Anmeldt tilsyn ved Oustruplund, Tlf: Oustrupvej 14, 8620 Kjellerup Projektafdelingen

Transkript

1 Regionshuset Viborg Anmeldt tilsyn ved Oustruplund, Tlf: Oustrupvej 14, 8620 Kjellerup Projektafdelingen Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Udført af tilsynsteamet: Camilla R. Rask og Ellen Brunebjerg den 9. december 2009 Dato Indledning og formalia Oustruplund er et socialpædagogisk dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne, der har svære psykosociale problemstillinger. Oustruplund består af boafdelingerne Skovhusene, Lindehuset og Støtteboligerne (Lov om Social Service 67 stk. 1 og 107), værksteder (Lov om Social Service 103 og Lov om Aktiv beskæftigelse 22 stk. 2), intern skole (Lov om Specialundervisning for voksne 1 stk.1) og Projektafdelingen. Dette tilsyn var målrettet Projektafdelingen. Ellen Brunebjerg Tel Ellen.Brunebjerg@STAB.rm.dk Side 1 Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Pårørende og beboerne var blevet skriftligt orienteret. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, hvilket gav et godt grundlag for forarbejdet. Seneste tilsyn var uanmeldt i Skovhusene og fandt sted den 30. april Tilsynsrapporten ligger på tilbuddets hjemmeside, og Oustruplund har lavet en handleplan for opmærksomhedspunkterne. Deltagere i tilsynet n: Erling Prang, forstander Kurt Oddershede, afdelingsleder for Projektafdelingen : Arbejdsmiljørepræsentant, Støtteboligerne TR, pædagog (ikke tilknyttet Projektafdelingen) Pædagog, koordinator i Karuphus Pædagog, koordinator i Firhuse Pædagog, koordinator i Skræhuse Pædagog, facilitator for Firhuse og Skræhuse Pædagog, familieplejekonsulent Alle medarbejdere var orienteret om tilsynet, og deltagerne havde selv tilmeldt sig til interview. n havde bedt tilmeldt basispersonale om ikke at medvirke for at begrænse deltagerantallet. SR er sikkerhedsrepræsentant, TR er tillidsrepræsentant. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten

2 Projektfamilie (er ansat ved Oustruplund): Kvinde fra en projektfamilie for to unge Beboere/brugere: Ung i projektfamilie Ung i Karuphus Ung i Trustrup Alle beboerne var orienterede om tilsynet, og deltagerne var udvalgt af ledelsen for at få en bred repræsentation. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Pårørende: Mor til 2 børn i dagbehandlingen Mor og stedfar til ung i Firhuse Alle pårørende var orienteret pr. brev om tilsynet, dog havde pårørende til tre unge ved en fejl ikke fået brevet. Repræsentanterne havde tilmeldt sig til interviewet. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Program Tilsynet fandt sted i tidsrummet kl til 16. Der blev gennemført interviews med ledelsen, medarbejdere, beboere og pårørende. Afdelingslederen forestod en rundvisning i Bakkehuset. Tilsynets samlede vurdering Oustruplunds Projektafdeling er et socialpædagogisk dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne, der har psykosociale problemstillinger. Projektafdelingen har fire satellitter og en række projektfamilier, som udgør døgndelen. Tilsynet vurderer at der er god sammenhæng mellem ledelsens og medarbejdernes, herunder også projektfamiliens, beskrivelser af kerneydelsen, dokumentation og metodisk tilgang. Efter tilsynets vurdering arbejdes der struktureret og fagligt kvalificeret med behandlingen og dokumentationen. Implementeringen af aktive mål og delmål i Bosted System vil efter til synets vurdering kunne kvalificere dagbogsnotater og dermed data til statusbeskrivelser yderligere. Eleverne medvirker til drøftelse af deres udviklingsplaner og inddrages i øvrigt ved husmøder eller på værelsesmøder i satellitterne. I projektfamilien inddrages børnene i dagligdagen. Eleverne, som tilsynet talte med, er som udgangspunkt tilfredse med deres ophold og den støtte de får til udvikling. De kender deres udviklingsplaner og har været med til at drøfte indholdet. En pårørende er meget tilfreds med støtten fra dagafdelingen, hvor hun føler sig inddraget og anerkendt. Et andet forældrepar har på tilsynsdagen afleveret en klage til Oustruplund over sønnens ophold i en satellit i Projektafdelingen. Projektafdelingen arbejder forbilledligt med registrering og dokumentation af magtanvendelser, hvilket ved opfølgningen skaber læring for medarbejderne. Der vurderes at være god viden om magtanvendelsesreglerne i Projektafdelingen, herunder også hos projektfamilier. Driftscentret har ikke kunnet afklare om projektfamilier er omfattet af magtanvendelsescirkulæret, hvilket efter tilsynets vurdering er utilfredsstillende både for organisationen og for projektfamilierne. Der er opmærksomhed på de fysiske rammers betydning for ydelserne til eleverne i satellitterne. Projektafdelingen følger Oustruplunds medicininstruks og har en systematisk opfølgning på Side 2

