Daginstitutionen Paletten

Daginstitutionen Paletten

2

Indholdsfortegnelse Forvaltningens forord Side 3 Årsberetning Side 4 Særlige kendetegn Side 7 Status på fælles indsatsområder børneinterview Side 8 Status på fælles indsatsområder IT-strategien Side 9 Status på fælles indsatsområder sprogkoordinatorer Side 10 Skive Kommunes virksomhedsstrategi 2012 Side 11 Status på egne indsatsområder Side 12 Temaer 2012-2015 Side 14 Indsatsområder fremadrettet Side 30 Orientering om økonomisk decentralisering Side 31 Underskrift Side 31 3

Forord Virksomhedsplanen 2012 er kendetegnet ved både at vende blikket tilbage mod perioden 2010-2012, og evaluere på indsatsområderne, og er samtidig også fremadrettet mod den næste toårige periode. Virksomhedsplanen tager sit pædagogiske afsæt i Politik for Dagtilbud 2012-2015, hvor de pædagogiske læreplanstemaer indgår i sammenhæng med de fælles indsatsområder og politikker i Skive Kommune, herunder også Skive Kommunes virksomhedsstrategi. Virksomhedsplanen er struktureret med afsæt i to særlige indsatsområder i den forgangne periode, nemlig: 1) Børnefællesskaber og uddannelse af personaler i alle daginstitutioner i at arbejde med systematiske børneinterview. 2) Fælles ansvar for lokale løsninger, hvor alle børn skal sikres ret til at indgå i og deltage i lokale fællesskaber der, hvor de vokser op og hører til. Derfor er der i skabelonen lagt op til, at der arbejdes med de fælles temaer i Politik for Dagtilbud 2012 2015 ud fra disse to perspektiver. Samtidig har perioden fra 2010-2012 været præget af fokus på digitale medier i vores dagtilbud og uddannelse af sprogkoordinatorer, herunder implementering af Handleplan for Sprog og Læsning samt Sprogpakken. Disse temaer er derfor også en del af nærværende virksomhedsplan. Fremadrettet vil fælles ansvar for lokale løsninger præge hele Børne- og familieforvaltningen på tværs og den måde, dagtilbuddene fremover indretter, tilretter og udvikler den pædagogiske praksis på. Børnefællesskaberne og de voksnes professionelle tilgang til at arbejde med børnefællesskaber er ligeledes fremadrettet et af de helt centrale indsatsområder. Samtidig er også sprogarbejdet i dagtilbuddene et helt centralt tema, herunder implementering af Sprogpakken og Handleplan for sprog og læsning. De digitalt mediers understøttelse af dette arbejde er en stadig udfordring og et fokuspunkt. Dagtilbuddene i Skive Kommune bindes sammen af en tyk rød tråd i forbindelse med vores fælles indsatsområder. Samtidig er vores dagtilbud forskellige og prioriterer vægtningen af indsatsområder forskelligt samtidig med egne lokale indsatsområder og projekter. 4

Årsberetning Dette afsnit bruges til at reflektere over de sidste to år (2010-2012); hvad er der sket i institutionen, og hvad har der været særlig fokus på? Siden vi sidst lavede virksomhedsplan, er der sket mange ting. Det der har fyldt, og stadig fylder meget, er omlægningen af den specialpædagogiske indsats og nedlæggelse af Spireskolen. Vi har arbejdet meget med at finde ud af, hvordan vi i netop vores institution kunne inkludere børn med særlige behov og tosprogede børn i dagligdagen. Både specialpædagoger, pædagoger og spirepædagog har været meget konstruktive i dette arbejde. Det er et arbejde, som vi ikke er færdige med og til stadighed vil tilrette og have fokus på. Derudover havde vi en turbulent tid i 2011, hvor vi var lukningstruede på grund af det faldende børnetal i området. Heldigvis blev det ikke os som blev lukket, og det har siden vist sig, at børnetallet i børnehavedelen er steget, hvorimod søgningen til vuggestuen er gået mere trægt. I den forbindelse valgte Skive Kommune at købe Palettens og Tierens bygninger af AAB og på grund af stigende elevtal i Ti`eren at lave en tilbygning mellem de to bygninger. Denne mellembygning vil kunne bruges af både skolen og institutionen, alt efter antallet af børn i de to institutioner. I forbindelse med tilbygningen fik Paletten lavet et nyt, stort og lyst værksted. Vi har arbejdet med sprogstimulering på mange planer, vi har indarbejdet dialogisk oplæsning og tidlig skriftsprog og matematik i børnehøjde, således at det er blevet en implementeret del af dagligdagen i institutionen. Som noget nyt har institutionen fået et interaktivt Smart Board. Personalet er i gang med kurser i at bruge dette. Det giver os helt nye pædagogiske muligheder, og vi er godt i gang med at integrere brugen i det daglige pædagogiske arbejde. Vi har fået både vuggestuen og børnehavens legepladser renoveret. Begge steder har vi fået nyt sand i sandkasserne og nye legeredskaber. Især tømning og påfyldning af sand har vakt stor begejstring hos vuggestuebørnene, som aktivt har hjulpet til. I forbindelse med børnemiljøvurderingen har vuggestuen fået indrettet nogle små rum til stor glæde for børnene. Vi har gennemført en del kreative projekter; kulturprojekt, Cirkus, Skrot, Fugl & Fisk, Venskaber. Derudover har vi arbejdet med motorik, hvor alle børn på skift bruger fællesrummet. Vi har også fået implementeret Stafetloggen som det arbejdsredskab, vi bruger i forbindelse med arbejdet med børn med særlige behov. Vi har i de forløbne år modtaget mange forskellige typer af studerende, praktikanter og løntilskudspersoner. Personalet har deltaget i mange kurser og temadage: PHD projekt, IT kurser, Notebook kurser, møder om sprogpakken, efteruddannelse, kurser om børneinterviews og interne kurser i brugen af Idialog. Både modtagelse af praktikanter/studerende med flere, og kurser/møder/uddannelse har fyldt/fylder meget i vores hverdag. 5

