F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut august 2018, uge 34

Transkript

1 F I N A N S U G E N 24. august 2018, uge 34 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,6% Nikkei + 1,8% C25 (DK) + 1,5% S30 + 2,0% FTSE + 0,1% DAX + 1,0% Euro ,2% BRIC + 1,7% 303 VIX -7,7% 12 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +1,8% 1,1573 EUR/DKK +0,0% 7,4584 USD/DKK - 1,8% 6,4447 SEK/DKK - 0,9% 0,7063 NOK/DKK - 0,3% 0,7701 GBP/DKK - 0,8% 8,2729 CHF/DKK - 0,6% 6,5435 JPY/DKK - 2,1% 5,7891 Uroen er dæmpet Der faldt ro over finansmarkedet denne uge efter, at den tyrkiske centralbank fik stabiliseret kursen på TRY (se mere på side 2). I stedet rettedes finansmarkedets fokus sig på to positive nyheder, nemlig dels, at handelsforhandlingerne mellem USA og Kina nu er genoptaget, og dels at opsvinget på det amerikanske aktiemarked denne uge satte ny rekord i varighed. Det betød generelt positive aktiemarkeder og lidt højere tysk og dansk obligationsrente. Næste uge: Nyt om inflationen i USA og i eurozonen Fra USA kommer tal for inflationen i juli (på torsdag), målt med det såkaldte PCE-pristal, som den amerikanske centralbank (Fed) tillægger større værdi end det traditionelle forbrugerpristal. Forventningen er, at inflationen vil fortsætte opad og dermed bestyrke finansmarkedet i troen på, at Fed hæver deres pengepolitiske rente endnu en gang på næste rentemøde den 26. september. Også fra eurozonen kommer friske inflationstal (på fredag), men de vedrører august. Forventningen er, at inflationen denne måned vil ligge på niveau med, eller lidt under, julis 2,1 pct. blandt andet fordi oliepriserne faldt lidt i august. Fra eurozonen udsendes desuden barometret for økonomien i august, som forventes at fortsætte de senestes måneders moderat sivende tendens, hvilket signalerer et langsomt aftagende væksttempo. Fra Danmark kommer konjunkturbarometer for august og nationalregnskabstal for 2. kvartal Vi forventer, at nationalregnskabstallene vil vise en kvartalsvækst i omegnen af de 0,3 procent, hvilket betyder, at væksten for 2018 som helhed bliver i omegnen af 1 procent. Der er dog mere usikkerhed end normalt, da det er uklart, hvordan landbrugets tab, som følge af tørken, vil blive inkorporeret i tallene. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,00 2,62% US 10Y -0,04 2,83% Tysk 10Y +0,03 0,35% Dansk 10Y +0,03 0,32% Råvarer 7 dage Niveau Guld +1,3% Olie (WTI) +5,9% 69 Metaller +1,2% Opdateret per: 24. august Side 1 af 10

2 Indhold Særlig sårbar økonomi i Argentina og Sydafrika... 2 Fed slanker balance uden den store effekt på renterne... 3 Grækenlands første uge på egne ben gik godt... 5 Dansk økonomi: Fuld fart på arbejdsmarkedet... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 9 Særlig sårbar økonomi i Argentina og Sydafrika Der er fortsat ingen entydige tegn på, at finansuroen i Tyrkiet skulle være ved at brede sig til andre nyindustrialiserede lande og udvikle sig til en mere udbredt krise. I grafen nedenfor er valutakursudviklingen på en række store Emerging Marketslande vist mod US dollar (USD) siden starten af august. Den tyrkiske TRY er ikke med i grafen, fordi kursfaldet på TRY (20 pct. i august) er i en klasse for sig selv. Alle de øvrige viste valutaer er faldet mod USD med mellem 1 og 9 pct. De seneste dage har kursfaldene især ramt brasilianske BRL. Kursfald på mellem 1 og 9 pct. (Tyrkiet dog 18 pct.) Fælles for mange af de nyindustrialiserede lande er, at de har større eller mindre ubalancer i deres økonomi. De nævnte tal nedenfor er fra OECD s 2018-prognose. Flere af landene har store ubalancer i økonomien Høj inflation: Argentina (23 pct.), Tyrkiet (12 pct.). Stort underskud på betalingsbalancen: Tyrkiet (6,4 pct. af BNP), Argentina (5 pct.). Stort underskud på offentlige finanser: Brasilien (8,3 pct. af BNP), Indien (6,5 pct.), Argentina (5,5 pct.), Kina og Sydafrika (begge 4,2 pct.). Underskud på betalingsbalancen og/eller på statsfinanserne er de vigtigste, fordi de gør et land afhængig af kapitaltilførsel fra resten af verden og dermed for investorer- Side 2 af 10