3 fejl og utilsigtede hændelser. Projektafdelingen håndterer de unges rygning uden at miste fokus på de væsentligste udviklingsopgaver. Der er tilfredsstillende rekruttering i Projektafdelingen, hvor der hovedsageligt er ansat pædagogisk personale. Medarbejderne tilbydes månedlig supervision, og der er mulighed for faglig opkvalificering ved kurser og efteruddannelse, hvilket også tilbydes projektfamilierne. Oustruplunds værdigrundlag er integreret i dagligdagen i Projektafdelingen, hvor der er arbejdet med hvad værdierne betyder i organisationen og de deraf følgende handlinger. Arbejdsmiljøet er efter tilsynets vurdering godt, og der er en forventning om at den kommende organisationsændring vil give medarbejderne i Projektafdelingen en lettere adgang til ledelsen. Medarbejderne og ledelsen efterspørger større ledelseskapacitet, hvilket også vil give mulighed for at medarbejderudviklingssamtalerne kan tilbydes årligt. Referater fra beboergennemgang med beboernes navne ligger på fælles drev i Projektafdelingen. Det er tilsynets vurdering at personfølsomme oplysninger om beboerne bør ligge i et journalsystem, hvor der sker logning og sikring af data, også af hensyn til beboernes retssikkerhed. Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter Magtanvendelser: Efter tilsynets vurdering bør det afklares om projektfamilier er omfattet af magtanvendelsesbekendtgørelsen eller straffeloven. Udvikling: Der skal tilbydes årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS) med personer med ledelseskompetence for at optimere den organisatoriske effekt Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Målgruppe: Oustruplund prioriterer at tilpasse tilbuddene til elevernes behov, og Projektafdelingen tilbyder både dag- og døgnydelser: Dagafdelingen tilbyder dagtilbud til unge primært fra Silkeborg og Viborg kommuner. Der er stor efterspørgsel på ydelser fra dagafdelingen eksempelvist til unge med ADHD eller indadreagerende unge, som kan bo i eget hjem. Oustruplund benytter projektfamilier og satellitter til døgnophold for unge. Der er tilknyttet fire Satellitter til Oustruplunds Projektafdeling, som også råder over en autocamper. Desuden lejes boliger efter behov. Satellitterne varierer i størrelse fra to til fire elever, og desuden kan der etableres enkeltmandsprojekter eksempelvis til afgiftning efter behov. Der kan være unge i ungdomssanktion i projektfamilier eller i satellitterne. Det kan være hensigtsmæssigt at projektfamilier bor så tæt på Oustruplund, at eleverne kan bruge skolen og værkstederne, da det kan være vanskeligt at finde lokale skoletilbud til de unge. Individuelle planer: Projektafdelingen har indsendt to individuelle planer, som følger skabelonen, der pt. er under evaluering på Oustruplund. Målet er at have en ny skabelon til marts Planerne skal indeholde mål, visioner og delmål, Side 3

