F I N A N S U G E N. Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut januar 2017, uge 4

Transkript

1 F I N A N S U G E N 27. januar 2017, uge 4 Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Senioranalytiker Thomas Germann thg@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,5% Nikkei + 2,1% C20cap + 1,2% S30 + 2,3% FTSE -0,6% DAX + 2,0% Euro ,5% BRIC + 2,1% 259 VIX -17,2% 11 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,4% 1,0673 EUR/DKK +0,0% 7,4367 USD/DKK - 0,4% 6,9675 SEK/DKK +1,0% 0,7872 NOK/DKK +1,2% 0,8360 GBP/DKK +1,5% 8,7373 CHF/DKK +0,4% 6,9575 JPY/DKK - 0,2% 6,0497 Trump smitter af på obligationsrenterne Ugen bød på stigende obligationsrenter og positive aktiemarkeder verden over. Baggrunden er sandsynligvis, at Trumps første dage som præsident har overbevist finansmarkedet om, at Trump vil booste den amerikanske økonomi som lovet under valgkampen. En af taberne har været den mexicanske peso, som er faldet i kurs. I Storbritannien tabte Theresa May retssagen i højesteret. Parlamentet skal høres, inden hun kan starte forhandlingerne med EU, men vurderingen er, at afgørelsen ikke kommer til at ændre noget i regeringens planer og prioriteter. Næste uge: Tæt besat kalender Fra eurozonen kommer BNP-tal for fjerde kvartal, som forventes at vise en vækst i økonomien på 0,4 pct. kvt/kvt mod 0,3 pct. det foregående kvartal. Desuden udsender Eurostat inflationstal for januar, der forventes at vise en betydelig stigning fra decembers 1,1 pct. Endvidere ser vi også stor sandsynlighed for, at kerneinflationen er steget. Fra USA kommer to statistikker af stor betydning for pengepolitikken. For det første kommer friske tal for inflationen, målt med PCE-pristallet, som Fed lægger større vægt på end det traditionelle forbrugerpristal. Lige som i Europa forventes inflationen at være steget på baggrund af højere energipriser og forbedret pricing power hos virksomhederne. For det andet udsendes de månedlige arbejdsmarkedstal, der forventes at vise en forholdsvis moderat jobvækst på omkring personer i januar. Desuden vil der være stor fokus på udviklingen i timelønningerne, idet lønstigningstakten har været tiltagende på det seneste. Forventningen er dog en lidt lavere stigningstakt end i december af beregningstekniske årsager. Andre potentielle marketdrivere denne uge kan blive Feds første pengepolitiske møde i år, hvor finansmarkedet vil fokusere på eventuelle signaler med hensyn til, hvornår den pengepolitiske rente sættes op næste gang. Vi forventer et begivenhedsløst rentemøde uden væsentlige nye signaler, som vi mener, Fed vil gemme til det store rentemøde i marts. Slutteligt kommer ISM-industribarometret, der forventes at fortsætte de seneste måneders stigning. Et fald i barometret vil være en skuffelse i forhold til de vækstforventninger til hele den amerikanske økonomi, der er kommet i kølvandet på Trumps valgsejr. Fra Danmark kommer der konjunkturbarometre for dansk økonomi. Desuden kommer der tal for boligpriserne og for ledigheden. Vi forventer moderate prisstigninger på huse og lejligheder. Ledigheden er fladet ud og befinder sig på et niveau, hvor det er blevet sværere at finde kvalificeret arbejdskraft. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,01 1,23% US 10Y +0,04 2,52% Tysk 10Y +0,09 0,47% Dansk 10Y +0,12 0,48% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 1,8% Olie (WTI) +5,3% 54 Metaller +0,5% Opdateret per: 27. januar Side 1 af 8

