Den knækkede bue del 2 af 3. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato : 09. marts Sted Anledning Ordliste : Prasanthi Nilayam. : I forbindelse med den netop afholdte Mahashivarathri læste og forklarede en skriftklog, Veerabhadhram, en legende, der er forbundet med Mahashrivarathri. Det skete den 8., 9. og 10 marts. Hver dag fulgte Baba op på den skriftkloges indlæg og holdt således tre taler, der tager udgangspunkt i legenden. : De danske ord der er understreget i teksten, er at finde i ordlisten. Disse danske ord er oversættelser af sanskrit-ord, som også nævnes i ordlisten. Dette giver læseren mulighed for selv at undersøge sanskrit-ordenes dybere betydning. Den knækkede bue del 2 af 3 af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Hjortene strejfede omkring i skoven, hvor jægeren ventede på at skyde dem. De havde lovet at vende tilbage senere og blive hans bytte og derved pådrage sig straffen for grufulde synder. De lærer jer rigtig handlings (dharma s) sang. Og hvis I praktiserer disse gode egenskaber og undgår disse synder, så kan I helt sikkert opleve at blive den legemliggørelse af lyksalighed, som I virkelig er. Hjortene taler om synd, men husk på, at der som sådan ikke eksisterer synd. Synder er blot fejltagelser, der skyldes uvidenhed, grådighed, misundelse eller had. De principper vedrørende rigtig handling (dharma), der redegøres for i denne historie, skal I nødvendigvis følge. Det er ikke alene jægeren, I skal nikke bifaldende til. Enhver der lytter til Purana erne, skal I nikke bifaldende til. Selv den mindste fejltagelse skal undgås af dem, der besidder en udviklet samvittighed. For en viis mand er det utilgiveligt at begå fejltagelser. Men uanset hvor alvorlige konsekvenser det medfører, så skal der gås let hen over en fejltagelse, der bliver begået af en uvidende person. Nogle mennesker affærdiger regler for lov og etik vedrørende en retskaffen livsførelse som værende brahmin ernes opspind, og de nægter at tillægge de regler og restriktioner, der er fastsat af dem, nogen værdi. Men det er et fejlagtigt argument. Sastra erne har Madhava s (Herren Vishnu s) autoritet; altså selve Herrens autoritet. Der er ikke tale om menneskeskabte love angående regler for lov og etik vedrørende en retskaffen livsførelse, men om love skabt af Gud. En retskaffen (dharmisk) levevis er afhængig af det enkelte individs kvaliteter (guna er). I Bhagavad Gita s 18. kapitel nævnes guna erne og deres karakteristika. Ligeledes nævnes forbindelsen mellem den slags føde man indtager, og den karakter eller kvalitet, der hidrører fra denne føde. Føden bestemmer guna en, og guna en søger den føde, der passer til den. Således fortsætter den ondartede cyklus. I Upanishad erne findes der en historie, hvor en mand og en ko (oppe i Himlen) henvender sig til Herren. De beder om, at de må få tildelt de pligter, de skal udføre i det daglige. Koen får besked om at tjene dens herre, der giver den føde og passer den. Manden blev bedt om at 1

2 praktisere rigtig handling (dharma). Manden skælvede ved tanken om dette ansvar, og han ønskede sig mere frihed, end sådan et liv ville give ham. Som svar fortalte Herren ham, at han frit kunne vælge den vej, ad hvilken han kunne nå Ham. Som føde gav Herren koen de ting, der gror på jorden, og til manden foreskrev Han en bid mad i de tidlige morgentimer og endnu en sidst på dagen. Han foreskrev mådehold i forbindelse med at spise. Begge kom ned på Jorden, og nu drøvtygger koen, mens mennesket finder, at et let måltid er den sikreste garanti for et godt helbred. Arjuna var påvirket af sløvheden og uvidenhedens kvaliteter (tamo guna). Det fik ham til at