KonjunkturNyt uge 51. Fald i BNP i 3. kvartal december Internationalt. Danmark. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder

Transkript

1 KonjunkturNyt uge 8.-. december 7 Fald i BNP i 3. kvartal -, pct Danmark Fortsat stigende lønmodtagerbeskæftigelse i oktober Stigning i detailsalget i november Stigning i dankortomsætningen i november, hvor Black Friday igen satte forbrugsrekord Færre offentligt forsørgede i 3. kvartal 7 Lille underskud på den offentlige saldo i 3. kvartal 7 Prisstigninger på ejerlejligheder i 3. kvartal Lille fald i forbrugertilliden i december Fald i inflationen i Danmark i november Udlånet fra MFI-sektoren steg i november Internationalt Euroområdet: Inflationen var, pct. i november USA: Den kvartalsvise BNP-vækst var,8 pct. i 3. kvartal 7 Verden: Verdenshandlen faldt med, pct. i oktober Tyskland: Erhvervstilliden faldt,3 pct. i december Storbritannien: BNP steg, pct. i 3. kvartal 7 Sverige: Detailsalget steg, pct. i november Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den svenske centralbank fastholdt reporenten Den danske krone er styrket over for den norske korne Olieprisen steg med,7 dollars pr. tønde Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade 6 København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl.. Henvendelse kan rettes til leas@oim.dk

2 Side af. Dansk konjunkturnyt Fald i BNP i 3. kvartal Den reviderede, men fortsat foreløbige, opgørelse af nationalregnskabet for 3. kvartal 7 viser et fald i BNP på, pct., når der korrigeres for pris- og sæsonudsving. BNP-væksten er dermed revideret, pct.-point op sammenlignet med den første offentliggørelse, hvor BNP faldt med,6 pct., jf. figur.. Figur. Kvartalsvis real BNP-vækst ifølge nationalregnskab for 3. kvartal,,,,, -, -, -, 3 6 7,,,,, -, -, -, Flash Revideret Kilde: Danmarks Statistik Med til at trække væksten ned i 3. kvartal var et fald i det private forbrug på,7 pct. Herunder var underposten køb af køretøjer særligt en medvirkende faktor, idet der her var en tilbagegang på,9 pct. i 3. kvartal. Udsvinget skal ses i sammenhæng med den nye aftale om registreringsafgiften. Køretøjer er overvejende importeret, så et fald i bilkøbet ledsages typisk af mindre import, men der ligger også store afgiftsposter forbundet med køretøjer. Der var samtidig et fald i forbruget af tjenester i alt på,6 pct. i 3. kvartal. De faste bruttoinvesteringer steg med,6 pct. i 3. kvartal. Med til at drive fremgangen var en stigning i erhvervsinvesteringerne på 3,7 pct., herunder en stigningen i posten maskiner, transportmidler mv. på,8 pct., hvilket skal ses i sammenhæng med store skibsinvesteringer i kvartalet. Boligbyggeriet gik frem med,9 pct., mens der var et fald i de offentlige investeringer i 3. kvartal. Lagerinvesteringerne hev samtidig,6 pct.-point ud af BNP-væksten i 3. kvartal. Det er, pct.-point mindre end i den første opgørelse. Både eksporten og importen faldt med, pct. i 3. kvartal, og netto var udenrigshandlen således neutral for BNP. Revisioner sammenlignet med den første opgørelse af nationalregnskabet i 3. kvartal viser lidt højere vækst i eksporten og importen end tidligere tal tilsagde. Faldet i eksporten i 3. kvartal var trukket af en tilbagegang i eksporten af tjenester på,6 pct., mens der var en lille fremgang i eksporten af varer.

