Å r s r a p p o r t K u l t u r a r v s s t y r e l s e n

Transkript

1 Å r s r a p p o r t f o r K u l t u r a r v s s t y r e l s e n

2 1. Beretning Præsentation af Kulturarvsstyrelsen Mission Vision Hovedopgaver Årets faglige resultater Årets økonomiske resultater Forventninger til det kommende år Oversigt over hovedkonti Målrapportering Skematisk opstilling af resultatmål og økonomi Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål Industrisamfundets kulturarv Udvikling af databaser Redegørelse for anvendelse af reserverede midler Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen hen over året Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskab Påtegning Bilag Noter til resultatopgørelse og balance Årets resultatopfyldelse Tilskudsfinansierede aktiviteter Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger Metode til omkostningsfordelinger Bilag vedrørende nøgletal Supplerende bilag Målopfyldelse for Kulturarvsstyrelsens resultatkontrakt Klare mål Aktiviteter i 2007 i henhold til Kulturbevaringsplanen

3 1. Beretning 1.1. Præsentation af Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen er en styrelse under Kulturministeriet. De afrapporterede mål indgår i styrelsens resultatkontrakt for perioden Ligeledes som i 2006 er der en afrapportering af styrelsens Klare mål for brugerrettede opgaver Mission Kulturarvsstyrelsen er regeringens centrale styrelse for den del af kulturarven, der vedrører fortidsminder, museer, fredede og bevaringsværdige bygninger samt kulturmiljøet. Styrelsen bidrager til udformningen og gennemførelsen af regeringens politiske målsætninger for disse områder. Kulturarvsstyrelsens opgave er at bidrage til at sikre de vigtigste vidnesbyrd fra alle tider, og gøre dem vedkommende for borgerne. Kulturarvsstyrelsen bidrager til den løbende udvikling af sit ansvarsområde i dialog med styrelsens rådgivende organer. Kulturarvsstyrelsens opgave er i samarbejde med ejere, museer og lokale myndigheder at beskytte kulturarven både den stedbundne, og den del af kulturarven, der indgår som en del af et museums samlinger. Styrelsen sikrer en sagsbehandling af myndigheds- og bevillingsopgaver, der er korrekt, effektiv og serviceorienteret inden for sit område, samtidig med at styrelsen kan stille betingelser, krav og give påbud som led i sin myndighedsudøvelse Vision Ultimo 2007 har Kulturarvsstyrelsen styrket kulturarvens betydning og synlighed. Borgere, museer og øvrige samarbejdspartnere og politikere har øget deres kendskab til styrelsen og fælles for brugerne er, at styrelsens indsats opleves som værdifuld og brugbar. Kulturarvsstyrelsen er en åben styrelse med høj troværdighed, der tager ansvar for opgavernes løsning og som også gerne tager nye initiativer Hovedopgaver Kulturarvsstyrelsens hovedopgaver var i 2007 følgende: Minister- og ministeriebetjening Styrelsen yder faglig rådgivning og anden bistand til kulturministeren og andre myndigheder inden for ministerområdet. Myndighedsudøvelse Administration af museumsloven, samt lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, og sekretariatsbetjening af Det Særlige Bygningssyn og Kulturværdiudvalget. Derudover sikrer styrelsen dialog og udvikling indenfor sit ansvarsområde 3

4 gennem inddragelse af en række rådgivende organer, samt landsdækkende og lokale bevaringsforeninger. Støtteudbetaling Tilskud til de statsanerkendte museer, til arkæologisk virksomhed samt til fredede og bevaringsværdige bygninger mv. Udviklingsresultater og formidling Indsamling, bearbejdning og formidling af oplysninger samt medvirken ved udredningsvirksomhed indenfor styrelsens område, både i relation til formidling i offentligheden og i relation til styrelsens myndighedsopgaver. Fortsat udvikling og koordinering af en række databaser, bl.a. Fund og Fortidsminder, Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, samt medvirken til udviklingen inden for kulturarvsområdet. En nærmere beskrivelse af styrelsens opgaver findes i bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen Årets faglige resultater Det er styrelsens mål at styrke kulturarvens betydning og synlighed og at øge kendskabet til styrelsens virksomhed. Styrelsen har eksisteret siden 2002, og kulturarven og Kulturarvsstyrelsen er blevet væsentlig mere synlig over årene. Den nedenstående opgørelse fra Infomedia viser således, at Kulturarvsstyrelsen er nævnt i 81 pct. flere avisartikler i 2007 sammenlignet med 2006, og at ordet kulturarv indgår i 17 pct. flere artikler i 2007 end i Tabel 1. Antal avisartikler i Infomedia, hvor hhv. ordene Kulturarvsstyrelsen og kulturarv indgår Kulturarvsstyrelsen Kulturarv Kilde: Resultat af søgning i Infomedias avisdatabase, der dækker flertallet af landets aviser, Stigningen i omtalen af Kulturarvsstyrelsen er således fortsat i 2007 og dette med en væsentlig større stigning end fra 2005 til Det er meget tilfredsstillende, at det høje niveau er opretholdt, og at stigningen er fortsat. Kulturarvsstyrelsens resultatkontrakt Kulturarvsstyrelsens første resultatkontrakt udløb med udgangen af Kontraktperioden har været præget af ganske omfattende kulturpolitiske initiativer, f.eks. regeringens bevaringsplan for kulturarven, regeringens plan for museernes formidlingsvirksomhed, ændret opgavefordeling mellem stat og kommuner som følge af kommunalreformen, samt igangsættelse af et udredningsarbejde på bygningsområdet. I samme periode har styrelsen været igennem et større organisations- og ledelsesudviklingsprojekt, gennemført en personalemæssig reduktion på knap 20 pct., flyttet fra et lejemål til et andet for at reducere de løbende driftsudgifter til husleje og bygningsmæssig drift, samt investeret betragtelige midler i at bringe de faglige databaser på samme tekniske platform. Til stor glæde for styrelsens ledelse og medarbejdere er interessen for kulturarven steget betydeligt gennem hele kontraktperioden, og styrelsen samarbejder i dag både med Undervisningsministeriet, Miljøministeriet samt med en lang række kommuner og private virksomheder og fonde. I 2007 har styrelsen tillige styrket arbejdet med UNESCOs verdensarvskonvention, samt de danske og grønlandske verden- 4

