F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut juni 2017, uge 25

Transkript

1 F I N A N S U G E N 23. juni 2017, uge 25 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,1% Nikkei + 1,5% C20cap + 0,9% S30 + 1,3% FTSE -0,1% DAX + 0,7% Euro ,7% BRIC -0,4% 279 VIX -6,0% 10 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,2% 1,1175 EUR/DKK +0,0% 7,4367 USD/DKK - 0,2% 6,6546 SEK/DKK - 0,1% 0,7616 NOK/DKK +0,3% 0,7864 GBP/DKK - 0,4% 8,4762 CHF/DKK +0,2% 6,8565 JPY/DKK - 0,6% 5,9784 Økonomisk fremgang, men oliepriserne falder Bevægelserne var moderate på finansmarkederne denne uge grundet manglen på nyheder at handle på. I stedet rettedes fokus på oliepriserne, der er faldet til det laveste i et år. Olieprisfaldet er bemærkelsesværdigt set i lyset af de stærke signaler fra verdensøkonomien. En konsekvens af de lave oliepriser er, at inflationen og dermed obligationsrenterne forbliver lave indtil videre. Næste uge: Stiger bankernes udlån yderligere i eurozonen? Fra eurozonen kommer tal for bankernes udlån i maj, og finansmarkedets fokus vil ligge på, om de seneste måneders fremgang fortsætter. Vi forventer, at det vil være tilfældet, fordi signalerne fra eurozonens økonomi generelt er stærke. Økonomisk fremgang ledsages normalt af øget kredittagning. Desuden udsendes foreløbige inflationstal for maj, og de forventes at ligge tæt på maj måneds lave niveauer. Inflationen vil grundlæggende forblive lav, så længe lønstigningstakten er lav, og der er ingen aktuelle tegn på, at dén vil tiltage. Også fra USA kommer tal for inflationen i form af PCE-pristallet, som er det inflationsmål, der betyder mest for Fed. I USA gælder det samme som i eurozonen, nemlig at inflationen ligger lavere end centralbankernes 2 pct.-målsætning, uden udsigt til at stige mærkbart foreløbigt. Den lave inflation taler for, at Fed kan give sig god tid med de pengepolitiske stramninger. Hertil kommer tal for industriens ordreindgang og for privatforbruget, begge vedrørende maj måned. Fra Danmark kommer der tal for detailomsætningen i maj samt konjunkturbarometer for detailhandlen, industrien og serviceerhvervene. Derudover kommer det kvartalsvise nationalregnskab for 1. kvartal Vi forventer at tallene afspejler forbrugernes optimisme. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,01 1,35% US 10Y -0,00 2,16% Tysk 10Y -0,02 0,26% Dansk 10Y -0,04 0,49% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,0% Olie (WTI) - 4,9% 43 Metaller +1,9% Opdateret per: 23. juni Side 1 af 7

2 Indhold Arbejdsmarkedet den oversete succes i eurozonen... 2 Fed har annonceret balanceslankning... 3 Er Tyskland på vej mod overophedning af økonomien?... 4 Dansk økonomi: Jobfesten fortsætter... 6 Arbejdsmarkedet den oversete succes i eurozonen På finansmarkedet synes det som om, at det er mere populært at tale om de dårlige ting end om de gode, når det gælder eurozonens økonomi. Mange taler ubevist eurozonens økonomi ned ved at fremhæve høj statsgæld, underskud på statsfinanserne og politisk uenighed. Færre, derimod, taler om, at det rent faktisk går rigtig godt med eurozonens økonomi i øjeblikket. Flere nye jobs end i USA Stærk jobvækst er et konkret eksempel på den positive udvikling. Figuren nedenfor viser antallet af personer, der er kommet i beskæftigelse pr. kvartal i USA og i eurozonen. Det nye er, at jobvæksten i eurozonen har overhalet den i USA de seneste to kvartaler. I første kvartal steg beskæftigelsen i eurozonen (røde søjler) med personer, mens beskæftigelsen i USA (sorte søjler) steg med knapt personer. Øger sandsynligheden for et selvbærende opsving Lønstigning på blot 1,5 pct. i eurozonen Retfærdigvis skal dog siges, at USA er længere fremme i konjunkturcyklen, end eurozonen er, og at jobskabelsen altid går ned i tempo, jo mere modent et økonomisk opsving er. Men grundlæggende forstærker den stigende beskæftigelse opsvinget i eurozonen, fordi stigende privatforbrug er en positiv sidegevinst. Eurozonens økonomi kommer dermed nærmere det punkt, hvor opsvinget er selvbærende og ikke behøver samme massive støtte fra eksempelvis pengepolitikken som tidligere. Lønudviklingen er fortsat meget moderat Den stærke jobvækst til trods stiger lønningerne fortsat meget moderat i eurozonen. Eurostat udsendte friske tal i sidste uge vedrørende første kvartal, og for eurozonen som helhed lå lønningerne blot 1,5 pct. højere end i fjor. Selv i et land som Tyskland, med et meget stærkt arbejdsmarked, var lønningerne kun 2,5 pct. højere end i fjor. Lønstigningstakten forventes at forblive moderat en rum tid endnu, holdt nede af en Side 2 af 7

