B A T k a r e l l e BAT N r. 4 j u n i 2 0 0 7 Ifølge generaladvoka ved EF-Domsolen må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e fremmed land, il a indgå en overenskoms Side 2 Forebyggelsesfonden er snar para il a bevilge penge il projeker, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning Side 4 Konklusionen er klar i de o byggeskadefondes bereninger for 2006: Indsasen overfor for skader og mangler i byggerie nyer noge! Side 7 Beydelig reallønsfremgang i byggerie Lønudviklingen for bygge- og anlægsbranchen som helhed blev på 3,7 % i 1. kvaral 2007. De er en uændre lønsigning se i forhold il 4. kvaral 2006. Hvis man kun kigger på byggeries imelønnede arbejdere, var signingen uændre på 3,8 %. Den samlede lønsigning for den privae sekor har age e lille hop opad fra 3,2 il 3,4 %. Man kan således ikke ligefrem beskylde byggebranchen for a holde lønfes. Derimod og mere vigig bliver reallønnen udbygge særdeles ilfredssillende i disse år. I nedensående figur ses lønsigningen for byggeries arbejdere sammenligne med inflaionen de senese 5 år. De giver e bedre billede af renden og undgår enkele eksreme observaioner. 1. kvaralsalle vedrører perioden FØR de nye overenskomser blev indgåe. De er BAT s forvenning, a overenskomsforbedringerne sammen med den forsa høje akivie i bygge- og anlægsbranchen, vil give e lønløf i omegnen af 4½ % gennem resen af 2007. Bl.a. løfes byggeries pensionsbidrag med 0,6 % allerede pr. 1. juli 2007. I n d h o l d Generaladvokaen ved EF-Domsolen vender ommelen opad for den svenske og den danske model Fine sigelinier i byggepoliisk handlingsplan www.forebyggelsesfonden.dk Ny overenskoms for ansae på Thule Air Base i Grønland Byggeskadefondenes indsas virker Uharmonisk og pessimisisk vismandsrappor med enkele pleskud 2 3 4 5 7 9
Generaladvokaen ved EF-Domsolen vender ommelen opad for den svenske og den danske model Af Gunde Odgaard Ifølge generaladvoka Paolo Mengozzi må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e fremmed land, il a indgå en overenskoms. De srider ikke imod EU-reen Den 23. maj fremkom EF-Domsolens generaladvoka Paolo Mengozzi med sin længe venede udalelse i LAVAL-sagen. Generaladvokaens udalelse er ikke bindende for de juridiske dommere, men er alligevel i 80 % af ilfældene reningsgivende for dommens endelige udfald. Med den mege klare udalelse fra generaladvokaen vil de se herfra være højs overraskende, om de juridiske dommere vælger a gå i en hel anden rening. Generaladvokaens udalelse frikender fuldsændig den svenske model, og dermed reen il a gennemføre faglige kampskrid som sympaikonflik, blokade og srejke for a opnå en overenskoms, fra a være i srid med EU-reen. Generaladvokaen ser ikke den omsændighed, a man i Sverige og for den sags skyld også i Danmark overlader de il arbejdsmarkedes parer gennem overenskomser a fassæe de normale arbejds- og lønvilkår, som e brud på udsaioneringsbesemmelserne og dermed heller ikke i srid med EU-reen. Generaladvokaen anfører, a når disse faglige kampskrid gennemføres, for a udenlandske virksomheders løn- og arbejdsvilkår skal afspejle naionale virksomheder, så er de fuld forenelig med fællesskabsreen. Han siger således, a en udenlandsk virksomhed, der vælger a løse opgaver i e ande land, må være para il a imødekomme de udfordringer, som silles i dee ande land, og som foregår på lige vilkår i forhold il landes egne virksomheder. På god dansk beyder de skik følge eller land fly. Samidig er de også BAT s opfaelse, a generaladvokaen mellem linierne siger, a vi har en række forskellige måder a regulere vore arbejdsmarkeder på i de forskellige EU-lande, når de gælder løn- og arbejdsvilkår, og a disse forskellige modeller eksiserer fin side om side, uden a der nødvendigvis behøver a være en ensarehed i denne arbejdsmarkedsregulering. De må virksomhederne indsille sig på, når de løser opgaver i de forskellige lande Generaladvokaen anfører, a faglige kampskrid skal jene e almen formål, men dee almene formål er jo neop opfyld for Danmarks og Sveriges vedkommende, når de nu en gang er overlad il arbejdsmarkedes parer a sørge for, a der er en ordenlig social beskyelse af landes arbejdsagere. Der er rejs lid kriik af, a generaladvokaen ikke har afvis sagen med den begrundelse, a de ikke er en sag for EU-Domsolen, da de handler om regulering af vore arbejdsmarkeder. Denne kriik er principiel og også rigig, men de rører ikke ved, a vi har vunde førse halvleg, og a de ser ud il, a LAVAL og deres svenske advokaer er så lang bagud på poins, a de juridiske dommere ikke kan vinde kampen for dem. Rüffer sagen En anden sag, der verserer for EU-Domsolen, som også har dansk ineresse, er den såkalde Rüffer -sag fra Tyskland. Den handler om, hvorvid de er en hindring for den fri udveksling af jeneseydelser, a man i ysk lovgivning pålægger offenlige myndigheder kun a give konraker på byggeleverancer il virksomheder, der ved ilbudsgivningen skriflig har forplige sig il minds a beale sine ansae overenskomsmæssig løn ved udførelsen af leveringen. Her har den danske regering gjor gældende, a regulering af lønforhold ikke er omfae af rakaens regler. I denne sag kommer man også ind på ILO-konvenion 94, der har være en del af de danske resgrundlag siden 1956. I ILO-konvenion 94 sadfæses de således, a man ved offenlige udbud ikke må have lov il a sille udenlandske arbejdsagere ringere end 2 B a - n y n r 4 / 2 0 0 7
