Den selvejende daginstitutions særlige potentiale som velfærdsleverandør i en forandringstid

Den selvejende daginstitutions særlige potentiale som velfærdsleverandør i en forandringstid Charlotte Biil Generalsekretær MDI, Næstformand Selveje Danmark, og Ph.d. studerende, MPP CBS

Mellemlandinger 1. Skolereformen 2. Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen? 3. Følgeforskningens pointer 4. Potentialet

En tidsrejse mellem fortid, nutid og fremtid Afgange Q SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER BOARDING 29. JANUAR 2014 LAST CALL SELVEJE UNDER LUP GATE 2014

Fordi tid er liv, og livet bor i hjertet

Man har kalendre og ure for at kunne måle tiden, men det siger ikke én ret meget, for enhver ved, at en enkelt time kan forekomme en at være en evighed, mens den andre gange kan flyve afsted, som om den kun var et øjeblik det afhænger udelukkende af hvad man oplever i denne time. Momo og tidstyvene af Michael Ende

1. mellemlanding: Skolereformen Fakta: Sådan indfases skolereformen Partierne er enige om overgangsordning for folkeskolereformen. Den nye folkeskolereform, som regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti blev enige om, træder i kraft i 2 trin. De konservative, der indgår i skoleforligskredsen, er gået med til en overgangsordning, hvor hovedparten af aftalen trin 1 indføres fra august 2014, mens trin 2 træder i kraft efter næste folketingsvalg uden deltagelse af de konservative. Kilde: Ministeriet for børn og undervisning

Skolereformen trin 1 Fra august 2014 (indgået af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative) Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Eleverne vil dog - hvis de fravælger lektiehjælp - kun skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 30 timer i 4.-6. klasse og 33 timer i 7.-9. klasse. Det gælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg. Ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen. Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen.

Skolereformen trin 1 Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver (permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene). En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af de fælles mål i de enkelte fag. Samtlige lærere skal i 2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag, de underviser i. Dette lovforslag skal sikre, at hovedelementerne i aftalen om Et fagligt løft af folkeskolen kan implementeres allerede fra skoleåret 2014/2015. Kilde: Ministeriet for børn og undervisning

Velkommen til debat om skolereform

Leg, læring, dannelse, trivsel og livsduelighed I stedet for opdelingen i undervisning, pause og fritid får vi et netværk af potentielle læringsrum i og uden for skolens fysiske rammer. De potentielle læringsrum er ikke på forhånd afgjort i forhold til lærer- eller pædagogfaglighed. Pædagoger og lærere skal udnytte hinandens potentialer. Med folkeskolereformen bliver det således muligt med en ny åbenhed, hvor folkeskolen ikke har monopol på at være læringssted men kan åbne sig op mod lokalsamfundet og inddrage dette.

MDI-CBS følgeforskning: Leg, læring, dannelse, trivsel og livsduelighed Civilsamfundsengagement i form af en relation mellem flere aktører leder, medarbejdere, forældre, bestyrelser osv. Via det selvejende daginstitutionsmiljø har vi mulighed for at folde civilsamfundsengagement og det lokale demokrati endnu længere ud, end hvad det kommunale selvstyre formår. Det kunne sammen med det kommunale daginstitutionsmiljø blive udviklingsdynamo for skolereformens implementering.

Refleksion: Skolereformens betydning Sæt jer i par 5 minutter Kan vi spille sammen om det skole, kommunale og selvejende daginstitutioner? Hvad er vores potentiale? Hvad er vores udfordringer?

2. mellemlanding: Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen?

TENDENS Forventningerne til velfærdsledere i daginstitutioner, skoler og kommuner accelereres

Hvad er det for en velfærdsmotor? Hvordan skal samarbejdet mellem daginstitutioner, skoler og kommunen være, når vi kun begrænset kender de muligheder og udfordringer som fremtiden bringer? Hvordan kan vi investere i dem på disse betingelser? Hvordan uddanner vi områdechefer, ledere og medarbejdere, når vi kun til en vis grad ved hvilke kompetencer de får brug for? Hvor lægge strategier for daginstitutionen og skolen og styrke evnen til omstilling til en udvikling, der er svær præcist at forudse?