5 sarvssteder, deltaget i European Heritage Heads Forums årlige konferencer, samt udarbejdet materiale til Europarådets database HEREIN over landenes arbejde med kulturarven. Den meget brede samarbejdsprofil og den øgede opmærksomhed på kulturarvens samfundsmæssige rolle vil blive fastholdt i den kommende kontraktperiode. Det gælder også på det internationale område, hvor bl.a. samarbejde inden for kredsen af EU-lande skal forfølges yderligere. Sammenfattende om forløbet af kontraktperioden er vurderingen, at styrelsen har opnået betydelige og meget tilfredsstillende resultater. Med udgangspunkt i styrelsens hovedformål på Finanslov 2007 kan de samlede omkostninger i 2007, og opfyldte/delvist opfyldte/ikke opfyldte mål (resultatkrav i kontrakten) sammenfattes som følger: Tabel 2. Kulturarvsstyrelsens omkostninger og resultatkrav Produkt/opgave, jf. Finanslov 2007 hovedformål Omkostninger (hele styrelsen) Opfyldte resultatkrav Delvist opfyldte resultatkrav Ikke opfyldte resultatkrav kr. Antal Antal Antal 1 / Minister- og ministeriebetjening / Myndighedsudøvelse / Støtteudbetaling / Udviklingsresultater og formidling / Generel ledelse og administration I alt Note: Omkostninger er inkl. tilskudsfinansierede aktiviteter, jf. afsnit 5.3. Note: Omkostninger til Generel ledelse og administration (fælles omkostninger) er fordelt på faglige formål, jf. afsnit 5.5. Metode til omkostningsfordelinger Der var i 2007 opstillet 15 resultatkrav, og heraf blev 13 opfyldt. De 2 sidste resultatkrav blev delvist opfyldt. Dette resultat vurderes som særdeles tilfredsstillende. En vurdering af ressourceforbruget følger i afsnit 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål og økonomi. Ligeledes er de enkelte resultatkrav nærmere gennemgået i afsnit 5.2. Årets resultatopfyldelse. Kulturarvsstyrelsens sagsakter Styrelsen har i 2007 haft et fald i antallet af afgørelser indenfor dele af museumsområdet og fortidsmindeområdet, en stigning i antallet af afgørelser indenfor dele af fortidsmindeområdet, samt et meget stort fald i antallet af løbende ministersager i forhold til 2006, jf. tabel 3. nedenfor. Tabel 3. Udvikling i antallet af sagsakter i perioden Ministersager Museer, hastesum ( 16, stk. 2) Museer, erhvervelsessum ( 16, stk. 2) Museer, rådighedssum ( 16, stk. 2) Fredede fortidsminder ( 29e & 29F) Arkæologiske undersøgelser ( 26 & 27) Byggesager i forbindelse med fredede bygninger ( 10 & 16)

6 Sagsakterne for museer (hastesum, erhvervelsessum og rådighedssum) vedrører ansøgninger om forskellige tilskud til løsning af fællesopgaver, erhvervelser, samt museernes virksomhed i øvrigt. Faldet i sagsakter for erhvervelser skyldes, at museerne i de senere år har indgivet færre, men mere fokuserede, ansøgninger. Stigningen i sagsakter for rådighedssum skyldes tilfældige udsving over årene. Antallet af sagsakter for arkæologiske undersøgelser er steget markant gennem de seneste år. Det skyldes især, at kommunerne iværksatte en lang række byggeopgaver op til kommunalreformen. Ligeledes er antallet af sagsakter for byggesager i forbindelse med fredede bygninger faldet markant fra 2005 til Det kan muligvis skyldes, at det aktuelt er vanskeligt at skaffe håndværkere til byggeri. Kulturarvsstyrelsens øvrige resultater i 2007 Blandt Kulturarvsstyrelsens øvrige resultater i 2007 skal især nævnes: Styrelsen har søgt og fået tilskud på 7,3 mio. kr. fra Arbejdsmarkedsmarkedets Feriefond til projektet: 1001 fortællinger fra Danmark. Projektet skal formidle kulturarv og kulturmiljøer med udgangspunkt i de mest betydningsfulde og unikke kulturarvssteder og kulturmiljøer, der findes spredt rundt i Danmark. Der er gennemført en formalisering af samarbejdet mellem styrelsen, de danske og grønlandske verdensarvssteder og de respektive kommuner. Der er indledt et projekt for restaurering og formidling af Hammershus, ligesom der i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og Realdania er indledt et projekt for formidling af Københavns befæstning. 6