Data Antal børn 0 år - 2,10 år (Vuggestue/Dagpleje) 34 2,11 år - skolestart (børnehave) 62 Ledelse Institutionsleder Lise Skov Souschef Ida Dysted Afdelingsleder Birgit Nagel Personale Pædagoger 14 Pædagogmedhjælpere 2 Skåne- /fleksjob Andet (studerende, jobtræning m.m.) 2 rengøringsassistenter 1 køkkenassistent 4 5 studerende, jobtræning m.m. 6

Fysiske rammer m 2 Kommentar Institutionens areal 1200 m 2 Ude-arealer 9577 m 2 Samlet for Paletten og Tieren Andet 7

Særlige kendetegn Institutionens særlige kendetegn Institutionens værdigrundlag: At børn og forældre får en god og varm modtagelse. At institutionen hele tiden er i udvikling. At vi arbejder på at skabe et sprogstimulerende miljø. At vi har et motorisk udviklende udemiljø. At vi vægter sang, musik og bevægelse højt. At vi prioriterer sund, varieret og veltilberedt mad. At aktivt fællesskab på tværs af kulturer trives. At vi samarbejder med skolen om overgang fra børnehaven til skolen. At forældre og bestyrelse er medbestemmende og aktive. Institutionens rammefaktorer: Paletten er en integreret institution med 34 vuggestuebørn og 62 børnehavebørn. Vi har i Paletten ca. 30 % tosprogede børn. Paletten har en meget stor legeplads med volde og træer, så der er mulighed for aktiviteter både sommer og vinter. Vuggestuens legeplads er adskilt fra børnehavens med et lavt stakit. Vi ligger i gå-afstand til områder med å og eng. Der er lyse lokaler og meget plads, og vi har et stort fællesrum, som bl.a. bliver brugt til gymnastik, rytmik, fælles sange og til at samle alle børnene til f.eks. jul, fastelavn og fælles motorik. Traditioner. Bedsteforældredag Sommerudflugt for hele huset Fastelavn - Påske - Skt. Hans Grillfest for forældre og børn Julefest med fælles spisning med børn og forældre Forældredag på legepladsen Store-løbe-dag for hele huset Fotografering Emneuger 8

Status på fælles indsatsområder børneinterview Skive Kommune modtog i 2007 1,5 million kroner fra Socialministeriets 2. pulje, Kvalitet i Dagtilbud, hvorefter projektet Så tæt på det usædvanlige som muligt blev født. Projektet har tydeligt vist, at det for børn er helt essentielt at være med for, at de trives i daginstitutionerne. Mangler der en adgang til fællesskabet, er det en barriere for børns læring og trivsel. Børneinterview er brugt som metode. Mål Vi vil anvende børneinterviews fremover i vores ABC-gruppe, som er de kommende skolebørn. Hensigten er at få indblik i, hvad der er værdifuldt for børnene i deres børnehavetid. Indhold Vi mener at temaet En god børnehavetid hvad er det? er relevant at undersøge for at skabe et bedre børnemiljø. Rammer Vi vil benytte et separat rum, hvor børnene føler sig godt tilpas. Vi vil interviewe børnene i grupper eller enkeltvis. Forudsætninger Vi har viden om og kendskab til børneinterviewteknik. Tegn Ved børneinterview af kommende skolebørn hvert år håber vi, at der fremover tegner sig et billede, af hvad børnene synes er værdifuldt i deres børnehaveliv. Arbejdsformer Vi vil lave en drejebog for børneinterviews, som vi hvert år vil anvende til gruppen af kommende skolebørn. Evaluering Vi vil hvert år føre statistik over børnenes svar og diskutere, om der er noget, vi skal handle på for at give børnene en bedre børnehavetid. 9

Status på fælles indsatsområder IT-strategien I Skive Kommune blev der i 2008 udarbejdet en it-strategi, hvor der i alt blev afsat 3,8 millioner kroner. It-strategien er med til at sikre en implementering af forskellige digitale medier, hvilket betyder, at medierne er blevet en naturlig del af børnenes liv i daginstitutionen. Børnene får dermed en kritisk analytisk tilgang til medierne og samtidig skabes gode udviklings- og læringsmiljøer. Mål At børnene erhverver kompetencer, så de kan bruge IT gennem interaktivt Smart Board, Wii, og PC er. At IT bliver en integreret del af dagligdagen på lige fod med andre aktiviteter. At børnene kan anvende IT i forbindelse med overgang til skolen. Indhold At der er alderssvarende materialer til stede, f.eks. koordinationsspil og førskolemateriale. At al form for IT i institutionen er let tilgængeligt for børnene. Rammer Forudsætninger Tegn Arbejdsformer Vi har interaktivt Smart Board og børne-pc er. Vi har Wii. Vi har digitalkameraer. Alle medier er opdateret. At personalet har erhvervet de nødvendige færdigheder gennem kurser. At personalet har en forståelse for vigtigheden af IT som en integreret del af det pædagogiske arbejde. At personalet har en differentieret tilgang til børnenes forudsætninger. At institutionen har en IT koordinator som vejleder og inspirator. At børnene bruger børne-pc er, alene eller sammen med andre. At børnene bruger det interaktive Smart Board, digitalkameraer og Wii sammen med de voksne. At børnene selv opfordrer til brug af den tilgængelige IT i institutionen. At børnene hjælper og lærer af hinanden. At børnene arbejder i grupper og alene. At børnene bruger andre børn og de voksne til at erhverve sig viden. At børn og voksne arbejder sammen om IT. At børn arbejder sammen om IT. Evaluering Vi ser, at børnene er sociale omkring brugen af IT. Vi ser, at børnene lærer af både de voksne og af hinanden. Vi ser, at børnene udviser interesse for IT. 10