3 nes luner. Tyrkiet og Argentina har de største betalingsbalanceunderskud, mens de to sydamerikanske lande og Indien har de største budgetunderskud. Men der er ikke nødvendigvis nogen entydig sammenhæng mellem de økonomiske nøgletal og bevægelserne i valutakurserne. Eksempelvis er Indiens budgetunderskud næsten lige så stort som det brasilianske, men den indiske valuta er langt mere stabil end den brasilianske også hvis man skalerer op til udviklingen år-til-dato. Rusland afskiller sig ved IKKE at have nogen større ubalancer Rusland har, som det eneste af de store nyindustrialiserede lande, ingen større ubalancer i deres økonomi. Tyrkiet, Argentina og Sydafrika har de største underskud på betalingsbalancen Hvis man skal pege på lande, hvor der er risiko for alvorlig finansiel uro som i Tyrkiet, vil pilen pege på Argentina og Sydafrika, vurderet ud fra de makroøkonomiske forhold. Argentina er allerede i krise med en pengepolitisk rente på hele 45 pct., ligesom de i juni fik finansiel hjælp af IMF, den internationale valutafond. Men igen er det ikke noget, der har bredt sig til andre sydamerikanske lande. Derfor er de mest udsat for finansiel uro Balanceslankningen skabte frygt for rentestigning De stigende renter i USA øger dog risikoen for finansiel uro i nyindustrialiserede lande med de største økonomiske ubalancer og dermed den største afhængighed af kapitalimport fra resten af verden. Højere amerikansk rente øger de amerikanske investorers incitament til at nedbringe investeringer på Emerging Markets og placere midlerne i amerikanske aktiver i stedet. Fed slanker balance uden den store effekt på renterne For snart et år siden, i oktober 2017, påbegyndte den amerikanske centralbank, Fed, slankningen af deres balance som led i normaliseringen af pengepolitikken efter finanskrisen. Et andet led i normaliseringen er den igangværende gradvise forhøjelse af den pengepolitiske rente. Balancen blev mangedoblet fra 2008 og frem, da Fed pumpede likviditet ind i det amerikanske pengekredsløb for at hjælpe økonomien gennem finanskrisen. Da balanceslankningen blev annonceret i sommeren 2017, frygtede mange markedsdeltagere, at det ville føre til stigende obligationsrenter. I dag kan det konstateres, at frygten har været ubegrundet. Den 10-årige amerikanske statsrente ligger ganske vist Side 3 af 10

