F I N A N S U G E N. 2018: Væksten fortsætter, men finansmarkederne bliver udfordret

Transkript

1 22. december 2017, uge 51 F I N A N S U G E N Finansugen ønsker læserne en glædelig jul og et godt nytår. Vi er tilbage fredag den 5. januar. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,2% Nikkei + 0,9% C20cap + 0,8% S30 + 0,4% FTSE + 2,1% DAX + 0,3% Euro ,4% BRIC + 1,3% 332 VIX -8,3% 10 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,6% 1,1854 EUR/DKK - 0,0% 7,4441 USD/DKK - 0,6% 6,2798 SEK/DKK - 0,2% 0,7486 NOK/DKK - 1,6% 0,7509 GBP/DKK - 1,0% 8,4015 CHF/DKK - 0,6% 6,3478 JPY/DKK - 1,5% 5, : Væksten fortsætter, men finansmarkederne bliver udfordret 2017 blev kendetegnet ved fremgang i verdensøkonomien, hvor især Europa overraskede positivt, men da inflationen samtidig forblev lav, kunne både aktier og obligationer præstere godt (se tabellen på side 2). I 2018 forventes fremgangen i verdensøkonomien at fortsætte, men uden at overraske positivt som i år, og samtidig forventes inflationen at tiltage, omend moderat. Desuden vil stramninger af pengepolitikken komme på tale i mange lande. Derfor forventes 2018 at blive betydeligt mere udfordrende for de finansielle markeder, end 2017 var. Næste uge: Først vigtige tal i det nye år Ugen mellem jul og nytår er blottet for økonomiske nøgletal af betydning for de finansielle markeder. Efter nytår begynder nøgletalsstrømmen igen, plus at verdens formueforvaltere starter et nyt år op og måske med nye handelsstrategier. Udviklingen på de finansielle markeder gennem januar kan måske give et fingerpeg om markedsstemningen for resten af året. De vigtigste nøgletal i ugen efter nytår kommer fra USA i form af ISMbarometret for december (onsdag) og arbejdsmarkedsrapporten for december (fredag). Som de foregående gange vil finansmarkedet især fokusere på lønudviklingen, der har været overraskende afdæmpet indtil nu, henset til den meget lave arbejdsløshed. Vigtigst fra eurozonen bliver tal for inflationen i december (fredag), hvor den samlede inflationsrate forventes uændret 1,5 pct., mens kerneinflationen forventes at være steget med 0,1 procentpoint til 1,0 pct. Efter nytår kommer der fra Danmark konjunkturbarometer for december og arbejdsløshedstal for november. Vi forventer en uændret ledighed, da arbejdsstyrken og beskæftigelsen vokser i nogenlunde samme tempo. Vi forventer også, at konjunkturbarometeret vil afspejle det solide opsving dansk økonomi, og særligt interessant bliver det at se, om virksomhederne oplever stigende problemer med at rekruttere arbejdskraft. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,06 1,88% US 10Y +0,13 2,48% Tysk 10Y +0,11 0,42% Dansk 10Y +0,07 0,47% Råvarer 7 dage Niveau Guld +1,2% Olie (WTI) +3,1% 58 Metaller +4,0% Opdateret per: 22. december Side 1 af 10

2 Indhold 2017: Solidt opsving i verdensøkonomien og stabile finansmarkeder : Væksten fortsætter, men finansmarkederne udfordres... 4 Dansk økonomi: Fortsat stigende optimisme blandt forbrugerne... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger : Solidt opsving i verdensøkonomien og stabile finansmarkeder For at bruge en måske lidt slidt floskel, så lakker endnu et år mod enden, og det er dermed passende at gøre status på 2017 med fokus på udviklingen på de finansielle markeder og på, hvad der styrede udviklingen. Tabellen nedenfor viser udviklingen på udvalgte typer af finansielle aktiver i år. Gevinster på mange aktivtyper, men valutaudviklingen trækker ned for en dansk investor Kilde: Macrobond og Bloomberg. Aktier og sydeuropæiske obligationer i top Groft sagt har aktier generelt, samt statsobligationer fra Sydeuropa, præsteret bedst i år, mens statsobligationer i sikre lande som Tyskland og Danmark har præsteret dårligst. Desuden er alle de her viste valutaer blevet svækket overfor danske kroner, hvilket skyldes en styrkelse af euro, som danske kroner er bundet til via fastkurspolitikken. Det betyder, at valutakursudviklingen har gjort et stort indhug i afkastet for en dansk investor i eksempelvis amerikanske aktier blev Europas år 2017 blev på mange måder Europas år, hvor opsvinget i økonomien for alvor meldte sin ankomst og med langt større styrke, end de fleste havde forventet. For et år siden forventede de fleste økonomer en BNP-vækst i eurozonen på omkring 1,25 pct. i Side 2 af 10