7 I forbindelse med e-museums projektet er uddelt 7,5 mio. kr. i tilskud til udarbejdelse af digitalt undervisningsmateriale. Materialet udarbejdes bl.a. på baggrund af styrelsens eget materiale. Styrelsen har afhændet Stenbrudsgården på Bornholm, og har afsluttet byggearbejdet på Karnaphuset i Rønne. Kulturarvsstyrelsen har gennem en årrække arbejdet for, at kulturarven i øget udstrækning blev anskuet som en samfundsmæssig ressource ikke alene i økonomisk forstand, men også i relation til identitet og social sammenhængskraft. Særlig markant er det meget eksemplariske samarbejde styrelsen har haft med de 4 kulturarvskommuner Hjørring, Haderslev, Hvidovre og Ålborg, hvor erfaringerne fra kulturarvskommuneprojektet er formidlet til landets øvrige kommuner. Også udviklingen af kampagnen Industrisamfundets Kulturarv har på mange måder vist sig eksemplarisk i form af dannelse af ny viden om Danmarks industrielle historie og ikke mindst om bevaring af historiske spor ved omdannelsesprocesser. Endvidere har styrelsen arbejdet med 2 strategiske netværk om hhv. kulturarv og fysisk planlægning, samt kulturarv og turisme. I relation til myndighedsopgaverne slås styrelsen fortsat med lange sagsbehandlingstider. Der har i årets løb været gennemført en arbejdsprocesanalyse og på baggrund heraf er der identificeret en række indsatsområder både på det organisatoriske og på det kommunikative felt, som fortsat skal være i fokus. Styrelsens opfyldelse af langt størstedelen af de opstillede mål i resultatkontrakten gør, sammen med styrelsens øvrige gennemførte initiativer, at styrelsen og kulturarven er blevet mere synlig i Samlet set har året været præget af et meget højt aktivitetsniveau, og i lyset af den ressourcemæssige udvikling må årets resultat vurderes at være tilfredsstillende Årets økonomiske resultater Årsrapporten omfatter det omkostningsbaserede regnskab for Kulturarvsstyrelsen og Drift og istandsættelse af fredede bygninger, da de for kontoplan 2007 står opført på samme bogføringskreds. Budgettal for 2008 er alle hentet fra Finanslovsforslaget for For havde Kulturarvsstyrelsen i 2007 en nettoudgiftsbevilling på i alt 67,8 mio. kr., inkl. tillægsbevillinger. Endvidere var der reserverede midler for 5,7 mio. kr. fra tidligere år. Det resterende videreførselsbeløb udgjorde ca. 3,1 mio. kr. Årets regnskabsresultat blev ca. -70,1 mio. kr., ekskl. nye reservationer. Der blev foretaget nye reservationer for ca. 6,3 mio. kr., jf. afsnit 2.3. Redegørelse for anvendelse af reserverede midler. Det akkumulerede videreførselsbeløb blev således på ca. 0,1 mio. kr. For havde Kulturarvsstyrelsen i 2007 en nettoudgiftsbevilling på i alt 5,4 mio. kr., og et videreførselsbeløb på ca. 4,7 mio. kr. Årets regnskabsresultat blev ca. -6,0 mio. kr. Det akkumulerede videreførselsbeløb blev således på ca. 4,1 mio. kr. Det økonomiske resultat for Kulturarvsstyrelsen blev som forventet, og vurderes på baggrund af regnskabet for 2007 at være tilfredsstillende. 7

8 Figur 1. Indtægter og omkostninger 1000 kr , , , , , , , , , ,0 0, Bevilling Indtægter Afskrivninger Øvrige omkostninger Løn Kulturarvsstyrelsen anvendte som nævnt en del af det akkumulerede videreførselsbeløb i 2007, og kom således ud med et underskud på årets drift. Det akkumulerede videreførselsbeløb ultimo 2007 udgør ca. 4,2 mio. kr., jf. ovenfor. Som det fremgår af ovenstående figur forventes Kulturarvsstyrelsens indtægter og omkostninger at balancere i Ligeledes forventes ikke de store beløbsmæssige forskydninger fra 2007 til Figur 2. Balancens sammensætning 70000, , , kr , , , ,0 0,0 Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Kortfristet gæld Langfristet gæld Hensatte forpligtelser Egenkapital Omsætningsaktiver Finansielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Note: Balancen for 2006 er den tilpassede balance, der blev opstillet i forbindelse med åbningsbalancen primo

9 Den største post vedrørende aktiver er omsætningsaktiver, der især består af likvide midler. Tilsvarende er det største passiv kortfristede gældsposter, som især består af leverandørgæld og igangværende arbejder for fremmed regning (forudbetaling af tipsmidler). Figur 3. Egenkapitalens sammensætning 14000, , , kr. 8000,0 6000,0 4000,0 2000,0 0, Overført overskud Startkapital Øvrige Samlet egenkapital Egenkapitalen består at et overført overskud ultimo 2007 på ca. 4,2 mio. kr., samt en startkapital på ca. 1,8 mio. kr. (statsforskrivning). Figur 4. Låneramme og SKB-gæld 15000, , kr. 5000,0 0,0-5000, , , Kassekredit Bygge- og IT-kredit Langfristet gæld Låneramme Den samlede udnyttelsesgrad af Kulturarvsstyrelsens låneramme var ultimo 2007 på 63 pct. Lånerammen er således ikke overskredet. 9

10 Tabel 4. Kulturarvsstyrelsens administrerede udgifter og indtægter (1000 kr.) Art Hovedkonto Navn Bevillingstype Bevilling Regnskab Administrerede tilskud og lovbundne ordninger Øvrige administrerede udgifter og indtægter Initiativer til styrkelse Reservation Udg af adgangen til kulturarven Indt Markskadeerstatninger Lovbunden Udg. 0 0 Indt Arkæologiske undersøgelser Reservation Udg Indt Fredede og bevaringsværdige Reservation Udg bygnin- ger Indt Restaurering af fortidsminder Reservation Udg. 0 0 Indt Tilskud til konserveringscentre Reservation Udg Indt Tilskud til museer Reservation Udg med almindelig tilskudsordning Indt Tilskud til museer Reservation Udg med særlige tilskudsordninger mv. Indt Diverse tilskud Reservation Udg Indt Sikring af kulturværdier Reservation Udg. 0 0 i Danmark Indt Køb og salg af fredede og bevaringsværdige bygninger Anlæg Udg Den ovenstående tabel omfatter en række tilskudsordninger, som er gennemgået i afsnit 5.4. Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger. Endvidere indgår Køb og salg af fredede og bevaringsværdige bygninger. Der har ikke fundet køb eller salg sted i 2007, hvorfor regnskabet udgør 0 kr (Fredede og bevaringsværdige bygninger) er ekskl. ekstraordinære afdrag og indfrielser for 2007 i alt 6,073 mio. kr., som Kulturarvsstyrelsen ved en fejl ikke fik overført på TB Det korrekte videreførselsbeløb er således 2,276 mio. kr. Beløbet vil blive overført på TB For (Tilskud til museer med almindelig tilskudsordning) er videreførselsbeløbet negativt ialt ca. -1,4 mio.kr. Dette skyldes, at to museer ved en fejl ikke blev indregnet i den oprindelige fordeling af støttebeløb. Beløbet vil blive udlignet i Forventninger til det kommende år Kulturarvsstyrelsen står over for en række udfordringer, som vil være udgangspunkt for styrelsens virke 10