3 Side 3 af Dette gør sig ligeledes gældende for importen, hvor tjenesterne gik tilbage, mens importen af varer steg. På produktionssiden faldt BVT med,3 pct. i 3. kvartal. Med til at trække produktionen ned var blandt andet industrien, finansiering og forsikring og forsyningsvirksomhed, hvor BVT faldt med henholdsvis,9 pct.,, pct., og,9 pct. BVT i den store branche handel og transport mv. steg med, pct. i 3. kvartal. På trods af faldet i BNP fortsatte fremgangen i beskæftigelsen i 3. kvartal, hvor godt. mere kom i arbejde. Fremgangen kan fortrinsvis tilskrives den private udvikling, om end den offentlige beskæftigelse også steg en smule i 3. kvartal. Der er generelt en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. Danmarks Statistik angiver en usikkerhed på den kvartalsvise BNP-vækst på +/- ½ pct.-point. Tabel Nøgletal i det kvartalsvise nationalregnskab og Økonomisk Redegørelse, december 7 Kvt./kvt. År/år. kvt.. kvt.. kvt. 3. kvt. 3. kvt. ØR dec Realvækst i pct BNP,7 (,7),7 (,7),6 (,6) -, (-,6), (,3), BVT,7 (,7),7 (,7),6 (,6) -,3 (-,),7 (,),9 Privatforbrug,3 (,),9 (,9) -, (-,) -,7 (-,6), (,), Offentligt forbrug -,7 (-,7), (,), (,) -, (-,), (,), Faste bruttoinvesteringer,8 (,8) -,9 (-,9),7 (,7),6 (,6) 3, (3,) 6, - Boliginvesteringer -,8 (-,8), (,),7 (,7),9 (,9),9 (,9) 3, - Erhvervsinvesteringer 7,9 (7,9) -,7 (-,7),3 (,3) 3,7 (3,7) 8, (8,), - Offentlige investeringer -,6 (-,6) -, (-,), (,) -3, (-3,) -, (-,) -, Lagerinvesteringer, vækstbidrag til BNP i pct.-point -, (-,),6 (,6), (-,) -,6 (-,8), Eksport 6, (6,) -, (-,9), (-,) -, (-,),6 (3,9),8 Import 3, (3,) -,3 (-,9), (-,) -, (-,9),8 (,),9 Samlet efterspørgsel,9 (,9), (,), (,) -,6 (-,9),6 (,3), Ændring i. personer Beskæftigelse (inkl. orlov) () () () () () Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. Tal i parentes angiver vækstrater som offentliggjort i det første foreløbige nationalregnskab for 3. kvartal 7. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Side af Fortsat stigende lønmodtagerbeskæftigelse i oktober Lønmodtagerbeskæftigelsen fortsatte sin opadgående tendens i oktober, hvor den steg med godt. personer, jf. figur.. Fremgangen i lønmodtagerbeskæftigelsen i oktober var primært drevet af den private sektor, hvor beskæftigelsen steg med 3. personer, jf. figur.3. Den offentlige beskæftigelse steg dog også for tredje måned i træk. Stigningen i den private sektor var bredt funderet på tværs af brancher. Lønmodtagerbeskæftigelsen steg dog mest inden for bygge og anlæg samt landbrug, skovbrug og fiskeri. Tempoet på arbejdsmarkedet er fortsat højt. I de første ti måneder af 7 er lønmodtagerbeskæftigelsen samlet set steget med 36.6 personer, hvilket kun er 3 personer mindre end stigningen i samme periode i 6. Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med lønmodtagerbeskæftigelse uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Det vil sige, at alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på fuld- eller deltid. Det svarer omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet. Figur. Lønmodtagerbeskæftigelsen Figur.3 Lønmodtagerbeskæftigelse i privat og offentlig sektor. personer. personer.7.7. personer. personer Lønmodtagerbeskæftigelse Årsgennemsnit Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse) Anm.: Den private lønmodtagerbeskæftigelse udgøres af private og offentlige virksomheder samt private non-profit organisationer (herunder privatskoler mv.). I figur. er årsgennemsnittet for 7 beregnet på baggrund af januar-oktober. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side af Stigning i detailsalget i november Detailsalget steg, pct. fra oktober til november, når der tages højde for normale sæsonudsving, prisudvikling og effekten af handelsdage, jf. figur.. Dermed var detailsalget i november på det højeste niveau siden juli. Stigningen i november kan blandt andet tilskrives en markant stigning underkomponenten beklædning mv. på,6 pct. sammenlignet med sidste måned, jf. figur.. Salget af andre forbrugsvarer og fødevarer og andre dagligvarer steg med henholdsvis,9 og, pct. Sammenlignet med november 6 var det samlede detailsalg, pct. højere i november 7. Denne udvikling dækker over en stigning i andre forbrugsvarer på,9 pct., mens beklædning mv. var, pct. lavere. Figur. Mængdeindeks for detailomsætningen Figur. Detailomsætningens underkomponenter Indeks (=) Indeks (=) Indeks (=) Indeks (=) Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 8 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side 6 af Stigning i dankortomsætningen i november, hvor Black Friday igen satte forbrugsrekord Dankortomsætningen steg 3,7 pct. fra oktober til november, når der tages højde for almindelige sæsonudsving og udviklingen i forbrugerpriserne. Stigningen i november skal formentlig ses i lyset af handelsdagen Black Friday. Ifølge Nets satte dette års Black Friday igen rekord for dankortomsætningen på en enkelt dag. Sammenlignes tre måneders perioden september-november med perioden juniaugust, er dankortomsætningen steget med, pct. Dermed fortsætter den afdæmpede udvikling i dankortomsætningen siden årsskiftet, jf. figur.6. Historisk er dankortomsætningen (korrigeret for prisudviklingen) steget mere end væksten i det private forbrug som opgjort i nationalregnskabet, jf. figur.7. I 6 steg dankortomsætningen 3,6 pct. i forhold til, mens det private forbrug steg, pct. i samme periode. I de første måneder af 7 er dankortomsætningen steget med,6 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Figur.6 Dankortomsætning i faste priser Figur.7 Dankortomsætning og samlet privat forbrug Indeks (8M3=) Indeks (8M3=) Dankortomsætning 3 mdrs. glidende gns. Dankort Nationalregnskab Anm.: Egen sæsonkorrektion af dankortomsætningen. Dankortomsætningen er renset for pengeoverførsler via mobilen. I figur.6 er dankortomsætningen deflateret med udviklingen i forbrugerpriserne, mens dankortomsætningen i figur.7 er deflateret med den implicitte deflator for det private forbrug i nationalregnskabet for 9 til 6 Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. Dankortomsætningen regnes uden pengeoverførsler via mobil.

