Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato Sted Anledning Ordliste : 16. marts 1966 (morgen). : Bombay. : Ikke oplyst. : De danske ord der er understreget i teksten, er at finde i ordlisten. Disse danske ord er oversættelser af sanskrit-ord, som også nævnes i ordlisten. Dette giver læseren mulighed for selv at undersøge sanskrit-ordenes dybere betydning. Det gavnlige og det behagelige af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Erkendelse af ens medfødte og iboende Guddommelighed og reguleringen af ens daglige liv i overensstemmelse med denne sandhed er ledestjernerne for dem, der er fanget i ufreden og stridighedernes bølger og tværstrøm; ufred og stridigheder som man oplever i folkerige byer som denne. Uden viden om Selvet bliver livet en meningsløs farce, en parodi, et spil for fjolser. Det er erhvervelsen af denne bevidsthed, der for alvor gør livet lifligt og udbytterigt. Mennesket er ikke bevidst om sin pilgrimsrejses storslåede mål. Han strejfer om på de forkerte veje, som blot fører ham mod katastrofe. Han sætter sin lid til ting uden for sig selv og har planer om at opnå glæde fra og gennem dem. Han er ikke klar over, at alle former for glæde udelukkende udspringer fra den Kilde, der befinder sig inde i ham. Han udstyrer blot de ydre ting med sin egen glæde, der trækkes frem inde fra ham selv; han indhyller de ydre ting med sin egen glæde, og herefter oplever ham det, som om glæden fremkommer fra den pågældende ting det er det hele! Når I prøver at tilberede et måltid, må I have alle de ingredienser, som I får behov for: Ris, dhal, lime, krydderier og grøntsager. Men medmindre I har ild i ildstedet, kan I ikke få et spiseligt måltid. Det samme med livet. Åndelig visdom er den ild, der gør den materielle verden samt de ydre aktiviteter og oplevelser spiselige, velsmagende og fordøjelige, og som giver både et godt helbred og glæde. Denne glæde kaldes lyksalighed, den er opløftende, den er oplysende, den er konstruktiv. Livet her leves for at nå der. Det vil sige, at formålet med denne bolig er at opnå det hinsides. Og lad Mig fortælle jer dette. I kan ikke opnå glæde gennem glæde. Det vil sige, at frigørelsens glæder udelukkende kan erhverves gennem kvaler og prøvelser. Kvinder opnår lyksaligheden ved moderskabet gennem smerte. Gennem hårdt arbejde fremskaffer landmanden det eftertragtede korn fra marken. Gennem lange dage og nætter med uophørligt slid bestås eksamen, og eksamensbeviset erhverves af den studerende. Fraskriv jer selv alle former for luksus og selv bekvemmeligheder; løsriv jer fra alt, hvad der er jer dyrebart og kært på grund af ren og skær uvidenhed om, hvad der er jer allermest dyrebart og kært. I skal længes stærkt, kæmpe og stræbe uafladeligt, og I vil blive velsignet med den ubeskrivelige lyksalighed ved at blive forenet med Det Universelle. Det er sorg, der gør glæde attraktiv, der gør den til en værdifuld besiddelse. Det er den bælgmørke nat, der foranlediger til at søge lyset. Det er døden, der giver livet krydderi. 1