11 i Styrelsen og departementet har indgået en ny resultatkontrakt for perioden , hvis fire strategiske indsatsområder er: Sagsbehandling. Brugernes tilfredshed skal forbedres ved at sætte fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Nye systemer og processer skal højne kvaliteten og forkorte sagsbehandlingstiden. Kulturarvens synlighed. Den gode historie om den væsentlige kulturarv skal fortælles på nye måder, bl.a. på internettet Kulturarv som aktiv ressource. Nye samarbejder mellem kommunerne og styrelsen skal sætte fokus på at anvende kulturarven som ressource i byudvikling, erhvervsudvikling og turisme. Digital infrastruktur. Styrelsens digitale tilbud skal udvikles til at dække et stigende antal brugeres ønske om at kunne finde informationer og formidling af viden, f.eks. ved hjælp af mobile teknologier. Ligeledes forventer styrelsen, at fortsætte initiativerne med at styrke kulturarvens synlighed og betydning og være en proaktiv samarbejdspartner for minister, departement, og ikke mindst de nye kommuner. Styrelsens driftsøkonomi vil også i de kommende år være præget af en restriktiv finanspolitik. Det vil derfor fortsat være nødvendigt at have stor fokus på driftsomkostninger, herunder løn. Det vurderes, at strategiske partnerskaber på udviklingssiden vil være af afgørende vigtighed ud fra såvel et vidensperspektiv som et økonomisk perspektiv Oversigt over hovedkonti Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti: Initiativer til styrkelse af adgangen til kulturarven ** Kulturarvsstyrelsen * Markskadeerstatninger mv. *** Arkæologiske undersøgelser ** Drift og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger * Fredede og bevaringsværdige bygninger ** Restaurering af fortidsminder ** Tilskud til konserveringscentre ** Tilskud til museer med almindelig tilskudsordning ** Tilskud til museer med særlige tilskudsordninger mv. ** Diverse tilskud ** Sikring af Kulturværdier i Danmark ** Køb og salg af fredede og bevaringsværdige bygninger **** * Driftsbevilling ** Reservationsbevilling *** Lovbunden bevilling **** Anlægsbevilling 11

12 2. Målrapportering 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål og økonomi I styrelsens resultatkontrakt, revideret i Kulturministeriets brev af december 2005, har Kulturarvsstyrelsen og departementet aftalt følgende strategiske indsatsområder for resultatkontraktperioden : En dækkende bevaringsindsats Udvikling af styrelsens databaser og anvendelse af internettet Udvikling af strategiske partnerskaber og dialog med omverden Kompetenceudvikling. Styrelsens målrapportering for 2007 omfatter 15 mål inden for 3 af de 4 strategiske områder. De enkelte mål er gennemgået i afsnit 5.2. Årets resultatopfyldelse. I nedenstående tabel 5. redegøres for hele Kulturarvsstyrelsens drift, årets økonomiske resultater, samt andelen af opfyldte mål (resultatkrav). Tabel 5. Sammenfatning af økonomi for Kulturarvsstyrelsen produkter/opgaver Produkt/opgave, jf. Finanslov 2007 hovedformål Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter * Omkostninger Andel af årets overskud Andel opfyldte resultatkrav 1 / Minister- og ministeriebetjening / Myndighedsudøvelse /9 3 / Støtteudbetaling / Udviklingsresultater og /5 formidling 5 / Generel ledelse og administration ** ** ** ** 1/1 I alt /15 * Fortrinsvis tilskudsmidler, jf. afsnit 5.3. Tilskudsfinansierede aktiviteter ** Fælles omkostninger er fordelt på faglige formål, jf. afsnit 5.5. Metode til omkostningsfordelinger Der var i 2007 opstillet 15 resultatkrav for Kulturarvsstyrelsen, og heraf blev 13 opfyldt. De 2 sidste resultatkrav, der vedrører Myndighedsudøvelse, blev delvist opfyldt, idet de ikke blev afsluttet i Resultatet vurderes som særdeles tilfredsstillende. Hovedparten af styrelsens omkostninger anvendes til hovedformålet Myndighedsudøvelse, jf. ovenstående tabel 5. Overordnet er der god overensstemmelse mellem bevilling og faktiske omkostninger for de enkelte hovedformål, bortset fra Støtteudbetalinger. Merforbruget skyldes anvendelse af uforbrugte tilskudsmidler fra tidligere år. Årets nettoresultat blev et merforbrug på ca. 3,5 mio. kr., hvilket afspejler en delvis afvikling af styrelsens videreførselsbeløb. 12

13 2.2. Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål Kulturarvsstyrelsen har efter aftale med Kulturministeriet valgt at foretage uddybende analyser af følgende 2 grupper resultatkontraktmål, jf. afsnit 5.2. Årets resultatopfyldelse: Industrisamfundets kulturarv Udvikling af databaser Derudover foretages i bilag 6.2. en uddybende analyse af styrelsens Klare Mål, der vedrører sagsbehandlingstider for styrelsens myndighedsopgaver mv Industrisamfundets kulturarv Mål og baggrund Resultatkontrakten har tre mål for 2007 vedrørende industrisamfundets kulturarv: Kulturarvsstyrelsen udgiver en national oversigt over de 25 væsentligste industriminder og en oversigt over de regionale industriminder Kulturarvsstyrelsen udgiver 2 temagennemgange af Industrisamfundets Kulturarv Kulturarvsstyrelsen udarbejder i samarbejde med berørte interessenter en plan med anbefalinger for den videre bevaringsindsats for de 25 væsentligste industriminder Målene indgår i Kulturarvsstyrelsens satsningsområde Industrisamfundets Kulturarv , der involverer såvel indsamling og registrering, som undersøgelser og bevaring. Satsningsområdets overordnede mål er, at synliggøre og bevare udvalgte dele af industrisamfundets kulturarv i dialog med ejere, museer og lokale myndigheder. Resultater Kulturarvsstyrelsen har i september 2007 i samarbejde med Gads Forlag udgivet bogen Industri, Industri 25 stk. kulturarv, der præsenterer de 25 udvalgte nationale industriminder. Bogen er blevet omtalt i medierne og er sendt til bl.a. ejerne af industriminderne og de involverede kommuner. Desuden formidles bogen af en plancheudstilling, der i 2007 har været vist i Kulturarvsstyrelsens forhal, BaneDanmark og Bornholms Museum. De 161 regionale industriminder er samtidig præsenteret på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Kulturarvsstyrelsen har valgt ikke at igangsætte de i alt tre temagennemgange, som det oprindelig var planlagt, jf. Årsrapporten for I stedet har styrelsen besluttet at samle kræfterne om én temagennemgang, Industrisamfundets Erhvervshavne. Efter udbud gennemføres undersøgelsen af Odense Bys Museer. Ifølge kontrakten afsluttes opgaven ultimo Undersøgelsens afsluttende fase er påbegyndt ved udgangen af 2007, og Odense Bys Museer har oplyst, at undersøgelsen forventes publiceret medio Frem for at udarbejde (teoretiske) handlingsplaner for hvert enkelt af de 25 nationale industriminder har Kulturarvsstyrelsen valgt at arbejde med en dialogbaseret plan, der gennemføres i perioden Ifølge planen er det styrelsens mål at gribe og støtte initiativer fra ejere og planmyndigheder om konkrete bevarings- og formidlingsprojekter til sikring af de 25 nationale industriminder. Styrelsen har således støttet etableringen af et partnerskab mellem MAN B&W Diesel og Københavns Bymuseum omkring Dieselhouse ved H.C. Ørstedværket, indgået i en dialog med Carlsberg omkring udviklingen 13