4 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen hvilket udfordrer nogle medarbejdere, som efter behov tilbydes skrivekurser og sidemandsoplæring ved planarbejdet. Familieplejekonsulenterne skriver planer for de unge i projektfamilierne. n prioriterer dokumentation højt og betragter det som en konkurrenceparameter i fremtiden. Afdelingerne er forskellige steder i forhold til dokumentation og implementering af planer og mål i Bosted System (elektronisk journalsystem). Det er målet at dagbogsskrivning skal ske i forhold til aktive mål og delmål, som lægges ind i Bosted System. Det er ifølge ledelsen en udfordring at få alle projektfamilier til at skrive dagbogsnotater i Bosted System. Ved statusbeskrivelser skal der ifølge ledelsen lægges vægt på udviklingspotentialet for at fremme de unges udvikling, og den kommunale sagsbehandler forventes at omsætte statusbeskrivelsen til gavn for de unge. Brugerinddragelse: De unge inddrages i at sætte delmål for deres udvikling og deltager i statusmøder med kommunen i det omfang, de kan medvirke. Hvis der er store udfordringer med en elev, tilbydes en samtale med afdelingslederen sammen med kontaktpersonen, hvor der sættes mål ud fra en anerkendende tilgang. Metodisk/pædagogisk tilgang og omsætning: Projektafdelingen skal i 2010 have repræsentanter fra sine satellitter på et fælles kursus om KRAP, dvs. kognitiv ressourcefokuseret anerkendende pædagogik. Målgruppe: Målgruppen kan have diagnose indenfor psykiatrien eller får en diagnose under forløbet. De to familieplejekonsulenter har kontakt til 12 projektfamilier, som de giver supervision. Den væsentligste opgave er at støtte familierne, men konsulenterne taler også med de unge og har kontakt til de kommunale sagsbehandlere. I satellitten Skræhuse er der plads til tre unge, for hvem hovedmålet er afgiftning. Nogle gange benyttes et sommerhus til den akutte del, hvis opholdet er forstyrrende for de andre unge. Afgiftningen varer fire uger, hvorefter det over en fire ugers periode vurderes hvilket tilbud, der passer til den unge. I Firhuse og Karuphus er opholdet typisk lidt længere, da det afklares hvilket tilbud, der skal tilbydes efterfølgende. Der sker botræning og udredning i et tæt samarbejde med sagsbehandleren. Dokumentation: Koordinatorerne synes skabelonen til den individuelle plan er et godt overskueligt redskab, og med tiden bliver det lettere for basismedarbejderne at beskrive eleverne med udgangspunkt i den seneste rapport. Det giver god Side 4

5 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen sammenhæng med dagbogsnotater i Bosted System, og det vil være hensigtsmæssigt at udnytte søgefunktioner i Bosted System til statusbeskrivelser. Skabelonen bliver udvidet, så den omfatter flere emner fx om misbrug. Familieplejekonsulenten syntes i starten at skabelonen til den individuelle plan var en udfordring at skrive i, men arbejdet har også givet gode samtaler med de unge. Brugerinddragelse: Når der er beskrevet en udviklingsplan for den unge, læser kontaktpersonen udkastet igennem sammen med den unge. Mål og delmål drøftes også med den unge, og den unges kommentarer tages med til personalemødet ugen efter. Projektfamilie Projektfamilien har været almindelig plejefamilie før ansættelsen ved Oustruplund i Den væsentligste opgave er at understøtte udviklingen af barnets kompetencer. Projektfamilien arbejder med mål og delmål, som dog kan tilpasses til pludseligt opståede udfordringer i samarbejde med familieplejekonsulenten. Denne kommer i hjemmet og giver supervision til projektfamilien hver 14. dag. Børnene bor i projektfamilien i varierende tidsrum. Denne projektfamilie har normalt to børn, som flytter ind forskudt. Der foretages altid en matchning i forhold til familien og det andet barn. Projektfamilien anvender struktur i hverdagen med skemaer, tegninger eller piktogrammer for at lette barnets forståelse. Afhængig af behovet kan strukturen være meget detaljeret, for at barnet kan lære basale færdigheder. Projektfamilien skriver dagbogsnotater i Bosted System og kan følge korrespondance med kommunen, hvilket understøtter opgaven i hjemmet. Den kommunale sagsbehandler deltager i statusmøder hvert halve år. Børnene inddrages i projektfamilien ved at de eksempelvist er med til at bestemme, hvornår de vil vækkes om morgenen. De kan være med til at lave skemaer, og projektfamilien arbejder med dialog for at holde børnene fast i den aftalte struktur. Brugere/ vurdering En af de unge, som tilsynet talte med har boet i en projektfamilie i snart to år og er glad for det, selvom han helst ville bo hjemme. Han er på weekend hos en af forældrene hver anden weekend. Der er et godt forhold til plejeforældrene. Den unge ved at der er en plan for ham, som de snakker med ham om, men han vil gerne spørges om hvad han selv vil. Familieplejekonsulenten kommer nogle gange på besøg, men han kan ikke vurdere om det er godt. Han er tilfreds med sit værelse. Der bor en anden plejedreng hos familien, hvilket han er glad for, da der er mere at lave, når de er to. De unge har en maddag hver uge. En anden af de unge har boet 2½ år i Karuphus, hvor han er tilfreds med at der bliver taget individuelle hensyn til ham og hans behov. Han er tilfreds med sin kontaktpædagog og har et godt forhold til alle medarbejder- Side 5

