Evaluering af indsatsområder for skoleåret 2009-2010 SFO Nordvangskolen



Relaterede dokumenter
Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

ForårsSFO på Abildgårdskolen

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

SFOen på Højvangskolen

Antimobbestrategi Gedved Skole

børnene udviklingsmuligheder i et pædagogisk-, og lærende miljø.

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

DUS indholdsplan 2011/12

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Værdigrundlag Ishøj Skole

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Årsplan for SFO Ahi International school

Velkommen til Alfehøjen

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Mål og indholdsbeskrivelse

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Nyhedsbrev. Juni 2011

Digital handleplan for område Tønder

HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK

SPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Evaluering Forårs SFO 2017

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Pædagogiske Læreplaner. For

Pædagogisk plan

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

dii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Sunde og glade børn lærer bedre

Evaluering af Medieleg i dagtilbud

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Identitet og venskaber:

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Lokale indsatsområder

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

SFOen v/kildegårdskolen

Læreplaner for børnehaven Østergade

Velkommen i Kahytten

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Fælles - om en god skolestart

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Læreplaner for Elverdamsskolen Tølløse SFO.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Transkript:

Evaluering af indsatsområder for skoleåret 2009-2010 SFO Nordvangskolen På græs SFO Nordvangskolen har i skoleåret 2009 2010 arbejdet med to fælles indsatsområder: Børns sociale kompetencer og fællesskaber Sundhed og trivsel. Ud over dette arbejde har en fællesnævner for arbejdet i de tre institutioner været modtagelsen af nye børn 1. maj og 3. klasses afsked ligeledes 1.maj. Allerede i efteråret 2009 blev det klart, at man politisk ønskede at flytte starten i SFO fra sommerferien til foråret, der var i lang tid uklarhed om hvorvidt det ville blive 1. april eller 1. maj. Vi besluttede på SFO, at være proaktive og påbegyndte i den tidlige vinter, at arbejde med at skabe et indhold for de nye børn i den periode. På alle tre institutioner blev der planlagt meget strukturerede forløb. Disse forløb var præget af en høj grad af faglighed fra pædagogernes side og der var mange overvejelser om indhold i formiddagene. Hvor skolepræget skulle det være? Skulle man arbejde i temaer? Hvor meget skulle dagligdagen ligne det kendte fra børnehaven osv. Den nye ordning havde nogle store konsekvenser, nemlig i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Den nye ordning betød, at en del pædagoger blev 1 trukket ud af arbejdet i skolen om formiddagen og skulle forlade deres skoleteam og klasser for en periode, for så at vende tilbage efter sommerferien, et afbræk, som mange pædagoger og lærere var kede af, da man, som lærer mister en samarbejdspartner, det gør pædagogerne også, men derudover mister pædagogerne følingen med deres børnegruppe i skoletiden. Konsekvensen af dette har i nogen grad været at en række opgaver i skolen blev sværere at gennemføre, da der var færre personer til at løse den, fx idrætsdage, klasseuger og lejrskoler. Særligt på en af institutionerne, nemlig på Broholm, havde modtagelsen af nye børn store konsekvenser. Har der i mange år været arbejdet på, at skabe en anderledes sammenhæng i mellem skole og SFO. Her var det en stor opgave at skaffe pladsen til de nye børn, da lokalerne bruges af både skole og SFO hele dagen. Det var vigtigt for SFO-personalet, at børnene startede på den institution, som de hørte til, for at sikre en så tryg overgang som muligt og derfor skulle pladsen findes i Broholm. Det betød et flyt af klasser, som havde virkning helt op til 6. klasse, noget der blev brugt en del energi på at gøre så godt for alle parter som muligt. En opgave, som lykkedes ved, at alle,

