Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolereformen indebærer længere skoledage for elever med både flere timer i de traditionelle boglige fag og en mere varieret undervisning. Eleverne kommer til at bevæge sig mere, arbejde mere med it og får flere timer i dansk og matematik. Eleverne vil møde flere måder at lære på, og alle vil få tilbudt hjælp til lektier og faglig fordybelse. Der kommer også nye fag og valgfag på forskellige klassetrin. Skolereformen har tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så alle bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes Reformen indeholder også effektmål, som er klare forventninger til, hvad det er folkeskolen skal være bedre til: mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges Det er en ambitiøs reform, hvor faglighed og trivsel sættes i fokus og målet er, at også eleverne på Dragør Skole skal udfordres og blive endnu dygtigere specielt i dansk og matematik. Læringen skal understøttes i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. For eleverne på Dragør Skole betyder den nye skole generelt: a) Tidligere undervisning i bl.a. engelsk fra 1. klasse og flere timer i fagene dansk, matematik og natur/teknik b) Flere valgfag og allerede fra 7. klasse og nye fag som Madkundskab og Håndværk og design, Dertil kommer tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp inden for skoletiden c) Ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen til blandt andet idræt, motion og bevægelse svarende til 45 min. i gennemsnit om dagen. d) Ændret rolle for pædagoger i skolen, herunder et tæt og forpligtende samarbejde mellem lærerne og pædagogerne med flere praktiske og virkelighedsnære læringsformer og projekter. Den åbne skole I den nye skole indgår også et ønske om, at skolen i højere grad skal åbne sig mere ud mod omverdenen. Derfor skal lokale virksomheder, museer, foreninger i Dragør tænkes ind i undervisningen. Det kan for eksempel være et undervisningsforløb sammen med et museum en virksomhed eller en forening. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningslivet og erhvervslivet da et af målene ligeledes er at sikre at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Af folkeskolereformen fremgår det, at skolerne også skal samarbejde med Musik- og Kulturskolen i relation til, at skolen skal åbne sig op og benytte andre fagkompetencer i varetagelsen af undervisningen det kan være både den faglige og den understøttende del af undervisningen. 1
Dragør ungdomsskole ønsker at etablere og facilere skolernes muligheder for at lave udeskole og bidrage med friluftaktiviteter. Bl.a. har bevillingen fra kommunalbestyrelsen til en naturvejleder, grejbank m.v. øget mulighederne for at ungdomsskolen kan gennemføre aktiviteter for skole og SFO i undervisningen. I Dragør Kommune er der tradition for, at ungdomsskolen varetager en del af den faglige undervisning, der er relateret til friluftsaktiviteter mv. Med den nuværende ordning er alle børn og unge i kommunen sikret forløb i f.eks. havsvømning, brandslukning, klatring, kajakroning m.v. Lignende tiltag også være gældende for Musik- og Kulturskolen, hvor eleverne er sikret forskellige forløb igennem deres første skoleår. Når skolen samarbejder med andre uden for skolen, opnår eleverne personlige kompetencer og en viden om den verden, som de vil møde efter folkeskolen, og får derved et bedre udgangspunkt for at vælge en ungdomsuddannelse. Skolebestyrelsen, medarbejdere og ledelse har hele foråret efter vedtagelsen af den nationale skolereform og med erfaringerne fra arbejdet med Fremtidsværkstedet i januar og det efterfølgende temadag med kommunalbestyrelsen den 24. februar 2014 drøftet forskellige scenarier til udmøntning af skolereformen på Dragør Skole. Siden den politiske rammesætning på KB mødet den 27. marts på alle de centrale områder inden for reformen og resurseudmeldingen den 16. juni har vi arbejdet intenst på at løse de mange udfordringer om hvordan skolereformen i praksis kan udmøntes, når det nye skoleår starter den 