Status på fælles indsatsområder sprogkoordinatorer I Skive Kommune er der i løbet af 2010/2011 afviklet et 3-ugers kursus for alle kommunens sprogkoordinatorer. Målsætningen har været at skabe forståelse og øget handlekompetence for den enkelte sprogkoordinator i forhold til vejlederfunktionen og sprogarbejdet i institutionen. Mål Indhold Rammer Forudsætninger Tegn At rådgive, inspirer og vejlede kollegaer om sprog. At samarbejde, rådgive og vejlede forældre om deres børns sprog. At hjælpe kollegaer når der er behov. At videregive viden om sprog fra netværksmøder. At videregive viden om børn med særlige behov, så de kan inkluderes i hverdagen. At tilbyde alle treårige en sprogvurdering. At tilbyde sprogvurdering af 5 ½ årige, hvis personale og forældre mener der er behov. At sprogvurdere alle tosprogede når de er henholdsvis 3 og 4 år, med et materiale som er beregnet hertil. At bruge fortællekufferter og lave udstillinger med konkreter fra sange og historier. At arbejde med: Hit med lyden, dialogisk oplæsning, rim, remser, sanglege, tidlig skriftsprog og IT. At vi tager udgangspunkt i det enkelte barns sprogstrategier. At vi leger med ord og lyde så alle sprogets facetter kommer frem. At vi bruger TRAS efter behov. At bøger, papir, blyanter og farver er let tilgængeligt. At der er sprogstimulerende spil på alle stuer. At der er rum til mindre grupper. At vi bruger ordkort i børnehøjde. At vi tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. At vi har en sprogkoordinator. At vi har en person som er uddannet i dansk som andetsprog. At de voksne er bevidste om deres rolle som sprogmodeller. At vi skaber tid og rum til dialog og sproglige aktiviteter i dagligdagen. At vi ser og hører ALLE børn. At børnene fortæller om begivenheder og oplevelser. At børnene italesætter ønsker og behov. At børnene viser interesse for legeskrivning og skriftsprog. At børnene bruger dialog i konfliktløsning og leg. At børnene bruger PCere både alene og sammen med andre. At børnene er interesserede i bøger. At vi arbejder i mindre grupper. Arbejdsformer At vi tager udgangspunkt i barnet. At de tosprogede børn får sprogstimulering baseret på andetsprogstilegnelsesprincipper. Evaluering Vi evaluerer på vores syvkanter. Vi evaluerer løbende på de tegn, vi ser. 11

Skive Kommunes virksomhedsstrategi 2012 Virksomhedsstrategien er Skive Kommunes overordnede fælles strategi for udvikling af Skive Kommune som virksomhed og som arbejdsplads. Virksomhedsstrategien består dels af formuleringen af kommunens overordnede mål samt værdier og dels af en række indsatsområder for det aktuelle år. Indsatsområderne for 2012 er samlet under følgende fire overordnede temaer som tager udgangspunkt i missionen, visionen og værdigrundlaget. Effektivitet og kvalitet Vi vægter faglige kompetencer højt og støtter op om den faglige udvikling gennem deltagelse i kurser, supervision og faglig sparring. En stor del af personalet har taget diplomuddannelse indenfor det pædagogiske felt. Vi afsætter tid på personalemøder til vidensdeling og erfaringsudveksling. Attraktive arbejdspladser Vi er åbne overfor hinanden og gode til i fælleskab at skabe konstruktive løsninger. Alle har ansvarsområder. Alle bidrager til Palettens fællesskab. Vi tager hensyn til og hjælper hinanden. Vi vægter: En synlig leder. God og brugbar information. Støtte til nye tiltag. Individuelle hensyn. Nærvær. PU samtaler. God ledelse Kommunikation I Paletten kommunikerer vi på mange måder: På nettet via vores hjemmeside. Gennem vores blad. Gennem samtale. Via opslagstavler. I den daglige kommunikation, personale/forældre, personale/børn, personale/personale. 12