både lærere og pædagoger, var gode til at tænke i nye løsninger. Ordningen med at modtage de nye børnehaveklassebørn før sommerferien, er kendt i mange af vores nabokommuner og pædagogisk er der rigtigt mange fordele i denne model. For de nye børnehaveklassebørns vedkommende betyder starten i maj, at børnene får overgangen fra børnehave til skole/ SFO i flere tempi, men ikke mindst får børnene mulighed for at lære deres mange nye kammerater at kende og pædagogerne får mulighed for at arbejde med børnenes sociale kompetencer og lære dem, at begå sig i det nye fællesskab de er blevet en del af. Et arbejde, der tidligere lå i den første tid i børnehaveklassen. 1.maj ordningen, som den blev kaldt, kan godt karakteriseres som en succes. Børnene var glade, nysgerrige og læringsparate og pædagogerne synes, at det var spændende opgave. Men for pædagogerne var det også er en stor omvæltning at arbejde med en børnegruppe, som stadig i mange sammenhænge er børnehavebørn, pædagogikken var meget struktureret for at skabe overskuelighed for børnene hvilket er en meget anderledes måde at arbejde på end man traditionelt gør i SFO er, hvor pædagogikken i høj grad har været båret af barnets 2 Hold gryden i kog frie valg til at deltage i aktiviteter og læringen i tilog fravalg, for gruppen og individuelt. Så de pædagoger, der deltog i den nye start blevudfordret på at tænke anderledes, en udfordring, som er blevet taget op og løst på en god og professionel måde. Udover at modtage nye børn, skulle der på samme tid siges farvel til 3. klasserne, som gik videre til klublivet. Det betød på alle tre institutioner, at mange traditioner, der tidligere har ligget i foråret og den tidlige sommer og har involveret 3. klasse, skulle ændres og praksis omkring overgangen fra SFO til klub skulle ligeledes fremskyndes.

Indsatsområder for skoleåret 2010-2011 SFO Nordvangskolen På SFO Nordvangskolen er der til stadighed et stort fokus på at sikre og øge fagligheden. Faglighed ses i denne sammenhæng i to perspektiver. Det ene er at sikre at der til stadighed er en høj faglighed blandt medarbejderne, så de aktiviteter der foregår i SFO er baseret på velovervejede pædagogiske begrundelser. Det andet er barneperspektivet, her er fokus i høj grad at give børnene nogle faglige kompetencer. I år er der valgt to indsatsområder som gælder specifikt for SFO en. Begge indsatsområder refererer til den politisk vedtagne målsætning for SFO og klubområdet. De to indsatsområder i skoleåret 2010-11 er: Teknologi Fællesskaber Mål, handleplaner og evaluering beskrives nedenfor. Hver institution har udarbejdet en lokal målsætning for disse områder, som kan læses længere fremme i dokumentet. Udover egne indsatsområder, så er der på Nordvangskolen, en god tradition for, at skole og SFO arbejder sammen om fælles indsatsområder. I skoleåret 2010-11 er disse to temaer Konfliktforebyggelse Konflikthåndtering Målet med disse indsatsområder er, at give medarbejdere og ledelse større kompetencer til, at håndtere de konflikter, som uvægerligt opstår når mennesker mødes og der er mange krav at honorere. Sidst men ikke mindst, deltager SFO en, også i samarbejde med skolen, i det fælles kommunale projekt, indføring af SP-modellen. Projektet er en stor satsning for Glostrup Kommune, med mange involverede parter, lærere, pædagoger psykologer og skoleledelser, som har til formål at skabe bedre undervisningsmiljøer i den enkelte klasse. For at sikre, at projektet får en forankring i den pædagogiske praksis i skolen, er der sat rigtigt mange ressourcer af blandt lærerne og pædagogerne til uddannelse og mødeaktiviteter. Konflikthåndtering 3