B A T k a r e l l e naionale arbejdsagere, når de gælder løn- og arbejdsvilkår. Man skal have de samme løn- og arbejdsvilkår, der er normal for de samme arbejde i den samme region i de land, hvor opgaven udføres. I Danmark og i en række andre lande har ILOkonvenion 94 være i kraf lang idligere, end man blev medlem af EU. Derfor må denne sag også finde sin løsning i, a de yske bysyre i byen Celle er i sin fulde re il a rejse dee krav over for enreprenøren. De er vanskelig a foresille sig, a EU-Domsolen kan omsøbe, hvad der har være gældende re, før EU-medlemskab blev en realie. Så vid vides, har EU-Kommissionen da heller aldrig anfæge udbredelsen og rækkevidden af ILO-konvenion 94, men har jo neop i Udbudsdirekive selv åbne op for, a landene kan age passende sociale hensyn i udbudsbeingelserne. Derfor imødeser vi også denne kendelse med sindsro. Fine sigelinier i byggepoliisk handlingsplan Af Bo Sandberg og Gunde Odgaard Byggeerhverve sår i disse år ved en korsvej: Skal man vælge udviklingsvejen, hvor kvalie, nulfejlskulur, samarbejde, forbrugerhensyn, arbejdsmiljø og gode løn- og ansæelsesvilkår er i højsæde? Eller skal man vælge plauglevejen, med løse ansæelsesforhold og e virvar af grå underenreprenører, som hovedenreprenøren ikke hæfer for - og hvor både arbejdsmiljø, god håndværk og eferuddannelse bliver skylle ud med badevande i jagen på den korsigede gevins? Økonomi- og Erhvervsminiser Bend Bendsen vælger i sin byggepoliiske handlingsplan a gå udviklingsvejen. De er vi i BAT naurligvis overordenlig ilfredse med. Bedre udnyelse af byggeries ressourcer over årene og i de enkele år Der er mange gode og væsenlige iniiaiver, som peger fremad. BAT vil især fremhæve re, der alle har a gøre med en bedre udnyelse af byggeries produkionsappara. Toaløkonomi (kvalie), Bedse Praksis og brug af længerevarende samarbejder, der får en gavnlig effek på byggekvalie og arbejdsforhold, fordi man fokuserer på a opimere over en længere årrække i sede for blo fra projek il projek. Samidig er indsasen for mere vinerbyggeri af sor beydning for, a man gennem hele åre kan udnye den arbejdskraf, der er il rådighed. De er naurligvis eksra vigig i en periode med flaskehalse på arbejdsmarkede. Som vinerbyggeri-iniiaive er beskreve i handlingsplanen, er de ilmed e forholdsvis konkre iniiaiv. Forskningsindsas og fokus på eferuddannelse E ande væsenlig iniiaiv er en forsærke forskning, udvikling og videnformidling. Byggevirksomhederne har ikke radiion for a være speciel innovaive og ej heller for a henvende sig på vore GTS-insiuer eller videnscenre. Vi ser derfor gerne, a virksomhederne får søe og hjælp il a henvende sig disse seder for a få sa lid skub i innovaionen. Vi har viden nok i byggerie. De, de haler gevaldig med, er, a denne viden anvendes ude i virksomhederne, og a virksomhederne ændrer adfærd på baggrund af de gode eksempler. Når al ælles med udgør bygge- og anlægsbranchen ca. 15-17 pc. af den danske økonomi, men får kun 3 pc. af de samlede forskningsmidler. Denne skævhed bør kunne rees op. E mere ensrenge forskningssysem, hvor der oprees e byggeries forskningsråd som uddeler forskningsmidler, vil være en kærkommen nyskabelse. Alle parer i byggerie skal se, om de ikke er B a - n y n r 4 / 2 0 0 7 3
mulig a skabe en noge søre sammenhæng i den sore og brogede skare af såkalde vidensformidlere, der flinrer rund i syseme. De flese er for små og for dårlig funderede ren vidensmæssig il a kunne engagere virksomhederne i deres innovaive udvikling. Afgørende, a kommuner og regioner spiller med For a handlingsplanen kan blive il virkelighed er de afgørende, a emaerne bliver en inegrere del af regeringens økonomiforhandlinger med kommuner og regioner, som jo sår for lang sørsedelen af de offenlige vedligeholdelses- og anlægsbudgeer. Erhvervsminiser Bend Bendsen har alså give sig selv en ikke ubeydelig opgave med a få kommunerne med på vognen. De er vanskelig a foresille sig, a kommunerne ikke vil age sig beal for a medvirke il Handlingsplanens virkeliggørelse. Derfor må de ved de kommende kommunalforhandlinger vise sig, om Finansminiseren har de samme ønsker som Erhvervsminiseren. www.forebyggelsesfonden.dk Af