synke hen i vildfarelsen om, at der er noget, der hedder min, mine, min familie. Det ene øjeblik besad han tro på Herren, det andet øjeblik tvivl om konsekvenserne. Det var Arjuna s tilstand. Nå, men I befinder jer også i den samme forlegenhed. Én dag siger I: Jeg vil følge Baba s påbud. Den næste dag begynder I at tvivle. Er det muligt? Det er derfor, Jeg justerer vilkårene i jeres liv, så I kan tage jer sammen og leve i overensstemmelse med Mine påbud. Det er årsagen til, at Jeg skænker jer mod til at udvikle jeres tro; udvikle en urokkelig tro. Jeg konstaterer, at mange af jer alligevel ikke går ad den fastsatte vej. Det til trods for den tillid Jeg bibringer jer, til trods for de gunstige leveforhold Jeg sørger for, og til trods for de gunstbevisninger Jeg skænker jer. Det er selvfølgelig beklageligt. Gud har skænket mennesket et 100-årigt liv og masser af arbejde til at udfylde årene med. Men I sløser tiden væk med muntre lege og med at etablere og passe en familie. Først når døden banker på jeres dør, får I øjnene op for at forberede jer på døden. Da beder I febrilsk om at få forlænget jeres liv en smule, så I kan nå at udføre den opgave, I er blevet sendt til Jorden for at løse. I har ikke tid til at fremsige Herrens navn eller til at meditere på Hans form, der er inden i jer! Ak! I har tid til klubben, til et spil kort, til en biograftur, til en småsnak i vejkanten, til alle former for banaliteter. Men I har ikke tid til at sidde en kort stund i stilhed til en lille ting som tilbedelse. Det med mangel på tid er en dårlig undskyldning. Nej. Se sandheden i øjnene og forsæt mod sandheden. Når I betræder rigtig handlings (dharma s) vej, vil I umærkeligt blive trukket mod sandheden; det vil ske gradvist, stille og roligt. Se hvordan den onde jæger blev forvandlet til en sympatisk lytter. Det skete, da de to første hjorte appellerede til hans samvittighed. Han var ivrig efter at høre, hvad den tredje hjort havde at sige om de bestemmelser, der er fastsat i Sastra erne, og om de straffe man bliver idømt for at bryde dem. Han blev også langsomt forandret af lyden af de fjerne klokker i Herren Siva s tempel, hvor tilbedelsen i forbindelse med Mahashivarathri foregik. I virkeligheden er både hjort og hjortedræber fantasi og opspind. De er redskaber, der benyttes til undervisningen og indlæringen. Det indgår alt sammen i Herrens plan. Tænk for eksempel på, hvordan Herren, længe før Gita en blev fortalt, havde gjort en person som Sanjaya parat. Han kunne fra lang afstand se og høre alt, hvad der skete og blev sagt. Hans mission var at bevare Gita en for menneskeheden. Arjuna var blot en undskyldning for at bringe Gita en frem i lyset. Gita ens formål er at frelse alle og skænke alle befrielse. På telugu betyder Gita en en streg. Gita en slår en streg over og aflyser derved rækken af fødsler og død. Den lærer jer at stå ranke og frygtløse på rigtig handlings (dharma s) retlinede vej; på det spor der er fastsat. Gradvist bør I skaffe jer af med de tilknytninger, der fører jer på afveje. Først da kan I stå ranke uden at bøje jer under byrden. Men nu til dags sker der det, at i stedet for at fjerne den mentale uro, så gør mennesket sig mange anstrengelser for at forøge den. Det er som at give en abe en toddy. Det vil bevirke, at den opfører sig endnu mere fjollet, det er det hele. Jeg refererer til det at skænke åndelige titler til åndelige aspiranter; titler der priser deres bedrifter! De åndelige aspiranter bliver forgiftet af disse titler, som de modtager af overbegejstrede eller indbildske guruer. De åndelige aspiranter bliver tildelt titler som Guddommelige Lys, stjerner, vismænd eller de ypperste mennesker. Derved bliver de, på grund af deres oppustede egoer, endnu mere udsatte for åndelig katastrofe. 2