6 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen ne. I dagligdagen arbejder den unge i værksteder på Oustruplund. Den unge har selv været med til at lave sin individuelle plan sammen med kontaktpersonen og deltager i statusmøder med kommunen. Han er tilfreds med målene. Hvis han har noget at klage over, vil han gå til personen og tage en snak og forsøge at finde en løsning. Han har et godt, nærmest broderligt forhold til den anden beboer i Karuphus. Værelse og køkken kunne være i bedre stand i Karuphus, men det generer ikke den unge, som laver mad to gange om ugen. Den tredje af de unge, som tilsynet talte med, har boet fire måneder i Trustrup, hvor han er godt tilfreds med den hjælp han får, men han synes det er ærgerligt at der så ofte udskiftes personale. Nogle personaler bliver sure på ham, hvis han laver eller siger noget dumt, som er ment i sjov. Han er sjældent med til at lave mad, men er tilfreds med maden. Der er en individuel plan med mål for, hvad han skal. Han snakker med de voksne om målene, måske hver 14. dag. Hvis han har noget at klage over, kan han snakke med de voksne. Han har et godt forhold til den anden beboer, men han sover pt. i et sommerhus og ved ikke, hvornår dette arrangement skal evalueres. Den unge arbejder tre gange om ugen hos en kvægbonde. Han dyrker ikke sport, men kører scooter på en mark. Han savner at komme hjem til sin mor, og kommer hjem hver anden weekend. Der er ofte kontakt mellem pædagogerne og moderen. Pårørende/ vurdering En forældre har fået støtte fra Projektafdelingens dagafdeling gennem næsten et år blandt andet med en række søskendesamtaler. Hun er tilfreds med den hjælp, som hun har fået til børnene fra Projektafdelingen. Projektafdelingen har inviteret moderen til at medvirke til at lave en plan for barnet, og hun oplever at afdelingen er godt forberedte og altid kan bringe alternative planer i spil. Sønnens selvtillid er øget gennem samvær med en gruppe drenge i Projektafdelingen og han har fået et fritidsjob med støtte fra sin kontaktperson. Moderen er særligt tilfreds med at der ses på helheden og hele familien i forløbet. Medarbejderne har mødt moderen med empati og anerkendelse for hendes indsats og har været hurtige til at svare på henvendelser. Et forældrepar til en ung mand, som har boet godt et ½ år i Firhuse, er generelt ikke tilfredse med tilbuddet. På dagen for tilsynsbesøget afleverer de en skriftlig klage til Oustruplunds ledelse. Klagen behandles af Oustruplunds ledelse og emnerne behandles således ikke i denne tilsynsrapport. Forinden klagen har familien flere gange været i dialog med afdelingen om de ting, som de er utilfredse med. Under opholdet er der afholdt et statusmøde, hvor afdelingslederen deltog. Ellers har der mest været dialog med den daglige leder i Firhuse. Side 6

7 Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse n Pårørendesamarbejde generelt, pårørenderåd: Der er variation i, hvordan pårørendesamarbejdet fungerer, men udgangspunktet er inddragelse, som tilpasses individuelt. Afdelingerne har telefonisk kontakt med de pårørende, som inviteres til statusmøder, alle møder med kommunen og inddrages i alle vigtige forhold for de unge. Brugerinddragelse generelt: I Firhuse inddrages de unge overalt, hvor det er muligt. Der er ugentlige husmøder, hvor de unge inddrages, men det er en udfordring at få de unge til at føle at det er deres møder. I Karuphus holdes i stedet værelsesmøder med de enkelte unge. Der holdes ikke husmøder i satellitter til akutophold og afgiftning. Pårørendesamarbejde: Pårørendesamarbejdet er individuelt, og det er ofte koordinatorerne, som har kontakt til forældre, som gerne inddrages i et samarbejde, som kan være udfordrende. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager n Magtanvendelser På Oustruplund udføres en meget skærmende indsats i projekter for unge med udadreagerende adfærd. Der er registreret én magtanvendelse i Projektafdelingen hidtil i 2009 i forhold til en selvmordstruet ung, som ville forlade opholdsstedet og truede en medarbejder, hvilket i øvrigt er anmeldt som en arbejdsskade. Kommunen har efterfølgende accepteret en bedre bemanding, da de ikke ønskede at flytte den unge. Afdelingslederen vurderer at alle magtanvendelser bliver registreret i skemaer til Center for Børn, Unge og Specialrådgivning (CBUS). Konsulenten i CBUS kontakter tilbuddet ved behov for at få uddybet beskrivelserne. Kommunen bliver orienteret, og Oustruplund orienterer forældrene til unge under 18 år ved ulovlige magtanvendelser. Magtanvendelserne bliver beskrevet i dagbogen til opfølgningen, hvor medarbejderne sammen analyserer hændelserne i detaljer ud fra en anerkendende tilgang. Det vurderes om der kan handles anderledes i en lignende situation, hvilket skaber læring for den enkelte medarbejder og i personalegruppen. Magtanvendelserne drøftes også i LMU (det lokale udvalg for medbestemmelse og medindflydelse), da påvirkningerne fylder meget i personalegruppen. Dagbogsbeskrivelserne af magtanvendelser danner baggrund for en eventuel arbejdsskadeanmeldelse. Sikkerhedsrepræsentanten gennemgår jævnligt regler og politikker med nye ansatte, herunder magtanvendelser, omsorgsplan, konflikter, vold og trusler. Side 7