12. august. Pædagoger i skolen En af de store forandringer er, at reformen skaber en tættere forbindelse mellem børnenes skoleliv og deres liv på SFOén. Vi har gennem det sidste år intensiveret samarbejde mellem skolelederne og SFO lederne med det resultat, at både lærerne og pædagogerne nu er åbne overfor nye samarbejdsformer, som vi forventer os meget af. Det nye er, at pædagoger fra SFOérne skal samarbejde med lærerne om læringsmål for eleverne, og med hver deres kompetencer bidrage til, at eleverne når målene og samtidig sikre, at de får en mere varieret skoledag. Skolebestyrelsen har fastlagt principper om, at også den understøttende undervisning er omfattet af kravet til årsplanlægning og et samarbejde om tilrettelæggelse af læringen. I praksis løser pædagogerne flere typer af opgaver primært i 0.-3. klasse inden for tidsrummet 06.30 til SFOén lukker inden for rammerne af en normal arbejdsdag. Opgaverne kan bl.a. være Morgenåbning Understøttende undervisning i skolen, hvor skolepædagogen guider den klasse, de er tilknyttet i deres arbejde med at nå læringsmålene Samtænkning, som vi kender det fra, hvor pædagoger og lærere arbejder sammen i klassen Spisning og bevægelse, hvor fritidspædagogerne er ansvarlig for at organisere bevægelse 30 minutter dagligt Samarbejde mellem lærere og pædagoger primært i klassetimer i indskolingen Aktiviteter med børnene i fritidshjemmene efter skoletid Medarbejderne i de 4-5 tilknyttede SFOér til Dragør Skole har haft mulighed for at tilkendegive, om de ønskede at arbejde med i skolen og byde ind på de stillinger, som læses i skolen. Det har været en fin proces, hvor SFO lederen har medvirket i samtaler med alle pædagogerne og således fået afdækket de mange kompetencer, som de hver for sig besidder. Mange af pædagogerne har taget imod enten at blive skole- eller fritidspædagoger, og er således blevet budt ind på jobbene i skolen. 2
Ledelserne i skole og SFO har samarbejdet om at få det hele til at gå op jf. de politiske beslutninger således, at hver af de normerede pædagogstillinger skulle udløse 603 timer til skolen og at den understøttende undervisning skal fordeles med 35 % til lærerne og 65 % til pædagogerne. Man skal huske, at den understøttende undervisning skal understøtte den faglige undervisning således, at eleverne bliver udfordret og dygtigere med bedre resultater hver eneste år. I udvælgelsen af pædagoger har det at skabe sammenhæng og kontinuitet i børnenes samspil med pædagogerne også ved overgang til SFOén om eftermiddagen. SFO er ledelsesmæssigt underlagt skolen, er budgetmæssigt to adskilte enheder indtil den 1.1.2015. Faglig fordybelse og lektiehjælp Faglig fordybelse og lektiehjælp er organiseret forskelligt. Det fremgår af loven, at skolerne skal tilbyde lektiehjælp i henholdsvis to timer i Bh og 1.-3 kl., tre timer i 4.-6-kl. og to timer i 7.-9 kl. i 40 uger. Det betyder at skolerne har pligt til at udbyde lektiehjælp og faglig fordybelse. Det er i midlertidigt frivilligt for eleverne om de ønsker at deltage i dette tilbud. Derfor vil timerne blive placeret sidt på dagen, således at de børn og unge, der ikke skal deltage kan gå på fritidshjem eller hjem, når lektiehjælpen og den faglige fordybelse starter. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til loven at: Det forhold, at der er frivilligt for eleverne at deltage i tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse, betyder, at forældrene har mulighed for at til-og fravælge tilbuddet for deres barn på daglig basis uden forudgående advisering. Det påpeges dog også, at der bør etableres kontrolleret fremmøde i indskolingen, så man sikrer kommunikationen mellem SFO, forældre og skolen. Derfor vil vi lægge op til Skolebestyrelsen at lave et princip om, at hvis man møder op til en lektiecafe, så bliver man der hele tidsrummet den pågældende dag. Hvordan kommer hverdagen til at se ud I praksis betyder det, at skolehverdagen kommer til at se således ud: Børnehaveklasserne er i skole 30 timer om ugen, dvs. kl. 8 14 i skolen. I denne tid er understøttende undervisning til faglig fordybelse, fx oplæsning, fortælling eller leg, der knytter sig til de læringsmål, de har i skolen indeholdt. 