F I N A N S U G E N. 21. juni 2019, uge 25. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut

Transkript

1 21. juni 2019, uge 25 F I N A N S U G E N Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Privatøkonom Brian Friis Helmer bf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,2% Nikkei + 1,1% C25 (DK) + 0,6% S30 + 1,9% FTSE + 0,8% DAX + 1,5% Euro ,3% BRIC + 3,0% 318 VIX -6,8% 15 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,1% 1,1289 EUR/DKK - 0,0% 7,4658 USD/DKK - 0,1% 6,6137 SEK/DKK +0,6% 0,7024 NOK/DKK +1,1% 0,7717 GBP/DKK +0,0% 8,3972 CHF/DKK +1,1% 6,7301 JPY/DKK +0,9% 6,1633 Draghi gjorde det igen ECB s årlige sommerkonference fik større betydning for finansmarkederne end forventet. Det skyldes, at Draghi i sin åbningstale overraskede mange ved at signalere, at ECB er klar til at lempe pengepolitikken yderligere, fordi inflationen er for lav i eurozonen. Det sendte obligationsrenterne ned i nye bundrekorder, mens aktiekurserne steg. I Arbejdernes Landsbanks nye renteprognose (se side 2) tror vi dog ikke, at ECB sænker renten foreløbig. Derimod forventer vi, at den amerikanske Fed sænker renten to gange. Næste uge: Nyt om inflationen i USA og i eurozonen Både den amerikanske centralbank og eurozonens ECB har stor fokus på inflationen, som de vurderer som uønsket lav. I næste uge kommer der nye tal for inflationen i USA og eurozonen, der forventes at være forblevet lav. Fra USA kommer desuden tal for industriens ordreindgang i maj, som forventes at vise en lille bedring i forhold til de skuffende april-tal. Set over en lidt længere tidshorisont er ordreindgangen dog stagneret. I eurozonen vil der være fokus på det tyske IFO industribarometer (på mandag), som sandsynligvis fortsat vil være trykket. Ellers skal vi frem til torsdag, før det næste vigtige tal kommer, som bliver det månedlige barometer for eurozonens økonomi. På den storpolitiske front vil opmærksomheden være rettet mod G20-mødet fredag og lørdag, og især på, hvad der måtte komme ud af det bebudede møde mellem Trump og Xi Jinping. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,07 1,77% US 10Y -0,08 2,02% Tysk 10Y -0,07-0,31% Dansk 10Y -0,04-0,26% Råvarer 7 dage Niveau Guld +3,8% Olie (WTI) +10,8% 57 Metaller +1,3% Opdateret per: 21. juni Side 1 af 8

2 Indhold Vi har opdateret renteprognosen... 2 Det globale bilmarked ser ud til at have passeret toppen... 3 Finanspolitikken som redningsplanke?... 4 Dansk økonomi... 5 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 7 Vi har nedjusteret renteprognosen Generelt er renteskønnene blevet nedjusteret i Arbejdernes Landsbanks opdaterede renteprognose (se tallene på side 7). Den økonomiske afmatning fortsætter, men ingen recession i sigte De nuværende obligationsrenter forventes at være bunden Udgangspunktet for renteskønnene er, at afmatningen i amerikansk og europæisk økonomi fortsætter. Stemningsbarometrene er fortsat lave eller vigende. Vi ser ikke en handelsaftale mellem USA og Kina lige rundt om hjørnet, og ydermere er der risiko for, at EU kan blive inddraget senere på året. Usikkerheden om vækstudsigterne vil derfor bide sig fast, hvilket kan påvirke privatforbruget og erhvervsinvesteringerne negativt. Samtidig vurderer vi, at det aktuelle obligationsrenteniveau er omkring bunden. Finansmarkedet vurderes på nuværende tidspunkt at have indpriset pengepolitiske lempelser og yderligere afmatning i økonomien i obligationskurserne, så der skal ske en drastisk forværring af vækstudsigterne, hvis obligationsrenterne skal falde mærkbart yderligere. Grundlæggende forventer vi derfor, at obligationsrenterne svinger omkring, eller lidt over, de nuværende niveauer på 3 måneders sigt og vil stige yderligere lidt derefter. Vi forventer to rentenedsættelser i USA Fed sætter renten ned, ECB holder deres i ro Ydermere forventer vi, at den amerikanske centralbank sænker sin pengepolitiske rente med 2 x 25 bp indenfor de kommende 12 måneder, hvorimod Den Europæiske Side 2 af 8