3 arbejdsløshed, der fortsat må betegnes som høj, på trods af jobvæksten. Eurozonens arbejdsløshed ligger på 9,3 pct., hvor den amerikanske er under det halve. Fed har offentliggjort en meget detaljeret plan for, hvordan reduktionen skal foregå. Ifølge planen vil geninvesteringerne blive reduceret med 10 mia. US dollar pr. måned i starten og derefter med yderligere 10 mia. hver tredje måned, indtil en samlet re- Arbejdsløshedsprocenten er dog fortsat det dobbelte af USA s Lav lønstigningstakt -> lav inflation -> lave obligationsrenter Den lave lønstigningstakt er ensbetydende med en grundlæggende lav obligationsrente. Det store spørgsmål er, hvornår arbejdsløsheden er faldet til dét punkt, hvor lønstigningstakten begynder at tage mærkbart til på grund af konkurrence om den ledige arbejdskraft. Hvor punktet ligger, ved ingen præcist. I USA er ledigheden faldet til 4,3 pct., uden at det har ført til nogen synderlig acceleration i lønstigningerne, og det er endda lavere, end hvad den amerikanske centralbank skønner som arbejdsløshedens naturlige niveau (intervallet 4,5-4,8 pct.). Så lav har arbejdsløsheden aldrig været i eurozonen, og der er ingen tvivl om, at det naturlige niveau for arbejdsløsheden er noget højere i eurozonen end i USA, fordi arbejdsmarkedet er stivere. En nyhed fra Feds rentemøde Færre geninvesteringer betyder aftagende pengeregn Fed har annonceret balanceslankning En af nyhederne på sidste uges pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank (Fed) var, at de senere i år vil begynde at nedbringe fuld geninvestering af renter og udtræk på deres enorme obligationsbeholdning. Obligationerne blev købt i perioden , hvor Fed stimulerede den amerikanske økonomi, der havde det skidt efter finanskrisen, ved at tilføre likviditet til finanskredsløbet. Fed købte obligationer for omkring mia. US dollar (eller i runde tal 12 gange Danmarks bruttonationalprodukt!). Hidtil er obligationsbeholdningen holdt intakt i størrelse, ved at Fed har foretaget fuld geninvestering af renter og udtræk, men nedtrapning står som sagt for døren. Nedtrapning er lig med en yderligere (lille) stramning af pengepolitikken, fordi det betyder en reduktion af Feds likviditetstilførsel til pengekredsløbet. Der skal nemlig findes andre købere til de obligationer, som Fed ikke længere køber. Samtidig sker der dét, at Feds balance langsomt skrumper, når de ikke længere foretager fuld geninvestering af renter og udtræk. Side 3 af 7

4 duktion på 50 mia. US dollar pr. måned er nået et år senere. Det er store tal, men hvor store er de egentlig? De starter meget forsigtigt Da obligationsopkøbene var på deres højeste i androg de 85 US dollar pr. måned, og Fed vil med andre ord nedbringe obligationsbeholdningen i et noget langsommere tempo, end den i sin tid blev forøget med. Hensigten er formentlig at undgå, at de amerikanske obligationsrenter stiger for brat, hvilket kan bringe det økonomiske opsving i fare, ikke blot i USA men også i resten af verden. Næste spørgsmål er, hvor meget Fed har til hensigt at slanke balancen med? Fed ved det ikke selv, men siger, at det bliver til et sted mellem balancen i dag og så, hvor den kom fra før finanskrisen. Omfanget, siger Fed, afhænger af, hvordan finansmarkedet reagerer på de aftrappede geninvesteringer. Ingen markedsreaktion på meddelelsen Vil bidrage til højere obligationsrente på længere sigt Finansmarkedet har øjensynlig tillid til, at Fed vil kunne styre balanceslankningen uden de store negative effekter på aktivpriserne ikke mindst aktiekurserne. I hvert fald forblev renten lav på amerikanske statsobligationer efter meddelelsen, og aktiekurserne forblev stabile. Efteråret 2017 er et godt bud på, hvornår aftrapningen begynder. Selv om finansmarkedet modtog Feds meddelelse med ro, er der ingen tvivl om, at de aftrappede geninvesteringer på længere sigt vil bidrage til et højere obligationsrenteniveau end i dag i USA og med den sædvanlige afsmitning til de europæiske obligationsrenter. På vej mod den stærkeste fremgang i seks år Er Tyskland på vej mod overophedning af økonomien? Det går godt for tysk økonomi for tiden. To af de mest respekterede tyske vismandsinstitutter (IFO og Kielerinstituttet) har netop udsendt nye prognoser, og begge forventer de, at økonomien vil vokse med 2 pct. til næste år. Det vil i så fald være den stærkeste fremgang i seks år, og samtidig 8. år i træk med opsving. Opsvinget er aktuelt især trukket af et voksende privatforbrug og stigende boligbyggeri, men også erhvervsinvesteringerne og udenrigshandlen bidrager til fremgangen. Side 4 af 7