2 Livet er ikke noget enkelt anliggende, det bliver ikke styret af nogle ensartede love, som den enkelte kan opdage og overholde. To gange to giver måske ikke altid fire i livet, selv om det måske er tilfældet i regning. Enhver har sine egne styrker og svagheder, sine småfejl og sin frygt, sine evner og vanskeligheder, så derfor kan man ikke anbefale én opskrift til alle. En dag skinner solen, men den næste dag regner det. En person finder måske tilfældigvis en skat, mens han går hen ad vejen; manden der går bag ham på den samme vej, taber måske sin pung og mister alt, hvad han ejer! Enhver må udvikle sig fra det sted, hvor han er, i sit eget tempo og alt efter sin egen oplysning. Men hvis alle har fået et glimt af Den Guddommelige Virkelighed, af Kilden hvorfra han er dukket frem og målet, med hvilket han skal forene sig, så vil alle, før eller senere, nå rejsens mål. Når man først får dette glimt, enten gennem Nåde eller gennem en guru eller på anden vis, vil fascinationen af kroppen og af sanserne, der dominerer den, af verden der nærer sanserne, og fascinationen af pralende eventyr hvor man søger berømmelse og formue, forekomme at være meningsløse og vil gradvist fortone sig. I stedet for at være styret af kroppens længsler, der nu plager ham, vil han blive styret af længslen efter at kende og blive grundfæstet i Den Guddommelige Beboer. Når det drejer som om denne længsel, og den stræben der driver den, er det første udstyr, det er nødvendigt at individet besidder for at kunne fjerne alle sine dårligdomme, en meget grundig undersøgelse af sig selv. Lad være med at skjule fejlene, de tilbøjeligheder der gør jer ulykkelige og de dårlige vaner. Når folk går hen i en butik for at købe stof, så de kan få syet tøj til sig selv, har I så lagt mærke til, at de foretrækker farvede stoffer frem for hvide? Det svar de vil give, når I spørger dem om årsagen til, at de vælger kulørte stoffer, er: Jeg vil ikke afsløre snavset! Så I kan se, hvor opsatte folk er på at skjule deres fejl i stedet for at stræbe efter at fjerne dem. De er i den grad knyttet til fysiske bekvemmeligheder og objektive glæder og fornøjelser. Sandt at sige skal kroppen behandles som et sår, der skal vaskes, have bandage og behandles med medicinsk salve tre eller fire gange om dagen. Det er det virkelige formål med mad, drikke og tøj. Tørst er sygdommen, at drikke er kuren. Sult er sygdommen, mad er medicinen. Længslen efter glæder og fornøjelser er sygdommen, og ikke-tilknytning er medicinen, der kan helbrede den. Når Den Guddommelige Gnist (Atma) først erkendes, vil alt være en enhed. I vil finde, at alt i virkeligheden er Én. Det er det mål, der fastsættes i dette lands ældgamle åndelige skrifter. Men dette hellige lands børn har forsømt eller tilsidesat vejen, og de kæmper i dag i stridighederne og frygtens sump og dynd. Da de fire bøfler, der græssede i junglen, blev forenet og vogtede på hinandens sikkerhed, vovede tigeren ikke at komme dem nær. Men da uoverensstemmelser splittede dem og ud af enheden skabte fire adskilte individer, blev de angrebet en efter en og tilintetgjort af tigeren. Det er skæbnen for dem, der føler sig adskilte. I skal være klar over, at selv om individerne måske er adskilte, så er Kraften én. Denne Kraft er Det Universelle Evige Absoluttes Princip. Det er det budskab, Jeg bringer, det budskab der vil skænke jer styrke, fred, håb og fuldbyrdelse. Dette budskab er ganske bestemt gavnligt, skønt det måske ikke er behageligt. En patient er nødt til at tage medicin og gennemføre den diæt, der er gavnlig for ham. Han kan ikke bede om kun at få sød medicin og en behagelig diæt, der vil glæde ham. Lægen ved bedst. Patienten er nødt til at adlyde af hensyn til sin helbredelse. Ravana s ministre sagde kun det, der var behageligt for ham at høre. De var bange, og derfor viste de sig at være farlige rådgivere. Det var alene Vibhishana, broderen, der gav ham den gavnlige medicin, den medicin der ville have helbredt ham. Men eftersom den ikke var behagelig, afviste Ravana den og mødte sin undergang. Eftersom Veda erne og Sastra erne blev åbenbaret gennem askese og smertelige vanskeligheder, som vismænd og seere, der udelukkende var interesseret i menneskehedens velfærd og menneskets befrielse, gennemførte og udsatte sig for, er de de største gruber, når 2