Evaluering af skoleåret 2009 2010 Broholm Indsatsområde: Sociale kompetencer og fællesskaber Dato for udarbejdelse af evaluering: August 2010. På Broholm valgte vi at have fokus på Sociale kompetencer. Vi ønskede at børnene fik værktøjer og konstruktiv voksenhjælp til at løse konflikter, at børnene oplevede at der blev taget hånd om deres sociale trivsel og at alle børn har kammerater, at der var fokus på en ordentlig omgangstone, at børnene tilegnede sig medansvarlighed og at børnene fik en bevidsthed om valg og fravalg af ture og aktiviteter. Slutevaluering: Som personalegruppe har vi arbejdet meget målbevidst med læreplanstemaet. Alt er ikke gået efter planen, men det har været en proces, hvor vi har lært noget og er blevet klogere! Vi oplever at børnegruppen generelt set er ansvarlige, hjælpsomme og lydhøre og i større eller mindre grad er mere bevidste omkring konfliktløsning, ansvarlighed, sprog m.v. Børnene er blevet mere bevidste omkring at løse konflikter og kan i nogle tilfælde selv løse konflikter konstruktivt. Personalet har deslige haft gavn af at have fokus på området, sådan at man fagligt føler sig bedre rustet til konfliktløsning end tidligere. Dette vil være et indsatsområde på skolen i de næste par år og vi vil i den sammenhæng fortsætte med konfliktarbejdet. Børnene har fået en større bevidsthed omkring at deres valg og fravalg af ture og aktiviteter er bindende og har en betydning for fællesskabet. Dette vil dog fortsat være noget, vi skal være opmærksomme på! Personalet har brugt meget tid på at lave spørgeskema til børnene som er brugt i starten og slutningen af året. Vores hensigt var at kunne se, om børnenes opfattelse flyttede sig. Arbejdet med at lave spørgeskemaer har vi ikke været gode nok til og må erkende at det har været spildt arbejde. Vi har ikke været bevidste nok omkring at spørgeteknik er noget, man skal uddanne sig til og ikke bare gør! Vi oplever helt klart at have taget hensyn til- og arbejdet bevidst med at møde det enkelte barn, der hvor det er og være bevidste om at børn skal behandles og vejledes forskelligt. Nogle af områderne i læreplanstemaet er implementeret noget har sat sig i bevidstheden som noget vi er opmærksomme på og øver os i. Vi afslutter hermed den særlige opmærksomhed omkring sociale kompetencer vel vidende at dette altid er og vil være omdrejningspunktet for en stor del af vores pædagogiske arbejde. I kommende skoleår vil vores indsats ligge omkring fællesskaber! 4

Indsatsområde: Sundhed og trivsel På Broholm valgte vi at have fokus på fysisk aktivitet. Vi ønskede at gøre fysisk aktivitet til en større del af hverdagen og som noget vi gør flere gange ugentligt. Samtidig var vores ønske at der blev udbudt forskelligartede aktiviteter for at imødekomme flest mulige børn. Desuden var vi interesserede i at skabe overblik over, hvor mange af børnene der IKKE var fysisk aktive. Slutevaluering: Visse ting ift gennemførelsen har været lidt forsinket: Delevalueringen blev lavet i januar i stedet for umiddelbart inden efterårsferien og det blev først i september at hver teampædagog dannede sig et billede af, i hvor stor grad det enkelte barn er fysisk aktiv. Udover forsinkelsen på visse områder, har projektet kørt fint: vi er i aula/hal 2 gange ugentlig, vi reklamerer med aktiviteter på ugesedlen, vi bruger postkassen (put-kassen) til at børnene kan komme med forslag til aktiviteter, vi opfordre og har flere gange fået de mindre aktive med til diverse aktiviteter. Diverse udendørs fysiske aktiviteter er også kommet op at køre i sommerhalvåret. Der er mange børn der deltager. De børn der deltager, synes det er rart at røre sig. Aktiviteterne er alsidige. Fysisk aktivitet er nu implementeret i hverdagen og fortsætter som almindelig drift. En af pædagogerne har som ansvarsområde at der bliver igangsat fysisk aktivitet flere gange ugentligt. Vi slutter det nu som indsatsområde. Det er implementeret som en naturlig del af hverdagen. I kommende skoleår er der planlagt en udeuge ifm nyt indsatsområde fællesskab. Fællesskab 5