5 Tysklands balancer er i særklasse med et kæmpestort overskud på betalingsbalancen, som begge institutter skønner til omkring 8 pct. af BNP i 2018, ligesom statsfinanserne forventes at komme ud med et overskud på omkring 1 pct. af BNP. Tænketankene ser ingen risiko for løninflation foreløbigt ECB kan få et problem Lav arbejdsløshed og ubesatte jobs Det efterhånden langvarige opsving forventes at presse arbejdsløsheden ned på omkring 5,5 pct. det laveste siden genforeningen i Andre statistikker viser, at der aktuelt er mere end ubesatte jobs. Det har ført til bekymring på finansmarkedet, om hvorvidt den tyske økonomi er på mod overophedning i den forstand, at manglen på arbejdskraft begynder at presse lønningerne op. De tyske vismænd deler imidlertid ikke den bekymring, og forventer en fortsat moderat lønstigningstakt på ca. 2,5 pct i år, tiltagende til 2,75-3 pct. i Alligevel forventes inflationen at ligge lavt og stabilt på omkring 1,75 pct. i både 2017 og 2018, hvilket blandt andet skyldes, at produktiviteten forventes at stige pænt begge år. Stigende produktivitet neutraliserer en del af stigningen i lønningerne, set i relation til inflationen. Men HVIS prognosemagerne tager fejl og lønstigningstakten tager til, så har Tyskland et problem. Normalt ville centralbanken kunne træde på bremsen ved at hæve de pengepolitiske renter, hvilket vil sprede sig til de lange renter. Men Tyskland er en del af eurozonen, hvor det ikke er Bundesbank, men ECB, der bestemmer renten. Og ECB har formentlig en stærk interesse i et så lavt renteniveau som muligt af hensyn til de skrøbelige sydeuropæiske lande. Grafen nedenunder viser, at realrenten (nominel rente minus inflation) i Tyskland er for lav i forhold til den stærke økonomi. Normalt følges realrente og BNP-vækst nogenlunde ad, men aktuelt er den 10-årige realrente negativ samtidig med, at væksten er høj. Realrenten er for lav i forhold til væksten Det gør, at man ikke kan se bort fra risikoen for en overophedning af økonomien. Sker det, vil inflationen og dermed obligationsrenterne kunne stige brat. Side 5 af 7

6 Trodser al snak om flaskehalse Arbejdsstyrken forventes at vokse løbende Alt er bedre end for et år siden. Dansk økonomi: Jobfesten fortsætter Beskæftigelsen for lønmodtagere steg med personer i april måned, det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Dermed er der kommet knap flere i beskæftigelse i årets første fire måneder, og jobfesten ser ud til at trodse al snak om flaskehalse. Skal man tro virksomhederne, så er der da heller ikke grund til at bekymre sig for en større opbremsning i jobvæksten herhjemme. Virksomhedernes forventninger til beskæftigelsesvæksten de næste tre måneder ligger fortsat højt, og andelen af virksomheder, der rapporterer om mangel på arbejdskraft, er ikke steget siden midten af sidste år. Med støt stigende beskæftigelse siden foråret 2013 melder spørgsmålet sig, hvor længe kan det blive ved? Antallet af ledige hænder i Danmark er allerede på et lavt niveau, og visse steder er det svært at finde arbejdskraft med de rigtige kompetencer. Der er dog ikke tegn på en egentlig overophedning af arbejdsmarkedet her og nu. Lønstigningerne er fortsat moderate, og arbejdsstyrken forventes at vokse løbende som følge af allerede vedtagne jobreformer, hvilket vil tage toppen af presset på arbejdsmarkedet. Vores forventning er, at et gradvist strammere arbejdsmarked vil lægge en dæmper på jobvæksten, men ikke slå jobopsvinget i stykker. Forbrugertilliden Forbrugertilliden steg til 7,1 i juni fra 5,8 i maj. Der er fortsat tale om stigende optimisme blandt de danske forbrugere, da forbrugertilliden ligger godt over gennemsnittet for Forbrugerne mener selv, at både deres egen økonomi og dansk økonomi i dag er bedre end for et år siden. Forbrugerne tror også på, at ledigheden skal falde yderligere og forventer derfor også en forbedring af dansk økonomi såvel som deres egen over de næste 12 måneder. Vi forventer derfor, at privatforbruget vil være en væsentlig drivkraft for væksten i år. Det understøttes af fremgang i beskæftigelse, stigende reallønninger og boligpriser, der samlet set giver danskerne flere penge på lommen. Dertil kommer de lave renter, hvilket også øger forbrugernes muligheder. Side 6 af 7

