Lærerevaluering af IT-projektet Februar 2009



Relaterede dokumenter
Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Kursisttrivselsundersøgelsen 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Undervisningsevaluering Kursus

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Kursisttrivselsundersøgelsen 2012

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier

Svendborg Gymnasium & HF

Køge Gymnasium HF. Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Svendborg Gymnasium og HF

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Baggrund og formål for projektet

Elevtrivselsundersøgelsen 2010

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

Rybners Gymnasium HHX

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring?

Aalborg Katedralskole HF

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11

Når traditionel undervisning spiller fallit

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012

CUDiM Aarhus Universitet

Kasper Boye Midtvejsevaluering - Slutevaluering, fordele og ulemper Oplæg om evaluering og eksamen

Skoleledelsernes første år med DASG

Kursisttrivselsundersøgelsen Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1]

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

Sønderborg Handelsgymnasium Business College Syd. Samlet rapport

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer

Meget utilfreds ? 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med ^Fagmodulnavn^? Kunne ikke være længere fra.

Netværk om ny praksis

It på ungdomsuddannelserne

Selvevaluering 2015: it-området

Aalborg Katedralskole STX

Evaluering af grundforløbet

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Campus Vejle HHX 3. årgang

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Spørgeskema - Obligatorisk undervisningsevaluering Lectio - Svendborg G...

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014

Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

Overordnet prioriteringskort

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Kommunikation og ledelse, E12

Elevtrivselsundersøgelsen 2013

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

It. Strategi og handlingsplan

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Varde Handelsskole og Handelsgymnasium HG

Projektarbejde. AFL Institutmøde den Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår Underviser: Christian Schulz

Elev- og Kursisttrivselsundersøgelsen 2010

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Evaluering II af virtuel undervisning Marts 2008 Side 1 af 5 1v Helsingør Gymnasium

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser

Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2012 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Campus Vejle HHX 2. årgang

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. programdatateket@viauc.dk Web:

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling

Ledere og Chefer

Transkript:

Lærerevaluering februar 2009 Side 1 af 9 2v Helsingør Gymnasium Lærerevaluering af IT-projektet Februar 2009 Deltagende lærere: HK, HS, MC, MH, MJ, MT, SJ, UK Oversigt over spørgsmål 1. Hvilke forventninger havde du til arbejdet i IT-klassen, inden skoleåret startede? 2. Har du forbedret dine egne IT-kompetencer i indeværende skoleår? 3. Har de afholdte lærerkurser forbedret dine IT-kompetencer og givet anledning til brug af IT i undervisningen? 4. Gør du brug af nogle af de programmer, der blev introduceret på kurset? 5. Hvis nej, hvorfor ikke? 6. Har du brug for yderligere IT-efteruddannelse? 7. Hvis ja, har du så konkrete forslag til efteruddannelse? 8. Har du brug for løbende IT-support? 9. Hvilke muligheder ser du i at undervise i en IT-klasse? 10. Forventer du et eget fagligt udbytte ved at være tilknyttet en sådan klasse? 11. Hvilke læringsmæssige fordele ser du ved anvendelsen af IT i undervisningen? 12. Hvilke andre fordele har du observeret? 13. Hvor ofte orienterer du på din skolemail? (HGIT-Mail) 14. Kommunikerer du med eleverne via mail? 15. Hvis nej, hvordan kommunikerer du så med elever og lærere? 16. Hvor ofte orienterer du dig i projektkonferencen i Skolekom? 17. Hvordan vurderer du dit udbytte af konferencen? 18. Hvor stor en del af timerne bruger du på IT-baseret undervisning? 19. Anvender du IT i dine andre klasser? 20. Hvis ja, hvilke IT-aktiviteter anvender du? 21. Hvis nej, hvorfor? 22. Hvordan vurderer du elevernes faglige udbytte af virtuel undervisning? 23. Hvilke fordele mener du overordnet, at der er forbundet med virtuel undervisning? 24. Hvilke ulemper mener du overordnet, at der er forbundet med virtuel undervisning?