3 Europa var 2017 s store, positive overraskelse 2017, men væksttempoet ser her ved årets udgang ud til at have været næsten dobbelt så stærkt på omkring 2,3 pct. Grafen nedenfor viser markedsforventningen til eurozonens BNP-vækst i 2017 siden efteråret 2016 og frem til nu. Dobbelt så stærk vækst som oprindeligt forventet Kilde: Bloomberg. Bedre økonomi i Sydeuropa gav rentefald Euro blev styrket overfor de fleste andre valutaer Det overraskende stærke opsving er en stor del af forklaringen på den stærke udvikling for europæiske aktier. Desuden var opsvinget bredt ud på mange lande også de tidligere kriseramte lande i Sydeuropa deltog i fremgangen. Ikke mindst i lande som Portugal og Grækenland præsterede statsobligationer stærkt via markante rentefald, som havde baggrund i bedre udsigter for deres økonomier. For Portugals vedkommende betød det, at ratingbureauerne hævede landets kreditværdighed fra spekulativ til Investment Grade. Den overraskende stærke fremgang for eurozonens økonomi er desuden en stor del af forklaringen på, at euro (og dermed også danske kroner) blev styrket overfor de andre hovedvalutaer. Det skal også med i billedet, at årets mange parlamentsvalg faldt gunstigt ud i den forstand, at euro-skeptiske partier ikke fik tilstrækkelig tilslutning til at spille nogen større politisk rolle. Desuden har Brexit indtil videre ikke haft så negative konsekvenser for den britiske økonomi, som mange havde frygtet. Rusland og Brasilien kom ud af recession Ikke blot Europa, men også resten af verden oplevede økonomisk fremgang i I gruppen af ny-industrialiserede lande ( emerging markets ) kom lande som Rusland og Brasilien ud af langvarig recession og fik fornyet fremgang, mens verdens næststørste økonomi, den kinesiske, i det store og hele fastholdt et meget højt væksttempo. Det gjorde samlet set investorerne mere risikovillige også i relation til aktier på emerging markets, der steg 16 pct. Japanske aktier blev årets højdespringer Japanske aktier blev dog årets højdespringer med en stigning på næsten 20 pct. blandt andet på baggrund af tegn på, at den japanske økonomi omsider er på vej ind i en holdbar fremgang. USA på vej mod efterkrigstidens længste opsving I USA fortsatte økonomien med at vokse i nogenlunde samme tempo som de foregående år og har kurs mod det længstvarende opsving siden anden verdenskrig. Der er Side 3 af 10