Ulrik Spannow Forebyggelsesfonden er snar para il a bevilge penge il projeker, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning. BAT ser frem il, a fondens midler kommer i spil Forebyggelsesfonden uddeler i 2007 op il 200 mio. kr. og derefer op il 350 mio. kr. årlig. Førse ansøgningsfris forvenes a blive medio augus 2007. Fonden vil i år arbejde med a udbrede kendskabe il fonden og mulighederne for søe, så fles mulig inspireres il a udvise kreaivie og søge om søe il projeker inden for fondens formål. Egen hjemmeside Fonden har opree en hjemmeside, www. forebyggelsesfonden.dk, hvor der bl.a. oplyses om ansøgningsrunder og fondens formål. Fonden udgiver også e nyhedsbrev, der vil udkomme e par gange i kvarale. De er mulig a ilmelde sig nyhedsbreve på hjemmesiden, så man løbende modager nyheder om eksempelvis ansøgningsfriser, vejledningsmaeriale, projeker og fondens arbejde. Søe kan i princippe ydes il virksomheder i alle brancher. Bygge og anlæg og jobgruppen 3F eren er udpege som særlig nedslidningsruede, hvad angår fondens hovedformål 1 (projeker, der forbedrer arbejdsmiljøe inden for nedslidningsruede brancher og jobgrupper). Projeker på BAT s område Rigig mange bygningsarbejdere rækker sig ud af branchen før id på grund af nedslidning. Så de er med god grund, a bygge og anlæg er nævn som en nedslidningsrue branche. Træog møbelindusrien er også præge af nedslidning, så også her kan fonden få sa eksraordinær fokus på nedslidning. BAT opfordrer virksomheder i bygge og anlæg, ræ- og møbelindusrien sam skoven il a benye den enesående mulighed, de er a kunne søge om søe il a gennemføre projeker, der forebygger eller reducerer nedslidning. Både sore og mindre virksomheder vil kunne have gavn af a søge om midler. Flere virksomheder kan gå sammen om a søge søe il e projek, fx virksomheder i en delbranche eller virksomheder i e lokalområde. BAT anbefaler, a ledelse og medarbejdere i fx sikkerhedsorganisaion eller SU drøfer mulighederne for a søge søe i forebyggelsesfonden. E god samarbejde mellem ledelse og ansae er absolu nødvendig for a opnå succes med projekerne og reelle forbedringer i virksomhederne. Muligheden for a søge søe il udvikling af ekniske hjælpemidler er en nyskabelse, som vi fra BAT s side forvener os mege af. De er velkend, a neop ekniske hjælpemidler er med il a lee den ergonomiske nedslidning af mange bygningsarbejdere. BAT håber, a bl.a. producener af ekniske hjælpemidler vil benye sig af denne mulighed, gerne i samarbejde med branchens virksomheder og organisaioner. BAR for bygge og anlæg BAR for bygge og anlæg har sa fokus på forebyggelsesfonden. BAR forvenes bl.a. a udarbejde e fakablad om fonden. BAR vil kunne 4 B a - n y n r 4 / 2 0 0 7
B A T k a r e l l e bidrage med ideer il projeker, ligesom BAR vil kunne gøre de le og overskuelig a formulere projekansøgninger. BAR for bygge og anlæg forvenes også a indgå en brancheafale, så de bliver leere for virksomhederne a få bevilge penge. Her yder forebyggelsesfonden søe Hovedformål 1 Projeker, der forbedrer arbejdsmiljøe inden for nedslidningsruede brancher og jobgrupper A. Forebyggelse af nedslidende ruiner og arbejdsgange B. Fasholdelse af medarbejdere med dårlig helbred og skabelse af bedre muligheder for a få sygemelde hurigere ilbage på arbejdsmarkede C. Ny eknologi, der undersøer forebyggelse og fasholdelse Der skal foreligge en skriflig afale mellem repræsenaner for arbejdsager- og arbejdsgiversiden, inden der kan ydes søe il projeker inden for hovedformål 1a. og 1b. Afalen kan være en virksomhedsafale, der underskrives af parerne på virksomheden eller en brancheafale, der underskrives af afaleparerne inden for branchen. Afalen skal indeholde konkree mål for iniiaiverne. Hovedformål 2 Projeker, der forbedrer genopræning og rehabiliering Førs og fremmes kommuner vil kunne søge om søe il projeker her. Hovedformål 3 Projeker, der øger bevidsheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inakivie Privae og offenlige virksomheder sam foreninger og organisaioner kan søge om søe il projeker her. Ny overenskoms for ansae på Thule Air Base i Grønland Af Lars Vedsmand BAT-Karelle og FADVIG (Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland) har efer 5 dages forhandlinger indgåe en ny 3-årig overenskoms for de ca. 300 ansae på Thule-basen Hovedelemenerne i den nye overenskoms er: Løn Timelønnen er hæve med de beløb, der blev opnåe i ransporoverenskomsen i Danmark. Grundimeløn er nu illag løngruppeillæg sam idligere kompeencelønniveau 3. Samidig er kompeenceløn niveau 1 og 2 afskaffe, så alle begynder på de idligere niveau 3. De idligere niveauer 4 og 5 i kompeenceløn er ersae af personlige illæg 1 og 2, som efer samaler med arbejdslederen kan ildeles 1 gang årlig. Arbejdsid 2 beale pauser er indlag i arbejdsiden, så denne nedsæes fra 54 /uge il 51,5 /uge med heraf følgende illag 4,85 % på alle lønninger og illæg. Pensionsbidrag hæves il 12,0 %, hvoraf arbejdsgiveren bealer 2/3 og medarbejdere 1/3. SH-bealing hæves il i al 6,90 % over 3 år. Alle geneillæg (udkald, sand-by vager og manglende varsling af overarbejde m.v.) hæves med 3x3 %, mens naillæg hæves med 3x0,90 kr./ ime i de næse 3 år. Eferuddannelse De eksiserende 0,20 kr. pr. arbejdsime forhø- B a - n y n r 4 / 2 0 0 7 5