Lærerevaluering februar 2009 Side 2 af 9 2v Helsingør Gymnasium Oversigt over besvarelser Spørgsmål 1: Har du forbedret dine egne IT-kompetencer i indeværende skoleår? Ja, i høj grad. 1 12.50% Ja, i nogen grad 7 87.50% Nej, jeg kunne en del i forvejen Nej, jeg bruger sjældent IT i undervisningen Andet Spørgsmål 2: Har de afholdte lærerkurser forbedret dine IT-kompetencer og givet anledning til brug af IT i undervisningen? Ja, i høj grad. 5 62.50% Ja, i nogen grad 2 25.00% Nej, jeg kunne en del i forvejen Nej, jeg bruger sjældent IT i undervisningen Andet 1 12.50% Spørgsmål 3: Gør du brug af nogle af de programmer, der blev introduceret på kurset? Ja 8 100.00% Nej Total 8 100.00% Spørgsmål 4: Hvis nej, hvorfor ikke? Total

Lærerevaluering februar 2009 Side 3 af 9 2v Helsingør Gymnasium Spørgsmål 5: Har du brug for yderligere IT-efteruddannelse? Ja 7 87.50% Nej 1 12.50% Total 8 100.00% Spørgsmål 6: Hvis ja, har du så konkrete forslag til efteruddannelse? Gerne kurser til uddybende brug af eks. Powerpoint og Excel. Desuden kursus i oprettelse og vedligeholdelse af hjemmesider. Ikke umiddelbart noget helt konkret. Men dette understreger måske netop behovet? Måske vil jeg have bedre overblik over mine behov og ønsker, når jeg har afholdt flere virtuelle undervisningsdage. Jeg vil gerne - deltage i det lovede IT-kursus for (os) nyansatte, anno 2008... - deltage i snart sagt hvad som helst, der er IT-relateret, eftersom jeg ingen specielle forudsætninger har for at arbejde med en IT-klasse I øvrigt: Jeg efterlyser flere ressourcer afsat til dette på HG (hvad med pædagogikken og didaktikken på dette område?)og gerne sådan, at der bliver lidt mere tid til at øve undervejs: kurserne for 2v-lærere har været MEGET inspirerende, men til tider for komprimerede for mit vedkommende, fordi jeg lærer ved "hands on" netop i en øvelsesfase. Generelt har det imidlertid været ren luksus at deltage i kurserne, ikke mindst fordi de har været arrangeret af energibomber ladet til randen med sjove ideer, den knappe tid til trods. Jeg håber derfor, at der bliver mulighed for mere af samme slags fremover. Konceptet omkring 2v er et guldæg for HG, som bemærkelsesværdigt få kolleger har fået øje på glansen af. Muligvis gælder det også for ledelsen: det undrer i hvert fald undertegnede, at HG ikke fører sig mere frem på denne front, når det gælder både profilering og rekruttering. Primært synes jeg at jeg har brug for viden om rent tekniske ting, f.eks. instalation af programmer, få internet adgang på den bærbare hjemmefra og lignende. Spørgsmål 7: Har du brug for løbende IT-support? Ja 6 75.00% Nej 2 25.00% Total 8 100.00%