3 Disse læger, der forventes at uddele medicin til de patienter, der er plaget af gift, deler nu gift ud til personer med et perfekt helbred! Den der tildeler disse titler, og den der modtager titlerne, er begge dadelværdige. Den ene forværrer den egoisme, som han foregiver at helbrede. Den anden finder stor glæde ved at bære tarvelige smykker. De forpligtelser der har forbindelse til de forskellige kaster, er også beregnet til sindets gradvise fiksering på den endelige og ultimative forening med Det Uendelige. For hvert livsstadie og for hver social befolkningsgruppe er der blevet fastsat adfærdsmønstre og anbefalet måder at tjene til livets ophold. Tillige er sociale rettigheder og forpligtelser blevet beskrevet. Alt sammen med henblik på at sublimere instinkterne og forøge bestræbelserne på at opnå forening med Det Uendelige. De fastsatte forpligtelser der har forbindelse til de forskellige kaster, er et dybt rodfæstet træ, hvis skygge giver beskyttelse til alle menneskehedens forskellige befolkningsgrupper. Lad være med at tale nedsættende om de forpligtelser, der har forbindelse til de forskellige kaster eller om de ældgamle hellige skrifter. Det er dem, der giver jer fuldmagt til at stadfæste Min sandhed. Det er gennem studiet af disse tekster, at I kan forestille jer Det Guddommeliges storslåethed. Lad være med at tale nedsættende om Herren Vishnu eller Herren Siva på grund af, at jeres hengivenhed er rettet mod et andet navn og en anden form, som I ønsker at ære. Lad Mig advare jer om, at selv når I vanærer et menneske, så vanærer I Mig. For Jeg er i det andet menneske. I skal ære Den Guddommelige Gnist (Atma), som det andet menneske omslutter. I skal ære Den Uforgængelige Guddommelige Gnist, som I i virkeligheden er, og I skal undlade at udføre nogen handling, der vil fornærme eller krænke Den Grundlæggende Virkelighed. Hjortene i denne historie viser blot jægeren, at vejen mod selvrealisation består af fire trin: Sastraerne, rigtig handling (dharma), hengivenhed over for Gud (bhakthi) og sandhed (sathya). Endnu en ting. Måske er der mange af jer, der er bekymrede over, at Jeg endnu ikke er begyndt at kalde jer enkeltvis og skænke jer et interview, hvor I kan fortælle Mig om jeres vanskeligheder og bekymringer, og hvor Jeg velsigner jer personligt og sender jer hjem. Men I er så mange. Først ønsker Jeg at se de gamle og de syge og de, der vil få det vanskeligt med at komme hertil igen. Jeg er sikker på, at de andre vil bifalde dette. Men det er nok, hvis I kalder på Mig fra det sted, hvor I nu måtte befinde jer. For Min skyld behøver I ikke rejse over lange afstande og bruge jeres hårdt tjente penge. Jeg vil opfylde jeres ønsker hjemme hos jer selv. Fra i morgen af vil Jeg skænke jer det privilegium at få en personlig samtale med Mig i interviewværelset. Til det formål vil Jeg komme herned fire gange dagligt og tilbringe næsten hele dagen samme med Mine hengivne. Lad Mig fortælle jer endnu en ting. Selvfølgelig kan Jeg udholde alting for jeres skyld. Jeg er kommet for at frelse og vejlede jer. Men på en eller anden måde kan Jeg ikke udholde lugten af tobak, af beedi er og andre cigaretter. Kan I ikke udskyde denne modbydelige vane en times tid og komme til Mig uden denne utålelige lugt? Desuden har Jeg fastsat visse bestemmelser og regler med hensyn til jeres adfærd her i ashram en. Jeg vil bede jer om at studere listen med disse regler. Og Jeg vil bede jer om at overholde dem, ikke kun her i ashram en, men også hjemme hos jer selv, uanset hvor I måtte bo. Oversat af 3