14 af Carlsberg-området, har efter anmodning fra ejeren startet en bygningsfredningssag vedrørende Rud. Rasmussens Snedkeri, har begyndt et samarbejde med ejeren og Lolland-Falsters Stiftsmuseum omkring genanvendelse og formidling af sukkerfabrikken Lolland, og er tillige i dialog med Kerteminde Kommune om udarbejdelse af en bevarende lokalplan i Munkebo. Økonomi Omkostningerne til opgaven udgjorde ca. 1,2 mio. kr. i 2007, hvoraf de ca. 1,0 mio. kr. var udgifter til Odense Bys Museers temagennemgang om Industrisamfundets Erhvervshavne, jf. ovenfor. Timeforbruget var timer, svarende til ca. 1,4 årsværk. Analyse Omprioriteringen fra tre temagennemgange til én temagennemgang skyldes, at det ved den detaljerede opgavebeskrivelse blev tydeligt, at ønsket om en mere tværgående tilgang bedre kunne løses ved én større undersøgelse frem for tre mindre. Forsinkelsen af havnetemagennemgangen skyldes primært, at kontraktindgåelsen med Odense Bys Museer blev forsinket i foråret Det har forskudt dele af registreringsarbejdet til vinterhalvåret, hvilket har yderligere forsinket arbejdet. 14

15 Vurdering Det er styrelsens opfattelse, at ejerne af de nationale industriminder har været meget tilfredse med udpegningen, hvorved der er skabt et positivt udgangspunkt for en langsigtet bevaring. Flere ejere har udtrykt ønske om en dialog med Kulturarvsstyrelsen i forhold til at være et nationalt industriminde. Udpegningen af de 25 nationale industriminder og de 161 regionale industriminder har tilvejebragt en prioritering af industrisamfundets kulturarv, som ikke tidligere har eksisteret. Udsendelsen af publikationen om de 25 nationale industriminder og præsentationen af de 161 regionale industriminder har desuden i samspil med omkring udstillinger og andre aktiviteter afholdt i forbindelse med Industrikulturens År 2007, samt de forskellige undersøgelser og formidlingstiltag, som museerne har gennemført i perioden , skabt en øget opmærksomhed om industrisamfundets kulturarv. Endvidere er der etableret et grundlag, dels for partnerskaber mellem kultur og erhverv, dels for den fremtidige planlægning, som vil indgå i implementeringen af den dialogbaserede plan for den videre bevaringsindsats. Med havnetemagennemgangen udvikles en mere tværgående kulturhistorisk tilgang, der vurderes bedre end de tidligere kommuneatlas at indfange de kulturhistoriske værdier i kulturlandskaber som erhvervshavne. Temagennemgangen vil blive formidlet i en publikation, der vil danne grundlag for en dialog med ejere og lokale myndigheder om bevaring af udvalgte havneområder Udvikling af databaser Mål og baggrund Samlet set skal udviklingen af databaser samt brug af internet opfattes som redskaber i forbindelse med opfyldelsen af den del af styrelsens mission, der omfatter styrkelse af kulturarvens betydning og synlighed. Det overordnede mål har været at bringe de digitale tjenester på en fælles teknisk platform for derved at forbedre mulighederne for at genanvende data og stille tværgående informationer til rådighed for museer, kommuner og borgere. Mere specifikt har målene været etablering af 3G-tjenester, der muliggør formidling af databaserne on location ved hjælp af et Geografisk Informations System (GIS), mulighed for udveksling af data på tværs af kulturinstitutioner, hvor pilotprojekt gennemføres på bygningsområdet, mulighed for, at brugere via styrelsens databaser kan se kulturarvens udbredelse via internettet, mulighed for udveksling af data (kompatible informationer) i genstandsdatabaserne, omfattende såvel statslige som de statsanerkendte museer. Resultater Ved udgangen af 2007 har styrelsen udviklet teknisk mulighed for via mobiltelefon og GPS at få vist information om mere end nationale mindesmærker og arkæologiske lokaliteter på stedet. Oplysningerne vises på baggrund af topografiske kort. Udveksling af data på tværs af kulturinstitutioner på bygningsområdet er opnået gennem implementering af databasen over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB), som fødes af data både fra 15

16 kommuner, Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen. Desuden stilles data til rådighed for andre ved brug af web-services. Gennem projekt Kulturarvsarealer har styrelsen skabt mulighed for at internetbrugere kan se kulturarvens fysiske udbredelse, dvs. som afgrænsede arealer og ikke blot som enkeltstående prikmarkeringer. Udveksling af data i genstandsdatabaser er åbnet som en mulighed med etablering af et såkaldt XMLimport/eksport modul på Museernes Samlinger. Økonomi Omkostningerne til opgaverne udgjorde ca. 0,4 mio. kr. i Timeforbruget var timer, svarende til ca. 3,0 årsværk. Analyse Ved formidling af databaseindhold via mobiltelefoner har styrelsen anvendt den lokationsbestemte tjeneste LifePilot ( Sammen med Nationalmuseet har styrelsen desuden aktivt bidraget til det fællesnordiske projekt Nordic Handscape ( som er støttet af Nordisk Ministerråds museumskomite. 16