Status på egne indsatsområder Egne indsatsområder 1. Venskaber mellem vuggestuebørn. Mål - og handleplan: Målet er at finde ud af, hvornår venskaber opstår hos vuggestuebørn. Hvornår opstår de, og hvordan styrker vi dem? Hvad betyder det for vuggestuebørn, hvis de ikke har nogle venskaber? Vi vil observere og sætte fokus på dette. Diskutere det på p-møder/afd. Møder og finde relevant litteratur om emnet. Evaluering: I vuggestuen er det vores opgave at opstille rammer, inden for hvilke børnenes spirende venskaber kan udvikles. Det sker i følgende eksempler: Ved at kun 2 3 børn er med i en aktivitet med en voksen. Aktiviteten kan være en gåtur, et spil, lege på gulvet/ved bordet/udenfor. I storebørnsruppen samles de ældste børn på tværs af grupperne og laver aktiviteter. Her får børnene mulighed for at være sammen med andre børn på samme alder af begge køn. Måden, hvorpå børnene sammensættes i spisesituationen, kan også være med til at venskaber skabes og udbygges. Vi tilstræber at være opmærksomme på de signaler, børnene sender i forhold til hinanden, og understøtte deres interesse i hinanden ved at vælge at sætte dem sammen i andre situationer, hvor de kan videreudvikle deres venskaber. Emnet er spændende og vigtigt, og vi er enige om, at det er et område, vi kan og vil gøre mere ved. 2. Arbejde med kultur ud fra de 6 læreplanstemaer. Mål- og handleplan: Vi vil sætte fokus på forskellige kulturer ud fra de 7 læreplanstemaer. Emnet skal give børnene en forståelse af, hvordan det er at komme fra eller til en kultur, der er forskellig fra deres egen. Vi vil visualisere gennem kreative aktiviteter, for at gøre det mere konkret og håndgribeligt. Evaluering: Primo januar til ultimo april løb et projekt med temaet kunst og kultur af stabelen. Både vuggestue og børnehave deltog i projektet. Mad, danse, klædedragter, masker, flag, fortællinger og malerier fra mange lande dannede rammen om dette projekt. Det var et godt og forskelligartet forløb, som belyste kultur fra mange vinkler. Udover den kreative proces har projektet også givet grobund for mange gode samtaler med børnene om livets mangfoldighed. 13

De 7 læreplanstemaer: Vi har dækket de 7 læreplanstemaer på følgende måde: Læring: Kulturprojektets primære formål er at give børnene viden om og forståelse for forskellige kulturer. Medinddragelse - Barnets alsidige udvikling: Alle børn har deltaget i projektet. Differentieret medinddragelse, alle har haft en opgave uanset alder og niveau. Alle har derved følt ejerskab ved de forskellige kreative fremstillinger. Lige udviklingsmuligheder sociale kompetencer: Børnene har fået større indsigt i forskellige kultuer og traditioner, hvilket styrker empatien, relationerne børnene imellem, anerkendelse og respekt for hinandens forskelligheder, - hvilket resulterer i større tryghed og tillid mellem børnene. Sundhed kost: Krop og bevægelse. Børnene har deltaget i tilberedning af mad fra forskellige lande, og de har i fællesskab indtaget mange forskelligartede måltider. Børnene har prøvet kræfter med danse/sanglege fra forskellige kulturer. Et bredt kultur og fritidstilbud: Naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier. Børnene har fremstillet kunstværker med forskelligartede materialer. Børnene er igennem litteratur og billeder af forskellige kunstarter blevet præsenteret for et bredt udsnit af natur og kultur. Sproglig opmærksomhed: Børnene har fået fortællinger fra mange lande, og der er blevet anvendt dialogisk læsning i aldersopdelte grupper. Børns overgange: Den røde tråd Overgang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Gruppen af kommende skolebørn (ABC-gruppen) har sammen med pædagogerne arbejdet med skolekulturer i andre lande for derigennem at bedre forståelse for kulturers forskellighed. 14

Temaer 2012-2015 I Politik for Dagtilbud 2012-2015 gør følgende 8 temaer sig gældende. Sproglig opmærksomhed Værdier Mål Succeskriterier Det er værdifuldt: Det vil vi Hvordan ses målene i praksis? At forældre og ansatte i dagtilbud udvikler bevidsthed og viden om børns sprog- og læseudvikling, herunder sammenhængen mellem taleog skriftsprog. At der er en tæt sammenhæng mellem børns sprogudvikling i den kontekst, de befinder sig i i hverdagen. At der er viden og faglighed til stede i dagtilbuddene om børns sprog og sprogudvikling. At børn så tidligt som muligt stifter bekendtskab med skriftsprog og motiveres til at lære at læse. Sikre at de 0 6-årige børn udvikler et aldersvarende og velfungerende talesprog samt viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget. Øge sprogmiljøet i dagtilbuddene blandt andet ved at omlægge den specialpædagogiske bistand til småbørn til gavn for alle børn. Fortsat at prioritere, udvikle og opkvalificere sprogkoordinatorerne i dagtilbuddene. At voksne skaber rum, hvor bøger og IT er i børnehøjde og er en naturlig del af hverdagen. Ved at børn etablerer dialog med andre børn og voksne. Ved at børn bruger sprog til løsning af vanskelige situationer sammen med andre. Ved at børn udvikler deres sprog og sprogforståelse i heterogene fællesskaber. Ved at sprogkoordinatorerne fortsat mødes i netværk og indgår i faglig sparring og udviklingsforløb. Ved at der er fokus på sprog og læsning, mulighed for fordybelse, og ved at børn bruger IT og bøger i hverdagen. Anskuet i et voksenperspektiv: Personalet deltager i relevante kurser og efter-/videreuddannelse. Der er personale i institutionen, som kan og bruger tegn til tale. Sprogkoordinatoren videreformidler gode ideer til sprogstimulerende aktiviteter. Personalet i vuggestuen bruger fortællekufferter og laver udstillinger med konkreter fra sange og historier. Personalet benævner og beskriver dagligdagens handlinger, begreber og fænomener. Personalet indleder samtaler med børnene, skaber små grupper og små rum, hvor der er tid til sproglig opmærksomhed og dialog tale/lytte, stille spørgsmål/give svar. Personalet laver samling, hvor børn og voksne fortæller om aktuelle oplevelser, der tager afsæt i børnenes perspektiv. Børnene opmuntres til at udtrykke følelser, aflæse andres følelser og løse konflikter sprogligt. Personalet bruger dialogisk oplæsning flere gange om ugen. Personalet læser/fortæller historier, rim og remser. Personalet spiller spil og synger med børnene og opmuntrer dem til selv at eksperimentere med sproglige udtryksformer. Personalet skærper børnenes nysgerrighed for tegn og skriftsprog ved at bruge det i børnehøjde f.eks. leg med navnekort, ordkort, skrive sit navn, tælle og legeskrivning. 15