Indsatsområder 2010-2011 Handleplan Broholm Indsatsområde Tema / Emne Formål med temaet Hvor omfangsrigt skal arbejdet være? Hvem deltager/ tidsplan/ansvarlige Dato for udarbejdelsen af handleplan:1. aug. 2010 Sociale kompetencer og fællesskaber med fokus på fællesskaber I det forgangne skoleår har det været sociale kompetencer, som har været i særligt fokus. I år bliver dette udbygget ved at det er hele SFO en, som et fællesskab, der er i centrum. Mere specifikt ønsker vi, at børnene videreudvikler sociale spilleregler og ansvarlighed ved, at de gives mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn. Hermed er der mulighed for i fællesskab med andre børn at modarbejde de udstødelsesmekanismer, der desværre også er en del af et børneliv. Vi ønsker at børnene oplever at være en del af et fællesskab, at de oplever at være en del af noget større end dem selv som individ samt at de oplever en samhørighed med andre. Vi arbejder med indsatsområdet i skoleåret 2010/2011. Alle medarbejdere deltager i forskellige sammenhæng og ansvarsområder er fordelt. Indsatsen udføres i 3 større eller mindre projekter, som er planlagt henover året. Se nærmere under beskrivelse af temaet. I skoleåret 2009 2010 har vi arbejdet målrettet omkring børnenes ejerskab og medansvar for huset. Børnene har erfaringer med at løfte i flok fra indendørsprojektet Fra flot til slot i 2009. Der er arbejdet målrettet med børnenes sociale kompetencer sidste skoleår, bl.a. hvordan man er en god kammerat, som skal bruges til at styrke fællesskabet. Der er arbejdet med at børnene kan indgå i et forpligtende fællesskab Vi har valgt følgende tre projekter, som skal danne grundlag for indsatsområdet: 1) En uge med udendørslege i uge 34-2010. Vi lukker institutionen af indendørs i mest muligt omfang og alle aktiviteter vil foregå på udearealet. Dette er et forsøg på at børnene oplever hinanden på en ny måde og gennem nye lege danner andre relationer end de kendte. Samtidig er det en videreudvikling af vores indsatsområde for skoleåret 2009 2010 omkring Fysisk aktivitet. Status Beskrivelse af temaet Metode 6

2) Fra Flot Til Slot udendørs i maj og juni 2011. Dette er et forsøg på at skabe noget sammen noget vi er fælles om. Her vil det også være muligt at børnene danner andre relationer end de kendte bl.a. udfra samme interesseområder. Samtidig ønsker vi at vores udeareal bliver mere spændende for børnene. Dette er en viderebearbejdning af en indsats fra skolens side om udvikling af udemiljøet. Samtidig er det en videreudvikling af det arbejde, som institutionsrådet i samarbejde med hele forældregruppen har lavet på legepladsen i 2009. 3) Teater som et fælles projekt i januar, februar og marts 2011: Vi har gennem mange år haft et stort teaterprojekt på SFOen. Denne tradition ønsker vi at videreføre på en måde så alle børn og pædagoger har en større eller mindre del i projektet for børnene dog på frivillig basis! Vi ønsker at mange får ejerskab til projektet og at børn og pædagoger oplever at dette kun kan lade sig gøre fordi vi er flere om det. Fælles for projekterne er at: Vi skal sætte klare rammer op for de projekter vi vil gennemføre sammen med børnene. Rammerne skal meldes tydeligt ud til børnene. Vi inddrager børnerådet i planlægningen i det omfang, det findes relevant. Efter hvert projekt afholdes der børnemøde i grupper på tværs af klasserne, hvor projektet evalueres. Vi vil møde, behandle og vejlede det enkelte barn forskelligt alt efter alderstrin, udviklingsbehov, diagnose m.m. Anerkendelse som indgangsvinkel til det enkelte barn. At børnene lære at fungere i sociale fællesskaber. Fællesskabsfølelse. Oplevelsen af at jeg selv / mit bidrag har betydning for fællesskabet. Vi ønsker, at børnene kan reflektere over egen adfærd og derved udvikle en større ansvarlighed for egen handling inden for fællesskabet. Vi ønsker, at børnene er hjælpsomme overfor hinanden. Vi ønsker til stadighed at udvikle børnenes relationer via aktiviteter ved at sætte grupper af børn sammen på andre måder end de er vant til. Vi ønsker, at børnene oplever SFO en som ét stort fællesskab. Vi ønsker, at børnene oplever, at alle konstruktive bidrag til fællesskabet er velkomne og deres bidrag har betydning. Vi ønsker, at det enkelte barn giver plads til an- Det primære formål for barnet Individuelt Socialt Børn med særlige behov Tegn Jeg ønsker at se. Succeskriterier 7