7 Side 7 af Færre offentligt forsørgede i 3. kvartal 7 Antallet af offentligt forsørgede 6-6-årige faldt med. fuldtidspersoner fra. kvartal til 3. kvartal 7 til i alt 7.9, når SU-modtagere ikke tælles med. Opgjort inkl. SU-modtagere faldt antallet af offentligt forsørgede med. fuldtidspersoner til..6 personer, jf. figur.8. I 3. kvartal faldt antallet af personer på tilbagetrækningsordninger med. personer, især trukket af efterløn (knap.6) og førtidspension (.). Der var også et betydeligt faldt i antallet af kontanthjælpsmodtagere, jf. figur.9. Modsat trak en stigning i blandt andet ledige dagpengemodtagere på ca.. og personer i fleksjob og ressourceforløb på henholdsvis. og 8 personer. Stigningen i antallet af dagpengemodtagere skal ses i lyset af overgang til en ny opgørelse af dagpengeledigheden. Antallet af offentlig forsørgede har været faldende siden. kvartal, hvor antallet toppede på knap 8.. Der er i dag. færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse ekskl. SU-modtagere end i starten af. Udviklingen siden er især drevet af et fald i antallet på tilbagetrækningsordninger på ca.. fuldtidspersoner, ligesom der er færre på blandt andet dagpenge og sygedagpenge. Modsat er der kommet flere i især ressourceforløb, fleksjob og jobafklaringsforløb. Figur.8 Offentligt forsørgede fuldtidspersoner Figur.9 Udvalgte offentligt forsørgede fuldtidspersoner. personer. personer I alt I alt ekskl. SU-modtagere. personer. personer Efterløn Støttet beskæftigelse Kontanthjælp Førtidspension (h. akse) Anm.: I figur.9 er kontanthjælpsmodtagere hverken jobparate eller aktiverede. Opgørelsen afviger fra ADAM, hvor der ikke korrigeres for overlapsregistering af modtagere af sygedagpenge, ledighedsydelse mv. Visse overførselsindkomstmodtagere, fx voksenlærlinge, er ikke omfattet af Danmarks Statistiks opgørelse. Kilde: Danmarks Statistik.