4 fuld beskæftigelse, men alligevel er der ingen tegn på overophedning af økonomien, idet eksempelvis lønstigningstakten er forblevet moderat. På den baggrund steg det amerikanske aktiemarked til nye rekordniveauer. Inflationen forblev moderat, og pengepolitikken er fortsat meget lempelig Ellers var 2017 karakteriseret ved, at inflationen holdt sig moderat både i Europa og i USA til trods for fremgangen i økonomien. De fleste forventer, at inflationen vil forblive moderat indtil videre, og det førte til, at de 10-årige statsrenter holdt sig meget stabile gennem 2017 i lande som USA og Tyskland. Derfor har de to landes obligationsmarkeder givet afkast tæt på nul pct., hvor mange forventede en betydeligt dårligere udvikling. Moderat inflation og lempelig pengepolitik resulterede i fortsat lave obligationsrenter Den moderate inflation betød videre, at den amerikanske centralbank kun strammede pengepolitikken i et meget langsomt tempo. I eurozonen fortsatte ECB en historisk lempelig pengepolitik med månedlige støtteopkøb af obligationer for 30 mia. euro. Både i USA og i eurozonen forblev inflationen for lav i forhold til de to centralbankers målsætninger. Overordnet set må pengepolitikken i de fleste lande, også i USA, betegnes som meget lempelig. Verden svømmer i penge, populært sagt, hvilket også er den del af forklaringen på de lave obligationsrenter og de positive afkast på de fleste finansielle aktiver. Et bud på 2018 Vi forventer et skifte i pengepolitikken i Europa 2018: Væksten fortsætter, men finansmarkederne udfordres Overordnet set er det vanskeligt at forestille sig, at afkastene på værdipapirer bliver lige så gode i 2018 som i Obligationer udfordres af højere inflation og strammere pengepolitik Det økonomiske opsving forventes ganske vist at fortsætte i USA og i Europa i nogenlunde samme tempo som i år. Men samtidig forventes inflationen at tiltage moderat henover Det betyder højere obligationsrenter/kursfald på obligationer. Desuden forventes der at ske et skifte i pengepolitikken i Europa, hvor de fleste centralbanker enten vil begynde at hæve deres ledende renter eller lægge an til det. I USA forventes centralbanken at fortsætte de seneste års forsigtige stramning Side 4 af 10

5 af pengepolitikken. Samlet trækker det i retning af stigende obligationsrenter (se også Arbejdernes Laandsbanks finansielle prognose på side 9). Aktiekurserne er steget gennem mange år For aktier bliver 2018 næppe en gentagelse af 2017 For aktiemarkedets vedkommende er udsigterne blandede: Meget taler for fortsat stigende kurser, men samtidig er udfordringerne voksende. På det amerikanske aktiemarked har kurserne nu været stigende siden starten af 2009, mens aktier i eurozonen er steget siden Spørgsmålet er, hvor længe denne lange periode med kursstigninger kan fortsætte? Grundlæggende støttes aktier af udsigten til fortsat fremgang i verdensøkonomien, og dertil kommer, at finanskredsløbet også i 2018 vil svømme i likviditet på grund af en fortsat lempelig pengepolitik. Likviditeten jagter afkast, og aktiemarkedet er et af de få steder, hvor der er afkast at hente. Men der bliver sandsynligvis ikke tale om en gentagelse af 2017 s høje aktieafkast. Aktier skal forholde sig til lavere væksttempo i verdensøkonomien efter 2018 Omvendt udfordres aktier også af flere forhold: Stigende obligationsrenter øger sandsynligheden for, at aktieinvestorerne vælger at hjemtage gevinster og placere dem i rentebærende fordringer. Desuden siger tænketankenes langsigtede prognoser, at opsvinget i verdensøkonomien taber kraft i Det kan betyde, at aktiemarkederne i løbet af 2018 begynder at indiskontere aftagende væksttempo, og det giver betydelig risiko for kursfald. Risici i 2018 Meget kan skubbe udviklingen i 2018 i en helt anden retning end i det ovenfor beskrevne basisscenarie. Mulige risikofaktorer er: Hvad kan skubbe udviklingen i en anden retning? Lønningerne og dermed også inflationen kan begynde at stige mere end forventet. Det vil føre til mere aggressive stramninger af pengepolitikken og til større rentestigninger end i basisscenariet. I den sammenhæng er forårets mange overenskomstforhandlinger i Tyskland en vigtig brik. En større korrektion på aktiemarkedet kan true det økonomiske opsving. Uforudsigelige storpolitiske begivenheder (eksempler fra 2017: Nordkorea og gnidningerne mellem Iran og Saudi-Arabien). I samme kategori falder mulige handelspolitiske spændinger mellem USA og Kina. Side 5 af 10