8 Oustruplunds ledelse har forgæves efterspurgt en afklaring fra driftscentret af om projektfamilier er omfattet af magtanvendelsescirkulæret, eller om det alternativt er straffelovens bestemmelser, som gælder. Projektfamilier ansættes ved og får udbetalt løn fra Oustruplund. Klager Der er modtaget en klage samme dag, som tilsynsbesøget finder sted. Ifølge medarbejderne kender alle reglerne for magtanvendelser, og der gives løbende en genopfriskning. To gange årligt gives introduktion til alle nyansatte om magtanvendelser, hvor også voldspolitik, forebyggelse og konflikthåndtering gennemgås. Det er højt prioriteret at have redskaber til at håndtere opgaverne fagligt blandt andet med dialog og nedtrapning af konflikter. Projektafdelingen har særlige udfordringer med eleverne, og derfor indkaldes medarbejderne ekstraordinært til information om magtanvendelser. Projektfamilier indkaldes hver tredje måned til et møde, hvor temaet sidste gang var magtanvendelser. Efterfølgende en magtanvendelse drøftes situationen på afdelingsmøde med henblik på læring og forebyggelse, og magtanvendelserne drøftes også i LMU. Magtanvendelser anvendes normalt ikke i projektfamilien, men medarbejderen føler sig rustet til udfordringerne. Ved ansættelsen blev der udleveret et skema til registrering af magtanvendelser, hvor der også blev informeret om så vidt muligt at undgå magtanvendelser. Projektfamilierne har haft et møde om magtanvendelser, hvilket var afklarende og gav medarbejderen en ny tilgang til emnet. Den generelle faglige indsats Beboernes økonomi Beboere Oustruplund har haft besøg af intern revision, hvorfra der fortsat udredes nogle punkter. Oustruplund udbetaler arbejdsdusør, men afventer dokumentation for skatteberegning. De unge får tøj- og lommepenge efter reglerne. Den unge i projektfamilien får udbetalt lommepenge hver uge og kunne godt bruge flere penge, men han gider ikke have et eftermiddagsjob. Den unge fra Karuphus er over 18 år og modtager kontanthjælp, hvilket han selv styrer. Den unge i Trustrup får tøj- og lommepenge, men da han ryger slår lommepengene ikke langt. Han tjener penge ved siden af. Pårørende Begge plejebørn har bankbøger og får lommepenge på faste ugedage. Der arbejdes med forståelse af økonomien ved at sætte et budget op på papir. Side 8