1.- 3. klasse er i skole 30 timer om ugen, dvs. kl. 8 14, heraf medgår 2 timer om ugen til lektiehjælp og faglig fordybelse med 1 pædagog pr. klasse. Desuden er der understøttende undervisning varetaget af fritidspædagoger indeholdt i de 30 timer 4.-6. klasse er i skole 33 timer om ugen, dvs. kl. 8 ca. kl.14 eller15, heraf medgår 2 timer om ugen til lektiehjælp og faglig fordybelse med klassens lærere, således at der er forskellige typer af faglig kompetence til stede for at guide eleverne 7.-9. Klasse er i skole 35 timer om ugen, dvs. kl. 8-15, heraf medgår 2 timer om ugen til faglig fordybelse og lektiehjælp. 10. klasse er ikke omfattet af den nye skolereform, og det stiller krav til skolen om at etablere tilsyn med eleverne i pausen midt på dagen. Mere undervisning i sprog Engelskunderisningen rykkes frem til 1. klasse med 1 ugentlig lektion i 1. og 2. klasse, mens tysk og fransk rykkes frem til 5. klasse med 1 ugentlig lektion, og til 6. klasse med 2 ugentlige lektioner. Engelsk er obligatorisk for alle fra 1.- 9. Klasse, mens eleverne på Dragør Skole kan vælge mellem tysk og fransk fra 5. klasse. Elever i nuværende 4., 5. og 6. klasse skal vælge 2. fremmedsprog. 3
Valgfag i udskolingen og afgangsprøve i idræt Skolen skal tilbyde en række fag, som eleverne kan vælge imellem. Eleverne må gerne vælge mere en 1, men nr. 2 og følgende vil blive placeret efter kl. 15. Udtrykket valgfag er måske lidt misvisende, da eleverne skal vælge et fag, der udgør 60 timer om året, svarende til 2 lekt/uge. På Dragør Skole har vi valgt, at valgfagene så vidt muligt skal læses af egne lærere Fra 2015 vil der være afgangsprøve i idræt. Et spændende element, som vi håber kan motivere de unge mennesker til at prioritere faget også ud fra sundhedsfaglige aspekter. Organisering af hverdagen En del af reformens ide er helheder og fleksibilitet og selvstyrende enheder der tilrettelægger undervisningen og derfor skal undervisningen ikke skal afbrydes af en klokke, der ringer efter hver undervisningsforløb. Kommunalbestyrelsen har besluttet, er der kun er én pause i løbet af skoledagen på 30 minutter, hvor leverne kan spise deres mad eller for de store elevers vedkommende har mulighed for at tage hjem og spise, men at de naturlige breaks som eleverne skal have i deres faglige forløb skal lægges ind i løbet af dagen, så de understøtter det arbejde, eleverne er i gang med. Det betyder at klokken kun ringer kl. 08.00 om morgenen og så til spise eller bevægelsespausen midt på dagen. Da kommunalbestyrelsen har vedtaget at afskaffe alle pauser og frikvarterer i det kommende skoleår skal alle breaks være en del af den faglige undervisning eller den eller understøttende undervisning. Alle elever skal i snit bevæge sig i gennemsnit 45 minutter om dagen så derfor lægges et bevægelsesbånd i skoledagen som skal supplerer den bevægelse der foregår i forbindelse med daglige undervisning. Den fastlagte spisepause planlægger vi at lægge fra kl. 11.15-11.45 for 0. - 6. klasse og kl. 11.45-12.15 for 7-9. klasse. Parallelt planlægges med et fælles bevægelsesbånd fra 11.45-12.15 fra 0. 6. klasse kl. 11.15 til 11.45 for 7.-9. klasse og. Da denne varetages af fritidspædagogerne giver det skolepædagogerne og lærerne mulighed for dagligt at koordinerer arbejdet i klassen. Skolebestyrelsens prioriteringer Reformen indeholder rigtig mange spændende elementer, som det vil være umuligt at realisere på en gang. Derfor har skolebestyrelsens prioriteret, således at flg. 3 elementer står højst på listen: Udmøntning af skolens værdier i handleplaner Sikring af elevernes undervisning parathed og ro i klassen Samarbejdet mellem forældre og skole, herunder forældrene som en ressource i skolen. På skolen er der fokus på: de nye læringsmål kvalificering af det nye forpligtende lærersamarbejde samarbejde med pædagoger og andre interessenter kompetenceløft på de faglige elementer i reformen herunder bevægelsesdelen En integreret del af disse ting vil være den mere varierede skoledag med 45 minutters bevægelse i gennemsnit om dagen, dels som brain-breaks i undervisningen, dels som kropslig forankret læring, dvs. metoder hvor bevægelse indgår i fagene, og dels som en idrætsundervisning, hvor teori og praksis skal gå hånd i hånd og pulsen skal op. Dette er forskningens bud på, hvordan vi fremmer læring. 4