Hvordan og hvornår evaluere vi? Hvilke metoder Delevaluering! dre ved at lytte og bidrage konstruktivt. Vi ønsker, at styrke børnenes sociale og kommunikative kompetencer. Vi ønsker, at støtte børnene i at afkode andres signaler samt udvise empati og respekt for andre. Vi ønsker, at støtte børnene i at indgå i demokratiske processer og styrke solidaritetsfølelsen. Vi ønsker, at børnene videreudvikler sociale spilleregler og ansvarlighed ved, at de gives mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne. Efter hvert af de tre projekter vil der være en evaluering på vores interne personalemøder. I juni 2011 vil vi slutevaluere i personalegruppen samt i Børnerådet. Vi danner grupper på tværs af klasser, som har dialog omkring begrebet Fællesskab og på hvilken måde de oplever det på SFO en før og efter hvert projekt. Til hver gruppe er der tilknyttet en voksen, som noterer de ændringer der måtte være. Sideløbende vil vi på husets børnemøder tale om, hvad fællesskab betyder på SFOén lægges ud på forældreintra. I Broholms nyhedsbreve vil vi kort form beskrive, hvordan projekterne forløber. I Broholm Avisen vil børnene bl.a. skrive om deres oplevelser i forbindelse med projekterne. Broholm avisen er nyt og vil blive lavet i.f.t. vores andet Indsatsområde om teknologi. Intern dokumentation Evalueringer af de enkelte projekter vil blive skrevet ind i dette mål / handleskema. Vi vil notere iagttagelser der viser ændringer i adfærd. Vi vil bruge teknologien i form af fotos, film og computer Reminder: Når pædagogprofessionalismen er knyttet til at sætte rammer for et grundlæggende samspil mellem mennesker, bliver det vigtigere at kunne sætte ord på, hvad der foregår mellem børnene end at remse de aktiviteter og tiltag op, der stimulerer læring på den ene eller den anden måde. Ekstern dokumentation Handleplanen bliver en del af SFO Nordvangskolens årsplan og vil ligge på hjemmesiden samt 8

Indsatsområde Tema / emne Overskrift på arbejdet Formål med temaet Hvor omfangsrigt skal arbejdet være? Hvem deltager Tidsplan Ansvarlige Teknologi Vi ønsker at lære børnene om forskellige former for teknologi; 2. og 3. klassesbørn der ønsker det, kan få pckørekort Indføre diverse former for teknologi i dagligdagen i højere grad Inddrage børnene i brugen af teknologi. Vi har valgt at fokusere på 4 områder: Introducere de interesserede børn i computeren/ internettet og disses muligheder. Herigennem får de et pc-kørekort. Dette vil vi gennemføre i september oktober 2010. Line og Henrik er ansvarlige. Lave et SFO blad sammen med nogle af de børn, der har lyst. Bladet skal første gang udkomme op til efterårsferien og herefter 2-3 gange yderligere i løbet af skoleåret. Inge er ansvarlig. Teaterkulisser. Dette vil ske i forbindelse med vores teaterprojekt i februar og marts. Line er ansvarlig. Diasshow over børnenes juleferie ved brug af Powerpoint. Diasshows ne vil blive lavet i januar umiddelbart efter juleferien. Michael er ansvarlig. Nævnte aktiviteter er primært forbeholdt de børn, der har taget pc-kørekortet. Pt. har vi 2 pc ere, som dagligt bliver brugt fra kl. 14 til lukketid til at spille på og ikke andet. Børnene kan i dette tidsrum også spille på deres Nintendo DS, PSP og lignende bærbare lommespil. Vi tager billeder med et digitalt kamera i forbindelse med forskellige aktiviteter, men det er indtil videre forbeholdt personalet. Der kører efterfølgende diasshows på fladskærmen i fællesrummet. Børnene kan høre musik, enten på en walkman eller en ghettoblaster, som de selv styrer. Vi vil som start give 2. og 3. klasses børnene mulighed for at tage et pc-kørekort, bestående af introduktion i: at starte en computer op at skrive i Word og gemme et dokument at bruge Powerpoint til at lave diasshows at tage, indsætte og redigere digitale billeder at surfe på internettet/explorer, bruge Google oprette egen e-mail adresse samt skrive og sende e-mails problemløsning af forskellig art ordentlig lukning og slukning af Windows/pc en. Status Beskrivelse af temaet Metode 9