9 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Tilsynsbesøget blev holdt i hovedbygningen, og tilsynet fik en rundvisning i Bakkehuset, som indeholder Projektafdelingens administration med en række kontorer, mødelokaler og køkken/spiserum. Bygningen er i tre etager, og kælderen bruges til opmagasinering. De fysiske rammer er vigtige for medarbejderne. Projektafdelingen har særlige udfordringer, da satellitterne bor i lejemål, hvilket giver udfordringer med at opfyldes arbejdsmiljølovens bestemmelser. I Karuphuse er der kun et toilet, hvilket er blevet problematiseret ved arbejdspladsvurderingen (APV). LMU behandler pt. sagen, og ledelsen undersøger mulighederne for at finde et andet hus, som opfylder reglerne for arbejdsmiljø. De fysiske rammer er i orden i de øvrige satellitter. Medarbejderne er orienteret om, at der søges efter et andet hus til Karuphus, som de benævner som utidssvarende. Det har ikke indflydelse på ydelserne til de unge, som kan skærmes efter behov. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Oustruplund har en medicininstruks, og en række medarbejdere har medicinkursus, hvilket løbende tilbydes medarbejdere. Det drøftes pt. i organisationen, om samtlige medarbejdere skal på medicinkursus. Medicininstruksen gennemgås ved en temadag i december for alle medarbejdere i Projektafdelingen. Der er særlig opmærksomhed på medicingivningen, da fejl typisk er forglemmelser, hvor en elev ikke tager medicinen eller ikke får det med hjem. Når der sker fejl, er det aftalt i hvilke tilfælde lægen skal kontaktes. Hændelsen registreres, underskrives ved forstanderen og sendes til driftscentret i regionen. En ansat i administrationen, som har medicinkursus, pakker og uddeler medicin. Det føres på skema, når medicin er givet. I satellitterne håndteres medicin af medarbejdere, som har gennemgået medicinhåndteringskursus. Oustruplund har mangel på medarbejdere med medicinkursus og har 13 medarbejdere på venteliste til et kursus. Oustruplund har haft medicinsupervision ved en embedslæge årligt de seneste to år med gennemgang af medicinhåndteringen og opfølgning. I den forbindelse har embedslægen været på besøg i enkelte afdelinger. En konsulent fra driftscentret i regionen har også besøgt nogle afdelinger for at følge op på medicinhåndtering. I satellitterne er der to medicinansvarlige i hvert hus. Læge eller vagtlæge kontaktes, hvis der sker fejl eller de unge ikke vil have medicinen gentagne gange. Eksempelvis har en af de unge svært ved at Side 9

10 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration komme op om morgenen, hvorved medicinen bliver udsat. Medarbejderne er opmærksomme på ikke at påtage sig ansvaret, og er ekstra opmærksomme på medicin, som er ordineret ved psykiater. Fejl drøftes på afdelingsmøder for at drage læring. Udfordringer ved medicingivning kan også drøftes ved supervision, hvilket er sket samme dag. I projektfamilierne får to unge pt. medicin, hvilket projektfamilien hjælper med at administrere. En projektfamilie har haft en pige, som fik meget medicin, som pigen selv administrerede i doseringsæsker. n følte sig dengang ikke kompetent til at assistere ved medicinen, men siden har projektfamilierne haft et kursus om medicin på Oustruplund, og hun ville kunne administrere fast medicin for et barn nu. Beboere Pårørende Den unge i Karuphus har nylig fået ordineret ny medicin, som skal håndteres af medarbejderne, hvilket han ikke er tilfreds med. Personalet glemmer nogle gange medicinen, som han så får senere. Han kan sætte alarm på sin mobil, når han skal have medicinen. En mor styrer sit barns medicin, og medarbejderne har håndteret det tilfredsstillende på ture. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug Beboere Forstanderen ønsker ikke at håndhæve en restriktiv rygepolitik, som flytter fokus fra den væsentligste opgave på Oustruplund. Derfor udvises tolerance for de unges cigaretrygning. Ifølge rygepolitikken må de unge ryge på eget værelse, men de vænnes til at rygning foregår udendørs, hvor der er fine faciliteter med rygeskure og lignende. Den unge i projektfamilien ryger lidt, men kun udendørs. Der er forbud mod at drikke alkohol hos plejefamilien. Alkohol er total forbudt i Karuphus og Trustrup, hvor beboerne må ryge på værelserne indtil 1. januar 2010, hvilket de unge synes er utilfredsstillende. Side 10