jes med 260 kr./ansa/år i 2008 og 520 kr./ansa/år i 2009. Samarbejds- illidsmands og arbejdsmiljøfond Der eableres en lokal fond, hvor arbejdsgiveren indbealer 0,20 kr./ime pr. præsere arbejdsime il udvikling af uddannelses-, sikkerhedsog samarbejdsforhold, herunder illidsrepræsenaninsiuionen inden for overenskomsens område. Beløbe disponeres efer fælles afale mellem Sie Manager og Fællesillidsmanden. Løn under barsel Der udbeales barselsløn i indil 9 uger. Beløbe svarer il den almindelige imeløn, men for 37 imers arbejdsuge. Eksra indbealing af pensionsbidrag for kvinder på barsel Med henblik på a forøge kvindelige medarbejderes samlede pensionsindbealing indbeales e eksra pensionsbidrag, der udgør: pr. 1. juli 2007 kr. 1.759,00 pr. måned / kr. 7,50 pr. ime pr. 1. mars 2008 kr. 1.829,00 pr. måned / kr. 7,80 pr. ime pr. 1. mars 2009 kr. 1.935,00 pr. måned / kr. 8,25 pr. ime Løn under sygdom Arbejdsgiveren bealer sygeløn forsa i 4 uger, svarende il en arbejdsuge på 51,5 imer. Sundhedsordning Arbejdsgiveren opreer en sygeforsikring il dækning af behandling på privahospial ved veneid i de offenlige sygehusvæsen. Grønlandsk ferielov Den grønlandske ferielov er indarbejde i overenskomsen, hvilke beyder, a der beales 12,5 % i feriepenge, også af kospenge sam værdi af fri logi, mens arbejdsgivers pensionsbidrag er undage. Brandmænd Ændring af brandmændenes imeal: I perioden nedsæes brandmændenes imeal så de ved udløbe af overenskomsen ilsvarer andre ansae på TAB. Som delvis kompensaion overføres brandmændene il løngruppe 3. Akkordarbejde Der åbnes for mulig indførelse af akkord under servicekonraken for arbejde, der er egne il de. De nærmere reningslinier er afal il a foregå lokal. Kompensaion for manglende FIU-indbealing Greenland Conracors indbealer årlig 110.000 kr. il BAT il dækning af afholdelse af kurser for illidsrepræsenaner og sikkerhedsrepræsenaner. Forberedelse af næse overenskoms Sørre ændringer il OK 2010 præseneres i dialog senes 1. okober 2009. Kompensaion for senere ikrafræden Lønændringer m.m. ræder i kraf 1. juli 2007. Til kompensaion for perioden fra 1.3-07 il 1.7-07 udbeales 5 % på bruoløn for de nævne 4 måneder. 6 B a - n y n r 4 / 2 0 0 7
B A T k a r e l l e Byggeskadefondenes indsas virker Af Mads Zahle Øsergaard Konklusionen er klar i de o byggeskadefondes bereninger for 2006: Indsasen overfor for skader og mangler i byggerie nyer noge! De viser den saisiske udvikling. Mange andre kan lære af byggeskadefondenes erfaringer og vidensformidling Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) blev opree ved lov i 1990 og beskæfiger sig primær med ejendomme, der renoveres - beboelsesejendomme der får byfornyelsessøe il ombygning. Byggeskadefonden, opree ved lov i 1986, beskæfiger sig derimod med ny boligbyggeri - almene boliger eller andelsboliger, der opføres med søe. De o fonde arbejder ud fra samme meoder: De foreager bl.a. efersyn af ejendomme, yder økonomisk søe il udbedring af skader og opsamler og formidler viden og erfaringer af byggeeknisk ar og delager i andre akivieer, der kan fremme kvalie og effekivie i byggerie og begrænse byggeskader. Fald i niveaue af svig og skader Begge fondes 2006-bereninger aler samme sprog: Indsasen virker! For de ejendomme BvB beskæfiger sig med, er niveaue for alle yper svig og skader således næsen halvere i 2006 i forhold il 1995, hvor de førse efersyn blev gennemfør. Af figur 1 fremgår de således, a andelen af alle svig og skader i pc. af efersee bygningsdele er falde fra omkring 40 pc. i 1995 il omkring 22 pc. i 2006. Andelen af ejendomme med væsenlige svig og skader har være under 5 pc. de sidse 10 år og med en faldende endens. Således var andelen i både 2005 og 2006 1 pc. Samme posiive udvikling kan Byggeskadefonden nikke genkendende il, da analle af svig og skader også er faldende i de almene byggeri. For eksempel er analle af alvorlige svig ved 1-års syne falde fra 9 pc. i 2000 il 3 pc. i 2006 (se figur 2), og andelen af almene byggerier med såkalde væsenlige svig er falde fra knap 30 pc. i 1992 il under 5 pc. i 2006 (se figur 3). Vedrørende figur 3 skal de dog bemærkes, a de er 5-års efersyn der ligger il grund for udviklingen fra 1992-1997, mens allene fra 1998-2006 er for 1-års efersyn. De skal endvidere bemærkes, a den posiive fremgang er forsa de allersenese år år der ellers har være præge af en hisorisk høj bygge-akivie Figur 1: Udvikling i svig og skader (BvB ejendomme) Kilde: BvB s Berening 2006. Figur 2: Alvorlige svig ved 1-års efersyn i almene byggerier Kilde: Byggeskadefondens Årsberening 2006. Figur 3: Udvikling i væsenlige svig i de almene byggeri Kilde: Byggeskadefondens Årsberening 2006. B a - n y n r 4 / 2 0 0 7 7