2 Indhold Trumps første 100 dage er begyndt... 2 USA er afhængig af Kina... 3 Obligationsrenterne er steget... 4 Danmark: Stigende forbrugertillid og fortsat fremgang i beskæftigelsen... 6 Trump bliver en market driver de kommende måneder Trumps første 100 dage er begyndt Trump har nu sat sig til rette i præsidentembedet i USA, og alle venter nu på hans konkrete politiske tiltag. For finansmarkedet vil det sandsynligvis blive en market driver de kommende uger på lige fod med vigtige økonomiske nøgletal og centralbankmøder. Som noget af det første har Trump og hans folk opdateret Det Hvide Hus hjemmeside med de emner, der står øverst på dagsordenen for den nye regering. Grundlæggende falder de i tråd med de emner, som Trump slog på under valgkampen. På hjemmesiden prioriteres disse emner: - America First Energy Plan: Vil gøre USA uafhængig af importeret energi ved at forøge produktionen fra egne energikilder, især skifferolie- og gas samt kul. Trumps topprioriteter som præsident - America First Foreign Policy: Udenrigspolitikken fokuseres på amerikanske interesser. - Bringing Back Jobs And Growth: Lavere indkomst- og selskabsskabt skal bane vejen for 25 millioner nye jobs over de næste 10 år, og fordoble BNPvækstraten til 4% p.a. - Making Our Military Strong Again: Oprustning af militæret. - Standing Up For Our Law Enforcement Community: Mere politi, mere lov og orden, grænsemur til Mexico, udvisning af kriminelle illegal immigranter. - Trade Deals Working For All Americans: Afbryder forhandlingerne om en frihandelsaftale med Stillehavsregionen og andre lande (TPP) og vil genforhandle indgåede frihandelsaftaler. Traditionen giver en ny regeringsleder 100 dage til at bevise sin duelighed overfor omverdenen, så der vil sandsynligvis komme en strøm af nye lovforslag fra nu og frem til starten af maj, som Trump vil blive målt og vejet på. Fordobling af væksttempoet? Risiko for boom-bust vækstforløb de kommende år Umiddelbart er det svært at se, hvordan Trumps målsætning om en fordobling af væksttempoet i den amerikanske økonomi kan nås, når økonomien allerede er tæt på sin kapacitetsgrænse i udgangspunktet. Mest sandsynligt er, at det vil give mere inflation hen ad vejen, som centralbanken (Fed) så bliver nødt til at imødegå med stramning af pengepolitikken. Højere pengepolitisk rente vil i sig selv dæmpe væksten i økonomien (det er idéen med pengepolitik). Risikoen er stor for et boom- Side 2 af 8

3 Først speeder, så bremsepedal bust forløb for den amerikanske økonomi, hvor der først bliver trådt på speederen, som presser væksttempoet og inflationen op, og derefter bliver trådt kraftigt på bremsepedalen, som kan bringe økonomien tæt på en ny recession. Det vil være et meget usundt scenario for finansmarkedet, der vil kunne give anledning til voldsomme kursudsving på aktier og obligationer de kommende år. USA er afhængig af Kina Trump rasler højlydt med sablen over for Kina, som han blandt andet anklager for at have en kunstig lav valuta og dermed være skyld i tab af industriarbejdspladser i USA. Fakta er, at omkring halvdelen af det store amerikanske underskud på handelsbalancen udgøres af samhandlen med Kina. Yderligere knapt 20 pct. udgøres i øvrigt af samhandlen med EU. Trump rasler med sablen overfor Kina Kina finansierer det amerikanske betalingsbalanceunderskud Men omvendt er Kina også med til at finansiere det amerikanske underskud på betalingsbalancen, som udenrigshandlen er med til at skabe. Det gør Kina ved at købe blandt andet amerikanske statsobligationer. De US dollars, som flyder til Kina via udenrigshandlen, flyder i vidt omfang tilbage til USA via Kinas obligationskøb, som er en del af Kinas valutareserve. Figuren nedenfor viser de 15 lande, der ejer flest amerikanske statsobligationer. Men Kina ejer en femtedel af de amerikanske statsobligationer Kilde: U.S. Department of the Treasury Kina har verdens største beholdning af amerikanske statsobligationer udenfor USA. Knapt 19 pct., eller mia. US dollars, af hele det amerikanske statsobligationsmarked ejes af Kina efterfulgt af Japan med knapt 18 pct. Den store kinesiske andel vil antagelig give grænser for, hvor meget Trump kan presse kineserne. Hvis Kina føler sig provokeret til at nedbringe andelen af amerikanske statsobligationer i deres valutareserve vil det uundgåeligt betyde kursfald på amerikanske statsobligationer og dermed rentestigning. Det vil ramme amerikansk økonomi ved at gøre finansieringen af deres store statsgæld dyrere end ellers og vil også Side 3 af 8