17 Deltagelsen i projekterne har givet styrelsen den erfaring, at det teknisk set er muligt at trække data dynamisk fra databaserne, men at den store udfordring består i at destillere den information, der stilles til rådighed, til et niveau, der egner sig til at blive tilgængeliggjort via en lille mobiltelefon-skærm. Konklusionen er, at størsteparten af styrelsens databaseoplysninger nødvendigvis må underkastes redaktion, førend de kan formidles via mobile tjenester. En næsten tilsvarende erfaring er høstet, for så vidt angår udveksling af data på tværs af kulturinstitutioner inden for bygningsområdet ( Det har været relativt uproblematisk at etablere it-infrastrukturen, mens den sociale dimension har vist sig som projektets akilleshæl. Arbejdet med at få kommunerne til aktivt at anvende FBB i deres daglige planlægningsarbejde og efterfølgende opdatere registeret med relevante informationer har vist sig at være en meget stor opgave, som endnu ikke er løst. Til projekt Kulturarvens udbredelse via internettet, de såkaldte kulturarvsarealer, modtog styrelsen elektronisk indberettede data fra de arkæologisk arbejdende museer. Trods forudgående grundig instruktion og løbende dialog med museerne, var data meget heterogene, og de indmeldte kulturarvsarealer måtte underkastes en hård prioritering ud fra en ensartet landsdækkende vurdering. Men efter styrelsens redaktion og korrekturlæsning er resultatet blevet en fuldt tilfredsstillende oversigt over arealer af særlig arkæologisk interesse. Oversigten er integreret i styrelsens Fund- og Fortidsmindedatabase, som er tilgængelig på Den mulighed, der er etableret for udveksling af data via XML fra genstandsdatabaser (Museernes Samlinger på og Kunstindeks Danmark på har vist sin praktiske anvendelighed i to konkrete projekter: Dels i forbindelse med styrelsens omfattende OCRscanning (scanning af hånd- eller maskinskrevne tekster til optiske tegn) og påfølgende import af genstandsregistreringskort, dels i de regionale kulturhistoriske søgebaser i de tidligere Nordjyllands og Vejle amter ( og som har hentet data fra museernes registreringer i Museernes Samlinger ved hjælp af den etablerede udvekslingsmulighed. I skrivende stund benyttes udvekslingsmuligheden af Nationalmuseet til eksport af data til Museernes Samlinger. Vurdering Med de omtalte projekter er indhøstet værdifuld erfaring på en række punkter. Således har projekterne i varierende grad demonstreret at data, der er skabt med registrering for øje godt kan benyttes i formidlingssammenhæng, men at de i langt de fleste tilfælde skal undergå en redigering, som tager højde både for den målgruppe, man ønsker at få i tale og for det medie (f.eks. mobiltelefon), man aktuelt ønsker at benytte sig af. Projekterne er generelt lykkedes på det tekniske plan, for så vidt som der er skabt mulighed for import og eksport af data på tværs af systemer, ligesom der er åbnet mulighed for at indberetning til baserne nu kan ske decentralt af ansatte på museer og i kommuner. Men med den decentrale indtastning følger også stor variation i kvalitet af de indtastede data og usikkerhed med hensyn til betjening af systemerne. Konklusionen på den erfaring er derfor, at kvaliteten af digitale tjenester ikke kun er et spørgsmål om tekniske løsninger og en til formålet midlertidigt etableret projektorganisation, men at en fast organisation til varetagelse af support, instruktion og undervisning af dataleverandører er lige så vigtig for de di- 17

18 gitale tjenesters succes. Konkret betyder det bl.a., at styrelsen i det videre forløb vil fastholde eksisterende samarbejde med Organisationen Danske Museer (ODM) om undervisning af museernes registratorer, at løbende support og faglig dialog med museerne om registrering vil blive prioriteret i styrelsens arbejdsplaner, samt at styrelsen vil deltage i faglige registreringsmøder med museerne rundt omkring i landet. Rigsrevisionen har i sin beretning til statsrevisorerne i juni 2007 bl.a. påpeget, at Kulturarvsstyrelsen burde afslutte udviklingen af de centrale registre samt løbende følge op på, at museerne overholder museumslovens krav om, at genstandene indføres i de centrale registre. Styrelsen har taget kritikken til efterretning og udover allerede at have afsluttet udviklingen af de centrale registre (som dog fortsat skal holdes løbende ajour med den tekniske udvikling) har styrelsen bl.a. taget initiativ til at afkræve museerne handlingsplaner med faste terminer for afvikling af det efterslæb, de måtte have med hensyn til indberetning til de centrale kulturarvsregistre. Det er styrelsens opfattelse at de gennemførte projekter inden for hver deres felt har bidraget til at synliggøre kulturarvsinformation på en sådan måde, at såvel borgere, museer, politikere som øvrige samarbejdspartnere oplever styrelsens indsats som værdifuld og brugbar. Med 3G-tjenesten har styrelsen vist potentialet i formidling af kulturarv via et nyt medie. Udveksling af data mellem institutioner har inden for bygningsområdet betydet, at al information vedrørende fredede og bevaringsværdige bygninger nu 18

