F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut Direkte: januar 2015, uge 5

Transkript

1 F I N A N S U G E N 30. januar 2015, uge 5 Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-2,0% Nikkei + 2,0% C20cap + 3,0% 869 S30 + 3,7% FTSE + 0,1% DAX + 3,0% Euro ,6% BRIC -1,2% 269 VIX + 14,4% 19 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,3% 1,1344 EUR/DKK +0,0% 7,4440 USD/DKK +0,4% 6,5619 SEK/DKK - 0,1% 0,7947 NOK/DKK - 1,8% 0,8390 GBP/DKK +0,7% 9,8905 CHF/DKK - 5,4% 7,1057 JPY/DKK +0,7% 5,5727 Nye rentefald Obligationsrenterne faldt i de fleste lande denne uge på baggrund af ECB s QE -program (se side 3) og nye prisfald på råolie. Desuden tyder intet på, at den amerikanske centralbank har travlt med at hæve renten i USA (se side 4). Situationen omkring Grækenland er uafklaret, og der kan gå lang tid, inden en løsning er forhandlet på plads med kreditorerne. Næste uge: Amerikansk arbejdsmarkedsrapport samt tal for inflationen En af næste uges absolutte hovedbegivenheder kommer fra USA i form af arbejdsmarkedsrapporten for januar, der udsendes fredag. Den ventes endnu en gang at blive stærk og vise robust fremgang i beskæftigelsen samt aftagende arbejdsløshed. De seneste fire måneder har jobvæksten været ualmindelig høj, så det vil ikke være unaturligt, at tallet falder til et mere naturligt niveau. Forventningen er en jobvækst på omkring personer. Desuden vil finansmarkedet have meget stor fokus på udviklingen i lønningerne, som indtil videre er forblevet i ro. Der forventes en lille acceleration i lønstigningstakten i januar. Fra USA kommer desuden friske tal for det personlige forbrug i december, der ventes at vise fald efter markant fremgang de foregående måneder. Et fald kan måske få nogle markedsdeltagere til at tvivle på styrken i det amerikanske opsving. Sluttelig kommer decembertal for inflationen målt med pce-pristallet. De forventes at vise et markant dyk i inflationen, ned til omkring ¾ %. USA er dermed også ramt den globale disinflation, der er fulgt i kølvandet på de lavere oliepriser. Det kan måske få Fed til at udskyde den renteforhøjelse, de ellers har signaleret vil komme til sommer. I eurozonen udsender EU-Kommissionen en frisk kvartalsprognose for økonomien, hvor vi venter en markant nedjustering af deres inflationsprognose. Desuden udsendes tal for industriproduktionen i december fra flere store lande. Tallene burde vise fremgang, bedømt ud fra de fremadrettede PMIbarometre. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,01 0,51% US 10Y -0,13 1,74% Tysk 10Y -0,09 0,36% Dansk 10Y -0,09 0,44% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 3,0% Olie (WTI) - 5,8% 45 Metaller - 3,3% Opdateret per: 30. januar Side 1 af 6

2 Indhold Syriza vandt en overraskende stor sejr ved det græske valg... 2 ECB kom med sin QE hvad nu?... 3 Stadig ikke udsigt til snarlig renteforhøjelse i USA... 4 Første tegn på fremgang i kreditgivningen?... 5 Syriza vandt en overraskende stor sejr ved det græske valg Weekendens parlamentsvalg i Grækenland endte med en overraskende stor sejr til Syriza-bevægelsen, som er venstreorienteret og EU-kritisk. Partiet opnåede godt 34% af stemmerne og fik 149 af parlamentets 300 pladser (da det største parti tildeles 50 bonusmandater ifølge forfatningen). Syriza plus et støtteparti har dannet regering Vil forhandle med kreditorerne Begge parter har en pointe Det er for lidt til at danne regering alene, men allerede mandag fandt Syriza en regeringspartner, nemlig de Uafhængige Grækere, som også er EU-kritisk, men højreorienteret. De kom ind i parlamentet med 13 mandater, så den nye regeringskoalition sidder således på 162 mandater. Meget politisk uro på kort sigt derefter sandsynligvis kompromis Finansmarkedet venter nu på den nye regerings konkrete regeringsprogram. Det vil med stor sandsynlighed indeholde krav om genforhandling med EU og IMF af den strukturpolitik, som de har pålagt Grækenland som modydelse for store kriselån. Desuden vil den nye regering formentlig kræve eftergivelse af den enorme græske statsgæld på 175% af BNP. Kreditorerne med EU og IMF i spidsen vil med lige så stor sandsynlighed kræve reformpolitikken videreført. Begge parter har en pointe i deres synspunkter. Grækenlands BNP er skrumpet med over en fjerdedel, siden krisen satte ind, og arbejdsløsheden eksploderede til over 27%. Desuden er det umuligt for et økonomisk svagt land at betale en statsgæld på 175% af BNP tilbage. Omvendt har også kreditorlandene en pointe i, at strukturreformer er nødvendige for at genoprette landets konkurrenceevne. Side 2 af 6