4 trekvart procentpoint højere end i juni 2017, men i samme tidsrum er den pengepolitiske rente blevet hævet med et helt procentpoint. Den lange rente har dermed end ikke fulgt med den korte rente op. men det er ikke sket Balanceslankningen betyder, at Fed trækker likviditet ud af pengekredsløbet USD 50 mia. mindre pr. måned Balanceslankningen foregår ved, at Fed undlader at geninvestere en del af obligationerne i deres enorme fondsbeholdning, hvor de før oktober 2017 geninvesterede 100 pct. Det betyder, at Feds obligationsbeholdning gradvist falder, ligesom det også betyder, at der trækkes likviditet ud af det amerikanske pengekredsløb for det samme beløb, som Fed IKKE geninvesterer for. Fra oktober 2017 og tre måneder frem blev geninvesteringerne reduceret med USD 10 mia. pr. måned (6 mia. stats- og 4 mia. kreditobligationer). Hver tredje måned forøges reduktionen med yderligere USD 10 mia., indtil det foreløbige slutmål er nået i oktober 2018, hvor geninvesteringerne så vil være reduceret med i alt USD 50 mia. pr. måned (30 mia. stats-, 20 mia. kreditobligationer). De reducerede geninvesteringer har allerede nu ført til, at Feds balance (som obligationsbeholdningen er en stor del af) er skrumpet til 2014-niveau men som nævnt uden den frygtede renteeffekt. Også selv om det egentlig er en ganske betydelig ba- Side 4 af 10

5 lanceslankning, der svarer til ca. 15 pct. af beholdningen på et år (12 mdr. á USD 50 mia. i forhold til en obligationsbeholdning på nu omkring USD mia.). ECB stopper deres opkøb til nytår, men geninvesterer fortsat fuldt ud Skal herefter finansiere statsgælden på almindelige markedsvilkår Hvordan når ECB stopper deres obligationsopkøb? Erfaringerne fra USA skal med i betragtning, når virkningen skal vurderes af, at ECB efter nytår stopper deres opkøb af obligationer (ECB fortsætter med 100 pct. geninvestering af indfrielserne). Nogle markedsdeltagere frygter, at obligationsrenterne vil stige i Europa, når ECB ophører med at nettokøbe obligationer, men de amerikanske erfaringer tilsiger, at det ikke behøver at blive tilfældet. Mange andre forhold vil påvirke renterne, som eksempelvis handelskrig og Tyrkiet har gjort det i år. Grækenlands første uge på egne ben gik godt I mandags trådte Grækenland ud af EU s beskyttende låneparaply og skal herefter finansiere deres enorme statsgæld (180 pct. af BNP) på almindelige markedsvilkår. Nu er det måske lidt vel tidligt at gøre status, men den første uge på egne ben gik godt i den forstand, at det 10-årige græsk-tyske rentespænd faldt. Stabilt/let faldende rentespænd Store kriselån fra 2011 og frem Grækenland har siden 2011 fået lån fra EU, ECB og IMF for 289 mia. euro, fordi deres dårlige økonomi gjorde det umuligt at finansiere statsgælden ved lånoptagelse i markedet. På et tidspunkt var den 10-årige græske statsrente oppe i 40 pct., og i 2015 var landet på nippet til at forlade eurosamarbejdet. Men nu er situationen en anden: Økonomien er i bedring, der hersker (en overraskende) politisk stabilitet, og grækerne har gennemført en række reformer som krævet af långiverne. Ingen gratis gaver Samtidig bliver grækerne stadig holdt i stramme tøjler af långiverne med krav om yderligere reformer og skrappe krav til deres statsfinanser, som skal udvise større overskud, end selv Tyskland kan præstere. Holder grækerne sig ikke til aftalerne, truer långiverne med en annullering af den aftale om gældslettelse, som blev indgået i sommers. Ifølge aftalen fik grækerne blandt andet 10 års udskydelse af tilbagebetaling på en stor del af statsgælden (der var derimod ikke tale om eftergivelse af gæld). Side 5 af 10