4 ramme erhvervslivet, fordi højere rente på statsobligationer vil smitte af på renten på kreditobligationer, som virksomhederne finansierer deres investeringer med. USA og Kina er store samhandelspartnere De to lande er også afhængige af hinanden i udenrigshandlen, men mest i Kinas favør som før nævnt: Desuden går en stor del af den amerikanske eksport til Kina 18 pct. af Kinas eksport går til USA 9 pct. af Kinas import kommer fra USA 20 pct. af USA s import kommer fra Kina 8 pct. af USA s eksport går til Kina Tallene kommer fra Verdenshandelsorganisationen, WTO. Obligationsrenterne er steget I nogle uger har finansmarkederne verden over trådt vande i den forstand, at obligationsrenterne har været faldende i hovedmarkederne Tyskland og USA, fordi markedsdeltagerne ville se, hvad Trump rent faktisk ville levere. I denne uge er obligationsmarkedet imidlertid vågnet op igen med rentestigning til følge, efter at Trumps første dage har vist, at han gør, som han har lovet. 2,5 pct. i USA, 0,5 pct.% i Tyskland Trumps handlinger har øjensynlig givet finansmarkedet den nødvendige bekræftelse på, at han rent faktisk vil booste den amerikanske økonomi med en ekspansiv pengepolitik. Det har presset inflationsforventningerne op, hvilket almindeligvis fører til højere obligationsrenter. Kinesiske og brasilianske aktier fører an Også aktiekurserne er steget verden over overraskende nok mest på Emerging Markets, som man ellers kunne frygte ville blive ramt af den protektionisme, som kan blive resultatet af Trumps handelspolitik. Kina og Brasilien fører an i aktiekursstigningerne på Emerging Markets. Side 4 af 8

5 Rentemøde i USA i næste uge Stigende inflation og gode makrotal kan føre til overraskende aggressiv pengepolitik senere i år AL-Banks renteprognose Udsigt til mere aggressiv stramning af pengepolitikken? I næste uge afholder den amerikanske centralbank, Fed, deres første af årets otte pengepolitiske møder. Som omtalt på forsiden forventer vi ingen ændringer af pengepolitikken på dette møde, og indtil videre holder vi fast i vores forventning om, at Fed venter til juni-mødet med at hæve den pengepolitiske rente næste gang. Alligevel begynder nye toner fra centralbankerne og markedsdeltagerne at dukke op i nyhedsstrømmen. Fælles for de nye toner er, at de peger i retning af en mere aggressiv stramning af pengepolitikken, end hvad der aktuelt ligger i kortene. Det kan føre til større rentestigninger på obligationer end forventet: I USA har et par regionale centralbankchefer talt om, at det snart vil være passende at undlade fuld geninvestering af renter og udtræk på centralbankens enorme fondsbeholdning. Med hensyn til ECB spekulerer nogle finanshuse i, at ECB allerede dette efterår vil begynde at drosle sine obligationsopkøb ned, som p.t. er berammet til 60 mia. euro pr. måned til og med december Det skulle ske på baggrund af fortsat fremgang i eurozonens økonomi og tiltagende inflation. Indtil videre er alt dette spekulationer og AL-Bank holder derfor fast i vores prognose for den 10-årige statsrente: i dag prognose om 3 mdr. USA 2,52 pct. 2,50-3,00 pct. Tyskland 0,47 pct. 0,50-0,70 pct. Danmark 0,50 pct. 0,75-0,95 pct.* * Det kan se underligt ud, at vi forventer en noget større rentestigning på den danske end på den tyske statsobligation. Men det skyldes, at Danmark bruger en gammel 10- årig statsobligation, der ikke længere har 10 års løbetid og derfor har en for lav effektiv rente. Inden længe forventes en ny 10-årig dansk statsobligation at blive indført, og den vil have en højere effektiv rente end den gamle, så den forventede rentestigning i Danmark svarer til den forventede i Tyskland. Side 5 af 8