Lærerevaluering februar 2009 Side 4 af 9 2v Helsingør Gymnasium Spørgsmål 8: Hvilke muligheder ser du i at undervise i en IT-klasse? 2v udviser generelt høj grad af ansvarlighed i langt de fleste læringssammenhænge, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at projektet omkring denne klasse befordrer dette: klassen er meget forskellig fra andre klasser (jeg taler her af erfaring)- nævnt med forbehold for, at en IT-klasse muligvis søges af elevtyper, som er særligt bevidste om deres egen læringsstil - og måske netop derfor søger den?! Jeg oplever, at eleverne bliver gjort studieegnede hurtigere end andre klasser, jf. ovennævnte, og når de til sin tid står med deres eksamensbevis i hånden, vil de være i besiddelse af nogle kompetencer, der giver dem særlige fortrin, fordi de manøvrerer så kvalificeret i det virtuelle landskab og med sikkert blik for muligheder dér. Alle! jeg synes, det er spændende, det er befordrende for elevernes koncentration, fordi de er klare over, at her skal de være på tæerne. Det giver lynhurtige forbindelser til andet i verden. Det er ikke sikkert, at klassen bliver bedre til at tænke generelt - det vil jeg i hvert tilfælde tænke lidt over! Derimod er en klasse, hvor kun halvdelen af eleverne sidder med en computer ofte irriterende, fordi nogle af dem leger med et eller andet på nettet og egentlig ikke respekterer andet, end deres computer. Netop dette forsvinder, når alle sidder med den. At være en del af den udvikling af pædagogisk brug af IT i gymnasiet, der vel reelt stadig er på pioner-stadiet. Mere aktuelt og konkret: Kommunikationen med klassen, både som helhed og med den enkelte elev, glider langt lettere og de mange labtops i klasselokalet synes langt overvejende at styrke fagligheden. Bedre kommunikation og dermed større udbytte for eleverne og læreren - ansvaret for gensidig læring virker rigtig godt! For mit eget vedkommende synes jeg mulighederne er at øge mine kompetencer indenfor IT, blive fortrolig med IT i højere grad end før for derved at udnytte IT på en optimal måde i forhold til undervisningen i alle mine klasser. Helt konkret giver IT-klassen større mulighed for variation af undervisningen. For eleverne er mulighederne for det første at de bliver meget mere kompetente til IT og virtuel kommunikation end de øvrige elever og de har langt flere muligheder i variation af produktformer i forbindelse med opgaver/projekter. For samfundsfags vedkommende højnes aktualitetsgraden i undervisningen enormt. Der kan arbejdes løbende med friske "cases" i relation til teorierne og grundbogsstoffet. Der findes et væld af virtuelt undervisningsmateriale til stort set alle kernestofområder, som afveksler undervisningen og gør den levende - og sjov! Det falder mere naturligt at inddrage billed- og lydklip, statistik, debatprogrammer osv, når eleverne selv kan se og gense dem evt. i forbindelse med gruppearbejde. Eleverne vænner sig til brugen af it og bliver fortrolig med de muligheder der ligger heri. Kommunikationen med eleverne i forbindelse med opgaver, lektier, studietur, ekskursioner o.l. lettes gennem det fælles kommunikationssystem. Man ved at eleverne ser beskederne - hurtigt!... og de forstår vigtigheden af at svare tilbage. Mulighed for udvikling af innovativ og eksperimenterende undervisning med fokus på øget læring. Variation i undervisningen og øget mulighed for anvendelse opdateret stof. Spørgsmål 9: Forventer du et eget fagligt udbytte ved at være tilknyttet en sådan klasse? Ja i høj grad 5 62.50% Ja i nogen grad 3 37.50% Kun i ringe grad Slet ikke

Lærerevaluering februar 2009 Side 5 af 9 2v Helsingør Gymnasium Spørgsmål 10: Hvilke læringsmæssige fordele ser du ved anvendelsen af IT i undervisningen? Den visuelle og auditive side af IT samt det interaktive aspekt "trigger" elevernes interesse og dermed faglige input og udbytte. Øget mulighed for differentieret undervisning, der tilgodeser den enkelte elev faglige niveau og arbejdstempo. Computeren er fortsat en motivationsfaktor, der anvendt rigtigt fungerer motiverende hvad både arbejdsindsats og koncentration angår, som betyder at læring øges. Derudover undervises der så lidt lærerstyret som muligt, så den primære interaktion foregår mellem eleverne eller mellem og computer. Herved lægges ansvaret i højere grad over på den enkelte elev, der selv er nødt til at tage ansvar for sit eget faglige udbytte. Eleverne i denne klasse er tydligvis blevet langt hurtigere selvstændige, ansvarsfulde og initiativrige. Det er måske nogle andre elevtyper, der kommer mere "på" i undervisningen, når vi arbejder IT-relateret end når vi laver fysisk idræt. Jeg ser det som en hjælp til at få de svagere elever med. Det at man kan forvente at alle elever sidder med en computer gør at man specielt kan udnytte nettet og links på en helt anden og udbytterig måde end i almindelige klasser. Undervisningen bliver simpelthen mere aktuel. Jeg kan inddrage applikationer på nettet og sager som er oppe i tiden. Spørgsmål 11: Hvilke andre fordele har du observeret? Den bedste konsekvens af den solide brug af IT i 2v er, at de meget hurtigt blev studerende frem for blot elever. Altså selvstændige, initiativrige og kan samarbejde i grupper i klassen og virtuelt. En enorm interesse fra elevernes side - de vil gerne lære og går meget op i at kunne bruge de programmer vi arbejder med. I hvert fald vores IT-klasse synes at have en fælles defineret identitet. Jeg har oplevet en større elevaktivitet i forhold til "ikke-it-klasser". Høj grad af bevidsthed om og vilje til at forfølge, hvordan dette eller hint faglige spørgsmål/problem kan undersøges kvalificeret på nettet eller via anden brug af IT - hurtig infomationssøgning - vilje til vidensdeling - stor viden om, hvilke tekniske muligheder og begrænsninger brugen af IT implicerer - stort overblik over programmer - nysgerrighed over for alt, hvad der rør sig i cyperspace - lyst til at prøve nyt - udbredt målrettethed Og - jeg lærer selv af eleverne! Jeg synes der mangler en rubrik til ulemper, så jeg noterer en ulempe her: Jeg synes at have observeret at eleverne s læring i nogen grad bliver overfladisk fordi de har 'alt' på computeren. De googler mange ting i stedet for at huske og lære. De har i nogen grad svært ved at modtage en mundtlig besked, hvis beskeden ikke følges op at en note i Lectio eller på mail.