Selvejende daginstitutioner er altid betragtet fra et bestemt sted Udgangspunktet for det følgende er, at man gør andres sociale konstruktioner til genstand for sin egen sociale konstruktion Det betyder, at den selvejende daginstitution ikke eksisterer men kun som social konstruktion for en bestemt iagttager afhængig af tid og sag I det følgende lidt om tid og 4 forvaltningsparadigmer og deres betydning for forståelsen af den selvejende daginstitution og det strategiske mulighedsrum

Tiden flyder, men ikke så lige til FREMTID NUTID FORTID

Både fortid, nutid og fremtid er en konstruktion, vi selv laver, som har konsekvenser og kunne have været anderledes

FORVALTNINGSPARADIGMER Styringsform Styringsobjekt Organisation navigerer efter Tid Betydning for samarbejdet Bureaukratiet 1900-1960 Regler og kontrol Embedsmand Daginst. Sag Nutiden skal sikres i forhold til fortidens løsninger Selveje først partner til stat. Sektor-forvaltning 1960-1980 Planlægning Forvaltningen Daginst. Problem Den planlagte fremtid skal være nutid Driftoverenskomster, økonomisk tryghed og ensretning Supervisionsforvaltning 1980-2005/10 Supervisering Organisationens autonomi Daginst. Kontingente fremtids-billeder Omstilling til omstilling skal sikre nutidens fremtid vær uafhængig og gør som jeg siger : som problem Innovationsforvaltning 2005/10 Facilitering af innovation Organisationens afsøgning af innovationsmuligheder Ubestemt fremtid Forvente det uforventede skal sikre fremtidens fremtid vær uafhængig og gør som jeg siger : som potentiale Daginst. Kilder: Åkerstrøm og Pors, kommende La Cour, kommende

Refleksion: Hvad er det for en velfærdsmotor? To og to 5 minutter Hvilken forvaltningsparadigme tilhører din institution? Dit netværk? Din forvaltning? Din paraply? Hvad betyder det for de selvejende daginstitutioner og fx samarbejdet op mod skolereformen?

3. mellemlanding: følgeforskningens pointer Selvejende daginstitutioners potentiale Driftsoverenskomsten er problematisk. Gør selveje for ens med det kommunale og dermed uinteressant. Med partnerskabet er det muligt at skabe et særligt værdibaseret/frivillighedens potentiale og civilsamfundsengagement og samproduktion.

Selvejende daginstitutioners potentiale Der sker en suspension af samarbejds- og beslutningsgrundlaget, hvor kommunen trækker sig tilbage fra magten og styringen mod en mægtiggørelse af ledere og institutionen. Dette sker via netværksorganisering, tværgående programmer som fx uddannelsen, MDI facilitering, netværkskontrakt, partnerskabskontrakt og fælles læreplan. Hvor daginstitutions- og frivillighedspolitik ikke kun laves på et rådhus, og hvor kommunen kommer længere ud end den havde ville selv, men også må slippe noget af sin styring.

Civilsamfundsengagement ikke uden lederen vil det Det civile engagement eksisterer ikke som selvstændig størrelse, men i form af en relation der udfoldes mellem flere aktører leder, medarbejdere, forældre, bestyrelser osv. Det civile engagement er helt afhængigt af at lederen magter det. Det bliver en anden ledelsesidentitet og et andet værdisæt end som offentlig leder

Udfordringer for at forløse civilsamfundsengagementet At sikre at der uddannes og løbende kompetenceudvikles og kompetencefastholdes hos lederne Der er behov for nye professionsfællesskaber, da kommunens ikke længere er der Samarbejdet med kommunen? Når man ikke rigtig mødes, hvordan så udnytte en potentiel innovativ kraft? Stabilisering og udvikling den nye kontrakts/samarbejdsform netværkene paraplyunderstøttelse og uddannelse er helt centrale men de skal finde ud af det?

Potentialet forløses ikke af hvad som helst heller ikke hos lederen Netværkene som stærke og centrale omdrejningspunkter Netværk som politisk interessefællesskab og som sted for udvikling af strategier rettet mod forvaltning (udadtil) Netværk som refleksivt rum for ledelsessparring, afklaring af ressourcefordeling og laboratorium for gensidig ide-udveksling (indadtil)

Kommunens krav til bestyrelserne Selveje skal stå mere selvstændigt og tydeligt på egen identitet Der skal leveres et særligt ekstra værdibaseret potentiale med afsæt i civilsamfundsengagementet Ingen gummistempelbestyrelser Kommunen mindsker kontakten til lederne Lederne mister et ledelsesfællesskab med deres kommunale kollegaer og forvaltninger Hermed skubbes til lederens identitet

Lederens nye rolle Lederen får ikke en mere administrativ rolle som driftsleder Lederens rolle i samspillet med bestyrelsen bliver Formidling Facilitering og demokratisk dialog Politiske alliancer

Innovationsforvaltningen Potentiale kunne forløses i forhold til samarbejde skolereform, selveje, kommunale daginstitutioner og skole Ny kontrakt, uddannelser og facilitering, ny professionsforståelse og fællesskab, mere stabile bestyrelser i paraplyer og institutioner En kunst der skal læres både hos kommune, selveje og paraply!!!