6 Danmark: Stigende forbrugertillid og fortsat fremgang i beskæftigelsen Dansk økonomi er på rette spor. Det understreger en stigende forbrugertillid og fortsat fremgang i beskæftigelsen. Opsvinget i dansk økonomi ser dermed ud til at være i gode hænder. Et ordentligt hop i forbrugertilliden Forbrugerne har genfundet optimismen De danske forbrugere har fået humøret tilbage. Forbrugertilliden tog et ordentligt hop til 4,5 i januar fra minus 0,3 i december. En mindre del af stigningen kan dog forklares af sæson. Stigningen kommer efter fire måneder med faldende forbrugertillid. Dermed er optimismen blandt forbrugerne tilbage på sporet og viser gode takter for privatforbruget, som er afgørende for fortsat opsving. En væsentlig årsag til stigningen er, at forbrugernes vurdering af deres egen økonomiske situation i dag har rettet sig gevaldigt op i forhold til tidligere tal. Dermed har vi også en forbrugertillid, hvor der er mere sammenhæng mellem vurderingen af den økonomiske situation nu og fremover. Derudover viser de seneste tal for forbrugertilliden, at danskerne igen for første gang siden september sidste år forventer et fald i ledigheden over det kommende år. Figur 1 Forbrugertillid Figur 2 Lønmodtagerbeskæftigelsen Kilde: Danmarks Statistik. Optimismen støttes af en række forhold flere i job på en måned Det begynder at stramme til Det giver da også god mening, at forbrugerne ser lysere på fremtiden. Familierne har gavn af lave renter, stigende boligpriser, lav ledighed og stigende reallønninger. Vores forventning er, at det private forbrug vil være en væsentlig vækstmotor for dansk økonomi i Flot stigning i beskæftigelsen Der kom flere lønmodtagere i beskæftigelse i november måned sidste år. Beskæftigelsen er over de seneste tre måneder i gennemsnit steget med personer om måneden en fremgang, der er drevet af øget beskæftigelse i den private sektor. Den stigende beskæftigelse er med til at løfte de danske indkomster til gavn for væksten. Der er stadig plads til, at beskæftigelsen kan stige i Men fremgangen bliver formentlig mindre end i tidligere år. Der har været uafbrudt fremgang i beskæftigelsen i over tre år, og arbejdsmarkedet er derfor også begyndt at stramme til flere Side 6 af 8

7 steder. Virksomhederne har over det seneste år nedjusteret deres forventninger til beskæftigelsen de kommende tre måneder fra en faktor på 2,9 til en faktor på 0,2. Danske makrotal næste uge Næste uges vigtigste danske nøgletal: Dato Fra Titel Periode DST Bygge- og anlægsvirksomhed, konjunkturbarometer Januar DST Detailhandel, inkl. bilbranchen, konjunkturbarometer Januar DST Industri, konjunkturbarometer Januar DST Serviceerhverv, konjunkturbarometer Januar DST Registreret ledighed December DST Ejendomssalg November 2016 Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag SPA BNP-tal (09.00) 4.kvt.2016 % kv/kv og år/år 0,7 / 3,0 0,7 / 3, ITA sælger statsobligationer (11.00) EUR economic sentiment indicator (11:00) januar indeks 107,8 107,8 EUR business and consumer survey (11.00) januar nettotal 0,1 / -4,9 0,1 / -5,1 DEU foreløbig inflation (14.00) januar % m/m og år/år -0,7 / 2,0 1,0 / 1,7 USD personal income and spending (14.30) december % m/m 0,4 / 0,5 0,0 / 0,2 USD personal savings rate (14.30) december % af disp. indk. USD PCE-prisindeks (i alt/kerne, 14.30) december % m/m 0,3 / 0,1 0,0 / 0,0 Belgien BNP-tal (15.00) 4.kvt.2016 % kv/kv og år/år 0,2 / 1,3 USD pending home sales december % m/m og år/år -2,5 / 1,4 (16.00) 1,5 / Tirsdag JPY industriproduktion (00.50) december % m/m og år/år 0,3 / 3,0 1,5 / 4, UK GfK-forbrugertillid (01.01) januar indeks -8-7 JPY pengepolitisk møde (06.00) ledende rente, % -0,10 JPY Small Business Confidence (06.00) januar indeks 48,8 FRA BNP-tal (foreløbige, 07.30) 4.