Når børnene i løbet af september og oktober har gennemført et forløb og fået en lille test, vil de få et pc-kørekort. De børn, der har meldt sig, bliver fra start delt i grupper. Line og Henrik opdeler undervisningen af børnene efter hvad de (Line og Henrik) hver for sig er bedst til. Ét hold undervises mandag og tirsdag, et andet onsdag og torsdag indtil alle de implicerede er igennem. Efter en gruppe har været hele proceduren igennem, får de en lille test og når den er løst får de pc-kørekortet. For disse børn vil SFO ens computere være åbne fra kl. 13 14 for alt andet end spil. Børn med PC-kørekort, der har lyst, kan være med til at lave et SFO blad. Dette udkommer første gang op til efterårsferien. Børnene skal selv tage billeder, skrive artikler, lave interviews, redigere i bladet og selv komme frem til det endelige produkt med hjælp fra Inge. Før juleferien vil Michael tale med de børn, der har taget pc-kørekortet, om at tage billeder af deres jul/ juleferie og evt. skrive et par ord til dem, med henblik på at fremlægge et diasshow med fortælling om deres jul og juleferie. Diasshowet vil efterfølgende blive vist for de interesserede og derefter brændt ned på en CD, som den enkelte får med hjem. I forbindelse med teaterprojektet vil nogle af børnene med PC-kørekort kunne hjælpe med teaterkulisser i form at et lærred med forskellige billeder, projekteret på, samt lyden til disse. Børnene får en grundlæring i brugen af teknologi/ computer, samt internettet og bliver dermed rustet til en teknologisk fremtid. De får indblik i at computere m.v. kan bruges til andet end spil og underholdning. De ældste børn får følelsen af at blive anerkendt som store, idet de får mulighed for mere end de yngre børn. De er sammen i grupper om at tage kørekortet og kan samarbejde/hjælpe hinanden i processen. Efterfølgende kan de hjælpe børnene uden kørekort, når de har brug for det i forbindelse med spil. At mange 2. og 3. klasses børn er interesserede og ønsker at tage PC-kørekortet. At børnene i stort omfang vil deltage i fremstilling af SFO bladet, diasshowet til jul og medvirke til den teknologiske del af teaterprojektet. At børnene får en større viden på området og lærer at bruge computeren til noget forskelligt. De børn, der har taget PC-kørekortet, hjælper de andre børn med computerproblemer. Børnene er i høj grad selvhjulpne i forbindelse med Det primære formål for barnet Individuelt Socialt Børn med særlige behov Tegn Jeg ønsker at se Succeskriterier 10

SFO bladet, diasshowet og teater. De kan naturligvis få den hjælp de har brug for. De benytter sig af muligheden for at lave andet end spil på vores computere mellem kl. 13 og 14. Hvordan og hvornår evaluerer vi Hvilke metoder Delevaluering Efter hvert projekt vil der være en evaluering på vores interne personalemøder samt med den børnegruppe, der har deltaget. I marts 2011 vil vi slutevaluere i personalegruppen samt i børnerådet. Ekstern dokumentation: Handleplanen bliver en del af SFO Nordvangskolens årsplan og vil ligge på hjemmesiden samt lægges ud på forældreintra. I Broholms nyhedsbreve vil vi i kort form beskrive, hvordan projekterne forløber. Intern dokumentation: Evalueringer af de enkelte projekter samt slutevaluering vil blive skrevet ind i dette mål / handleskema. 11