Lærerevaluering februar 2009 Side 6 af 9 2v Helsingør Gymnasium Spørgsmål 12: Hvor ofte orienterer du på din skolemail? (HGIT-Mail) Flere gange om dagen 3 37.50% Een gang om dagen 1 12.50% Flere gange om ugen 2 25.00% Een gang om ugen 1 12.50% Sjældnere 1 12.50% Spørgsmål 13: Kommunikerer du med eleverne via mail? Ja 8 100.00% Nej Total 8 100.00% Spørgsmål 14: Hvis nej, hvordan kommunikerer du så med elever og lærere? Eleverne spørger mig ikke via mail på de virtuelle dage. De klarer deres opgaver, hvad enten det er bundne eller frie opgaver. Jeg kommunikerer via lectio, men altså ikke så meget hgit. Det er vist en fejl, men det går altså meget godt uden. Det er også et spørgsmål om min tid. Jeg bruger mailen en gang i mellem, men jeg bruger oftest notefeltet på modulerne i Lectio. Spørgsmål 15: Hvor ofte orienterer du dig i projektkonferencen i Skolekom? Flere gange om dagen 3 37.50% Een gang om dagen 2 25.00% Flere gange om ugen 3 37.50% Een gang om ugen Sjældnere

Lærerevaluering februar 2009 Side 7 af 9 2v Helsingør Gymnasium Spørgsmål 16: Hvordan vurderer du dit udbytte af konferencen? Rigtigt godt 5 62.50% Godt 2 25.00% Udmærket 1 12.50% Ringe Særdeles ringe Spørgsmål 17: Hvor stor en del af timerne bruger du på IT-baseret undervisning? Mindre end 10 % Mindre end 25 % 3 37.50% Mere end 25 % 1 12.50% Mere end 50 % 3 37.50% Mere end 75 % 1 12.50% Spørgsmål 18: Anvender du IT I dine andre klasser? Ja 8 100.00% Nej Spørgsmål 19: Hvis ja, hvordan anvender du så IT? Jeg forsøger at inddrage fordelene fra it-klassen i andre klasser også, men det er ikke let, da ikke alle har en bærbar pc og eleverne i de andre klasser har ikke samme naturlighed omkring anvendelsen af it. Masser af links samlet på min hjemmeside i 1v fysik. Og i 3y MAT A-niveau bruger jeg også PC og emulator for TI-89 lommeregner. Mest til kommunikation og vidensdeling, og forskellige præsentationer, samt søgning på nettet. Fx ved - returnering af skriftlige opgaver - processkrivning - vidensdeling - informationssøgning - kommunikation via Lectio - scanner tekstmateriale ind og anvender det i undervisningen i øvrigt - udfærdiger dokumenter med arbejdsopgaver som placeres på Lectio ved modulerne - udarbejdelse af indiviuelle træningsprojekter i idræt - lægger links ind på Lectio ved modulerne - planlægger at arbejde med audacity i andre klasser, når jeg er blevet mere fortrolig med dette program Kommentar til spørgsmål 22: jeg har

