supervisor spørger hvad supervisanden har hæftet sig ved i det, det reflekterende team har sagt. Supervisor begynder at undersøge mulige forklaringer, alternative handlemuligheder eller nye forståelser sammen med supervisanden. Typiske spørgsmål: Hvis vi drejer blikket og betragter dit problem fra XX-perspektiv. Hvordan vil problemet så se ud? Har du noget faglig viden om som kan hjælpe dig til at forstå, hvad der sker? Hvordan tror du NN oplevede din måde at være på i situationen? Hvad tror du NN ville have gjort/tænkt, hvis det var hende, der var i din situation? Er du blevet opmærksom på nye aspekter af dit dilemma/din oplevelse? 32
EVT. andre opgaver til reflekterende team Det reflekterende team kan også stilles specifikke opgaver, som supervisor tænker kan være med til at nuancere, perspektivere eller skabe nye vinkler for supervisanden. 33
Eksempler på opgaver til reflekterende team Bevidst metodisk fokus: Hvilke tilgange/metoder, ser I, kan give en ny vinkel på sagen eller en anden vej at gå? og begrund hvorfor Genkendelse: Kan I genkende det billede eller er S. alene om det? Dilemmaer: Hvilke dilemmaer hører I, der er hos S.? (så forskellige som muligt) Lave hypoteser: Gad vide om og det siger jeg fordi Fagspecifikke perspektiver: Hvilken faglig viden er der ift. emnet/problemet? Forskelle (fordele-ulemper): Hvad kunne være fordelen ved at være skrap? eller lade halvdelen af teamet tale for og de andre tale imod. Positiv reformulering: Hvad hører I er S. positive intentioner? Tuning in: Prøv at forestille Jer at være NN. Hvad kunne hun tænke/føle i den situation? Kropsudtryk: Jeg kan se, at S. sidder og sparker med det ene ben. Hvad tænker I det kan være udtryk for? Følelser som kommunikation: Hvilke følelser hører I, der er på spil og hvilket budskab kunne følelserne have? 34
Afrunding nutid og fremtid Supervisor beder supervisand reflektere over, hvad hun har lært af situationen eller dilemmaet, som er blevet undersøgt eller hvad der har givet stof til eftertanke. Ligeledes undersøges, hvad supervisanden tænker er næste skridt, eller hvad hun vil gå videre med nu ift. den pågældende situation. Typiske spørgsmål: Hvor er du nu med problemet? Hvad vil du tage med dig herfra? Hvad vil dit næste skridt være (handlingsniveau) Hvad vil du fremadrettet være opmærksom på? (erkendelsesniveau) 35
Spørgsmålstyper 36
Udviklet af Karl Tomm 37
Eksempler på lineære spørgsmål Hvordan vil du beskrive din udfordring eller det du er lykkes med i dit arbejde? Hvad er der sket? Hvem er involveret? Hvor lang tid forløb sagen over? Beskriv den seneste situation, hvor du har oplevet din udfordring eller det, du er lykkes med? Hvad gjorde du i situationen? Hvad var dine hensigter i situationen? 38
Eksempler på cirkulære spørgsmål I hvilke sammenhænge oplever du, at udfordringen optræder mest? Hvis jeg nu spurgte X-kollega om, hvordan hun/han ser på sagen, hvad ville hun/han så svare? Hvad ville X-kollega fortælle om din måde at håndtere det på? Hvad vil være den største forskel på det andre fortæller, og det som du selv oplever? De andre involverede i sagen (fx borgeren) hvilke gode intentioner kunne borgeren have her? I hvilke sammenhænge har du oplevet, at det er faldet dig nemt at håndtere din udfordring eller det, som du er lykkes med? Har du tidligere været i en lignende situation? Hvad gjorde du dengang? Hvordan kan du bruge de erfaringer i den nuværende situation? 39
Eksempler på refleksive spørgsmål Mirakelspørgsmål: Hvis nu der skete et mirakel i nat, og du vågnede i morgen og din udfordring var væk (spørg ikke til selve miraklet, men følgerne af det. Hjælper til at formulere ønsker og håb) Hvad ville så være ændret? Hvad skal der til for at komme derhen? Hvad tror du, din borger ville lægge mest mærke til? Hvordan tror du, andre ville beskrive det særlige, du har gjort? Hvad ville være det mest vigtige for dig at lykkes med? Kunne man forestille sig, at der i virkeligheden er X på spil for din borger? Kunne man forestille sig, at det ikke hænger sammen, som du tror, men i stedet på X måde? Hvis det gjorde det, hvordan tænker du så om din udfordring? 40
Eksempler på refleksive spørgsmål (II) Hypotetiske spørgsmål (skaber nye muligheder): Hvilken forskel ville det gøre, hvis problemet var løst? Hvis du gjorde hvad ville der så ske? Hvordan kunne det være anderledes? Hvad ville være det udfordrende ved det? Hvis man nu forstod din situation sådan her, hvad ville det så betyde? Det er en mulig måde at tænke på, hvilke andre kunne der være? 41
Eksempler på strategiske spørgsmål Konfronterende spørgsmål (give passende forstyrrelser): På mig virker det som om, du er hvad tænker du om det? Du taler meget om andres hvad handler det mon om? Det virker som om, det mere handler om hvad mener du om det? Jeg kommer til at tænke på, om du har overvejet (at gøre) hvad tænker du om det? 42
Eksempler på strategiske spørgsmål Planlæggende, besluttende eller ledende spørgsmål: Hvad vil være det mindste skridt, som du kan tage, som vil have den største effekt ift. din udfordring? Hvad vil være dit første skridt? Hvilken positiv udvikling vil vi allerede kunne se om 1 måned, når du har taget dette skridt? Hvem skal hjælpe dig til at holde fast på første skridt og efterfølgende skridt? Hvilke af de handlinger, som du har skitseret, tror du mest på? Hvad vil du gøre anderledes i en lignende sag næste gang? 43
Opskriften Der er en overordnet model at anvende som styring af supervisionen: 1. Kontekst og kontrakt 2. Overskrift på samtalen 3. Beskrivelse af problematik og udforskningsemne Spørgsmålstyper: detektiv og antropolog 4. Målet med samtalen 5. Undersøgelse og forklaringer Spørgsmålstyper: antropolog og fremtidsforsker 6. Handlemuligheder Spørgsmålstyper: kaptajn 7. Nutid og fremtid 44
Betingelser for forandring ifølge Maturana Eftertanke, drøvtygge, tid alene Udvikling Læring Respekt, omsorg, støtte, accept, anerkendelse Tilpas forstyrrelse, udfordring, kritik 45