6 Valget i Italien i marts 2018 kan resultere i en EU-skeptisk regering, selv om det ikke ser særligt sandsynligt ud i øjeblikket. Bitcoin kan vise sig at have været en boble. Hvordan vil finansmarkederne reagere, hvis værdien af Bitcoin styrtdykker? Dansk økonomi: Fortsat stigende optimisme blandt forbrugerne Forbrugertilliden faldt fra 7,6 i november til 6,5 i december. Korrigerer man for sæsonudsving, så er forbrugertilliden steget fra 9,2 i november til 9,4 i december hvilket er det højeste niveau i to år. Dagens tal er derfor en rigtig god nyhed, og bekræfter at danskerne også har et positivt syn på den danske økonomi. Høj forbrugertillid Der er tale om udbredt optimisme hos de danske forbrugere, og forbrugertilliden har været stigende gennem året. Forbrugerne forventer både, at familiens økonomiske situation forbedrer sig over det kommende år, og at arbejdsløsheden falder. Den høje forbrugertillid afspejler, at der i øjeblikket er rigtig mange gode grunde til at finde smilet frem i de danske hjem. Stigende beskæftigelse, lave renter og et boligmarked i fremgang er med til at sikre danskerne en sund økonomi og øge familiernes forbrugsmuligheder. Giver grobund for øget privatforbrug Derfor er der også god grund til at tro, at danskernes optimisme vil få pengene til at sidde lidt mere løst næste år. Det er godt nyt for dansk økonomi, hvor privatforbruget er en væsentlig drivkraft for væksten. Beskæftigelsen er tæt på ny rekord Tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen for lønmodtagere er steget med personer i oktober. Det betyder, at beskæftigelsen kun skal stige med personer, før beskæftigelsen når rekordniveauet fra Beskæftigelsesfremgangen er bredt funderet over alle brancher, men særligt i byggeog anlægsbranchen samt i landbrug, skovbrug og fiskeri er beskæftigelsen steget den sidste måned. Ser man over året for økonomien som helhed, er der gennemsnitligt kommet flere lønmodtagere i beskæftigelse om måneden. Tempoet i beskæftigelsesfremgangen er derfor lidt lavere i forhold til sidste år, hvor gennemsnittet lå på personer om måneden. Det er da også gået stærkt på arbejdsmarkedet de seneste år, og det er derfor ikke så underligt, at jobfesten taber lidt luft. Nogle brancher har svært ved at finde arbejdskraft Det er blevet mere tydeligt, at det for nogle virksomheder er svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft ved de nuværende lave ledighedsniveauer. Særligt i byggeriet er det nu hver tredje virksomhed, der angiver, at de har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Men det er også blevet sværere i industrien og i servicesektoren. Et gradvist strammere arbejdsmarked lægger en naturlig dæmper på jobvæksten, og vi forventer, at det lavere tempo i jobfremgangen fortsætter næste år. Side 6 af 10