Følgende syv-kanter/politikker er/vil blive udarbejdet: Dialogisk oplæsning. Ordforråd og begreber. Anskuet i et børneperspektiv: Tegn: At børnene er aktive medspillere, når vi laver dialogisk oplæsning. At børnene aktivt benytter ord og begreber fra den dialogiske oplæsning. At børnene får et større ordforråd. At vuggestuebørnene viser lyst til at italesætte deres ønsker og behov. At børn synger med og bruger tegn og fagter, når vi synger eller laver rim og remser. At børnene viser interesse for bogstaver, og hvilke bogstaver ord begynder med, f.eks. når vi dækker bord, og børnene selv finder deres ordkort. Anskuet i et inklusionsperspektiv: Ved ofte at fordele os i mindre grupper i hele huset, så der er tid og ro til dialog og samtale. Vi holder samling i mindre grupper Vi arbejder i grupper i forbindelse med temaer. Vuggestuens personale laver små grupper med de ældste børn for at skabe dialog mellem børnene. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns sproglige behov/kompetencer, for at give børnene en stilladsering som kan bruges i fællesskabet 16

Sundhed krop, kost og bevægelse Værdier Mål Succeskriterier Det er værdifuldt: Det vil vi Hvordan ses målene i praksis? At skabe sunde rammer, der understøtter børns sundhed og trivsel. At skabe mulighed for, at børn kan tage vare på egen og fælles sundhed. At børn mærker og oplever den fysiske omverden med alle sanser. Sikre, at børn oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. Sikre, at det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. Sikre, at der er tilbud om alsidige fysiske aktiviteter både inde og ude. Ved at børn selv er opsøgende og aktive. Ved at alle dagtilbud har en kost- og bevægelsespolitik, som indeholder målrettede handleplaner for både kost og motorik, og som er udarbejdet i tæt samarbejde og med opbakning fra forældrene. Ved at børn bruger og finder glæde ved fysiske aktiviteter både inde og ude. mulighed for læring i forhold til værdier og mål? Anskuet i et voksenperspektiv: At institutionen har rammerne, der giver det enkelte barn mulighed for sansestimuli og bevægelse både inde og ude. At vuggestuen har ansat en køkkenassistent, der har deltaget i talrige kurser vedrørende ernæring. At sund kost ofte er til debat, både i personalegruppen og bestyrelsen. At vi inddrager børnehavebørnene i tilberedning af mad til maddage og eftermiddagsmad. At vi skaber bevidsthed om sund/usund kost - både i forhold til børnene og forældrene. At vi lærer børnene om god håndhygiejne. Følgende syv-kanter/politikker er/vil blive udarbejdet: Selvhjulpenhed i hverdagen. 17

Anskuet i et børneperspektiv: At børnene viser glæde ved at bevæge sig både ude og inde. At vuggestuebørnene lærer at spise meget varieret mad og er nysgerrige efter at smage ny mad. At børnehavebørnene spiser varieret af den mad, de selv har været med til at lave. At børnene ved, hvornår man skal vaske hænder. Anskuet i et inklusionsperspektiv: At vi i forhold til den mad, institutionen tilbereder, tager hensyn til kulturelle forskelle. At vi tager hensyn til det enkelte barns behov i forhold til bevægelse. At vi planlægger motoriske aktiviteter i forhold til børnenes udviklingstrin. At vi anskaffer redskaber inde og ude, der tilgodeser alle aldersgrupper. 18

Gode overgange Værdier Mål Succeskriterier Det er værdifuldt: Det vil vi Hvordan ses målene i praksis? At forældre er medskabere af den gode overgang. At forældrene er kompetente til at håndtere opgaven omkring overgangen. At fastholde fokus på børns styrkesider i overgangen. At udvikle børnenes tiltro til eget værd. At børn indgår som aktiv part i et forpligtigende fællesskab. Sikre samarbejdet med forældre om overgangen. Sikre, at forældrene er børns røde tråd i overgangen. Se det enkelte barn. Møde børn, hvor de er. Sikre, at voksne tager ansvar for sammensætningen af børnefællesskaberne. Ved at der er dialog og samarbejde med forældre om gensidige forventninger. Ved at der udarbejdes lokale handleplaner i samarbejde mellem forældre, dagtilbud og skoler. Ved at information om det enkelte barns styrkesider videregives. Ved at der er mulighed for at lave forsøg med rullende skolestart. Ved at alle børn har et stærkt jeg (livsduelighed). Ved at alle børn besidder og forsat udvikler egen modvindskompetence. Ved at alle børn oplever sig som en del af et fællesskab. Ved at alle børn bidrager aktivt til fællesskabets virksomhed. Ved at der er et stærkt vi i fællesskabet. Anskuet i et voksenperspektiv: Vi tilstræber, at der er en rød tråd gennem de overgange, børnene oplever i deres institutionstid. Ved at inddrage forældrene, så vi får et fælles ansvar for børnenes skift. Ved at sørge for, at børnene fra vuggestuen får en tryg start i børnehaven ved gentagne besøg sammen med voksne fra vuggestuen og senere alene. Ved at samarbejde med Ådalskolen i forhold til brobygningsfolderen. Børnene besøger skolen fire gange sammen med en voksen fra børnehaven og én gang alene. På de andre skoler i byen deltager vi i den udstrækning, det er muligt. Ved at tage udgangspunkt i det enkelte barns behov. Ved at styrke børnene, så de udvikler en vis robusthed, så de er klar til at møde nye udfordringer i forhold til personlige, sociale og sproglige kompetencer. Følgende syv-kanter/politikker er/vil blive udarbejdet: Møde børn hvor de er. ABC gruppen 19