4 Ordliste Arjuna Arjuna var en af de fem Pandava-brødre. Han er nok mest kendt for at være den person, som Herren Krishna fortalte Bhagavad Gita til på Kurukshetra, netop før krigen mod Kaurava erne skulle begynde. Frem for de fire andre brødre valgte Krishna Arjuna til at spille denne rolle i Sit drama på grund af hans forudseenhed. Arjuna tilbragte meget tid sammen med Krishna, hvor de vandrede omkring og blandt andet talte om åndelige spørgsmål. Arjuna spiller herudover en central rolle i mange af de ting, der beskrives i de hellige skrifter Mahabharatha og Bhagavatha. Ashram En hellig mands bolig eller boplads. Beedi En beedi er en lille tynd cigaret, der er usædvanlig stærk. Befrielse - moksha Den endelige befrielse eller frigørelse fra cyklussen af fødsel og død. Foreningen med Brahman. I bogen Summer Showers in Brindavan 2000, kapitel 8, afsnit 13, siger Sai Baba imidlertid: Folk har mærkelige ideer om befrielse. De forestiller sig, at den er forbundet med at komme i Himlen og leve for evigt der. Det er ikke betydningen af befrielse. Befrielse betyder at opnå en uselvisk kærlighed, der er konstant, usvækket og fuldkommen. Det er denne tilstand, man skal forsøge at opnå. Det er først, når denne tilstand nås, at man i sandhed er befriet. I befrielsens navn afprøver åndeligt søgende alle mulige former for åndelige veje. I bedste fald kan alle den slags oplevelser skænke midlertidig tilfredsstillelse. Alene den rene kærligheds (prema s) vej kan i sandhed få jer derhen og skænke varig lyksalighed. Og endvidere i afsnit 14: Befrielse for tilknytninger og ønsker er sand befrielse. Bhagavad Gita En hellig tekst. De to ords egentlige betydning er: Guds Sang. Teksten er en del af Mahabharatha en og er en dialog mellem Arjuna, der var en af Pandava-brødrene, og Herren Krishna. Brahmin En mand der tilhører brahmin-kasten; præste-kasten. Det er for eksempel en brahmin, der varetager opgaverne i templerne. De ypperste mennesker - parampurusha er Den Guddommelige Gnist - Atma Det virkelige Selv, ens Guddommelighed, Gud, altings substans og udødelighed. Den Guddommelige Gnist gennemtrænger hele universet. Den mentale uro - chiththavriththi Dharma Sai Baba siger, at der ikke eksisterer et ord eller et begreb, der kan forklare ordet dharma. Dharma er det, der understøtter og opretholder hele universet. Dharma er den pligt, som 4

5 alting er eller burde være underlagt. Det er ildens pligt at fortære, varme, lyse, nedbyde osv.. Det er græssets pligt at omdanne kuldioxid til ilt, være føde, se smukt ud osv.. Det er menneskets overordnede pligt at søge forening med Gud. Alt efter deres rolle i livet, har forskellige mennesker forskellige pligter livet igennem. Jeg har valgt at oversætte begrebet dharma med rigtig handling. Forpligtelser der har forbindelse til de forskellige kaster - varnashrama dharma Føde man indtager Når ordet føde anvendes i denne forbindelse, så menes der alt, hvad der indtages gennem sanserne. Der er altså ikke blot tale om det, man spiser. Gita en En forkortelse af Bhagavad Gita. Guddommelige Lys - Jyothi er Guna er Egenskaber eller kvaliteter der er overlejret på Det Guddommelige og således udgør det sansemæssige univers. Der findes tre kvaliteter: 1. Tamo guna; sløvheden og uvidenhedens kvaliteter. 2. Rajo guna; lidenskaben og hvileløshedens kvaliteter. 