7 Ingen tegn på overophedning Vi ser dog ikke tegn på en egentlig overophedning af arbejdsmarkedet her og nu. Lønstigningerne er for opadgående, men er fortsat moderate. Det skyldes i høj grad, at arbejdsstyrken vokser løbende som følge af allerede vedtagne jobreformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Det tager tilsammen toppen af presset på arbejdsmarkedet. Stort set alle indikatorer for dansk økonomi peger opad lige nu, og vores forventning er, at jobfremgangen fortsætter næste år - dog i et roligere tempo. Stigende boligpriser i hele landet Antallet af handler med enfamiliehuse fortsatte opad i oktober måned, når man korrigerer for almindelige sæsonudsving i boligomsætningen. Aktiviteten har også været stigende for ejerlejlighedsmarkedet det seneste år, men ramte allerede sidste år et højt niveau. Flere bolighandler til stigende priser Interessen for at købe bolig afspejler sig også i priserne, der er steget med 4 pct. for enfamiliehuse over det seneste år. Dog kan den velkendte tendens med stigende priser i årets første måneder og en mere flad udvikling derefter også ses i år, hvor priserne tog et stort hop frem til april måned, men har ligget stort set stabilt derefter. For ejerlejligheder fortsætter priserne dog støt opad og er steget med 7,5 pct. siden sidste år. Højere priser på vej til hele landet Fremgangen på boligmarkedet er drevet af kombinationen af ekstremt lave renter og fremgang i beskæftigelsen. Når boligprisstigningerne spreder sig fra de store byer og ud i landet, som det er tilfældet i øjeblikket, løfter det danskernes boligformue, og det er godt nyt for det private forbrug, boliginvesteringerne og væksten herhjemme. Forventer prisstigning i det kommende år I storbyerne går det stærkt Faren er, at prisstigningerne kører af sporet, som vi så det under den seneste boligboble i Der er dog ingen tegn på en generel overophedning på boligmarkedet. Boligbyrderne, dvs. hvor stor en del af den disponible indkomst en boligejer bruger på at betale renter, afdrag og boligskatter, ligger lavt i en historisk kontekst, og en solid dansk økonomi giver plads til yderligere prisstigninger. Vi forventer, at priserne på enfamiliehuse stiger i gennemsnit 3-4 pct. over det kommende år. Mindre medvind til ejerlejligheder I de store byer, særligt København og Århus, går det rigtigt stærkt. Vi ligger med årlige prisstigninger på mere end 10 pct. i København og omkring 6 pct. i Århus. Selvom vi ikke mener, at der er tale om en boligboble, så øger det risikoen for spekulativ adfærd og bobledannelser, når prisudviklingen går så stærkt. Vi forventer, at en kombination af øget nybyggeri, svagt stigende renter, udsigt til højere boligskatter i 2021 samt strammere låneregler for boligkøb vil dæmpe prisstigningerne på ejerlejligheder over det kommende år. Detailhandlen klarede sig godt i november Detailomsætningen steg med 1,4 pct. fra oktober til november, når man renser for både prisudvikling og normale sæsonudsving. Salget af fødevarer og andre dagligvarer samt andre forbrugsvarer steg med henholdsvis 0,1 pct. og 1,9 pct. Side 7 af 10

8 Beklædning mv. steg med 4,6 pct. i forhold til oktober. Sammenligner man med sidste år, er detailsalget 1,5 pct. højere end samme måned sidste år. Tallene fanger ikke al nethandlen Detailomsætningen tager ikke højde for nethandel på udenlandske hjemmesider, og vil derfor undervurdere det faktiske forbrug i takt med, at mere af vores køb foregår online. Dankortomsætningen ligger på et højt niveau i år, og har været stigende siden juli. Lægger vi dertil den stigende beskæftigelse, så er der ikke grund til at tro, at tallet for detailomsætningen afspejler den økonomiske situation herhjemme. Ser vi fremad, forventer vi fortsat en stigning i forbruget, da det går rigtig godt i dansk økonomi. Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato DST Konjunkturbarometer December DST Arbejdsløshed November Side 8 af 10

9 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger 2016 faktisk 2017 forv forv. USA BNP-vækst 1,5 2¼ 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,25-1,50 1,25-1,50 2,00-2,25 10-årig statsrente 2,48 2,50-2,75 2,75-3, faktisk 2017 forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2¼ 2¼ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,42 0,40-0,60 0,75-1, faktisk 2017 forv forv. Danmark BNP-vækst 1,7 2,2 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,48 0,50-0,70 0,85-1,10 30-årig realkreditrente* 2,05 2,15-2,35 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,49-0, ,35-0, ,35 F3 (jan. 2021)* -0,15-0, ,25-0, ,25 F5 (jan. 2023)* 0,231 0,10 0,20 0,20 0,30 Aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1858 1,15-1,20 1,10-1,15 CHF pr. EUR 1,1721 1,15-1,20 1,15-1,20 DKK pr. 100 EUR 744,42 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 627, DKK pr. 100 CHF 635, *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 9 af 10