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år 0,4 / 1,1 0,2 / 1,0 DEU detailomsætning (08.00) december % m/m og år/år -1,8 / 3,2 FRA inflation (08.45) januar % m/m og år/år 0,3 / 1,1 0,3 / 0,8 FRA PPI (08.45) december % m/m og år/år 0,8 / -0,2 FRA Privatforbrug (08.45) december % m/m og år/år 0,4 / 0,4 / 3,3 DKK Arbejdsløshed, brutto (9.00) december ændring & % 4,2 DKK Arbejdsløshed, netto (9.00) december ændring & % 3,4 SPA inflation (09.00) januar % år/år 0,5 / 1,4 ITA arbejdsløshed (10.00) december % 11,9 11,9 DEU arbejdsløshed 10.00) december %/ ændring ,0 / -4k 6,0 / -17k SPA betalingsbalance (11.00) november mia. EUR 2,0 EUR inflation (i alt/kerne, 11.00) januar % år/år 1,5 / 0,9 1,1 / 0,9 EUR arbejdsløshed (11.00) december % 9,8 9,8 EUR BNP-tal (flash estimate, 11.00) 4.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år 0,4 / 1,7 0,3 / 1,7 ITA PPI (11.00) december % m/m og år/år -0,2 / 0,3 USD employment cost index (14.30) 4.kvt.2016 % kv/kv og år/år 0,6 / 0,6 / USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) november % m/m og år/år 0,6 / 5,0 0,6 / 5,1 USD Chicago PM I (15.45) januar indeks 55,0 54,6 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) januar indeks 112,8 113,7 USD pengepolitisk møde fortsætter i morgen Onsdag JPY PM I-industri (endelige tal, 00:15) januar indeks prelim: Kina PM I-industri (02:00) januar indeks 51,2 51,4 Kina PM I-service (02:00) januar indeks 54,5 UK Nationwide huspriser (08.00) januar % m/m og år/år 0,0 / 4,3 0,8 / 4,5 SPA PM I-industri 09.15) januar indeks 55,3 ITA PM I-industri 09.45) januar indeks 53,4 53,2 FRA PM I-industri (endelige tal, 09.50) januar indeks prelim: 53,4 DEU PM I-industri (endelige tal, 09.55) januar indeks 56,5 prelim: 56,5 EUR PM I-industri (endelige tal, 10.00) januar indeks 55,1 prelim: 55,1 UK PM I-industri (10.30) januar indeks 56,1 USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) januar antal nye jobs 160k 153k USD M arkit PM I (endelige tal, 15.45) januar indeks prelim: 55,1 USD ISM -industri (16.00) januar indeks 55,0 54,7 USD construction spending (16.00) december % m/m 0,2 0,9 ITA månedstal for statsfinanserne (19.00) januar mia.eur USD pengepolitisk møde (20.15) ledende rente Fed Funds, % 0,50-0,75 0,50-0,75 USD Bilsalg (23:00) januar antal, mill. 17,9 18,2 Torsdag SPA arbejdsløshed (09.00) januar ændring SPA sælger statsobligationer (10.30) EUR PPI (11.00) december % m/m og 0,3 / 0,1 år/år 0,4 / 1,2 UK pengepolitisk møde (13.00) repo rate, % 0,25 0,25 USD produktivitet (14.30) 4.kvt.2016 % kv/kv ann. 1,0 3,1 USD enhedslønomkostninger (i alt / industri, 14:30) 4.kvt.2016 % kvt/kvt ann. 2,3 0,7 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 259k DKK valutareserven (16.00) januar ændring / ialt, mia.kr. 1,8 / 451,6 Fredag JPY PM I-service (01.30) januar indeks 52, JPY PM I-Composite (01.30) januar indeks 52,8 Kina Caixin industri-pm I (02:45) januar indeks 51,9 51,8 SEK industriproduktion (09.30) december % m/m og år/år 1,2 / 0,1 EUR PM I-service (10.00) januar indeks 53,6 prelim:53,6 EUR PM I-Composite (10.00) januar indeks 54,3 prelim:54,3 UK PM I-service (10.30) januar indeks 55,9 prelim:56,2 UK PM I-Composite (10.30) januar indeks prelim:56,7 EUR detailomsætning (11:00) december % m/m og år/år 0,3 /. / 2,3-0,4 ITA inflation (11.00) januar % m/m og år/år -2,0 / 0,8 0,4 / 0,5 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) januar ændring, 1000 jobs 168k 156k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) januar ændring, 1000 jobs 160k 144k USD arbejdsløshed (14.30) januar 4,7 4,7 % USD gns. timeløn (14.30) januar % m/m og år/år 0,3 / 2,8 0,4 / 2,9 USD participation rate (14.30) januar % 62,7 USD M arkit PM I-service (endelige tal, 15.45) januar indeks prelim:55,1 USD M arkit PM I-Composite (endelige tal, 15.45) januar indeks prelim:55,4 USD ISM -service (16.00) januar indeks 57,0 57,2 USD factory orders (16.00) december % m/m 1,4-2,4 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8