3. Sathwa guna; de gode og rene kvaliteter. Sai Baba taler primært om guna er i forbindelse med mennesket karakter, og den føde vi indtager. Som eksempler kan nævnes: Tamo guna: Sløvhed, uvidenhed, dovenskab, for megen søvn, ude af stand til at begribe Virkeligheden, misforstår let og opfatter det, der er usandt for at være sandt samt en manglende evne til at skelne mellem det rigtige og det forkerte. Mad der sløver, for eksempel ost og for megen mad, er tamo guna. Rajo guna: Lidenskab, hvileløshed, passion, voldelige følelser, ønsker, begær, egoisme, ondsindethed, at begære frugterne af sine handlinger, ønsket om at opnå berømmelse, selviskhed, vrede, jalousi, had, grådighed, misundelse og stolthed. Mad der ophidser følelserne, for eksempel løg og kød, er rajo guna. Spiritus er også rajasisk. Sathwa guna: Alt hvad der er godt og rent, kærlighed, medfølelse, medlidenhed, tolerance, overbærenhed, tålmodighed, uselviskhed, ikke at have nogen ønsker og noget begær, have kontrol over sorg og glæde, over elendighed og lykke. Mad der er god for både krop og Sjæl. Begrænset mængde af mejeriprodukter, frugter, de fleste grøntsager, linser, bønner og nødder. I forbindelse med den menneskelige natur, der som regel indeholder elementer af alle tre former for guna er, taler man om at være domineret af for eksempel rajo guna. Det er nødvendigt med konkrete studier af begrebet guna er, hvis man ønsker at forstå og få gavn af denne viden. Guru Åndelig lærer og vejleder. Gu står for kvalitetsløs (gunatita). Ru tilkendegiver formløshed (rupavarjita). Der findes en anden fortolkning af ordet guru. Gu betyder mørke, og ru betegner det, der fordriver mørke Hengivenhed over for Gud 5

6 - bhakthi De ni veje i hengivenhedens yoga er: 1. At lytte til beretninger om Det Guddommelige og om Guds herligheder. 2. At synge om og lovprise Gud og al Hans herlighed. 3. At ihukomme Gud. 4. At glæde sig over at tilbede Gud ved at koncentrere sig om og ære og tilbede Hans fødder og Hans fodaftryk. 5. At glæde sig over at tilbede Gud. 6. At glæde sig over at man begynder at kunne se Gud i netop den Form, man som hengiven har allerkærest. 7. At glæde sig over at kunne tjene alt og alle uden på nogen måde hverken at føle sig overlegen eller underlegen. 8. At glæde sig over at komme Gud nær; den hengivne bliver Guds ven og Guds fortrolige. 9. At glæde sig over fuldt og helt at kunne overgive sig til Guds Vilje. Legemliggørelse af lyksalighed - ananda swarupa Madhava Et af Herren Vishnu s navne. Ma betyder Lakshmi eller Herren Vishnu s gemalinde, og dhava betyder Herren; det vil sige Lakshmi s Herre. Ordet betyder også, den der fjerner uvidenhed. Mahashivarathri Sivarathri betyder Siva s nat. Det er natten, hvor det er nymåne; natten hvor Månens påvirkning af sindet er mindst, og hvor det derfor er lettest og mest gunstigt at tilbede Herren Siva. Én gang om året, den nymåne der falder i februar/marts, er det Mahashivarathri, hvilket betyder Siva s store nat. Det er natten, hvor Herren Siva siges at have ægtet Gudinde Parvathi. Denne nat tilstræber hengivne at overvinde mørke og uvidenhed i livet og i verden. Natten kan tilbringes på forskellig vis, for eksempel ved at iagttage stilhed, meditere, chante bønner, faste, udføre yoga, gentage Guds navn og så videre. I løbet af Mahashivarathri materialiserede en eller flere lingam er sig i Sai Baba s legeme. Ofte, men ikke hvert år, lod Han Sine hengivne overvære det. Denne begivenhed er ofte blevet filmet. Mådehold i forbindelse med at spise - mithahara Prasanthi Nilayam Prasanthi Nilayam, der betyder Den højeste freds bolig, er Sathya Sai Baba s hovedashram. Den er beliggende ved siden af Puttaparthi, og blev indviet den 23. november 1950 i forbindelse med Baba s 24 års fødselsdag. Den centrale bygning i ashram en er templet, og i umiddelbar forbindelse med dette ligger Sai Kulwant Hall, hvor Baba gav darshan til sine tilhængere. Der kan sidde omkring mennesker i denne sal, og her var en helt utrolig fredfyldt