3 ECB vil bruge andre værktøjer end den ledende rente Afgørende nye signaler fra Draghi Centralbank, ECB, ikke forventes at sænke sine ledende rentesatser yderligere, da de i forvejen er nul eller negative. Hvis ECB beslutter sig for at lempe pengepolitikken, forventer vi, at det i stedet vil ske via nye pengemarkedslån til bankerne og/eller genoptagelse af obligationsopkøbene. ECB s Mario Draghi sagde ganske vist på ugens centralbankkonference i Portugal, at rentenedsættelse er en del af ECB s pengepolitiske værktøjskasse, hvis vækstudsigterne skuffer yderligere. Men vi mener, at rentenedsættelse bliver sidste udvej for ECB, fordi lavere pengepolitiske renter dels ikke nødvendigvis hjælper på væksten, og dels fordi at det kun vil give endnu større udfordringer med indtjeningen i Europas skrøbelige banksektor. Sluttelig forventer vi, at rentefald på obligationer og centralbankernes pengepolitiske lempelser vil være tilstrækkeligt til at holde amerikansk og europæisk fri af recession indenfor vores 12 måneders prognosehorisont. Ikke bare midlertidige udsving i produktionen Det globale bilmarked ser ud til at have passeret toppen Problemerne indenfor bilindustrien er øjensynlig dybere, end vi vurderede sidste efterår. I efteråret 2018 faldt den tyske bilproduktion brat, hvilket vi dengang anså for noget forbigående, knyttet til produktionsudsving omkring indførelsen af nye test- og emissionskrav i EU. Men nedgangen er fortsat, og bilproduktionen er aktuelt nede på 2014-niveau. Andet må altså være i spil, og dette andet er øjensynligt, at den globale efterspørgsel efter biler er på vej ned. Grafen nedenfor viser udviklingen i bilsalget på verdens tre største bilmarkeder, hvor salget på de respektive markeder er sat til indeks 100 i januar I alle tre lande/områder har nybilsalget været vigende det seneste års tid - i USA endnu længere tid. I antal sælges over 50 millioner nye biler pr. år i de tre lande/områder. Vigende efterspørgsel efter nye personbiler Afmatningen i den tyske bilproduktion ser derfor ud til at kunne blive mere langvarig. Med den vægt, som bilindustrien har i den tyske økonomi, så taler det videre for, at Side 3 af 8

4 væksttempoet vil være lavere i den samlede tyske økonomi de kommende år, end i de seneste år. F.eks. udgør biler en sjettedel af Tysklands eksport og en femtedel af indtjeningen i tysk industri ifølge det tyske handelskammer. Der kan være mange holdninger til, hvor langvarig opbremsningen i bilsalget bliver. Èn mulighed er, at markedet simpelthen er blevet mættet, hvilket taler for en langvarig afmatning, mens en anden mulighed er, at bilkøberne holder sig afventende til den kommende generation af el-biler, hvilket taler for en kortere afmatning. Alt det er spekulation, men bundlinjen for finansmarkedet er, at europæiske bilaktier har underpræsteret markant i forhold til det samlede aktiemarked. For finansmarkedet har det betydet kursfald på bilaktier Finanspolitikken som redningsplanke? ECB s Mario Draghi har som tidligere nævnt signaleret, at ECB kan være på vej med en yderligere lempelse af pengepolitikken i eurozonen, som i forvejen er historisk lempelig. Tvivlsomt, hvad lempelse af pengepolitikken i eurozonen vil gøre godt for Behov for, at finanspolitikken spiller en større rolle Man kan imidlertid spørge, hvor meget yderligere, pengepolitikken kan bidrage til at skabe vækst og inflation i eurozonen. Vil borgere og virksomheder låne mere, fordi den pengepolitiske rente sænkes yderligere? Næppe. I takt med at pengepolitikken er tæt på at have udspillet sin rolle, spørger flere og flere, om det ikke kunne være på tide at lade finanspolitikken spille en større rolle? Tanken er, at det kan skabe mere efterspørgsel i økonomien, hvis staterne f.eks. øger investeringerne i socialt boligbyggeri og offentlig infrastruktur som trafik og uddannelse. Det er områder, der har været præget af små investeringer siden finans- og gældskrisen, hvor statsfinanserne blev sat på smalhals. Nedsættelse af indkomstskatterne kunne måske også være en mulighed. Den offentlige sparepolitik har reduceret underskuddene på statsfinanserne betragteligt i mange lande og ligger i dag på så lave niveauer, at der faktisk er plads til at øge de offentlige udgifter igen, hvis politikerne beslutter sig for det. Side 4 af 8