Information på første forældremøde og udviklingsprojekter Ledelsen på Dragør Skole deltager i det først forældremøde i det nye skoleår og vil her orientere forældrene om den nye nationale skolereform samt udmøntningen af denne på skolen. Der er mange logistiske udfordringer, som vi vil arbejde videre med i planlægningen. Vi har et ønske om og en tro på, at vi allerede til august vil kunne præsenterer en ny skole. I det kommende år vil vi få nogle erfaringer, så vi til næste år vil kunne justere udmøntningen af skolereformen på Dragør Skole. Af andre tiltag arbejder vi videre med Ny Nordisk skole Dragør Skole har fokus på udskoling, sammen med folkeskoler fra Tårnby og København og Tårnby Gymnasium. Skolerne arbejder der med konkrete projekter vedr. læreplaner for at mindske "gabet" og lette overgangen for eleverne til ungdomsuddannelserne. Dragør Skole Nord har fokus på udskoling, sammen med folkeskoler fra Tårnby og København og Tårnby Gymnasium. På Nord samt et projekt sammen med bl.a. UU Tårnby om vejledning af udskolingselever. Derudover deltager vi på Dragør Skole i tre forskningsprojekter om henholdsvis ordblindhed, elevinddragelsesprojekt for kommende 8. klasser i skoleåret Grundet kommunalbestyrelsens fokusområde på elevinvolvering med fokus på elevernes selvevaluering og en dynamisk feedbackkultur har vi ligeledes tilsluttet os ansøgning til Mærsk-fonden om et elevinddragelsesprojekt på mellemtrinnet. Skemaet for det kommende skoleår Der arbejdes intenst på det nye skoleskema for næste år. Det er muligt, at der skal ske justeringer lige efter sommerferien. Det skal lærerne være med til. Det kan derfor være, at den første uge i det nye skoleår vil have et meget fleksibelt skema, som I kender det fra Temauger/Projektuger. Der arbejdes intenst på det nye skoleskema for næste år. Det er muligt, at der skal ske justeringer lige efter sommerferien. Det skal lærerne være med til. Det kan derfor være, at den første uge i det nye skoleår vil have et meget fleksibelt skema, som I kender det fra Temauger/Projektuger. Udbygning af Nord På Dragør Skole Nord havde kommunalbestyrelsen besluttet at udbygge med ½ spor, så der var kapacitet til at rumme 5 klasser fra Vierdiget. Næste år har vi således en børnehaveklasse, en 1. kl. og en overflytning af 3. 4. 5. klassetrin til Nord. Vi har altså i alt etableret 5 nye klasselokaler inden for klimaskærmen. Alt klar til brug 1. august 2014. Forældrene til de 3 nye klasser, har 17. juni været inviteret til møde på Nord og mødt deres nye lærere. Den planlagte større ombygning af Nord vil stå færdig i august 2016 og herefter vil Dragør Skole Nord være en fuld udbygget 3-sporet skole. Rammeaftale for lærerne Lærerne har indgået en rammeaftale med Dragør kommune Parterne og vi er enige om, at formålet med aftalen er at skabe grundlaget for et fortsat godt, konstruktivt samarbejde, der bygger på gensidig tillid, ansvar, respekt, tydelighed og anerkendelse af roller og kompetencer, som er baseret på det fagprofessionelle samarbejde. Dragør kommune har gennem aftalen udtrykt tillid og respekt for lærerne og ledelsen i Dragør kommune og herved signaleret, at de ønsker at medvirke til bibeholde skolen som en attraktiv arbejdsplads med høj kvalitet i ledelses- og lærerarbejdet, samt at give alle parter mulighed for at udføre deres opgaver kompetent og professionelt med det mål at sikre en høj kvalitet i elevernes skolegang. Den tillid ønsker vi at leve op til og vi glæder os til at modtage eleverne efter sommerferien til en ny og anderledes skole i skoleåret 2014/15. Med ønske om en god sommerferie På skoleledergruppens vegne Carsten D. Maass 5