og dermed en risiko for lid for hasig udfør arbejde men den fryg ser ikke ud il a være bereige. Tværimod. Forklaringer på falde i byggefejl BvB angiver erfaringsopsamling og den ilhørende formidling som nogle af de væsenligse årsager il den posiive udvikling. BvB fremhæver i deres erfaringsformidling bl.a. robuse og gennemprøvede løsninger. For eksempel viser erfaringer, a der regisreres beydelig færre svig og skader i agkonsrukioner, der er basere på fas underag end i konsrukioner opbygge med banevarer (se eksemple GODE TAGE i boks). Byggeskadefonden peger på bl.a. den skrappe kvalieskonrol, udarbejdelse af drifs- og vedligeholdelsesplaner for de almene byggeri og som BvB erfaringsformidling. Desuden har mange almene bygherrer sor erfaring på område, hvilke også vurderes a være medvirkende il den posiive udvikling. Derudover kan nedgangen i fejl muligvis også ilskrives en geografisk forklaring hovedparen af de sidse års almene byggeri er opfør i provinsen, og dermed uden for de allersørse byer og speciel hovedsadsområde, hvor de flese og grellese eksempler på byggesjusk er iagage i hver fald af medierne. Men man skal ikke slække på indsasen Trods den generelle posiive udvikling er der også enkele negaive konsaeringer. For eksempel har BvB regisrere en signing i analle af skadesanmeldelser på ærede vandinsallaioner efer udløbe af enreprenørens og rådgiverens 5-årige ansvarsperiode. E samspil af ændringer i vandkvalie, forbrugsvaner og en sørre anvendelse af komponener, der indeholder kobber, synes a være årsagen heril. Når insallaioner, der før kunne holde i mange år, nu risikerer a korrodere på få år, er der brug for a få denne viden udbred hurigs mulig. For privae og saslige byggerier er den senese udvikling gåe den forkere vej. Således konsaerede Byggeries Evalueringscener i november 2006 en signing på ikke mindre end 400 pc. i analle af kriiske mangler i saslige og privae byggerier i forhold il åre før. Ovensående eksempler undersøer BATs holdning på område den posiive udvikling skal ikke bruges som undskyldning for a slække på indsasen - der er forsa mange forbedringsmuligheder for a imødekomme svig og skader. Figur 4: Underage af banevare eller fase underage Kilde: BvB s Berening 2006. Erfaringsformidling i bereningerne Både Byggeskadefonden og BvBs bereninger bruges også il erfaringsformidling. I 2006 bereningerne formidles bl.a. kor erfaringer om problemsillinger vedr. boligbyggeri i ræ, skimmelsvampe, agløsninger, fugsandsning, korrosionsskader og anden mere bred erfaringsformidling med henvisninger il, hvor man kan finde yderligere informaion (bl.a. på hjemmesiderne www. byggeskadefonden.dk og www.bvb.dk). GODE TAGE E eksempel på e succesfuld og relaiv ny formidlingsprojek (iværksa i maj 2005 af BvB) er GODE TAGE. A BvB har valg a lave e formidlingsprojek om age skyldes, a BvB i sin erfaringsopsamling har regisrere, a age er den bygningsdel, hvor der er fles byggeekniske svig og skader (skader på age udgør 39 pc. af alle anmelde skader og 50 pc. af alle anerkende skader) e forhold der dog ser ud il a udvikle sig i posiiv rening i kraf af, a der i sigende grad vælges fas underag frem for banevarer. Erfaringsformidlingen i GODE TAGE er bl.a. ske gennem publikaioner, hjemmeside (www.godeage.dk), undervisningsmaerialer il bl.a. de ekniske skoler og fase og midleridige udsillinger rund om i hele lande, hvor der har være sa fokus på god byggeskik og gode løsninger ved renovering af age. På hjemmesiden er der fx over 130 arbejdsegninger med væsenlige dealjer, som grais og ligeil kan prines ud eller downloades il brug i CAD-programmer. Samidig gør BvB også opmærksom på nye normer, regler og besemmelser i byggerie bl.a. i publikaionen Gode age din genvej il god agrenovering. A projeke allerede nu har være en succes kan bl.a. høres på de ilbagemeldinger fra de ekniske skoler BvB har modage og på den saisiske udvikling, der viser e markan fald i svig i underage faldende fra over 80 pc. i 1999 il omkring 16 pc. i 2006 i ak med a anvendelsen af fase underage er sege (se figur 4.) 8 B a - n y n r 4 / 2 0 0 7
