Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?

Relaterede dokumenter
FYSISK TRÆNING SOM LED I ANTI- CANCER BEHANDLING Hvordan kan det indtænkes?

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

CANCER OG TRÆNING HVOR STÅR VI I DAG? Jesper Frank Christensen, PhD Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Social ulighed i kræftbehandling

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Bliver man syg af trafikstøj?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Træthed efter apopleksi

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Hjernetumorer & motion

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Lungekræft og Fysisk Træning

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Fysisk aktivitet og kræftsygdom- virker det? Concept Krop og Kræft

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Nedtrapning af aksilkirurgi

Hjertetransplantation og træning

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Flowcharts. National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre

Klar tale med patienterne

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

DEFACTUM. Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi?

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Risk reduction anbefalinger. Abreast in a Boata race against breast cancer

Social ulighed i kræftoverlevelse

Rehabilitering af patienter med prostatakræft

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

Kræft og motion

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

DFS. Guidelines DFS årsmøde Kontrolleret ovariel stimulation hos IVF/ICSI-patienter

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og kræft - sandheder og myter

NKR for hofteartrose

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Fraktur efter brystkræft

Type 2 diabetes og intervalgang

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse


CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

Ydelser og patientens vurdering

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Rehabilitering set fra borgernes perspektiv hvad lægges der vægt på? Centerchef, læge Jette Vibe-Petersen

Forebyggelsesindsatser og erfaringer.

Ensomhed og hjertesygdom

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis.

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Hvad skal der til for at værdibaseret sundhed kan lykkes set fra patientperspektivet?

Kan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke?

Reviews ;

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

Volumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Seksualitet efter brystkræft.

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Arbejdsdokument Evidenstabel

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Hoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH

Dansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

Motion under graviditeten forskning og resultater

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Transkript:

Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes? Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

Status 2018: Cancer og Træning

Status 2018: Cancer og Træning Hvorfor skal man lave fysisk træning som led i anti-cancer behandling?

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre symptomkontrol Dodd et al. 2001, J Adv Nursing

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre symptomkontrol 242 BCa patienter INTERVENTION, 16 uger Styrketræning, n=82 Konditionstræning, n=78 Kontrol, n=82 OUTCOMES Muskelstyrke Muskelmasse Fedtprocent Fitness Livskvalitet Courneya et al. 2001, J Clin Oncol

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre symptomkontrol Positive effekter på patient-reporterede og fysiologiske outcomes Mindre fatigue, angst og depression, Bedre fitness / kondition Højere muskelstyrke og fysisk funktion Struktureret træning er nødvendig (ikke bare mere aktiv ) Superviseret træning har større effekt end u-superviseret Studiekvalitet: Lav validitet, bias, selekterede populationer Akut vs langtidseffekter (permanent adfærdsændring?) Baseret på få diagnosegrupper

Hvorfor skal man lave fysisk træning som led i anti-cancer behandling?

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Rugbjerg et al. 2013, J Nat Cancer Inst

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Senfølger af kemoterapi for personer med testis cancer Følgesygdomme Rygning, HR (95% CI) BEP, HR (95% CI) CVD (risiko) 1.6 (1.2-2.2) 1.4 (1.2-1.8) Diabetes (risiko) 1.3 (1.0-1.8) 1.4 (1.0-1.8) Død (CVD) 1.6 (1.0-2.8) 1.7 (1.0-2.8) Lauritsen et al. 2013, Eur J Cancer

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko The Multiple Hit Hypothesis Christensen et al., 2015, Acta Oncologica

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Styrketræning for patienter med testis cancer under kemoterapi Christensen et al. 2014, Br J Cancer

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Styrketræning for patienter med testis cancer under kemoterapi TNF-a IL-6 Christensen et al. 2014, J Clin Endocrinol Metab

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko HIIT for patienter med testis cancer efter afsluttet behandling Adams et al., 2017, Cancer

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko HIIT for patienter med testis cancer efter afsluttet behandling Adams et al., 2017, Cancer

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Træning kan modvirke akutte behandlings-toxiciteter Muskeltab, hjertekar-funktion Træning kan forbedre CVD/MetS risikofaktorer Overvægt/BMI/Taljemål Kolesterol, insulin og blodsukker Inflammation Implikationer for behandlingseffekt og senfølger Langtidsopfølgning/power Kun evidens for surrogat-mål (ikke hårde effektmål ) Patienter med følgesygdomme ekskluderes

Hvorfor skal man lave fysisk træning som led i anti-cancer behandling?

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre kræftoverlevelse Brystkræft (Holmes, 2005) Prostatakræft (Kenfield, 2011) Tarmkræft (Arem, 2015)

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre kræftoverlevelse Courneya et al. 2007, J Clin Oncol; Couneya et al 2014, Med Science Sports Exercise

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre kræftoverlevelse Courneya et al. 2007, J Clin Oncol; Couneya et al 2014, Med Science Sports Exercise

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre kræftoverlevelse Courneya et al. 2007, J Clin Oncol; Couneya et al 2014, Med Science Sports Exercise

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre kræftoverlevelse Courneya et al. 2007, J Clin Oncol; Couneya et al 2014, Med Science Sports Exercise

Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre kræftoverlevelse Observationelle studier viser effekt på overlevelse Især brystkræft, prostatakræft, tarmkræft Niveau med (større) end fx adjuverende kemoterapi Dosis-respons forhold (jo mere, jo bedre) Kritisk mindste dosis? Confounders/anden sundhedsadfærd? Prædiagnostisk niveau, overvægt/fedme, stillesiddende tid Mulige mekanismer? Forbedret behandlings-tolerance Øget anti-cancer effekt Hæmning af metastasedannelse

Hvorfor skal man lave fysisk træning som led i anti-cancer behandling? Træning kan forbedre symptom kontrol ved fysiologiske og patientrapporterede outcomes under og efter behandling Træning kan modvirke akutte toxiciteter og forbedre langtidsrisikofaktorer for CV/MetS Træning kan måske forbedre overlevelse/prognose ved at forbedre behandlingstolerance, -effekt eller hæmme metastasedannelse.