Anskuet i et børneperspektiv: At børnene glæder sig til den nye udfordring og viser interesse herfor. At børnene fortæller om deres oplevelser i forbindelse med besøg i henholdsvis børnehave og skole. At børnene glæder sig til at starte det nye sted og viser eventuelle nyanskaffelser frem. Anskuet i et inklusionsperspektiv: Forældrene inddrages mest muligt i barnets skift. Vi tager hensyn til det enkelte barns behov for, hvordan overgangen skal foregå. Vi deltager i overleveringsmøder i forhold til enkelte børn. 20

Alsidig udvikling Værdier Mål Succeskriterier Det er værdifuldt: Det vil vi Hvordan ses målene i praksis? At børn udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer. At børn, forældre og samarbejdspartnere involveres forpligtende i dagtilbuddets virke og udvikling. At børn og voksne oplever, at det nytter at udvikle fællesskaber, der gør hverdagen bedre for alle børn, og skaber udvidede muligheder for børn med særlige behov. Sikre, at børn udforsker omverdenen og sig selv og positionerer sig i forhold til fællesskaber, rammer og rutiner. Tilbyde børn mange forskellige måder at deltage aktivt på. Sikre børn betydningsfulde sociale, oplevelsesmæssige og kulturelle erfaringer. Styrke læringsmiljøerne ved at børn indgår i nye situationer, ukendte roller og nye fællesskaber. Ved at børn tager initiativer til både kendte og nye aktiviteter. Ved at børn træffer valg ved at vælge til og fra. Ved at børn afprøver egne og andres grænser og forhandler med andre om krav og regler. Ved at børn har selvværd, kan sætte grænser og udviser empati. Ved at børn udviser og udtrykker følelser. Ved at forældre oplever sig som nøglepersoner i alt samarbejde om deres børn. Ved at børn opsøger nye relationer. Ved at der er sociale og kulturelle traditioner i de enkelte dagtilbud, der skaber lige muligheder for deltagelse i fællesskaberne for alle. Anskuet i et voksenperspektiv: At øge børnenes selvtillid og selvstændighed og gøre dem selvhjulpne. At børnene lærer at hjælpe hinanden. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At give børnene mulighed for at blive set og værdsat som en del af et fællesskab på en måde, så de også kan håndtere modgang, frustrationer og følelser. At vi udvikler børnenes evne til at vise respekt for andre, til at lytte og til at vise empati. Følgende syv-kanter/politikker er/vil blive udarbejdet: Selvhjulpenhed omkring af/påklædning 21

Anskuet i et børneperspektiv: Ved at børnene trives og har respekt for hinanden. At børnene indgår i forskellige sociale fællesskaber. At børnene udviser initiativ og kommer med nye ideer. At børn hjælper hinanden i legen og viser hensyn. Anskuet i et inklusionsperspektiv: Alle børn føler sig værdifulde, og der tages hensyn til det enkelte barn. At vi sikrer, at ingen aktivitet udelukker noget barn. At ture og aktiviteter målrettes den aktuelle børnesammensætning i institutionen, således at alle føler sig værdifulde og får en god oplevelse. At personalet indhenter og formidler viden om de forskelligheder og problemer, børnene står overfor, og at personalet er i stand til at videregive denne viden til børnene, så de kan agere med denne viden. At alle børn har en plads i fællesskabet på trods af forskeligheder. At forskellighed er en styrke. At der tages hensyn til børn med specifikke behov og vanskeligheder. 22

Sociale kompetencer Værdier Mål Succeskriterier Det er værdifuldt: Det vil vi Hvordan ses målene i praksis? At give børn de bedste udviklingsmuligheder, så de bliver i stand til at erobre verden. At børn lærer at respektere fællesskabet og hinanden. At se børns forskelligheder som en styrke og en afgørende forudsætning for udvikling af deres relationer og de fællesskaber, de er en del af. Fokusere på forskellighed som en styrke og forudsætning for at sikre muligheder for alle børn. Bruge legen til bearbejdning af indtryk og færdigheder. Tilrettelægge den pædagogiske praksis således, at alle børn profiterer af deltagelse i fællesskabet, og hvor hvert enkelt barns potentiale indregnes i det samlede fællesskabs udviklingsmuligheder. Ved at børn bidrager med ideer til udvikling af lege eller andre aktiviteter. Ved at alle børn har nogen at lege med og udviser empati over for hinanden. Ved at børn hjælper andre, når der er behov for det. Ved at børnene træffer valg ved at vælge til og fra og respekterer andres grænser. Ved at børnene forhandler roller i legen. Ved at alle børn er en del af deres lokale fællesskaber og giver sig til at lege med andre og/eller løse opgaver sammen med andre. Ved at børn forhandler indbyrdes og deltager i konfliktløsning. Anskuet i et voksenperspektiv: Ved at sikre, at personalet via kurser og efteruddannelse har viden om vigtigheden af, at børnenes sociale kompetencer understøttes og udvikles. At samvær mellem personalet bærer præg af samarbejde og respekt. At være gode rollemodeller. Ved at møde børnene på en anerkendende og inkluderende måde Ved at støtte børnene i deres møde med hinanden og ved at hjælpe med at etablere kontakter og udrede konflikter. Dette gøres ved at sætte ord på følelser og handlinger i samspillet. Personalet planlægger aktiviteter, der udfordrer børnenes sociale kompetencer. Dette gøres på grundlag af observationer af børnegruppen. Institutionen og dens indretning, ude såvel som inde, skal tage højde for aktiviteter i små og større grupper, aktiviteter der udfordrer børnenes leg og andre fælles gøremål. Personalet skal tage udgangspunkt i de individuelle forudsætninger, hvert barn har. Vi skal som personale have en fælles forståelse for, at hvert barn er unikt, og møde det på det udviklingstrin, barnet er på. 23