B A T k a r e l l e Uharmonisk og pessimisisk Vismandsrappor - med enkele pleskud Af Bo Sandberg De Økonomiske Råds formandskab (DØR) forudser i sin halvårsrappor en beydelig afdæmpning i den økonomiske væks og de forvenes, a ledigheden har nåe bunden. Hverken AE eller BAT er lige så pessimisisk. I byggerie forudser DØR dog en forsa fremgang i beskæfigelsen og er dermed på linie med BAT s egen konjunkurvurdering Vi sår mid i den mes posiive økonomiske siuaion i ca. 35 år. De danske opsving er eferspørgselsdreve og DØR peger på en årlig ubalance i eferspørgselssidens favør på mellem 1 og 2 % af BNP (de som eknisk kaldes oupu-gap) i hele perioden 2006-2009. Denne siuaion, hvor eferspørgslen overrumfer udbudde, gælder i høj grad også på byggeries del af arbejdsmarkede, hvilke var emae for BAT s senese konjunkuranalyse i december 2006. Vigig a presse på arbejdsmarkede fasholdes Samfunde har en klar ineresse i, a presse på arbejdsmarkede fasholdes: 1) De giver plads il, a svage grupper kommer i beskæfigelse, 2) De nødvendiggør en mere effekiv udnyelse af de eksiserende produkionsappara (fx i skikkelse af produkiviesforbedringer og sæsonudjævning) og 3) De indebærer, a noge af de sore arbejde forrænges il fordel for hvid. Disse effeker er DØR desværre emmelig blind overfor man væger risikoen for uholdbare løn- og prissigninger højere end mulighederne for a få flere svage grupper i arbejde og for a udnye produkionsapparae bedre. Risiko for overophedning overdrives forsa Ved overophedning forsås normal en opadgående løn-pris-spiral. De kan derfor undre noge, a DØR mener risikoen for overophedning i dansk økonomi forsa er beydelig, når man siden senese halvårsrappor overhovede ikke har ændre skønne for lønudviklingen i 2007 og 2009, og har nedjusere de marginal for 2008. Endnu mere mærkelig synes advarslen om overophedning og deraf følgende krav om en finanspoliisk sramning - når DØR samidig vurderer, a økonomien generel er på vej ned i gear og a skønne for både væks og ledighed er relaiv pessimisisk. Vigigse makroøkonomiske skøn fra DØR, maj 2007: l BNP-væksen går væsenlig ned i empo: Lander på 1,8 pc. i 2007 og 1,4 pc. i 2008 og 2009. l Ledigheden når i 2007 si bundniveau med 106.000 og siger svag il 114.000 i 2009. l Gennemsnilige lønsigninger i 2007 på 4,3 %, svag sigende il 4,5 % i 2008 og 2009. l E lille opadgående inflaionspres fra 2,0 % i 2007 il 2,25 % i 2009. Væsenlig forskel mellem AE og DØR Produkiviesvæksen har være lav de senere år og den vil formenlig også ligge lav i 2007. Men de modsvares iflg. AE-Råde mere end fuld ud af en enesående udvikling på arbejdsmarkede (rekordlav ledighed, særk sigende erhvervsdelagelse og flere arbejdsimer). DØR forudsæer ingen indhenning af produkivieseferslæbe, ligesom der ikke regnes med yderligere bidrag fra arbejdsmarkede. Begge dele anser AE-Råde som unødig pessimisisk. Finanspoliikken er bleve holdbar med e rylleslag! DØR vurderede i eferåre 2006 finanspoliikken il a være uholdbar med 2,2 pc. af BNP svarende il, a der udesod en permanen årlig sramning på 37 mia. kr. Nu vurderes finanspoliikken pludselig som holdbar, men DØR siger dog ine om, hvad der har ændre deres opfaelse af den finanspoliiske holdbarhed siden eferårsrapporen, hvilke vækker undren hos AE-Råde. Hvor lang kan ledigheden komme ned? Årsniveaue for ledigheden i 2006 blev på 124.000 og DØR forudser, a den falder il B a - n y n r 4 / 2 0 0 7 9
106.000 som gennemsni for 2007. Den forsa posiive udvikling på arbejdsmarkede har før il, a DØR i løbe af de senese halve år har sænke ledighedsskønne med mellem 5.000 og 8.000 personer for samlige årene 2007, 2008 og 2009. Beskæfigelsesfradrag og marginalskaesænkning mes effekiv Vanen ro er de skaepoliiske anbefalinger noge af de mes fornufige i vismændenes halvårsrappor. DØR foreslår, a man afskaffer øremærkningen af arbejdsmarkedsbidrage (bruoskaen) en øremærkning, som indebærer en forvenning om en ganske lille skaeleelse i 2008, som følge af e overskud i den såkalde Arbejdsmarkedsfond. Men hvis man ønsker personskaeleelser, er e hæve beskæfigelsesfradrag eller en sænkelse af marginalskaen mere effekiv og målree. DØR: Faldende signingsak i boliginveseringer frem mod 2009 Den pæne fremgang i boliginveseringerne i 2006 (+8,1 %) bliver sor se fashold i 2007 (+7,1%), men falder så il e niveau på omkring 2 pc. i 2008 og 2009. BAT deler som udgangspunk de skøn, men peger på den sore saisiske usikkerhed, der i disse år er omkring de påbegynde byggeri pga. forsinkede indbereninger il BBR-regisre. Boligmarkede er en risikofakor I si grundscenario forvener DØR, a huspriserne følger forbrugerpriserne de kommende år. I e mere risikofyld scenario beskriver DØR, hvordan e fald i boligpriserne på i al 15 % over re år, indebærer, a byggebeskæfigelsen vil ligge 10.000 lavere i 2009 end den ellers ville gøre. I øvrig vurderer DØR, a de nye såkalde SDO-lån ikke får nogen makroøkonomisk effek. DØR: 14.000 flere beskæfigede i byggerie i 2009 DØR er opimisisk, hvad byggebeskæfigelsen angår. Den opgøres af DØR il 210.000 personer i 2006 og vismændene vener forsa signing i hele prognoseperioden på i al 14.000 (2007: +7.000. 