6 Det betyder, at behovet for at optage lån på kapitalmarkedet er minimalt helt ud til Selv om Grækenland nu er på rette kurs, er der stadig tale om en kriseramt økonomi med en arbejdsløshed på omkring 20 pct. og et BNP, der er omkring en fjerdedel lavere end før krisen. Landets kreditværdighed er da også tilsvarende lav, nemlig i kategorien Meget Spekulativ. Stadig lang vej tilbage til fordums styrke personer flere i job på et kvartal Begyndende tegn på flaskehalse, men ikke overophedning Mindre stramt arbejdsmarked i dag end i 2008 Dansk økonomi: Fuld fart på arbejdsmarkedet Efter at jobvæksten tabte lidt af pusten i marts måned, er beskæftigelsesfremgangen i den grad kommet tilbage på sporet. I juni måned steg beskæftigelsen med personer, og over de seneste tre måneder er beskæftigelsen steget med samlet set personer trods et fald i den offentlige beskæftigelse. I år er der i gennemsnit skabt jobs hver måned, og det er faktisk flere end gennemsnittet for sidste år. Ser vi fremad, vil det dog ikke komme som den store overraskelse, hvis jobfremgangen kommer lidt ned i gear. Der er tegn på flaskehalse på dele af arbejdsmarkedet, og selvom arbejdsstyrken står til at stige også i år, bliver det gradvist sværere at finde arbejdskraft med de rette kvalifikationer. Der er dog ikke tale om et generelt overophedet arbejdsmarked efter vores vurdering. Selvom lønmodtagerbeskæftigelsen sætter ny rekord i disse måneder, så er det værd at understrege, at der tale om et langt mindre stramt arbejdsmarked i dag end i Det skyldes, at arbejdsstyrken er vokset løbende som følge af jobreformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Dertil kommer, at en del af de jobs, der er blevet skabt under opsvinget, er deltidsjob, og dermed er der potentiale for at sætte antallet af arbejdstimer op for nogle af de personer, der allerede er i beskæftigelse. Det er dog ikke alle brancher, der har mulighed for at sætte antallet af arbejdede timer i vejret. Nogle af de brancher, der melder om flaskehalse, såsom industrien og bygge- og anlæg, udnytter allerede arbejdskraften fuldt ud. Det er også her, vi har set den største stigning i løninflationen i år, hvilket tyder på, at der er kamp om arbejds- Side 6 af 10

7 kraften indenfor disse brancher. Til gengæld er der en del at hente i brancher som handel og transport, offentlig administration, undervisning og sundhed samt erhvervsservice. Opbremsning på ejerlejlighedsmarkedet Der bliver handlet færre lejligheder. 9 pct. færre handler Nye tal for Boligsidens Markedsindeks viser, at antallet af handler med lejligheder er faldet siden årsskiftet. I de tre måneder op til og med januar i år blev der i gennemsnit handlet lejligheder om måneden, når man korrigerer for sæsonudsving, mens det tal i de seneste tre måneder til og med juli er faldet til handler per måned et fald på 9 pct. Derimod er der ikke nogen opbremsning at spore i antallet af handler med villaer og rækkehuse. Her ligger antallet af handler stort set på samme høje niveau som ved årsskiftet. En sandsynlig forklaring er, at kvadratmeterpriserne på lejligheder i de største byer i landet, særligt København, efter nogle år med meget kraftige prisstigninger, er kommet op på et niveau, hvor færre boligkøbere kan og vil være med. Dertil kommer strammere lånekrav fra årsskiftet, der kan have fået nogle boligkøbere til at bytte drømmen om en storbylejlighed ud med hus og have i forstaden for at få mulighed for at optage et realkreditlån med variabel rente. Flad udvikling i priserne Nye boligskatter indføres i 2021 Men grundlæggende ser det lyst ud Boligsidens markedsindeks for priser, der blev offentliggjort tidligere på måneden, viste da også, at priserne på ejerlejligheder i København by (der inkluderer København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner) har ligget stort set fladt siden marts måned, og de seneste to måneder (i juni og juli) har kvadratmeterpriserne haft en svag nedadgående tendens, når man korrigerer for almindelige sæsonudsving. Hvorvidt den seneste opbremsning på markedet for ejerlejligheder i de største byer er udtryk for en ny tendens, er for tidligt at sige. Men ser vi frem i tid, så er det klart, at medvinden til ejerlejlighederne i de store byer aftager. De høje priser kan lade sig gøre, fordi renterne er historisk lave, men i takt med at renterne kryber opad det kommende år, vil medvinden aftage. Dertil kommer, at de nye boligskatter, der indføres i 2021, vil trække i retning af lavere priser de kommende år. Vedvarende prisfald på ejerlejligheder i de største byer, særligt København, kan ikke udelukkes, og det er en risiko, man skal være opmærksom på som køber og sørge for tilstrækkelig luft i økonomien. For boligmarkedet generelt ser det dog fortsat lyst ud. Mange faktorer understøtter yderligere fremgang: beskæftigelsen stiger, renterne er lave, og boligbyrden (det vil sige hvor stor en andel af den disponible indkomst, der bruges til at finansiere boligen) er lav i en historisk kontekst. Vi forventer derfor, at huspriserne vil fortsætte opad i et moderat tempo, med stigninger på omtrent 4 pct. på landsplan i år. Lidt mindre optimisme hos forbrugerne Forbrugertilliden tog et lille dyk i august efter at have holdt sig oppe på et højt niveau i både juni og juli. Forbrugertilliden faldt til 7,8 i august fra 9,7 i juli, men trods det lille dyk er der stadig tale om en høj optimisme hos forbrugerne. Side 7 af 10