7 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DEU importpriser (08.00) maj % m/m og år/år -0,5 / 4,6-0,1/ 6, SPA producentpriser (11.00) maj % m/m og år/år 0,0 / 5,9 DEU IFO-indikator (10.00) juni indeks 114,4 114,6 USD durable goods orders (i alt / ex. tp 14.30) maj % m/m -0,7 / 0,4-0,8 / -0,5 USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) maj indeks 0,49 Tirsdag DKK detailomsætningsindeks (09:00) maj % m/m og år/år 0,3 / -0, ITA forbrugertillid (10.30) juni indeks 105,4 ITA erhvervsbarometer (10.00) juni indeks 106,9 ITA Italien sælger statsobligationer USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) april % m/m og år/år 0,6 / 0,9 / 5,9 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) juni indeks 115,0 117,9 Onsdag UK Nationwide huspriser (08.00) juni % m/m og år/år -0,2 / 2, FRA Forbrugertillid (08.45) juni indeks 102 SPA detailomsætning (09:00) maj % år/år 1,8 EUR pengemængdetal (M 3, 10.00) maj % år/år 4,9 4,9 EUR bankernes udlån (private / erhverv) maj % år/år ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) ITA inflation (11.00) juni % m/m og år/år -0,1/ 1,6 ITA producentpriser (12.00) maj % m/m og år/år 0,1 / 4,4 USD Handelsbalance (kun varer, 14.30) maj mia. USD ,1 USD pending home sales (16.00) maj % m/m og år/år 1,1 / -0,3 / -5,4 Torsdag DEU GfK forbrugertillid (08.00) juni indeks 10,5 10, SPA inflation (09.00) juni % år/år 0,0 / 2,0 EUR economic sentiment indicator (11:00) juni indeks 109,4 109,2 EUR business and consumer survey (11.00) juni nettotal 2,6 / -1,3 2,8 / -3,3 DEU foreløbig inflation (14.00) juni % m/m og år/år 0,0 / 1,3-0,2 / 1,4 USD GDP (endelige, 14.30) 1.kvt.2017 % kvt/kvt ann. 1,2 prelim: 1,2 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 241k SPA månedlige tal for statsfinanserne (16.00) jan-maj mia.eur -8,3 USD CBO udsender Updated Baseline Projections (16.00) Fredag UK GfK forbrugertillid (01.01) juni indeks JPY inflation (i alt/kerne, 01.30) maj % år/år 0,5 / 0,1 0,4 / 0,0 JPY industriproduktion (01.50) maj % m/m og år/år -3,0 / 6,8 4,0 / 5,7 Kina PM I-industri (03.00) juni indeks 51,0 51,2 Kina PM I-service (03.00) juni indeks 54,5 DEU detailomsætning (08.00) maj % m/m og år/år FRA inflation (08.45) juni % m/m og år/år 0,0 / 0,9 FRA privatforbrug (08.45) maj % m/m 0,5 / -0,5 FRA producentpriser (08.45) maj % m/m og år/år -0,6 / 3,3 DKK BNP-tal (reviderede tal, 09.00) 1. kvt % kvt/kvt & år/år prelim: 0,6 / 2,2 DEU arbejdsløshed (9.55) maj %/ ændring ,7 / -10k 5,7 / -9k SPA betalingsbalance (10.00) april mia. EUR 1,3 UK betalingsbalance (10.30) 1. kvt mia.gbp -12,1 UK BNP-tal (endelige, 10.30) 1. kvt % kvt/kvt & år/år prelim: 0,2 / 2,0 GRE detailomsætning (11:00) april % år/år 0,3 ITA sælger statsobligationer (11.00) EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) juni % år/år 1,3 / 1,0 1,4 / 0,9 USD PCE-pristal (i alt/kerne, 14.30) maj % m/m -0,1/ 0,0 0,2 / 0,2 USD personal income and spending (14.30) maj % m/m 0,3 / 0,1 0,4 / 0,4 USD personal savings rate (14.30) maj % af disp. indk. USD Chicago PM I (15.45) juni indeks 58 59,4 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) juni indeks 94,5 94,5 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 7 af 7