8 Side 8 af Lille underskud på den offentlige saldo i 3. kvartal 7 Den offentlige saldo viste et underskud på knap mia. kr. i 3. kvartal 7, svarende til,7 pct. af BNP, jf. figur.. Sammenlignet med 3. kvartal 6 er den offentlige saldo forbedret med ca. 3 mia. kr., hvilket især skyldes lavere offentlige udgifter. De lavere offentlige udgifter siden 3. kvartal sidste år dækker over modsatrettede forhold. Det er især de offentlige investeringer i bygninger og anlæg, som er lavere, mens både udgifter til løn og overførselsudgifter til blandt andet husholdningerne er steget. Den offentlige nettogæld, som inddrager både finansielle aktiver og passiver, udgjorde ved udgangen af 3. kvartal 7 godt mia. kr., svarende til ca., pct. af BNP, jf. figur.. ØMU-gælden, der er en bruttoopgørelse og primært omfatter gældsposter, udgjorde ved udgangen af. kvartal 7 godt 78 mia. kr., svarende til 37 pct. af BNP. Figur. Offentlig saldo Figur. Den offentlige nettogæld af BNP af BNP af BNP af BNP Anm.: I figur. er den offentlige nettogæld i kvartal 7 opgjort i forhold til BNP-skønnet fra Økonomisk Redegørelse, december 7. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 Side 9 af Prisstigninger på ejerlejligheder i 3. kvartal Priserne på ejerlejligheder steg landet over med, pct. i 3. kvartal (egen sæsonkorrektion), jf. figur.. Prisstigningerne på ejerlejligheder i 3. kvartal var bredt funderet på regionerne. Region Nordjylland tegnede sig for de højeste prisstigninger på pct., mens de laveste prisstigninger på ejerlejligheder fandt sted i Region Syddanmark, hvor priserne på ejerlejligheder steg med, pct., jf. figur.3. I 3. kvartal steg priserne på enfamiliehuse landet over med, pct. (egen sæsonkorrektion). Denne stigning var ligeledes drevet af højere priser i samtlige regioner. Region Hovedstaden stod for de største prisstigninger på huse i 3. kvartal med,9 pct., lidt højere end prisstigningerne i Region Sjælland. De laveste prisstigninger på huse i 3. kvartal fandt sted i Region Syddanmark, hvor priserne steg med,3 pct. Priserne på sommerhuse steg med, pct. i 3. kvartal. Stigningen blev trukket af højere priser i Region Hovedstaden, Region Midtjylland samt Region Nordjylland, der tegnede sig for prisstigninger på sommerhuse i 3. kvartal på lidt under pct. Figur. Boligpriser Figur.3 Priser på ejerlejligheder for regioner Indeks (6=) Indeks (6=) Indeks( 6=) Indeks (6=) Enfamiliehuse Sommerhuse Ejerlejligheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 6 Anm.: Egen sæsonkorrektion Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

10 Side af Lille fald i forbrugertilliden i december Forbrugertillidsindikatoren faldt fra 7,6 til 6, i december, jf. figur.. Indikatoren var dermed en smule under niveauet de seneste seks måneder (7,8). Udviklingen i forbrugertilliden siden sidste måned dækker over små fald i de fleste underliggende indikatorer. Det gælder blandt andet vurderingen af familiernes økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden og vurderingen af Danmarks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag. I tråd med den let aftagende optimisme vurderer forbrugerne fortsat, at det ikke vil være fordelagtigt at anskaffe sig større forbrugsgoder. I december var indikatoren -9,3, hvilket er lidt lavere end niveauet i december i både og 6. Forbrugertilliden er dog stadig høj, hvilket også afspejles i forventningerne til ledigheden, der fortsat ventes at være lavere næste år sammenlignet med i dag, jf. figur.. Figur. Forbrugertillidsindikatoren Figur. Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Anm.: I figur. betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

11 Side af Fald i inflationen i Danmark i november Inflationen i Danmark, målt ved den årlige stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), faldt med, pct.-point til,3 pct. i november, jf. figur.6. I euroområdet steg inflationen med, pct.-point til, pct. Det største positive bidrag til inflationen i Danmark kom fra fødevarer, mens det største negative bidrag kom fra AV/fotoudstyr og computere. I euroområdet kom det største positive bidrag til inflationen fra drift af transportmidler, mens det største negative bidrag kom fra teletjenester. Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisinflationen fratrukket prisstigninger på energi og ikke-forarbejdede fødevarer, faldt med,3 pct.-point til, pct. i Danmark i november, jf. figur.7. Kerneinflationen i euroområdet var ligeledes, pct. i november. Figur.6 Forbrugerprisinflation (HICP) Figur.7 Kerneinflation Danmark Euroområdet Danmark Euroområdet Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat.