19 er samlet og tilgængelig i én central tjeneste på internettet. Tilsvarende bidrager den nye mulighed for udveksling af data (kompatible informationer) i genstandsdatabaserne til at præsentere de mere end 100 museers samlinger, som borgeren tidligere skulle opsøge enkeltvis, på én samlet internetadresse. Muligheden for at se kulturarvens udbredelse via internettet har ikke kun styrket den udadvendte formidling mod borgerne, men også skærpet det centrale Fund og Fortidsminde registers værdi som effektivt værktøj inden for sagsbehandling af myndigheds- og bevillingsopgaver. Besøgstal på styrelsens digitale tjenester Antal unikke besøgende, månedligt gennemsnit i 2007 Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB) Kunstindeks Danmark (KID) Museernes Samlinger 441 Fund & Fortidsminder 312 Besøgsstatistikken viser, at styrelsens hjemmeside er så langt den mest besøgte af styrelsens digitale tjenester. Det må siges at være forventeligt, fordi det indhold, den præsenterer, altovervejende er skrevet direkte med et alment publikum for øje, mens indholdet i de faglige tjenester (FBB, KID, Museernes Samlinger og Fund & Fortidsminder) er administrative oplysninger af mere eller mindre faglig karakter, som stilles til rådighed for et andet publikum end det, de er skabt for. Men tallene antyder samtidig, at faglige tjenesters mere eller mindre indforståede informationer godt kan præsenteres på en sådan måde, at også et bredere, udenforstående publikum kan have glæde af dem. Således har det i løbet af 2007 vist sig, at den tekniske og designmæssige relancering af KID, som styrelsen gennemførte i 2007 har tiltrukket et ganske pænt publikum af en faglig tjeneste at være, mens der som også planlagt er rum for forbedring af præsentationen af registreringsdata i Museernes Samlinger og Fund & Fortidsminder. I betragtning af emnet og af de muligheder systemet tilbyder kommunerne, burde der også være et større besøgspotentiale i FBB, men det forudsætter givetvis, at styrelsen i højere grad løbende informerer kommunerne og står parat med teknisk og indholdsmæssig support Redegørelse for anvendelse af reserverede midler Tabel 6. Reservation, hovedkonto kr., løbende priser Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning Generel ledelse og administration Afslutning af byggesag, herunder reetablering af Slotholmsgade Myndighedsudøvelse Industrisamfundets Kulturarv Myndighedsudøvelse Berejsning af fredede fortidsminder Myndighedsudøvelse Initiativer til formidlingsplanen Myndighedsudøvelse fortællinger fra Danmark

20 Ovenstående tabel 6. redegør for Kulturarvsstyrelsens reserverede midler De reserverede midler 2006 blev forbrugt i 2007, og har i øvrigt fundet sted i overensstemmelse med det på Finansloven for 2007 anførte. Kulturarvsstyrelsen modtog på Finansloven for 2007 en bevilling på 5,5 mio. kr. til Initiativer i forbindelse med formidlingsplanen. Projektet er under gennemførelse, og ca. 1,7 mio. kr. af bevillingen blev anvendt i De reserverede midler ca. 3,8 mio. kr. udgør det resterende beløb for 2007, og forventes anvendt i Kulturarvsstyrelsen har ultimo 2007 modtaget 7,3 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets feriefond til projektet 1001 fortællinger fra Danmark. Tilskuddet forudsætter en medfinansiering fra styrelsen på 2,5 mio. kr. Projektet løber frem til 2011, og de reserverede midler forventes således anvendt senest i Regnskab Der er i dette afsnit af årsrapporten anvendt uddata fra Statens Koncern System Anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som Økonomistyrelsen har opstillet for omkostningsregnskaber og bevillinger. Årsrapporten for 2007 er opstillet efter Økonomistyrelsens regnskabsprincipper Resultatopgørelse Tabel 7. Resultatopgørelse 1000 kr., løbende priser Regnskab Budget note: Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger Reserveret af indeværende års bevillinger Indtægtsført bevilling i alt Salg af varer og tjenesteydelser Tilskud til egen drift Gebyrer 0 0 Ordinære driftsindtægter i alt Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0 0 Forbrugsomkostninger Husleje Forbrugsomkostninger i alt Personaleomkostninger 20

21 Lønninger Andre personaleomkostninger Pension Lønrefusion Personaleomkostninger i alt Af- og nedskrivninger Andre ordinære driftsomkostninger Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat af ordinær drift Andre driftsposter Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0 0 Ekstraordinære omkostninger 0 0 Årets resultat For en nærmere beskrivelse af den reserverede bevilling henvises til afsnit 2.3. Redegørelse for anvendelse af reserverede midler. Tabel 8. Resultatdisponering 1000 kr., løbende priser Regnskab Budget note: Disponeret til bortfald 0 0 Disponeret til reserveret egenkapital 0 0 Disponeret udbytte til statskassen 0 0 Disponeret til overført overskud Det overførte overskud udgør ca. -3,5 mio. kr., og dækkes at Kulturarvsstyrelsens akkumulerede videreførselsbeløb, jf. afsnit 1.3. Årets økonomiske resultater Balancen Tabel 9: Balancen, 1000 kr. Aktiver Primo Ultimo Passiver Primo Ultimo note: note: Anlægsaktiver: Egenkapital 2 Immaterielle anlægsaktiver Startkapital Færdiggjorte udviklingsprojekter Opskrivninger Erhvervede koncenssioner, patenter m.v Reserveret egenkapital

22 Udviklingsprojekter under opførelse Bortfald af årets resultat Immaterielle anlægsaktiver i Udbytte til staten 0 0 alt Materielle anlægsaktiver Overført overskud Grunde, arealer og bygninger 0 0 Egenkapital i alt Infrastruktur 0 0 Hensatte forpligtelser Transportmateriel 35 3 Produktionsanlæg og maskiner 0 73 Langfristede gældsposter Inventar og IT-udstyr FF4 Langfristet gæld Igangværende arbejder for egen FF6 Bygge og IT-kredit regning 0 0 Materielle anlægsaktiver i alt Donationer Statsforskrivning Prioritetsgæld 0 0 Øvrige finansielle anlægsaktiver 0 0 Anden langfristet gæld 0 0 Finansielle anlægsaktiver i alt Langfristet gæld i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Varebeholdning 0 0 Kortfristede gældsposter Tilgodehavender Leverandører af varer og tjenesteydelser Værdipapirer 0 0 Anden kortfristet gæld Likvide beholdninger Skyldige feriepenge FF5 Uforrentet konto Reserveret bevilling FF7 Finansieringskonto Igangværende arbejder for fremmed regning Andre likvider Periodeafgrænsningsposter 0 0 Likvide beholdninger i alt Kortfristet gæld i alt Omsætningsaktiver i alt Gæld i alt Aktiver i alt Passiver i alt Note: Forskellen på anlægsaktiverne og den langfristede gæld udgør kr., hvilket skyldes at den langfristede gæld opgøres pr. 31. december, og derfor afviger fra resultatet ultimo regnskabsåret. Der var i 2007 færdigudviklede udviklingsprojekter for ca. 3,9 mio. kr. Beløbet har indflydelse på en række poster: Færdigudviklede udviklingsprojekter, udviklingsprojekter under opførelse, den langfristede gæld, samt bygge- og IT-kreditten. Der var primo 2007 hensatte forpligtelser for ca. 4,1 mio. kr., fortrinsvis til udgifter i forbindelse med styrelsens flytning fra Slotholmsgade til H.C. Andersens Boulevard, samt åremålskontrakter. Ultimo 2007 var der hensatte forpligtelser på ca. 2,7 mio. kr., hvoraf ca. 0,8 mio. kr. vedrører åremålskontrakter, og ca. 1,9 mio. kr. afgivne tilsagn. Endvidere var der en nedgang på tilgodehavender, som vedrører mindre udeståender på momsrefusion fra 2006 til 2007, i alt ca. 2,0 mio. kr. Af anden kortfristet gæld henhører ca. 2,9 mio. kr. til intern afregning mellem Kulturarvsstyrelsens egne regnskaber. 22