3 det drejer sig om at forklare, hvad der er gavnligt. Disse skrifter råder til, at mennesket skal regulere sin livsanskuelse og udvikle et indadrettet syn den indre Virkelighed er grundlaget, på hvilket den ydre virkelighed er bygget. Det er som det indre hjul (rattet) i en bil, der styrer de ydre hjul. I skal vide, at den grundlæggende Virkelighed er Gud, der er almægtig, alvidende og allestedsnærværende. Bliv bevidste om dette og grundfæst jer altid i denne bevidsthed. Uanset hvilke påvirkninger og stormangreb I udsættes for, så lad være med at vakle i troen. Eller I kan få denne bevidsthed ved at minde jer selv om denne Virkelighed ved hvert et åndedrag, I tager. Hvordan kan I på denne måde minde jer om dette, spørger I måske. Ved hjælp af et hvilket som helst af Hans navne, et hvilket som helst navn der er velduftende af Guddommelig parfume; et hvilket som helst navn der er en påmindelse om Hans Skønhed, Hans Nåde og Hans Kraft. Begynd med den første lektion i den åndelige begynderbog. Lad være med blot at prale af, at I er yderst velbevandrede i Bhagavad Gita en, eftersom I har læst den hundrede gange og lært versene udenad tillige med alle de kommentarer, der indtil nu er skrevet om den. Blandt de millioner der har lært Gita en, var det alene Arjuna, der fik en erkendelse af at dette univers blot er en delvis manifestation af Hans umådelige og grænseløse Herlighed. Hvorfor har disse skriftkloge ikke haft denne oplevelse? Erkendelsen af denne Virkelighed kommer udelukkende til de åndelige aspiranter, der fortjener den. Da undervisningen startede, havde Arjuna nået overgivelsens højeste stadie, og under processen havde han en uovertruffen koncentration. Der er ikke noget at sige til, at han blev velsignet. Medmindre man har den samme grad af overgivelse, den samme længsel og den samme koncentration, hvordan kan man så forvente af opnå det resultat, som Arjuna opnåede? Det er ikke en let vej, denne totale overgivelse, som Gita en fastlægger. Det frø der er tørret i Solen, vil spire, når det bliver plantet i jorden. Det har fødsel og død. Cyklussen af fødsel og død kan man ikke befri sig fra gennem studier og lærdom. De fleste åndelige aspiranter er blot som det tørre frø. Men Arjuna var ikke et tørret frø, han var et stegt frø. Han var Sansernes herre, der havde besejret sanserne. Han havde afvist Uurvashi s tilnærmelser, den Uurvashi som han besejrede ved at have den indstilling, som en søn har over for sin moder. For alle der søger at rense sindet og klatre op til den åndelige lyksaligheds region, hvor Det og dette erkendes at være Én, er konstant ihukommelse af Guds navn den mest effektive åndelige øvelse. Oversat af 3