11 og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering Projektafdelingen har 75 ansatte, hvoraf projektfamilier repræsenterer 13 ansatte. De øvrige er ansat i satellitter og i dagafdelingen. Der er lav udskiftning blandt personalet. Der gennemføres et to ugers introduktionsprogram i satellitterne, og basispersonale får følvagter i starten og har ikke vagter alene. Der er tilfredsstillende rekruttering af pædagogisk personale, men der er ansat nogle uuddannede, som foruden lang anciennitet har spidskompetencer og er løbende opkvalificeret. Alle facilitatorer har en pædagogisk uddannelse. Der er medarbejdere med forskellige fagligheder i Dagafdelingen: terapeutuddannede, som står for selve familiebehandlingen, og pædagoger. I Døgnafdelingen er der ansat familieplejekonsulenter og projektfamilier. Sidstnævnte er godkendte til familiepleje af deres bo-kommune, og betragtes som ordinært ansatte på Oustruplund. Hvis der opstår særlige problemer i en projektfamilie, kan Oustruplund udsende pædagoger til støtte, hvilket er praksis for at give familierne fri fire timer om ugen. Ifølge tillidsrepræsentanten (TR) undersøger jurister hvordan ny-løn midlerne skal beregnes, når honorarer ikke er en del af normeringen. Nogle honoraraflønnede medarbejdere har været stillet fastansættelser i udsigt gennem nogen tid, hvilket er blevet udskudt. Fastansættelse har betydning for tilknytningen til arbejdspladsen, også på det sociale område med deltagelse i studieture og julefrokost. TR havde gerne set en løbende fastansættelse af disse medarbejdere, da det ville lette inddragelsen i personalegruppen. og medarbejderforhold Faglig udvikling Medarbejderne får supervision månedligt og kan efter behov få yderligere supervision. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS), der som udgangspunkt gennemføres hvert år, er til dels uddelegeret til facilitatorerne i satellitterne, da det ikke er realistisk at afdelingslederen holder MUS med 75 medarbejdere. Organisationen har ikke fulgt med udviklingen i Projektafdelingen, hvorfor der arbejdes med forslag til en struktur. Projektfamilie Flere medarbejdere med koordinator- eller facilitatoransvar følger eller har fulgt efteruddannelser fx i form af en særlig tilrettelagt Riber-uddannelse med udgangspunkt i den systemiske metodik, KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret anerkendende pædagogik) og gestaltuddannelse. Projektfamilier bliver også tilbudt kompetencegivende uddannelse, som afsluttes med eksamen efter et år, eksempelvis Riber-uddannelsen. n i projektfamilien modtager faglig supervision hver 14. dag Side 11

12 og medarbejderforhold Faglig udvikling og årlig MUS med familieplejekonsulenten. Hun kan kontakte afdelingslederen ved behov. Desuden møder projektfamilierne jævnligt, hvilket giver god sparring både fagligt og socialt. Deltagerne kan foreslå emner til dagsorden, og pt. ønsker medarbejderen mere viden om konflikthåndtering. og medarbejderforhold Arbejdsmiljø I efteråret har Oustruplund gennemført en elektronisk arbejdspladsvurdering (E-APV), og sikkerhedsgruppen arbejder pt. med handleplaner. E-APV systemet har voldt tekniske problemer blandt andet med beskeder og adgang. ns umiddelbare vurdering er at eleverne giver de største udfordringer for medarbejderne, som arbejder i et udsat psykisk arbejdsmiljø. Det er et fælles mål for ledergruppen og TR, at medarbejdere også på sigt kan håndtere påvirkningen af udfordringerne. Projektfamilier er attraktive som arbejdssted, da de tilknyttes Oustruplund som medarbejdere og får uddannelse, supervision og mulighed for opfølgning hele ugen. Når en medarbejder er påvirket af en situation, fx vold eller trusler, laves en registrering i EASY (Arbejdstilsynets Elektroniske Anmeldesystem). Tidligere blev hændelser uden fravær alene registreret internt. Der er igangsat et udviklingsprojekt for at optimere og fremtidssikre Oustruplunds organisation. Det kan blandt andet resultere i en opdeling af Projektafdelingen. Oustruplunds projektafdeling har arbejdet med værdigrundlaget, som er blevet integreret i dagligdagen gennem en inddragende proces for alle medarbejdere. Værdigrundlaget indeholder emnerne: godt arbejdsmiljø, indflydelse og medbestemmelse, værdsættelse, rummelighed, udvikling og mangfoldighed. Der arbejdet med hvad værdierne betyder og hvilke handlinger det afføder. n i projektfamilien har også fået en relevant introduktion til værdigrundlaget. Nye kollegaer vil efter kort tid opleve, at organisationen faktisk fungerer efter værdigrundlaget. i Projektafdelingen inviteres med til store personalemøder og anvender samme programpakke som de faste afdelinger på Oustruplund: herunder Bosted System. Medarbejderne er stolte af deres arbejdsplads, som de gerne fortæller om til andre. De fremhæver en god ledelse, som bakker op og har en anerkendende tilgang, samt adgang til uddannelse og udvikling. Medarbejderne synes der er en god stemning på arbejdspladsen, hvor nye kollegaer også bliver anerkendt for deres viden. Side 12