12 Side af Udlånet fra MFI-sektoren steg i november Det samlede udlån fra penge- og realkreditinstitutterne (den konsoliderede MFIsektor) steg i november, hvor udlånet til både erhverv og husholdninger steg med henholdsvis,6 pct. og, pct. sammenlignet med oktober. Udlånsvæksten er fortsat på et stabilt lavt niveau, især sammenlignet med perioden op til finanskrisen. Sammenlignet med november 6 er udlånet til erhverv og husholdninger steget med henholdsvis, pct. og, pct., jf. figur.8. Husholdningernes samlede indlån i bankerne steg med, pct. i november, mens det samlede udlån fra pengeinstitutterne faldt med,3 pct. Forskellen mellem husholdningernes indlån og udlån har generelt været stigende siden 8, jf. figur.9. Figur.8 Indeks over nominelle beholdninger udlån fra realkredit- og pengeinstitutter Figur.9 Ind- og udlån mellem MFI-sektoren og husholdningerne (å/å) (å/å) Mia. kr. Mia. kr Erhverv Husholdninger Indlån Udlån Anm.: Indeks over nominelle beholdninger er et mål, der viser bevægelser i balanceposterne, som følger af faktiske transaktioner. Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

13 Side 3 af. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur. Inflationen var, pct. i november, hvilket er, pct.-point højere end i oktober. Stigningen skyldes primært stigninger i energipriserne. Kerneinflationen var uændret på, pct. i november. Figur. Forbrugertilliden steg, indekspoint til indeks, i december ifølge den foreløbige opgørelse. Indeks Indeks Inflation Kerneinflation Forbrugertillid Historisk gns. (98-7) Kilde: Macrobond USA Figur.3 Den kvartalsvise BNP-vækst var,8 pct. i 3. kvartal af 7, ifølge den reviderede opgørelse. Dette er omtrent uændret fra. kvartal. Væksten skyldes især en fremgang i privatforbruget samt de private investeringer. Væksten i privatforbruget var dog lavere end i. kvartal og en del af fremgangen i de private investeringer skyldes lagerinvesteringer. Den årlige vækstrate var,3 pct. (k/k) (å/å) Kvartalvis BNP-vækst Årlig BNP-vækst (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon.

14 Side af Figur. Antallet af påbegyndte boligbyggerier steg med. i november. Antallet af byggetilladelser faldt med 8... boliger. boliger Påbegyndte boligbyggerier Byggetilladelser Kilde: Thomson Reuters Eikon. Figur. Huspriserne steg, pct. i oktober. Sammenlignet med oktober 6 er priserne steget med 6,6 pct. Figur.6 Salget af eksisterende boliger steg,6 pct. i november i forhold til oktober. I forhold til november 6 er salget steget med 3,8 pct. Indeks (8=) Indeks (8=) 3 3. boliger. boliger Kilde: Thomson Reuters Eikon.

15 Side af Verden Figur.7 Verdenshandlen faldt med, pct. i oktober i forhold til september. Sammenlignet med oktober 6 er verdenshandlen steget med, pct. Indeks (8M=) Indeks (8M=) Indeks 3 mdr. glidende gennemsnit Kilde: Thomson Reuters Eikon. Tyskland Figur.8 Erhvervstilliden faldt,3 pct. i december. Udviklingen dækker over en stigning i vurderingen af den nuværende situation og et fald i forventningerne til fremtiden. Indeks (=) Indeks (=) Samlet indikator Forventninger til fremtiden Nuværende situation Kilde: Thomson Reuters Eikon.

16 Side 6 af Storbritannien Figur.9 BNP steg, pct. i 3. kvartal 7 i forhold til. kvartal, hvilket er, pct.-point højere end kvartalet før. Udviklingen tilskrives primært service- og fremstillingssektoren, mens aktiviteten i byggeriet faldt. Sammenlignet med 3. kvartal 6 er BNP steget med, pct. (å/å) (k/k),8,,6, -,6 -, -, , Kvartalsvis BNP-vækst (h.akse) Årlig BNP-vækst Kilde: Thomson Reuters Eikon. Sverige Figur. Detailsalget steg, pct. i november. Sammenlignet med november 6 er detailsalget steget 3, pct. Indeks (=) Indeks (=) Kilde: Thomson Reuters Eikon.