10 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode Tirsdag JPY inflation (i alt / kerne, 00.50) november % år/år 0,5 / 0,3 0,2 / 0, USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) oktober % m/m og år/år 0,8 / 6,3 0,5 / 6,2 Onsdag DEU detailomsætning 08:00) januar % m/m og år/år 1,2 / 28-1,2 / -1, SPA Detailomsætning (09.00) november % år/år 0,7-0,1 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) december indeks ,5 USD Pending home sales (16.00) november % m/m og år/år -0,5 / 3,5 / 1,2 Torsdag JPY industriproduktion (00.50) november % m/m og år/år 0,5 / 3,6 0,5 / 5, SPA månedstal for statsfinanserne (11.00) jan-november mia.eur -12,87 ITA sælger statsobligationer (11.00) USD Handelsbalance (kun varer, 14.30) november mia.usd -67,5-68,1 USD jobless claims (14.30) ugetal ændring 245k USD Chicago PM I (15.45) december indeks 61,8 63,9 Fredag SPA inflation (09.00) december % år/år / 1,5 0,3 / 1, SPA Betalingsbalance (10.00) oktober mia. EUR 2,4 EUR pengemængdetal (M 3, 10.00) november % år/år 4,8 5,0 EUR bankernes udlån (erhverv / private, 10.00) november % år/år ITA producentpriser (10.00) november % m/m og år/år 0,4 / 2,2 DEU inflation (14.00) december % m/m og år/år 0,6 / 1,4 0,4 / 1,8 M andag Tirsdag Kina PM I industri (02.00) november indeks 51,7 51, Kina PM I service (02.00) november indeks 54,9 54,8 Kina Caixin industri-pm I (02.45) december indeks 50,7 50,8 EUR PM I-industri (endelige tal, 10.00) december indeks 60,6 prelim: 60,6 UK PM I-industri (10.30) december indeks 57,7 58,2 USD M arkit PM I (endelige tal, 15.45) december indeks prelim: 55,0 ITA månedstal for statsfinanserne (19.00) dec. mia.eur -5,5 Onsdag SPA arbejdsløshed (09.00) december ændring antal pers DEU arbejdsløshed 10.00) december %/ ændring ,6 / -13k 5,6 / -18k UK PM I-Construction (10.30) december indeks 52,7 53,1 USD construction spending (16.00) november % m/m 0,7 1,4 USD ISM -industri (16.00) december indeks 58,0 58,2 DKK valutareserven (16.00) december ændring / ialt, mia.kr. 0 / 464,2-0,1/ 464,2 USD referat fra seneste pengepolitiske møde (20.00) mødet 13/12 USD Bilsalg (23:00) december mill. annualiseret 17,5 17,4 Torsdag JPY PM I-industri (endelige tal, 01:30) december Indeks prelim: 54, Kina Caixin service-pm I (02:45) december indeks 51,9 UK Nationwide huspriser (08.00) december % m/m og år/år 0,2 / 2,0 0,1 / 2,5 EUR PM I-service (endelige tal, 10.00) december indeks prelim: 56,5 EUR PM I-Composite (endelige tal, 10.00) december indeks prelim: 58,0 UK PM I-service (10.30) december indeks 54,1 53,8 UK PM I-Composite (10.30) december indeks 54,9 USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) december antal nye jobs 185k 190k USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD PM I-service (endelige tal, 15.45) december indeks prelim: 52,4 USD PM I-Composite (endelige tal, 15.45) december indeks prelim: 53,0 Fredag JPY PM I-service (01.30) december indeks 51, DKK Arbejdsløshed, brutto (9.00) november ændring & % 4,3 4,3 DKK Arbejdsløshed, netto (9.00) november ændring & % 3,4 FRA Forbrugertillid (08.45) december indeks FRA inflation (08.45) december % m/m og år/år / 1,3 0,1 / 1,2 EUR PM I-detailhandel (10.10) december indeks 52,4 UK Lønomkostninger (10.30) 3.kvt.2017 % år/år 2,4 EUR PPI (11.00) november % m/m og år/år / 2,5 0,4 / 2,5 EUR inflation (i alt/kerne, 11.00) december % år/år 1,5 / 1,0 1,5 / 0,9 ITA inflation (11.00) december % m/m og år/år 1,1 USD handelsbalance (14.30) november mia. USD -47,4-48,7 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) december ændring, 1000 jobs 183k 228k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) december ændring, 1000 jobs 180k 221k USD arbejdsløshed (14.30) december % 4,0 4,1 USD gns. timeløn (14.30) december % m/m 0,3 / 2,5 0,2 / 2,5 USD Participation Rate (14.30) december % 62,7 USD factory orders (16.00) november % m/m 1,5-0,1 USD ISM -service (16.00) januar indeks 57,4 57,4 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 10 af 10