3 Hovedscenariet er et kompromis Et Grexit kan dog ikke udelukkes Vores hovedscenario er, at de kommende uger vil byde på en masse politisk støj i form af skarpe og uforsonlige udmeldinger fra begge parter. Derefter kommer en forhandlingsfase, som vi venter ender med et kompromis bestående af, at Grækenland forbliver medlem af euro en, og at de forpligter sig til at videreføre reformpolitikken. Kreditorerne ventes som modydelse at forlænge løbetiden på grækernes lån samt at nedsætte renten på lånene. Alternativscenariet, som vi kun tillægger mindre sandsynlighed, er, at forhandlingerne bryder sammen, og at Grækenland forlader eurosamarbejdet. Når sandsynligheden kun er lille for et Grexit, skyldes det, at det vil kaste landet ud i en endnu dybere krise, og at også kreditorerne vil lide store tab. Skulle det imidlertid ende med et græsk euro-exit, skønnes det kun af have begrænset effekt på resten af eurozonens økonomi. Konkluderende mener vi, at den politiske situation i Grækenland vil skabe uro på finansmarkederne i en periode, men at der bliver fundet en løsning, hvorefter stabiliteten bliver genoprettet. Renten på en 10-årig græsk statsobligation er aktuelt over 10%, men svinger voldsomt meget fra dag til dag ECB kom med sin QE hvad nu? I sidste uge indfriede ECB markedsforventningerne og mere til med deres bebudede opkøbsprogram ( QE ) af statsobligationer mm. for 60 mia. euro pr. måned i hvert fald frem til september ECB s hensigt er at stimulere efterspørgslen i eurozonens økonomi og dermed presse inflationen op. Først i løbet af andet halvår kan vi se, om det lykkes, da der går tid, inden ændringer i pengepolitikken virker på samfundsøkonomien. Obligationsopkøbene vil formentlig virke på to måder: QE vil virke ad to kanaler 1) ECB s obligationskøb fører til lave lånerenter, hvilket kan øge borgernes og virksomhedernes lyst til at optage lån. 2) Euro en vil blive svækket mod USD og andre valutaer grundet de lavere renter i eurozonen. Det vil gavne eksporten. Som sagt tager det tid, inden effekterne på økonomien viser sig. Derimod ses virknin- Side 3 af 6

4 gen hurtigere på finansmarkederne, hvor der i princippet sker to ting for de store investorer som banker og pensionskasser: 1) de presses længere ud på rentekurven 2) de presses til stadig større risikotagning. Investorerne presses ud ad kurven Presses desuden til øget risikotagning Det første betyder, at efterspørgslen øges efter obligationer med lang løbetid, eksempelvis 10 eller 30 år, i takt med at renten bliver 0 eller negativ på kortere obligationer. Eksempelvis er renten på en 5-årig tysk statsobligation i dag -0,07%. Når investorerne presses længere ud på kurven falder også de lange renter. Det andet betyder, at investorerne i deres jagt på afkast presses til at investere i stadig mere risikofyldte aktivtyper, som eksempelvis fast ejendom (= stigende huspriser), aktier og kreditobligationer. Det har allerede vist sig i kursudviklingen på aktier i eurozonen, der aktuelt overpræsterer i forhold til eksempelvis amerikanske aktier. Godt for europæiske aktier Optimisme omkring USA s vækst Men lav inflation og stærk $ trækker den anden vej ECB s pengeregn kan derfor vise sig at være en uventet gave til europæiske aktier, ligesom de vil medvirke til at holde obligationsrenterne lave i lang tid. Selvfølgelig er der også en langsigtet risiko forbundet med ECB s enorme opkøb. Ingen ved med sikkerhed, om det på langt sigt vil føre til en ny prisboble på huse eller værdipapirer. Det er formentlig ikke noget, som bekymrer ECB lige nu, hvor deres førsteprioritet er at skabe mere vækst og inflation i eurozonen. Stadig ikke udsigt til snarlig renteforhøjelse i USA Den amerikanske centralbank (Fed) holdt denne uge det første af årets i alt otte pengepolitiske møder. Som ventet skete der ingen ændring af den pengepolitiske rente, som har været intervallet 0,00-0,25% siden 2008, hvor finanskrisen rasede. Pressemeddelelsen, som Fed efterfølgende sendte ud, viser at de befinder sig i et pengepolitisk dilemma. Det går nemlig stadig bedre med væksten, som de nu beskriver som solid, og arbejdsmarkedet bliver stadig stærkere. Det taler for, at man snart skal forlade 0-rente politikken. Omvendt taler Fed også om, at inflationen er lavere end ønsket, og at den endda kan blive endnu lavere de kommende måneder. Ydermere og det er noget helt nyt - skriver Fed nu også at internationale forhold indgår i deres pengepolitiske overve- Side 4 af 6