atmosfære, når Baba var til stede. Templet og Sai Kulwant Hall er den rene skønhed. Ashram en er meget stor, idet den indeholder boligfaciliteter til tusindvis af hengivne, og har alle mulige faciliteter som for eksempel en gren af State Bank of India, et auditorium, tre kantiner, bibliotek, posthus, varehus, bogforlag, boghandel, museum, administrationsbygning mm. Purana erne Purana erne er historier om Guder og Deres færden blandt mennesker. Purana erne er skrifter, der tidsmæssigt ligger senere end Veda erne, men mange af Purana ernes historier omhandler tiden, før Veda erne blev skrevet. Formålet med Purana erne er at formidle og udbrede kendskabet til Veda erne. De indeholder værdifulde historiske optegnelser om landet. Der findes 18 Purana er, der kaldes Hoved- Purana erne. Hver Purana er meget omfattende. Vyasa er forfatter til førnævnte 18 Purana er. Regler for lov og etik vedrørende en retskaffen livsførelse - dharma sastraerne 6

7 Rigtig handlings (dharma s) sang - dharma geetha Sanjaya Han var Kaurava ernes blinde konge, Dhritarashtra's, rådgiver og vognstyrer under slaget på Kurukshetra. Navnet Sanjaya tilkendegiver en person, der har fuldstændig kontrol over sine sanser. Krishna havde udstyret ham med evner, der gjorde ham i stand til at se og høre alt, hvad der skete på slagmarken. Hans mission var at bevare Gita en for menneskeheden. Sastra erne Hellige skrifter; hellige tekster. Sastra betyder: Det der med autoritet påbyder, befaler og instruerer. Sathya Sandhed. Det der er det samme i fortid, nutid og fremtid, er sathya. Det er altså det, der er uforanderligt, der er sathya. Det betyder, at intet i universet, eller selve universet som sådan, er sathya. Sai Baba siger: Sandhed er Gud; Gud er Sandhed. Siva; Herren Siva Nedbryderen i Den Hinduistiske Treenighed der består af Brahma (Skaberen), Vishnu (Opretholderen) og Siva (Nedbryderen). Siva er tilintetgøreren af det onde, og den der afstedkommer den nødvendige transformation i mennesket. Han er gift med Parvathi, der også kendes som Shakthi, der er Det Guddommeliges Feminine Energi. Shakthi er det dynamiske aspekt, der skaber illusionen om mangfoldighed; også kaldet Maya. Siva og Parvathi har to sønner, nemlig Ganesha og Kartikeya. Sidstnævnte kendes også under navnene Skanda og Kumara. Desuden kan det nævnes, at centrale aspekter af Herren Siva er Purusha og Easwara. Siva symboliserer Den Absolutte Guddom. Siva er kendt for at repræsentere det Guddommeliges maskuline aspekt, og Siva symboliserer fred og den uforanderlige kærlighedslyksalige bevidsthed. Sløvheden og uvidenhedens kvaliteter - tamo guna Se under guna er. Telugu Hovedsproget i delstaten Andhra Pradesh hvor Sai Baba s hoved-ashram er beliggende. Tilbedelsen - puja Tilknytning - raga Tilknytning betyder, at man ikke ønsker at give afkald på eller slippe det, man for eksempel ejer, planlægger eller forestiller sig. Begrebet tilknytning er her det modsatte af ikketilknytning. Upanishad erne Hellige tekster der er knyttet til Veda erne; teksterne kaldes også for Vedanta og er en sammenfatning af Veda erne. Upanishad erne indeholder grundlæggende budskaber om ikkedualisme; enheden mellem Gud og Hans skabelse. Ordet Upanishad kan også udlægges således. Upa betyder tæt, ni betyder et lidt lavere niveau, og shad betyder at sidde. Således betyder Upanishad at gå tæt på Herren og sætte sig. 7

8 Vishnu; Herren Vishnu Vishnu er Opretholderen i den hinduistiske religions Treenighed, der består af Brahma (Skaberen), Vishnu (Opretholderen) og Siva (Nedbryderen). Navnet Vishnu betyder: Til stede alle vegne til alle tider. Vismænd - rishi er Åndelige aspiranter - sadhaka er 8