17 Side 7 af 3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder På rentemødet onsdag d.. december besluttede den svenske centralbank, Riksbanken at fastholde deres ledende rente, reporenten, på -, pct. Det forventes fortsat, at reporenten hæves langsomt fra midten af 8. Den japanske centralbanks renteudvalg besluttede at fastholde den ledende rente på -, pct. og oplyste samtidig, at centralbanken vil købe -årige statsobligationer, så de lange renter forbliver på omkring pct. Renterne på -årige statsobligationer i USA, Tyskland og Storbritannien er steget med godt, pct.-point siden forrige torsdag, jf. tabel 3.. I løbet af den seneste uge er euroen styrket over for den japanske yen, det britiske pund og den amerikanske dollar med henholdsvis,6 pct.,, pct. og,8 pct. Den danske krone blev styrket med, pct. over for den norske krone. De internationale aktiemarkeder har været stigende den seneste uge. Det britiske indeks, FTSE, steg med, pct. siden forrige torsdag, mens det amerikanske indeks, S&P, steg, pct. I Danmark steg OMXC med, pct. Olieprisen steg med,7 amerikanske dollars pr. tønde over den seneste uge og koster nu 6,7 dollars. Stigningen kan primært tilskrives nedbrud på olieledninger, som forbinder Storbritannien med oliefelter i Nordsøen.

18 Side 8 af Tabel 3. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag / sidste torsdag / Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Ledende renter, pct. p.a.: 3-md. USA (federal funds rate) pengemarkedsrente -, -, pct.-point,, pct.-point Stat. -årig,8,7 pct.-point Japan (unc. call rate) -,, pct.-point Realkreditrenter: Sverige (repo) -,, pct.-point Kort realkreditlån -,,7 pct.-point Euroområdet (refinansierings-renten),, pct.-point Langt realkreditlån,3 -, pct.-point Storbritannien (repo),, pct.-point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.-point USA,8,3 pct.-point Indskud på folio,, pct.-point Japan,6, pct.-point Indskudsbeviser -,6, pct.-point Tyskland,, pct.-point Udlån,, pct.-point Storbritannien,6,9 pct.-point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser: 3 Kort (3-mdr.) -,6 -, pct.-point JPY/EUR,7 -,63 pct. Langt (-årigt):, -, pct.-point GBP/EUR,7 -, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/EUR 8, -,8 pct. OMXC (3/7-89 = ),9, pct. CNY/EUR,79 -, pct. Valutakurser: 3 USD/CNY 68,33 -,39 pct. EUR/DKK 7,7, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/DKK 66,9 -,8 pct. USA, S&P SEK/DKK 7,8 -,9 pct. Japan, Nikkei NOK/DKK 7,7 -, pct. Kina, Shanghai composite GBP/DKK 839, -,3 pct. Euroomr., Eurostoxx JPY/DKK,3 -,6 pct. Storbritannien, FTSE Effektiv kronekursindeks (98 = ) 3,78, pct.-point Oliepriser ,3 pct.,76 pct.,3 pct., pct. 7.6,9 pct. Brent (USD) 6,76,73 USD Brent (DKK) 6,,69 DKK Anm.: ) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

19 Side 9 af Figur 3. Pengepolitiske renter Figur 3. Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland USA Danmark¹ Euroområdet Anm.: ) Diskontoen. Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg point,,,,,3,,,,, -, -, -, -, -,3 -, -, -, dec apr 6 aug 6 dec 6 apr 7 aug 7 dec 7 -årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk 3-mdr., dansk Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD -point -point,,,,,, 3, 3, 3, 3,,,,,,,,,,,,, dec apr 6 aug 6 dec 6 apr 7 aug 7 dec 7 DKK USD dec apr 6 aug 6 dec 6 apr 7 aug 7 dec 7 Italien Irland Spanien Frankrig Portugal Kroner Dollar (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) dec apr 6 aug 6 dec 6 apr 7 aug 7 dec 7 Eurostoxx Nikkei S&P OMX C (h.a.) Shanghai composite (h.a.) EUR/USD JPY/USD,,,,,,,,9,,9,,8 nov mar 6 jul 6 nov 6 mar 7 jul 7 nov 7 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.

20