23 I forhold til årsrapporten for 2006 er der en difference på kr., hvilket skyldes en ændring i kontoplanen fra 2006 til I 2006 var kontiene 7870 og 7871 i 2006 opført som tilgodehavender under aktiver. I 2007 er disse konti konverteret til 9870 og 9871, og er opført som anden kortfristet gæld under passiver. Igangværende arbejder for fremmed regning vedrører forudbetaling af projekter, som finansieres af tipsmidler Egenkapitalforklaring Tabel 10. Egenkapitalforklaring kr., løbende priser note: Egenkapital primo R-året Startkapital primo Startkapital ultimo Overført overskud primo Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 3 +Overført fra årets resultat Overført overskud ultimo Egenkapital ultimo R-året Kulturarvsstyrelsens egenkaptial udgjorde ca.6,0 mio. kr. primo Heraf er ca. 4,2 mio. kr. overført overskud fra tidligere år, jf. afsnit 1.3. Årets økonomiske resultater. Differencen på kr. vedrørende primoregulering/flytning mellem bogføringskredse skyldes mindre differencer mellem registreringen i SKS og Statens Budgetsystem, som betyder, at beløbene for overført overskud primo 2007 og egenkapitalen ultimo 2007 ikke er ens i de to systemer. De beskrevne problemer i overensstemmelsen mellem SKS og bevillingsafregningen i Statens Budgetsystem vil blive søgt løst i samarbejde med Økonomistyrelsen Opfølgning på likviditetsordningen hen over året Kulturarvsstyrelsen har ikke på noget tidspunkt i 2007 overskredet disponeringsreglerne Opfølgning på lønsumsloft Tabel 11. Inddækning af merforbrug kr., løbende priser Akk. opsparing ultimo Lønsumsloft Lønforbrug Difference

24 3.7. Bevillingsregnskab Tabel 12: Bevillingsregnskab ( ) 1000 kr., løbende priser Regnskab Budget Budget Difference 2008 Nettoudgiftsbevilling Nettoforbrug af reservation Indtægter Indtægter i alt Udgifter Årets resultat Afvigelsen mellem årets budget (bevilling) og regnskab blev i alt ca. 0,6 mio. kr. på indtægtssiden. Dette dækker især over tre forskydninger: En huslejerebalancering mellem styrelserne på H.C. Andersens Boulevard og et mindre nettoforbrug af reserverede midler. Endvidere var der merindtægter på 3,7 mio. kr., hidrørende fra tipsmidler. På udgiftssiden var der et merforbrug på ca. 4,1 mio. kr., hvilket dækkede over et forbrug af videreførte midler, jf. afsmit 1.3 Årets økonomiske resultater. Årets nettoresultat blev således et merforbrug på ca. 3,5 mio. kr., hvilket betragtes som tilfredsstillende. 24

25 25

26 4. Påtegning Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Kulturarvsstyrelsen, CVR , er ansvarlig for: Initiativer til styrkelse af adgangen til kulturarven, Kulturarvsstyrelsen, Markskadeerstatninger mv., Arkæologiske undersøgelser, Drift og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Restaurering af fortidsminder, Tilskud til konserveringscentre, Tilskud til museer med almindelig tilskudsordning, Tilskud til museer med særlige tilskudsordninger mv., Diverse tilskud, Sikring af Kulturværdier i Danmark, samt Køb og salg af fredede og bevaringsværdige bygninger, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning: Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. 26

27 5. Bilag 5.1. Noter til resultatopgørelse og balance Note 1: Personaleomkostninger årsværk/antal Regnskab 2004 Regnskab 2005 Regnskab 2006 Regnskab 2007 Budget 2008 Antal årsværk 92,0 86,0 81,0 79,3 89,0 Tilgang af medarbejdere 21,0 5,0 12,0 29,0 0,0 Afgang af medarbejdere 20,0 23,0 13,0 22,0 0,0 Note: Antallet af årsværk i 2006 er jf. Finanslov 2008 Note 2: Immaterielle anlægsaktiver kr. Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. I alt Primobeholdning Opskrivning Kostpris pr (før afskr.) Tilgang Afgang Kostpris pr (før afskr.) Akk. afskrivninger Akk. nedskrivninger Akk. af- og nedskrivninger Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år 8 3 Færdiggjorte udviklings-projekter Udviklingsprojekter under opførelse Primosaldo pr Tilgang 0 Nedskrivninger 0 Afgang Kostpris pr

28 Note 3: Materielle anlægsaktiver kr. Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og ITudstyr I alt Primobeholdning Opskrivning Kostpris pr (før afskr.) Tilgang Afgang Kostpris pr (før afskr.) Akk. afskrivninger Akk. nedskrivninger Akk. af- og nedskrivninger Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år antal år antal år I gangværende arbejder for egen regning Primosaldo pr ,0 Tilgang 0,0 Nedskrivninger 0,0 Overført til færdige materielle anlægsaktiver 0,0 Kostpris pr ,0 28