4 Ordliste Arjuna Arjuna var en af de fem Pandava-brødre. Han er nok mest kendt for at være den person, som Herren Krishna fortalte Bhagavad Gita til på Kurukshetra, netop før krigen mod Kaurava erne skulle begynde. Frem for de fire andre brødre valgte Krishna Arjuna til at spille denne rolle i Sit drama på grund af hans forudseenhed. Arjuna tilbragte meget tid sammen med Krishna, hvor de vandrede omkring og blandt andet talte om åndelige spørgsmål. Arjuna spiller herudover en central rolle i mange af de ting, der beskrives i de hellige skrifter Mahabharatha og Bhagavatha. Askese - thapas Sanskrit-ordet thapas betyder varme og refererer til asketiske øvelser såsom dyb meditation, motiveret selvdisciplin, bestræbelser på at opnå selvrealisation, at leve i ensomhed, at stå på et ben eller på hovedet i meget lang tid, at leve en eremit-tilværelse, at leve som asket, faste og iagttage stilhed. Det at udøve thapas medfører ofte en eller anden form for lidelse, det være sig fysisk eller psykisk. Formålet er at opnå en eller anden form for indsigt eller at opnå forening med Gud. Som nævnt betyder ordet thapas varme ; den slags varme der brænder synd og forvandler al karma til aske. Forskellen mellem almindelige åndelige øvelser (sadhana) og asketiske øvelser (thapas) er, at de sidstnævnte øvelser generelt er strengere eller vanskeligere at udføre. At opnå det hinsides - para-prapthi Befrielse - moksha Den endelige befrielse eller frigørelse fra cyklussen af fødsel og død. Foreningen med Brahman. I bogen Summer Showers in Brindavan 2000, kapitel 8, afsnit 13, siger Sai Baba imidlertid: Folk har mærkelige ideer om befrielse. De forestiller sig, at den er forbundet med at komme i Himlen og leve for evigt der. Det er ikke betydningen af befrielse. Befrielse betyder at opnå en uselvisk kærlighed, der er konstant, usvækket og fuldkommen. Det er denne tilstand, man skal forsøge at opnå. Det er først, når denne tilstand nås, at man i sandhed er befriet. I befrielsens navn afprøver åndeligt søgende alle mulige former for åndelige veje. I bedste fald kan alle den slags oplevelser skænke midlertidig tilfredsstillelse. Alene den rene kærligheds (prema s) vej kan i sandhed få jer derhen og skænke varig lyksalighed. Og endvidere i afsnit 14: Befrielse for tilknytninger og ønsker er sand befrielse. Behageligt - priya Bhagavad Gita Bhagavad Gita er en hellig tekst. De to ords egentlige betydning er: Guds Sang. Teksten er en del af Mahabharatha en og er en dialog mellem Arjuna, der var en af Pandava-brødrene, og Herren Krishna. Bombay; Mumbai Indtil 1995 hed Mumbai Bombay. Mumbai er en indisk by og en af verdens største med et estimeret indbyggertal på cirka 25 millioner (2018), når man regner forstæderne med. Byen ligger på øen Salsette ud for Indiens vestkyst og er hovedstad i delstaten Maharashtra. 4

5 Den Guddommelige Beboer - Dehi Den Guddommelige Gnist - Atma Det virkelige Selv, ens Guddommelighed, Gud, altings substans og udødelighed. Den Guddommelige Gnist gennemtrænger hele universet. Det Universelle - sakahathkara Det Universelle Evige Absoluttes Princip - Param-Atma-thathwa Dhal Dhal eller dal er en vigtig ret i det indiske køkken. Der er tale om en tyk bælgfrugtgrød eller suppe. Den tilberedes som nævnt af bælgfrugter, dog primært af linser eller kikærter. Død - marana En erkendelse af at dette univers blot er en delvis manifestation af Hans umådelige og grænseløse Herlighed. - Vishwarupa darshana. Formålet med denne bolig - iha-nivasam Fødsel - janana Gavnligt - hitha Gita en Gita en er en forkortelse af Bhagavad Gita. Se under dette navn. Guru Åndelig lærer og vejleder. Gu står for kvalitetsløs (gunatita). Ru tilkendegiver formløshed (rupavarjita). Der findes en anden fortolkning af ordet guru. Gu betyder mørke, og ru betegner det, der fordriver mørke. Ikke-tilknytning - vairagya Begrebet ikke-tilknytning omhandler ønsket om og evnen til at kunne give afkald på alle flygtige glæder. Ofte har mennesket tilknytning til kroppen, til ting, til andre mennesker og til forventninger. Det at formindske sine ønsker er også ikke-tilknytning. Individerne - vyakthis Koncentration - ekagratha Konstant ihukommelse af Guds navn 5