13 og medarbejderforhold Arbejdsmiljø Medarbejderne inddrages i den kommende organisationsændring i Projektafdelingen og forventer, at det vil resultere i synlige forbedringer for medarbejdernes adgang til ledelsen. Oustruplund er gennem årene vokset fra 50 til ca. 200 medarbejdere, mens der kun er ansat én ekstra afdelingsleder. Ifølge TR kan det i dagligdagen være vanskeligt at finde en leder med beslutningskompetence, hvilket også afspejler sig i medarbejderudviklingssamtalerne, som bør gennemføres med en leder, som har kompetence. TR oplyser at ikke alle MUS er blevet gennemført årligt. Sikkerhedsrepræsentanten (SR) oplyser at Oustruplund har en et-strenget MED-struktur, og at hele LMU (det lokale MED-udvalg) har været på det lovpligtige sikkerhedskursus. SR er den eneste valgte repræsentant pt., nem der skal vælges flere sikkerhedsrepræsentanter, hvilket afventer organisationsændrigen. SR oplever sig inddraget og hørt af ledelsen. E-APV har givet tekniske udfordringer for SR, som ellers vurderer at det psykiske arbejdsmiljø primært er præget af ekspansionen i organisationen. Der er en relevant normering, så belastningerne skaber normalt ikke problemer. Medarbejderne er gode til at sparre med hinanden, og som regel er ledelsen tilgængelig. SR efterlyser et tillæg til omsorgsplanen for Projektafdelingens satellitter, som kan have særlige udfordringer med eleverne og behov for at drøfte forebyggelse af magt og vold. Alle trusler og vold indberettes og drøftes i LMU. Alle medarbejdere skal have en psykologsamtale efter magtanvendelse eller voldsepisoder. Der tilbydes månedlig supervision, hvor medarbejderne mødes i satellitterne, og pt. er der en særlig indsats med ekstra supervision ud fra en kognitiv tilgang. Projektfamilie Det er en livsstil at være en projektfamilie, at åbne sit hjem for plejebørn, som dagligdagen leves tæt med. Der skal være en balance mellem at være kærlige og rumme plejebørnene, men også holde den professionelle distance og ikke blive følelsesmæssigt involveret. Det er krævende at være projektfamilie, men også spændende at se børnene udvikle sig. Nogle gange kan det være vanskeligt at se fremskridt eller nytten af indsatsen, hvilket familieplejekonsulenten kan hjælpe med. Der er behov for at holde et godt øje med egne børn, så de ikke overses. Forholdet til voksne børn skal også have opmærksomhed, og projektfamilier kan få supervision på forholdet til egne børn. Der er ansat en medarbejder til at tage sig af børnene, mens familien kan vedligeholde sine sociale kontakter, hvilket giver et godt pusterum, men der er begrænsninger i mulighederne. De få pusterum er den største belastning ved at være projektfamilie, hvilket kom frem ved arbejdsklimaundersøgelsen. Børnene har også en kontaktperson, som fx kan tage med dem i biografen. Projektforældrene bliver ofte truet og skal reagere hurtigt i situationen. Bagefter kan der komme en reaktion, og familien har tilbud om psykolog- Side 13

14 og medarbejderforhold Arbejdsmiljø samtaler. n tager altid hændelserne op med plejebarnet og drøfter det skete og hvordan de kan forebygge gentagelser. n i projektfamilien er også omfattet af arbejdspladsvurderingen. og medarbejderforhold Samarbejde internt Referater fra afdelingsmøder ligger på Projektafdelingens drev, som kun medarbejdere i Projektafdelingen har adgang til. Efter ledelsens opfattelse bør der kun skrives fornavne på brugere i referaterne. Der er et stort antal møder med afdelingsmøder i satellitterne hver anden uge og supervision hver måned. Der er koordinatormøde mellem afdelingsleder og facilitator hver anden uge, samt et facilitator-møde hver anden uge, hvor visitator og afdelingsleder medvirker. Familieplejekonsulenten holder refleksionsmøde hver anden uge med afdelingslederen og månedlig supervision. Ud over de planlagte møder er der en række ad hoc møder mellem facilitator og koordinator. Referater fra afdelingsmøderne, som inkluderer beboergennemgang, ligger på et fælles drev. Der er en halv times overlap ved vagtskifte. Facilitatorerne savner bindeleddet til den pædagogiske praksis, og basispersonalet savner kontakt til afdelingslederen. LMU mødes månedligt og dagsorden drøftes forud ved afdelingsmøder. Der holdes personalemøder for alle ansatte hver anden måned. Side 14