5 jelser. Vi mener, at de hentyder til den stadig stærkere USD, der virker dæmpende på økonomien på samme måde som en pengepolitisk stramning. Grafen nedenfor viser, at den handelsvægtede USD nu er den stærkeste siden Samlet taler disse forhold for, at Fed vil vente med at hæve renten. Renteforhøjelsen kommer tidligst til efteråret Konkluderende mener vi, at Feds dilemma sandsynligvis fører til, at de tøver med en renteforhøjelse. Vi mener, at den tidligst kommer til efteråret. Billedet kan dog ændres, hvis lønstigningstakten tager til de kommende måneder. Første tegn på fremgang i kreditgivningen? ECB s månedstal for bankernes udlån i december var positiv læsning, der signalerer, at den historisk lempelige pengepolitik måske begynder at virke i form af øget kreditgivning. 12 mia. i december Bankernes udlån til ikke-finansielle virksomheder steg hele 11 mia. euro, men tallet kan dog være forstyrret af noget statistikomlægning. ECB har flyttet holdingselskaber fra at være ikke-finansielle selskaber over til gruppen af finansielle selskaber. Det fremgår ikke af statistikken, om ECB har korrigeret bagud i tid for denne omgruppering. Udlån til borgerne steg med 1 mia. euro. Side 5 af 6

6 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed F o rventet i markedet F o rrige perio de M andag Kina PM I-industri (02:00) januar indeks 50,2 50, Kina PM I-service (02:00) januar indeks 54,1 JPY PM I-industri (00:15) januar indeks prelim: 52,1 SPA arbejdsløshed (09.00) januar ændring SPA PM I-industri 09.15) januar indeks 53,8 ITA PM I-industri 09.45) januar indeks 48,4 FRA PM I-industri (endelige tal, 09.50) januar indeks prelim: 49,5 DEU PM I-industri (endelige tal, 09.55) januar indeks 51,0 prelim: 51,0 EUR PM I-industri (endelige tal, 10.00) januar indeks 51,0 prelim: 51,0 USD personal income and spending (14.30) december % m/m 0,2 / -0,2 0,4 / 0,6 USD personal savings rate (14.30) december % af disp. indk. USD PCE-prisindeks (i alt/kerne, 14.30) december % m/m -0,3 / 0,0-0,2 / 0,0 USD M arkit PM I (endelige tal, 15.45) januar indeks 54,0 prelim: 53,7 USD ISM -industri (16.00) januar indeks 54,8 55,5 USD construction spending (16.00) december % m/m 0,8-0,3 ITA månedstal for statsfinanserne (19.00) januar mia.eur Tirsdag CHF eksport (08.00) december % m/m -0, CHF import (08.00) december % m/m -3,3 CHF handelsbalance (08.00) december mia.chf 3,87 EUR PPI (11.00) december % m/m og år/år -0,7 / -2,3-0,3 / -1,6 ITA inflation (11.00) januar % m/m og år/år 0,0 / -0,1 USD factory orders (16.00) december % m/m -2,0-0,7 DKK valutareserven (16.00) januar ændring / ialt, mia.kr. 1,3 / 446 USD Bilsalg (23:00) januar antal, mill. 16,8 16,8 Onsdag Kina HSBC/M arkit service PM I (02:45) januar indeks 53, EUR PM I-service (10.00) januar indeks 52,3 prelim: 52,3 EUR PM I-Composite (10.00) januar indeks 52,2 prelim: 52,2 EUR detailomsætning (11:00) december % m/m og år/år -0,2 / 0,6 / 1,5 USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) januar antal nye jobs 220k 241k USD M arkit PM I-service (endelige tal, 15.45) januar indeks prelim: 54,0 USD M arkit PM I-Composite (endelige tal, 15.45) januar indeks prelim:54,2 USD ISM -service (16.00) januar indeks 56,5 56,2 Torsdag DEU industriens ordreindgang (08.00) december % m/m og år/år 0,8 / 0,1-2,4 / -0, SEK industriproduktion (09.30) december % m/m og år/år 1,4 / -0,2 / -5,0 EUR PM I for detailhandlen (10:10) januar indeks 47,6 EUR Kommissionens økonomiske rapport (11.00) UK pengepolitisk møde (13.00) repo rate, % 0,50 0,50 USD produktivitet (14.30) 4.kvt.2014 % kv/kv ann. 0,9 2,3 USD enhedslønomkostninger (i alt / industri, 14:30) 4.kvt.2014 % kvt/kvt ann. 1,0-1,0 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 265k USD handelsbalance (14.30) december mia.usd ,0 Fredag DEU industriproduktion (08.00) december % m/m og år/år 0,4 / -0,6-0,1/ -0, FRA M ånedstal for statsfinanserne (08.45) jan.-dec.2013 mia.eur DKK industriproduktion (09.00) december % m/m og år/år -0,2 / SPA industriproduktion (09.00) december % år/år 0,0 NOK industriproduktion (10.00) december % m/m og år/år -0,5 / -0,4 / 4,0 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) januar ændring, 1000 jobs 230k 252k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) januar ændring, 1000 jobs 220k 240k USD arbejdsløshed (14.30) januar % 5,6 5,6 USD gns. timeløn (14.30) januar % m/m 0,3-0,2 USD participation rate (14.30) januar % 62,7 USD Forbrugerkreditter (21.00) december ændring, mia. USD 15,0 14,1 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6