Følgende syv-kanter/politikker er/vil blive udarbejdet: Gåtur Udvikle børnevenskaber Strandtur med ABC gruppen hvor vi samler skaller. Anskuet i et børneperspektiv: At børnene har et ordforråd, der gør dem i stand til at forhandle og træffe aftaler med hinanden. At børnene kender og benytter spilleregler for, hvordan man behandler hinanden på en respektfuld måde. At børnene respekterer en afvisning, og at de venter på tur. At børnene ser sig selv som et aktiv for gruppen, at deres tilstedeværelse er vigtig og givtig for alle. At børnene samarbejder og kommer med nye input til legen. Anskuet i et inklusionsperspektiv: At personalet sikrer, at ingen aktivitet udelukker noget barn. Ved at tage udgangspunkt i det enkelte barn og planlægge og indrette os ud fra dette. At alle børn har en plads i fællesskabet uanset forskelligheder. At yde en særlig indsats for børn med specifikke behov. 24

God samværskultur Værdier Mål Succeskriterier Det er værdifuldt: Det vil vi Hvordan ses målene i praksis? At voksnes syn på børn er præget af at ville finde ressourcer. At voksne skaber et miljø, der understøtter gode relationer (voksen-barn og barn-barn). At voksne omkring børn tager ansvar for samværet. At forældre er vigtige medspillere for det gode samvær. Sikre, at de voksnes syn på børn bygger på en ressourceorienteret tilgang. Sætte ord på børns gode handlinger. Sikre, at voksne reflekterer over egen relation til børn. Sikre, at voksne skaber rammer for, at børn kan indgå i gode relationer med hinanden. Sikre, at voksne tager ejerskab og ansvar for den gode samværskultur. Sikre, at omtale og tiltale af børn foregår med respekt for det enkelte barn. Sikre, at samarbejdet er præget af gensidig respekt for roller, normer og værdier. Ved at børn oplever, at der er noget, de mestrer. Ved at børn føler sig set, hørt og anerkendt. Ved at børn bidrager og deltager. Ved at børn har mindst én betydningsfuld voksen omkring sig. Ved at alle børn oplever, at de har mindst ét andet barn, som de har en god relation til. Ved at den voksne fremstår som en tydelig voksenperson, der bekymrer sig om og respekterer børn. Ved at der er en god omgangstone. Ved at forældre tager ansvar for eget barn såvel som børnegruppen. Ved at forældre og dagtilbud samarbejder om at skabe et godt miljø for det enkelte barn og for børnegruppen. Ved at dagtilbuddet bidrager med viden, der støtter forældrenes mulighed for at skabe en god samværskultur i dagtilbuddet og i børnenes fritid. Anskuet i et voksenperspektiv: Vi skaber rammer, som giver grupper af børn mulighed for at arbejde i fællesskab på forskellige projekter. Vi anser det for vigtigt, at personalet har en god dialog med forældrene, så vi i samarbejde skaber et inkluderende, forpligtende fællesskab. At alle voksne omkring børnene har en god omgangstone - vi og forældrene er rollemodeller for børnene. Vi skaber en kultur, hvor vi er lydhøre over for børn og forældre. At alle forældre og børn uanset kulturbaggrund føler, at de er med i vores fællesskab 25

Følgende syv-kanter/politikker er/vil blive udarbejdet: Relationer mellem børn og voksne. Samling: hvor vi skiftes til at fortælle. Anskuet i et børneperspektiv: At give børnene mulighed for at hjælpe hinanden. At børnene bruger dialog for at løse konflikter. At give børnene mulighed for at lege sammen på tværs af kulturer. At børnene omtaler fælles projekter som vores Anskuet i et inklusionsperspektiv: Vi vil: Arrangere foredrag for forældrene om inklusion. Arbejde frem mod, at forældre føler, at Paletten er deres institution, og at de er interesserede i hele børnegruppen. Arbejde for, at alle uanset baggrund deltager i fællesarrangementer f.eks. julefesten, hvor alle kulturerne mødes. Her kommer alle med mad, som er kendetegnende for de mange forskellige lande, som er en del af netop Palettens kendetegn. Skabe rammer, som gør, at alle er en del af fællesskabet, uanset hvor meget man kan bidrage med til dette. 26