8 Lidt mindre optimisme, men lyse udsigter alligevel Det er særligt en mindre optimisme omkring familiens økonomiske situation om 12 måneder i forhold til i dag, der har trukket den samlede forbrugertillid ned i august. Det er ikke så mærkeligt i en situation, hvor mediebilledet er præget af usikkerhed i form af trusler om en global handelskrig, krise i Tyrkiet og store tab i et tørkeramt dansk landbrug. Til trods for al usikkerheden er den reelle situation for de danske forbrugere dog ganske lys. I denne uge fik vi tal for jobvæksten i juni måned, der viste en fortsat solid fremgang i beskæftigelsen, og generelt er danskernes privatøkonomi solid med fremgang i både formuer og indkomster. Vi forventer derfor, at forbrugertilliden holder sig på et fint niveau de kommende måneder, og at privatforbruget vil være en vigtig vækstmotor for dansk økonomi også i de kommende kvartaler. Kalender: Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Konjunkturbarometer August Danmarks Statistik Nationalregnskab 2. kvartal Danmarks Statistik Registerbaseret ledighed Juli Side 8 af 10

9 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv forv. USA BNP-vækst 2,3 2,8 2,3-2,5 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,75-2,00 2,00-2,25 2,50-2,75 10-årig statsrente 2,83 3,00-3,25 3,25-3, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 2,5 2,0 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,35 0,40-0,65 1,00-1, forv forv. Danmark BNP-vækst 2,2 1,0 2,0 Inflation 1,2 1,0 1,7 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,33 0,40-0,65 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,05 2,05-2,25 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,48-0, ,40-0, ,35 F3 (juli 2021)* -0,162-0, ,10 0,00-0,10 F5 (juli 2023)* 0,186 0,20 0,30 0,50 0,60 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1572 1,13-1,18 1,20-1,25 DKK pr. 100 EUR 745,86 744,5-745,5 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 644, DKK pr. 100 SEK 70,65 73,00-75,00 76,80-78,40 DKK pr. 100 NOK 77,04 79,00-81,00 81,00-82,75 *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 9 af 10