5 De indrammede lande har styrken til at lempe finanspolitikken I grafen er vist alle større EU-landes statsgæld ud af den ene akse og saldoen på statsfinanserne ud af den anden akse. Lande med lav statsgæld og overskud på statsfinanserne har mulighed for at øge de offentlige udgifter, mens mulighederne er mindre i lande med høj statsgæld og et stort budgetunderskud, hvis EU s budgetregler samtidig skal overholdes. Grafen fortæller, at det især er de nordeuropæiske lande heriblandt Tyskland som har plads til at lempe finanspolitikken. Om der så er politisk vilje til at gøre det, er en anden sag, men det ville være et kærkomment supplement til pengepolitikken i bestræbelserne på at øge væksten i europæisk økonomi og presse inflationen op mod de tæt på, men ikke over 2 pct., som ECB ønsker. Dansk økonomi Stabil efter en periode med fald Uændret forbrugertillid i juni Forbrugertilliden ligger på 5,8 i juni mod 5,9 i maj, og er derved uændret. Forbrugertilliden har generelt været faldende siden sommeren sidste år, og vi kan glæde os over, at den ser ud til at have stabiliseret sig. Side 5 af 8

6 Ser man på underindeksene, er forbrugerne blevet mere positive på deres egen økonomiske situation, men er mere usikre på Danmarks økonomiske situation. Positivt syn på egen økonomi Mørke skyer i horisonten Konverteringsbølge Vi tror, at forbrugerne vil fastholde det positive syn på deres egen økonomiske situation, da den reelle situation for de danske forbrugere er ganske lys. Der er fremgang i beskæftigelsen, lønningerne stiger mere end priserne, og generelt er danskernes privatøkonomi solid. I de sidste par uger har der dog været mange dårlige nyheder omkring Brexit og handelskrigen: Trump har eskaleret handelskrigen, brexitforhandlingerne kommer ingen vegne, og verdens centralbanker er blevet mere bekymrede omkring vækstudsigterne. Det er derfor ikke usandsynligt, at forbrugerne igen bliver mere bekymrede omkring den økonomiske situation i Danmark de kommende 12 måneder. Danskerne venter med køb af større forbrugsgoder Danskerne finder det dog ikke fordelagtigt at købe større forbrugsgoder, hvilket kan undre, da de seneste rentefald har skabt gode konverteringsmuligheder for danskernes realkreditlån. Konverteringen kan nemlig også bruges til at hive penge ud af ens friværdi. Lysten til at købe større forbrugsgoder kan derved komme tilbage i takt med, at flere af danskerne udnytter muligheden for en konvertering. Side 6 af 8