Videnskab og Virkelighed Hvordan bør fysisk træning indtænkes i klinisk praksis?

Videnskab og Virkelighed

Cases 5 min sidemands-diskussion Case 1 Case 2 Case 3 Kvinde, 46 år (præmenopausal), med brystkræft, Kvinde, 78 år, med avanceret stadie lungekræft, Mand, 72 år, diagn med prostatakræft for 5 år siden Startet i adj kemo + efterfølgende antihormonbehandling Netop opstartet 2. linje palliativ kemoterapi I ADT behandling i 3 år. Diskutér: - Patient/borgerens karakteristika - Primær klinisk problemstilling ( sundhedsudfordring ) - Cost-benefit ved fysisk træning

Scott et al. 2011, Cirkulation

Kirkham et al. 2017, Int J Cardiol

DeMark-Wahnefried et al. 2001, J Clin Oncol

Cases 5 min sidemands-diskussion Case 1 Case 2 Case 3 Kvinde, 46 år (præmenopausal), med brystkræft, Kvinde, 78 år, med avanceret stadie lungekræft, Mand, 72 år, diagn med prostatakræft for 5 år siden Startet i adj kemo + efterfølgende antihormonbehandling Netop opstartet 2. linje palliativ kemoterapi I ADT behandling i 3 år. Diskutér: - Patient/borgerens karakteristika - Primær klinisk problemstilling ( sundhedsudfordring ) - Cost-benefit ved fysisk træning

Cases 5 min sidemands-diskussion Case 1 Case 2 Case 3 Kvinde, 46 år (præmenopausal), med brystkræft, Kvinde, 78 år, med avanceret stadie lungekræft, Mand, 72 år, diagn med prostatakræft for 5 år siden Startet i adj kemo + efterfølgende antihormonbehandling Netop opstartet 2. linje palliativ kemoterapi I ADT behandling i 3 år. Diskutér: - Patient/borgerens karakteristika - Primær klinisk problemstilling ( sundhedsudfordring ) - Cost-benefit ved fysisk træning

Winters-stone et al 2014, Med Sci Sports Exerc

Uth et al 2016, Osteoporos Int

Cases 5 min sidemands-diskussion Case 1 Case 2 Case 3 Kvinde, 46 år (præmenopausal), med brystkræft, Kvinde, 78 år, med avanceret stadie lungekræft, Mand, 72 år, diagn med prostatakræft for 5 år siden Startet i adj kemo + efterfølgende antihormonbehandling Netop opstartet 2. linje palliativ kemoterapi I ADT behandling i 3 år. Diskutér: - Patient/borgerens karakteristika - Primær klinisk problemstilling ( sundhedsudfordring ) - Cost-benefit ved fysisk træning

Cases 5 min sidemands-diskussion Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Kvinde, 46 år (præmenopausal), med brystkræft, Kvinde, 78 år, med avanceret stadie lungekræft, Mand, 72 år, diagn med prostatakræft for 5 år siden Mand, 67 år, nydiagnosticeret kræft i spiserør. Startet i adj kemo + efterfølgende antihormonbehandling Netop opstartet 2. linje palliativ kemoterapi I ADT behandling i 3 år. Skal starte neo-adj. kemo + operation (+adj kemo) Diskutér: - Patient/borgerens karakteristika - Primær klinisk problemstilling ( sundhedsudfordring ) - Cost-benefit ved fysisk træning

The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer

The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer Detection 12 wks neo-adjuvant treatment 12 wks adjuvant treatment Control and follow-up Diagnosis Surgery Discharge Davies et al. 2014 J Clin Oncol Kofoed et al. 2014 Ann Surg

The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer Detection 12 wks neo-adjuvant treatment 12 wks adjuvant treatment Control and follow-up Diagnosis Surgery Discharge

The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer Christensen et al. In review

The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer Christensen et al. In review

The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer Christensen et al. In review

The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer Christensen et al. In review

The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer PRESET pilot studiet viste, at præ-operativ træning er sikkert er gennemførbart forbedrer muskelfunktion forbedrer fitness forbedrer livskvalitet, angst og depression (måske) øger chancen for at nå frem til operation (måske) mindsker risiko for hospitalsindlæggelse

The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer Næste skridt: RCT, n=310 forventet start sommer 2018 Træningsintervention tæt på patienternes bopæl. Dette kræver sundhedsprofessionelle i nærområder til: Frikøb (timer) Netværk, projektudvikling/sparring Supervision af træning (adgang til udstyr) Registrering af fremmøde, modifikation, afbrydelse og utilsigtede hændelser

CFAS Ambassadørprogrammet Viden om fysisk træning som behandling Efteruddanne fagpersoner ift. fysisk aktivitet Skabe et netværk for idé og erfaringsudveksling Næste Ambassadørdag: 24. Maj aktivsundhed.dk

CFAS AMBASSADØRER TIL PRESET RCT Næste Ambassadørdag: 24. Maj aktivsundhed.dk

Tak for jeres opmærksomhed! Kontakt: jesper.frank.christensen@regionh.dk