Kultur Værdier Mål Succeskriterier Det er værdifuldt: Det vil vi Hvordan ses målene i praksis? At børn har mulighed for og adgang til et alsidigt kulturliv. At børn oplever musik, rytmer og bevægelse som et væsentligt element i den pædagogiske hverdag. At børn får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Sikre, at børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Sikre børn adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. Indgå i de kulturelle aktiviteter, der findes i Skive Kommune med henblik på, at alle børn deltager i fælleskommunale aktiviteter. Bruge musik, rytme og bevægelse som redskab til invitation til det sociale fællesskab. Ved at traditioner fejres og fortælles for eksempel påske, sankt hans, høst, jul m.v. Ved at der udarbejdes en lokal natur- og kulturkanon, så de lokale kultur- og naturtilbud benyttes. Ved at børnene er optaget af aktiviteterne ser, lytter, snakker og spørger ind. Ved at musisk pædagogiske aktiviteter skaber mulighed for at inkludere alle børn. Anskuet i et voksenperspektiv: Vi fejrer fastelavn, påske, Sct. Hans, jul, fødselsdage og Halloween. Vi arrangerer en årlig grillfest, en bedste/oldeforældredag og en julefest for børn, forældre og søskende. Vi besøger skoletandlægen, benytter bibliotek og bogbus. Vi har en årlig kunstudstilling med nyt tema hvert år. Kunstprojektet afsluttes med fernisering og forældrekaffe. Vi har en årlig forårsudflugt for alle børn i børnehaven og de ældste børn i vuggestuen. Børnehavens børn spiser påskefrokost og julefrokost på restaurant hvert år. Børnene får lov at udfolde sig kreativt både ude og inde. Vi har børne-pc er og interaktivt Smart Board, som hele institutionen benytter. Vi synger og læser dagligt med børnene. Vi lytter til og benytter mange forskellige genrer af musik og har desuden mange forskellige instrumenter. Børnene får indsigt i forskellige kulturer og nationaliteters levevis. Følgende syv-kanter/politikker er/vil blive udarbejdet: Fugl og fisk. Bukke Bruse/fortælle historier med figurer. 27

Anskuet i et børneperspektiv: Børnene genkender og glæder sig til traditionerne. Børnene oplever glæden ved bøger, sang og musik og glæden ved at skabe og udfolde sig kreativt samt stoltheden over at vise det færdige resultat. Børnene er ivrige udforskere af ITens muligheder. Anskuet i et inklusionsperspektiv: At vi i sammensætningen af børnegrupper ved aktiviteter imødekommer det enkelte barns ressourcer og behov. Ved at børnene inspirerer hinanden i kreative aktiviteter. At vores kulturelle aktiviteter er inkluderende. At vi er bevidste om kulturelle forskelligheder. 28

Natur Værdier Mål Succeskriterier Det er værdifuldt: Det vil vi Hvordan ses målene i praksis? At børn har mulighed for og adgang til et alsidigt natur- og udeliv. At børnene tilegner sig forståelse for og erfaring med natur, naturfænomener og miljø. At børn udvikler tilknytning til naturen og bevidsthed om eget bidrag til bæredygtighed. Sikre, at børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. Sikre, at børn oplever naturen med krop og sanser. Sikre, at børn og voksne bruger naturen til spontane oplevelser, der sætter spor. Ved at børn og voksne i væsentlig grad bruger naturen og føler glæde ved naturen. Ved at børn og voksne på eget initiativ undersøger naturen, og bidrager til at holde naturen ren. Ved at det tilstræbes, at flere dagtilbud får De grønne spirer, og at børn herigennem naturligt håndterer smådyr, planter, jord og vand. Ved at børn i høj grad reagerer med fascination ved naturoplevelser. Anskuet i et voksenperspektiv: Det er vigtigt, at børnene oplever naturen, så de kan udvikle deres forskellige sanser og bruge deres kreativitet og fantasi. Naturoplevelser i barndommen sætter spor langt ind i det voksne liv på både det følelsesmæssige, kropslige og det mentale plan. Vi arrangerer en årlig udflugt til f.eks. Brokholm Naturcenter for børnene. Vi arrangerer mange småture ved eng, skov, sø og å i nærområdet. Vi er opmærksomme på institutionens udearealer, så der er forskelligartede naturoplevelser. Vi implementerer respekt for naturen i børnenes bevidsthed. Følgende syv-kanter/politikker er/vil blive udarbejdet: Være kreative med ting fra naturen. 29

Anskuet i et børneperspektiv: At børnene dagligt leger ude i al slags vejr. Her erfarer de, at f.eks. vådt og tørt sand giver forskellige muligheder. De finder ud af at sne er koldt, og at vandpytter kan give våde fødder. De finder planter og dyr, som de kigger på, undrer sig over og får viden om. Ved at lege ude hver dag oplever børnene årstidernes skiften, samt hvad dette medfører af forskellige legemuligheder. Anskuet i et inklusionsperspektiv: Vuggestuen: Alle deltager i f.eks. ture ud af huset. De, som ikke selv kan gå, køres i barnevogn/- klapvogn, og alle er med på deres individuelle udviklingsniveau. Børnehaven: Alle deltager i f.eks. gåture ud af huset. Børnene opdeles ofte i mindre turgrupper, da det giver god mulighed for dialog og nye venskaber. 30

Indsatsområder fremadrettet Inklusion af børn med særlige behov og tosprogede børn: Vi vil arbejde videre med, at børn med særlige behov føler sig som aktive deltagere i fællesskabet i vores institution. Vi vil kortlægge, hvad det enkelte barn har behov for af støtte og hjælp for at være en del af Palettens fællesskab. Forældresamarbejde med tosprogede forældre: Vi vil styrke samarbejdet med forældre af anden etnisk herkomst end dansk, og give dem en forståelse af børns dagligdag i en daginstitution i forhold til den kultur de lever og bor i. Vi vil gennem børneinterviews og digitale medier visualisere den dagligdag deres børn færdes i. Derfor vil også give børnene et kamera med hjem, så de kan tage billeder af dagligdags situationer i hjemmet. Vi vil sammenstille det færdige materiale og bruge det til dialog med forældrene fremadrettet. 31

Orientering om økonomisk decentralisering Palettens overskud fra 2011 skal bruges på at dække de manglende indtægter fra vuggestuebørn og vedligeholdelse af huset. Derudover skal der åbnes en stue mere på grund af stigende børnetal i børnehaven. Dette vil kræve en del nyanskaffelser. Underskrifter Lederens underskrift Forældrebestyrelsesformandens underskrift 32