7 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv forv. USA BNP-vækst 2,9 2,5-2,75 1,5-2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 2,25-2,50 2,00-2,25 1,75-2,00 10-årig statsrente 2,03 2,10-2,35 2,35-2, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 1,0-1,2 0,8-1,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) -0,29-0,25-0,00 0,00-0, forv forv. Danmark BNP-vækst 1,2 1,7 1,3 Inflation 0,8 1,2 1,7 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente -0,22-0,20-0,05 0,05-0,30 30-årig realkreditrente* 1,38 1,40-1,60 1,60-1,80 6 mdr s Cita -0,60-0, ,45-0, ,30 F3 (jan. 2022)* -0,52-0, ,40-0, ,15 F5 (jan. 2024)* -0,37-0,30-0,20-0, ,10 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1310 1,10-1,15 1,14-1,19 DKK pr. 100 EUR 746,58 746,0-747,0 745,0-746,0 DKK pr. 100 USD 660, DKK pr. 100 SEK 70,26 70,00-72,00 74,00-76,00 DKK pr. 100 NOK 77,13 77,00-79,00 80,00-81,75 * Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DEU IFO-indikator (10.00) juni indeks 97,5 97, USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) maj indeks 0,10-0,45 Tirsdag FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) juni indeks SPA PPI (09.00) maj % m/m og år/år 0,6 / 2,3 USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) april % m/m og år/år 0,1 / 2,5 0,1 / 2,7 USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) april % m/m 0,1 USD new home sales (16.00) maj % m/m 1,8-6,9 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) juni indeks ,1 USD CBO udsender Long Term Budget Projections (16.00) USD auktion, 2 årige statsobligationer Onsdag DEU GfK forbrugertillid (08.00) juni indeks 10,0 10, DKK detailomsætningsindeks (08:00) maj % m/m og år/år -0,3 / 3,2 FRA Forbrugertillid (08.45) juni indeks 99 USD durable goods orders (i alt / ex. tp 14.30) maj % m/m 0,0 / 0,1-2,1/ 0,0 USD Handelsbalance (kun varer, 14.30) maj mia. USD ,1 USD auktion, 5 årige statsobligationer Torsdag SPA inflation (09.00) juni % år/år 0,2 / 0, ITA forbrugertillid (10.00) juni indeks 111,8 ITA erhvervsbarometer (10.00) juni indeks 102,0 EUR economic sentiment indicator (11:00) juni indeks 104,9 105,1 EUR business and consumer survey (11.00) juni nettotal -3,0 / -7,2-2,9 / -6,5 DEU foreløbig inflation (14.00) juni % m/m og år/år 0,2 / 1,4 0,3 / 1,3 USD GDP (endelige, 14.30) 1.kvt.2018 % kvt/kvt ann. 3,2 prelim: 3,1 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD pending home sales (16.00) maj % m/m og år/år 1,0 / -1,5 / 0,4 USD auktion, 7 årige statsobligationer Fredag UK GfK forbrugertillid (01.01) juni indeks JPY industriproduktion (01.50) maj % m/m og år/år 0,7 / -3,0 0,6 / -1,1 UK Nationwide huspriser (08.00) juni % m/m og år/år -0,2 / 0,6 DKK BNP-tal (reviderede tal, 08.00) 1. kvt % kvt/kvt & år/år prelim: 0,2 / 2,2 DKK Arbejdsløshed, netto (08.00) maj % 3,1 DKK Arbejdsløshed, brutto (08.00) maj % 3,7 DEU detailomsætning (08.00) maj % m/m og år/år -2,0 / 4,0 FRA inflation (08.45) juni % m/m og år/år 0,1 / 1,1 FRA privatforbrug (08.45) maj % m/m 0,8 / 1,2 FRA producentpriser (08.45) maj % m/m og år/år -0,6 / 2,2 SPA detailomsætning (09:00) maj % år/år 1,1 SPA betalingsbalance (10.00) april mia. EUR 0,0 UK BNP-tal (endelige, 10.30) 1. kvt % kvt/kvt og år/år 0,5 / 1,8 prelim: 0,5 / 1,8 UK betalingsbalance (10.30) 1. kvt mia.gbp -31,6-23,7 EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) juni % år/år 1,3 / 0,8 1,2 / 0,8 ITA inflation (11.00) juni % m/m og år/år 0,1 / 0,9 ITA producentpriser (12.00) maj % m/m og år/år -1,5 / 2,8 USD PCE-pristal (i alt, 14.30) maj % m/m 0,2 / 1,5 0,3 / 1,5 USD PCE-pristal (kerne, 14.30) maj % m/m 0,2 / 1,6 0,2 / 1,6 USD personal income and spending (14.30) maj % m/m 0,3 / 0,4 0,5 / 0,3 USD personal savings rate (14.30) maj % af disp. indk. USD Chicago PM I (15.45) juni indeks 54,0 54,2 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) juni indeks 97,1 97,9 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8