6 - namasmarana Kraften - Shakthi Den Guddommelige Kraft. Shakthi er kendt for at repræsentere Det Guddommeliges Feminine Aspekt. Shakthi er det dynamiske aspekt, der skaber illusionen om mangfoldighed; også kaldet Maya. Kroppens længsler - deha-bhranthi Lyksalighed - ananda Den højeste lyksalighed; uendelig glæde. Ravana Dæmonernes herre og konge af Lanka som bortførte Sita, Rama s gemalinde. Navnet Ravana betyder: Den der gør alle og enhver sorgfuld. Sansernes herre - Gudakesha Et navn Herren Krishna gav til Arjuna. Sastra erne Hellige skrifter; hellige tekster. Sastra betyder: Det der med autoritet påbyder, befaler og instruerer. Skriftkloge - pandits Totale overgivelse - sharanagathi Uurvashi Uurvashi var en betagende himmelsk danserinde. Veda erne Veda erne er ældgamle hellige skrifter, der åbenbarer sandheden. Ordet veda betyder viden. De kaldes også for Sruthi erne, der betyder det der høres. Sruthi erne er en betegnelse for de hellige skrifter, som fortidens hellige mænd erkendte direkte ved hjælp af hørelsen Guds Tale. Veda erne tilhører denne gruppe af hellige skrifter. Oprindeligt var der mange Veda er, men i dag er der blot bevaret fire Veda er. Disse Veda er er: Rig Veda Den første Veda der blev hørt, udarbejdet og sammenfattet af vismænd. Veda en består af hymner og vers. Det er den ældste religiøse tekst i verden. Sai Baba siger: Rig Veda ens hymner er ekstatiske udtryk fra menneskets Sjæl, der priser den fryd, der opnås, mens man kontemplerer på den ydre naturs orden og skønhed. Yajur Veda Den anden Veda der består af en samling af hellige tekster, der har forbindelse med offerceremonier. Sai Baba siger: Forskrifter for ceremonierne og ritualerne, hvad enten de er gavnlige, fortjenstfulde eller offerhandlinger, er blevet samlet og ordnet som Yayur Veda. Sama Veda 6

7 Den tredje Veda består af en samling vediske hymner, der er egnet til at blive sunget som liturgier. Veda en består af vers. Sai Baba siger: Sama Veda en er den værdifulde verbale skat, der i sang gør mennesket i stand til at lovprise Skaberen og Hans skabelse. Atharvana Veda Den fjerde Veda. Opkaldt efter vismanden Atharvan, der ordnede og samlede Veda en. Atharva betyder 'fjerde'. Den består af 730 hymner, der indeholder mantraer. Til tider kaldes denne Veda for de magiske formularers Veda, men mange lærde betegner dette som værende ukorrekt. Sai Baba siger: Denne verdens og de hinsides verdeners mysterier bliver uddybet i de tekster, der under et kaldes Atharvana Veda. Versene - slokas Vibhishana Ravana s broder; dæmon-leder der repræsenterede en ren karakter, og som tog Rama s parti. Viden om Selvet - Atmajnana Åndelig visdom - jnana Åndelige aspiranter - sadhakas Åndelige øvelser - sadhana Ordet sadhana betyder Guddommelig Rigdom, hvilket er den største skat, der findes på Jorden. Begrebet sadhana rummer et utal af mulige åndelige øvelser. Som eksempler kan nævnes: Gentagelse af Guds navn, meditation, at iagttage mental stilhed, konstant at ihukomme Gud, at se Gud i alt, at tage Gud med sig overalt hvor man færdes, at synge til Herrens pris og at forestille sig, at alt hvad man hører, er Guds stemme. I Summer Showers in Brindavan 2000, kapitel 13 siger Sai Baba desuden: Transformering af det dårlige til det gode er åndelig øvelse. Det at udrense det dårlige og erstatte det med det gode er det, åndelige øvelser drejer sig om. 7