2008: +3.000. 2009: +4.000). De er dels en anerkendelse af de forhold, som BAT var de førse il a påpege - nemlig den krafige overskudseferspørgsel, som gør opsvinge uhyre langidsholdbar. De er dels basere på en forvenning om øge ilgang af udenlandsk arbejdskraf. BAT enig med DØR om reningen BAT er enig i, a de forsa vil være mulig a øge beskæfigelsen i bygge- og anlægsbranchen i både 2007 og 2008. Vi forvener dog noge mere forsigig, a signingen holder sig i den 4- cifrede sørrelsesorden mes pga. de hisorisk høje udgangspunk i akivie, omsæning og beskæfigelse. DØR havde forudse OK-07-resulae på ca. 4,5 % De økonomiske vismænd har ilsyneladende forudse resulae af foråres overenskomsforhandlinger hel præcis. For her med OK-07 i hus, har DØR i hver fald ikke funde anledning il a ændre skønne for lønsigningerne i 2007-2009 se i forhold il vismandsrapporen i eferåre 2006. DØR opgør den årlige signing i imelønomkosningerne il 4,3 % i 2007 og 4,5 % både i 2008 og 2009. Så hvis nogen måe have den opfaelse, a fagbevægelsen er lønmæssig uansvarlig, så er vi i hver fald ikke mere uansvarlig end forudse af de økonomiske vismænd Konkre opgør DØR lønsigningerne på normallønsområde il ca. 4 % og på minimallønsområde il ca. 4,5 %, når resulae af de lokale lønforhandlinger regnes med. Her er der nemlig hel i pag med de økonomiske eoribøger en endens il, a perioder med lav ledighed rækker lønudviklingen højere op end de afale lønsigninger ved overenskomsborde. DØR anerkender byggebranchens overryksveniler DØR advarer på rygmarven forsa mod lønmæssig overophedning, men anerkender alligevel nogle særke overryksveniler: Øge imporkvoe og brug af udenlandsk arbejdskraf. Vismændene har noere sig beherskede lønsigninger på rods af e sram arbejdsmarked. Som forklaring herpå giver DØR bl.a., a dansk økonomi er bleve mere konkurrenceudsa end idligere. Man peger også fornufig nok på en vis forsinkelseseffek i løndannelsen, som indebærer, a de ypisk er mod sluningen af en højkonjunkur, a e løneferslæb indhenes. Også andre forklaringer BAT vil dog samidig gerne pege på, a der p.. er relaiv færre jobskif end idligere, ligesom fakorer som lav rene, lav inflaion og skaesop forsa vil agere som e drivanker, der holder de nominelle lønsigninger på e lavere niveau, end man hisorisk har være van il. 10 B a - n y n r 4 / 2 0 0 7
B A T k a r e l l e For førse gang i fem år er e skøn for boligpriserne bleve nedjusere! En ilbagevendende føljeon er DØR s forudsigelse af prisudviklingen på boligmarkede. I de senese 9 halvårsrapporer har DØR opjusere hver enese skøn for udviklingen i huspriserne i både 2004, 2005, 2006 og 2007, dvs. i 28 ud af 28 ilfælde (se abel nedenfor). Nu er der så for førse gang i minds 5 år ske en nedjusering af e enkel skøn for signingen i boligpriserne og de emmelig markan fra en forvenning i eferåre om 9,8 % signing i 2007 il nu blo 3,8 %. Som nævn andeseds forudser DØR dog i si grundscenario en blød landing på boligmarkede. Tabel 1: Vismændenes skøn over konanprisen på boliger (årlig signing i pc.) 2004 2005 2006 2007 DØR-rappor, Eferår 2002-4,2-5,4 - - DØR-rappor, Forår 2003-3,2-3,2 - - DØR-rappor, Eferår 2003-1,7-2,7-2,0 - DØR-rappor, Forår 2004 3,3 1,3-0,6 - DØR-rappor, Eferår 2004 6,7 3,5 0,6-0,6 DØR-rappor, Forår 2005 7,9 9,2 4,0 0,6 DØR-rappor, Eferår 2005 9,1 14,4 7,0 2,1 DØR-rappor, Forår 2006-16,9 15,1 3,0 DØR-rappor, Eferår 2006-17,2 20,7 9,0 DØR-rappor, Forår 2007-17,4 21,1 3,8 Kilde: Vismandsrapporen, div. årgange, www.dors.dk Temakapiel I: Konjunkursvingninger Dee er e forholdsvis eknisk kapiel, som i re høj grad henvender sig il økonomiske feinschmeckere. DØR konsaerer indledningsvis hel korrek, a sore konjunkurudsving ikke er hensigsmæssige. Langvarige ilbageslag medfører således varige ab af kvalifikaioner bland de ledighedsberøre og faslåser dem i ledighed. En buldrende højkonjunkur kan også gå for særk. På den ene side og den anden side Saisisk usikkerhed og forsinkelse i saisiske indbereninger giver i sig selv en beydelig usikkerhed om konjunkursiuaionen, særlig lige omkring en konjunkurvending. På den baggrund advarer DØR mod fineuning af økonomien - for reningen og imingen i en sådan finjusering kan sagens vise sig a være hel forker. På den anden side advarer DØR dog også mod en al for mekanisk finanspoliik. Skaesoppe har svække sabilieen Skaesoppe har svække de ellers så gode danske auomaiske sabilisaorer i finanspoliikken. De gælder primær på boligmarkede, hvor de markane signinger i ejendomspriserne - og de heraf forbedrede forbrugsmuligheder - ikke er bleve modgåe af en ilsvarende højere beskaning pga. den nominelle faslåsning af ejendomsværdiskaen. Temakapiel II: Dansk arbejdsmarkedspoliik siden 