Refleksion I par, 5 minutter Reflekter over: Lederens rolle Lokal-civilsamfundets rolle Bestyrelsens rolle Kommunens rolle Paraplyens rolle Er det muligt at arbejde sammen om at forløse et potentiale og få innovationsforvaltningen på banen?

4. mellemlanding: potentialet Spørgsmål til Charlotte Hvilke udfordringer ser du i forhold til at skabe fællesskab mellem de paraplyer/selvejende organisationer? Hvordan ser du, hvilke krav der fordres til paraplyer og organisationer, der repræsenterer det selvejende område? Hvilken viden har du i fh.t, hvad der rører sig i forvaltningen i fh.t. det selvejende felt- hvad rører der sig? Hvordan ser du forvaltningens rolle i fh.t de selvejende institutioner? Hvordan kan vi skabe et centrum/ fælles fora, hvorfra vi stille krav og udveksle ønsker, visioner og skabe mål på den korte og på den lange bane? Hvilken logik tænkes det selvejende område ind i? Hvad er det selvejende områdes styrker og svagheder?

FORVALTNINGSPARADIGMER og SELVEJENDE DAGINSTITUTIONSTYPER Styringsform Kontrakt Bestyrelsestype Ydelse og potentiale Betydning for samarbejdet Bureaukratiet 1900-1960 Paraply A Daginstitution A Regler og kontrol, nutiden skal sikres i forhold til fortidens løsninger Driftoverens-komst Civilsamfund: Den gode vilje Interessent: Repræsentanter Levering som aftalt Selveje partner til stat. Sektor-forvaltning 1960-1980 Paraply B Daginstitution B Planlægning, den planlagte fremtid skal være nutid Driftoverens-komst Civilsamfund: Demokratirepræsentation Levering som aftalt Driftoverenskomster, økonomisk tryghed og ensretning. Marginalisering. Supervisionsforvaltning 1980-2005/10 Paraply C Daginstitution C Supervisering, omstilling til omstilling skal sikre nutidens fremtid Driftoverens-komst Civilsamfund: Kundefokus Gummi-stempel Levering som aftalt men er det nok? vær uafhængig og gør som jeg siger : som problem Innovationsforvaltning 2005/10 Paraply D Daginstitution D Facilitering af innovation, forvente det uforventede skal sikre fremtidens fremtid Ny kontraktsform Professionalisering Mægtiggørelse Ny professionsforståels e Civilsamfund: Professionel, Aktivt medborgerskab Der skal leveres som aftalt + noget mere vær uafhængig og gør som jeg siger : som potentiale Kilder: Åkerstrøm og Pors, kommende & La Cour, kommende

FORVALTNINGSPARADIGMER og SELVEJENDE DAGINSTITUTIONSTYPER Kontrakt Uddannelse Bestyrelse Administrations bidrag Bureaukratiet 1900-1960 Driftoverens-komst Fokus på det pædagogiske Civilsamfund: Den gode vilje Løn, regnskab, personalejura Paraply A Interessent: Repræsentanter Sektor-forvaltning 1960-1980 Paraply B Driftoverens-komst Fokus på det pædagogiske og anderledes på egne præmisser Civilsamfund: Demokrati- Repræsenta-tion Løn, regnskab, personalejura Supervisionsforvaltning 1980-2005/10 Paraply C Driftoverens-komst Fokus på det pædago-giske og anderledes på egne præmisser Civilsamfund: Kundefokus Gummi-stempel Løn, regnskab, personale-jura Innovationsforvaltning 2005/10 Paraply D Partnerskabsaftale Samarbejder om at være udviklingsdyna-mo for hinanden Civilsamfund: Professionel, Aktivt medborgerskab? Ny form findes Kilder: Åkerstrøm og Pors, kommende & La Cour, kommende

Udfordringer for at forløse selvejende daginstitutioners potentiale En kunst der skal læres af alle parter Bestyrelsernes stabilitet som samarbejdspartnere Ny kontraktform Ny måde at forstå administrationsbidrag på

Civilsamfundsengagement ikke uden lederen vil det Det civile engagement eksisterer i form af en relation der udfoldes mellem flere aktører leder, medarbejdere, forældre, bestyrelser osv.