10 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DEU importpriser (08.00) juli % m/m og år/år 0,1 / 5,3 0,5 / 4, DEU IFO-indikator (10.00) august indeks 98,5 98,2 USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) juli indeks 0,45 0,43 USD auktion, 2 årige statsobligationer Tirsdag FRA Forbrugertillid (08.45) august indeks EUR pengemængdetal (M 3, 10.00) juli % år/år 4,4 4,4 EUR bankernes udlån (erhverv / private, 10.00) juli % år/år ITA ISAE-erhvervsbarometret (10.00) august indeks 106,8 106,9 ITA forbrugertillid (10.00) august indeks 116,3 ITA PPI (11.00) juli % m/m og år/år 0,3 / 3,2 USD Handelsbalance (kun varer, 14.30) juli mia. USD ,9 USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) juni % m/m og år/år 0,2 / 6,4 0,2 / 6,5 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) august indeks 126,5 127,4 USD auktion, 5 årige statsobligationer Onsdag DEU GfK forbrugertillidsindeks (08.00) september indeks 10,6 10, DEU Detailomsætning (en af dagene, 08.00) juli % m/m og år/år 1,2 / 3,0 FRA privatforbrug (08.45) juli % m/m og år/år 0,1 / 0,3 FRA BNP-tal (reviderede, 08.45) 2.kvt.2018 % kv/kv og år/år 0,2 / 1,7 prelim: 0,2 / 1,7 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD GDP (revideret, 14.30) 2.kvt.2018 % kvt/kvt ann. 4,0 prelim: 4,1 USD Pending home sales (16:00) juli % m/m 0,5 / 0,9 / -4,0 USD auktion, 7 årige statsobligationer Torsdag SPA inflation (foreløbige tal, 09.00) august % år/år -1,2 / 2, DEU arbejdsløshed 10.00) august %/ ændring ,2 / -10k 5,2 / -6k EUR Economic sentiment indicator (11:00) august indeks 111,9 112,1 EUR Business and consumer survey (11.00) august nettotal 5,5 / -1,9 5,8 / -0,6 ITA sælger statsobligationer (11.00) DEU foreløbig inflation (14.00) august % m/m og år/år 0,2 / 2,1 0,4 / 2,1 USD PCE-prisindeks, i alt (14.30) juli % m/m 0,2 / 2,3 0,1 / 2,2 USD PCE-prisindeks, kerne (14.30) juli % m/m 0,2 / 2,0 0,1 / 1,9 USD Personal income and spending (14.30) juli % m/m 0,4 / 0,4 0,4 / 0,4 USD Personal savings rate (14.30) juli % af disp. indk. USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 210k Fredag UK GfK forbrugertillid (01.01) august indeks JPY Industriproduktion (01.50) juli % m/m og år/år 0,2 / 2,6-1,8 / -0,9 Kina PM I-industri (03.00) august indeks 51,0 51,2 Kina PM I-service (03.00) august indeks 54,0 DKK Arbejdsløshed, brutto (8.00) juli ændring & % 3,9 DKK Arbejdsløshed, netto (8.00) juli ændring & % 3,2 DKK BNP-tal (08.00) 2.kvt.2018 % kvt/kvt og år/år 0,4 / -0,6 UK Nationwide huspriser (08.00) august % m/m og år/år / 2,5 0,6 / 2,5 FRA inflation (08.45) juli % m/m og år/år -0,1/ 2,6 FRA PPI (08.45) juli % m/m og år/år 0,1 / 3,4 SPA Detailomsætning (09.00) juli % år/år 0,1 SPA Betalingsbalance (11.00) juni mia.eur 2,4 ITA Arbejdsløshed 10.00) juli % 10,8 10,9 EUR Arbejdsløshed (11.00) juli % 8,2 8,3 EUR Inflation (flash estimate, i alt/kerne, 11.00) august % år/år 2,0 / 1,1 2,1 / 1,1 ITA Inflation (11.00) august % m/m og år/år -1,4 / 1,9 ITA BNP (endelige tal, 11.00) 2. kvt % kvt/kvt og år/år 0,2 / 1,1 prelim: 0,2 / 1,1 USD Chicago PM I (15.45) august indeks 63,0 65,5 USD Forbrugertillid (M ichigan, 16.00) august indeks 95,7 87,3 ITA Fitch udsender ny rating (23.30) Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 10 af 10