2000 Vismandsrapporen analyserer cenrale elemener i den danske flexicuriy-model med fokus på især akivering, obligaoriske møder og vejledning, rådighedskrav og dagpengesyseme. DØR nævner, a arbejdsmarkede som udgangspunk er velfungerende, men a de nuværende høje niveau for beskæfigelsen øger behove for a se bredere på mulighederne for a reducere ledigheden og øge arbejdssyrken. Lid for mege flex og for lid securiy i DØR s ankegang DØR argumenerer for, a de laves uddannede udelukkes fra arbejdsmarkede på grund af den høje mindseløn og de høje dagpengeniveau. Men man er ikke opmærksom på, a flexicuriymodellen normal roses for a sikre en le adgang il job for personer med svag ilknyning il arbejdsmarkede, fordi arbejdsgiverne (på grund af den lave ansæelsesbeskyelse) sorerer mindre ved ansæelse. CEPOS er ikke lang væk 4 konkree forslag fra DØR: l Dagpengeperioden forkores fra 4 il 2½ år l Øge anvendelse af udenlandsk arbejdskraf l E skaefri år il de 64-årige i beskæfigelse l Mere fleksible overenskomser, der illader øge arbejdsid især for offenlige ansae. DØR anerkender dog rods al, a der er en nedre grænse for dagpengeperioden. Hvis perioden bliver for kor il a give en reel sikring mod indkomsborfald ved ledighed, vil lønmodagerne sandsynligvis kræve bedre beskyelse mod opsigelse. Vismændene peger også på vigigheden af, a der forsa skal være e inciamen il a være medlem af en a-kasse. DØR: Neounderskud på akivering Den samfundsøkonomiske analyse af akiveringspoliikken giver e underskud på 3 mia. kr. Resulae skyldes især, a uddannelsesakiverin- B a - n y n r 4 / 2 0 0 7 11
B A T k a r e l l e Udgive af BAT-karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon 70 300 300. Fax 88 92 11 29. e-mail adresse: ba@bakarelle.dk Hjemmeside: hp://www.bakarelle.dk Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) produkion fagblade 3F ryk: Schulz Grafisk redakionen slue 7/6 2007 gen giver e underskud på 4,8 mia. kr., hvorimod moivaionseffeken bidrager posiiv med 1,8 mia. kr. E væsenlig kriikpunk ved effekanalysen er iflg. AE-Råde, a den ikke ager højde for, a fakiske akiveringsforløb ofe er kombinere forløb, hvor der både indgår uddannelse og jobræning (rappemodellen). To målsæninger og kun é insrumen DØR anbefaler, a uddannelsesindsasen målrees yderligere, dvs. akiveringsordningerne bør i højere grad målrees mod opkvalificering af svage ledige, mens indsasen overfor særke ledige skal foregå gennem idligere og mere inensive forløb med møder, vejledning og konrol. DØR sæer derved fokus på de problemaiske i, a akiveringen i den nuværende akive arbejdsmarkedspoliik i praksis skal opfylde o funkioner: På den ene side skal akiveringsforløbene opkvalificere de ledige il a komme i beskæfigelse og på den anden side skal akiveringen moivere de ledige inden selve akiveringen. Vismændene fremfører dermed de problemaiske i a have o målsæninger og kun é insrumen. En idlig inensiv indsas overfor de særke ledige med møder, vejledning og konrol vil ilføje e eksra insrumen i den akive indsas. Her har DØR sandsynligvis en vigig poine. E skaefri år il 64-årige? DØR foreslår, a 64-årige, der har være i beskæfigelse i de foregående fire år, får e skaefri år. Forslage virker insinkiv sympaisk, men de indeholder e sor dødvægsab, ide de 64 årige, som i dag befinder sig på arbejdsmarkede, også vil blive ilgodese med skaefradrage. Gruppen af beskæfigede 64-årige udgøres af relaiv mange højlønnede akademikere, som vil få en sor gevins. Forslage bør iflg. AE i sørre grad være målree de personer, der vælger a række sig idlig ilbage fra arbejdsmarkede, særlig de offenlig ansae. Lyserøde udsiger i inernaional økonomi Baggrundsæppe for vurderingen af dansk økonomi er en posiiv udvikling i verdensøkonomi og i særdeleshed lyse udsiger i Euro-område. Efersom vores nabolande Tyskland og Sverige begge har fåe rigig god gang i de økonomiske opsving, er der hermed e yderligere væksbidrag il dansk økonomi via eksporen. Tysk momssigning har ikke før il sigende inflaion De er i øvrig værd a hæfe sig ved, a momssigningen i Tyskland, der blev indfør pr. 1. januar, endnu ikke er bleve væle over på forbrugerne. Inflaionen er forsa på beskedne ca. 2 %. Svensk skaereform underfinansiere med 17 mia. SEK - skal henes via dynamiske effeker Den nye borgerlige svenske regering er sare med brask og bram og har med virkning fra 1. januar 2007 indfør en række mege gennemgribende reformer, som DØR behandler i e særlig afsni. Der er hårde ilag og beydelige nedskæringer på arbejdsmarkede, men il gengæld pumpes der massiv købekraf ud il forbrugerne i form af skaeleelser. Skaen lees for i al 40 mia. SEK, hvoraf kun 23 mia. SEK kommer ilbage i kassen umiddelbar. De reserende 17 mia. SEK venes hene ind via dynamiske effeker. 1 2 B a - n y n r 4 / 2 0 0 7