Lærerevaluering februar 2009 Side 8 af 9 2v Helsingør Gymnasium begrænset erfaring med dette (i skrivende stund, d. 16/2: 2 gange virtuel undervisning i dansk), men kan da sige så meget, at udbyttet er anderledes end ved almindelig undervisning og - at tilbageholdende elevtyper får markeret sig langt mere. Produktion af elevpodcasts, elektroniske grammatik- og sprogøvelser, informationssøgning, elektronisk retning af skriftlige opgaver, produktion af elektronisk materiale, kommunikation mm. Spørgeskemaer, sider, der skal undersøges, aviser, film osv. Efterhånden lægger man jo de løse tekster ind på lectio, men det er nok ikke det, du mener. Jeg har lavet en del ppt, men det er faktisk ikke selvstændigt itarbejde for eleverne. Jeg mener desuden også, at man må bruge sin lærer til noget, og jeg ved jo noget, trods alt. Spørgsmål 20: Hvis nej, hvorfor ikke? Antal svar Procent Total Spørgsmål 21: Hvordan vurderer du elevernes faglige udbytte af virtuel undervisning? Elevernes udbytte er generelt større end på en almindelig skoledag Elevernes udbytte er generelt det samme Elevernes udbytte er generelt ringere end på en almindelig skoledag 3 42.86% 4 57.14% Spørgsmål 22: Hvilke fordele mener du overordnet, at der er forbundet med virtuel undervisning? Eleverne arbejder med kompetencen ansvar. De virtuelle opgaver kan stille krav til elevernes selvstændighed og kreativitet. Der er et tydeligt indblik i de enkelte elevers arbejdsindsats. Kommunikation er et centralt element i den virtuelle undervisning. Eleverne bliver dygtige til at løse nye ting hele tiden. Og at skulle tænke selv, og først henvende sig til læreren, hvis det virkelig kniber. De svage elever kan ikke gemme sig ved virtuel undervisning. Eleverne er virkelig tændt på opgaven - og man har også selv gjort sig stor umage - det tager lang tid at lave sådan en opgave. jeg mener faktisk, at eleverne i 2v får bedre undervisning end dem i de andre klasser. Men husker de det, de har lavet og læst? Set fra elevsynspunkt, at det giver frihed til at arbejde under andre rammer end sædvanligt og med et andet indhold, kort sagt: variation i undervisningen.

Lærerevaluering februar 2009 Side 9 af 9 2v Helsingør Gymnasium Øget fokus på den enkelte elev, der i højere grad selv er nødt til at tage ansvar for eget udbytte af undervisningen. Det er min erfaring, at denne form for undervisning er med til at gøre eleverne mere selvstændige. Det er fleksibel undervisning, der kan tilgodese den enkeltes faglige niveau og arbejdstempo, hvis undervisningen tilrettelægges derefter. Spørgsmål 23: Hvilke ulemper mener du overordnet, at der er forbundet med virtuel undervisning? Det fører til meget rettearbejde for et ikke-skriftligt fag. Det er mere tidskrævende end 'almindelig' undervisning fordi man skal følge op på den virtuelle opgave på en anden måde end hvis man havde haft en almindelig undervisningsdag. Det kan til tider forekomme kunstigt og være svært at implementere i et forløb, eks. hvis dagen falder sammen med gruppearbejde eller fremlæggelser. Det kræver en større planlægning (og dermed forberedelsestid), og da der bør være et produktkrav for at sikre elevdeltagelsen, bruges der også tid på at rette disse produkter. Produkterne har ikke altid en naturlig plads i lige præcis den undervisning, der er i gang, og dermed kommer det kunstige ind. Disse ulemper (fx for store grupper) er vel elimineret med de nye retningslinier, mens den manglende "kontrol" kan foretages i det følgende almindelige undervisningsmodul. Så jeg mener egentlig ikke, der er nogen overordnede ulemper (ud over en langt større forberedelsestid for læreren, som vel er grundet i begrænset erfaring med undervisningsformen). De konkrete problemer, der måtte være, må man jo imødegå og justere på undervejs. Nogle nogle elever springer over, hvor gærdet er endog meget lavt, og sætter måske noget til på den konto? Det er et spørgsmål om at tage ansvar, og der kan svage elever komme til kort. Min erfaring er, at det kræver mere forberedelse end øvrig undervisning!