F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut februar 2018, uge 8

Transkript

1 F I N A N S U G E N 23. februar 2018, uge 8 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-1,0% Nikkei + 2,0% C25 (DK) + 2,0% S30 + 2,0% FTSE + 0,2% DAX + 0,9% Euro ,2% BRIC + 2,0% 357 VIX -2,1% 19 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,4% 1,2295 EUR/DKK - 0,0% 7,4470 USD/DKK +1,4% 6,0569 SEK/DKK - 0,8% 0,7444 NOK/DKK +0,4% 0,7695 GBP/DKK +0,6% 8,4388 CHF/DKK +0,4% 6,4757 JPY/DKK +1,2% 5,6647 Hvornår stiger inflationen? Normale tilstande er så småt vendt tilbage på finansmarkederne, hvor aktieuroen har lagt sig, og hvor fokus igen retter sig mod udsigterne for inflationen, set i lyset af de fortsat stærke signaler fra væksten. Inflationen viser ikke tegn på at røre på sig for alvor endnu, jævnfør grafen nedenfor, men mange markedsdeltagere frygter, at det er på vej. Synspunktet fandt støtte i referatet fra Fed s januarmøde, der viste, at flere rådsmedlemmer forventer tiltagende inflation op mod centralbankens 2 procent s målsætning på mellemlangt sigt. Næste uge: Nyt fra inflationen Den kommende uges vigtigste nøgletal bliver inflationstal fra eurozonen (onsdag) og fra USA (torsdag). Tallene er vigtige, fordi finansmarkedet i øjeblikket er meget fokuseret på pengepolitik og dermed udviklingen i obligationsrenterne. Hvis inflationen kommer højere ud end forventet, vil det øge forventningerne til stramningstempoet af pengepolitikken, og vil kunne sende obligationsrenterne op. Markedsforventningen til eurozonens inflation er, at den samlede inflation kan falde med 0,1 procentpoint til 1,3 pct., mens kerneinflationen forventes uændret 1,0 pct. Forventningerne til de amerikanske tal er en uændret samlet inflation på 1,7 pct., og en uændret kerneinflationen på 1,5 pct. Et andet vigtigt tal på torsdag kan blive det amerikanske ISM-industribarometer for februar, der forventes at falde i forhold til måneden før, hvilket signalerer en dæmpning af væksttempoet. Holder det stik, vil det ligeledes kunne bidrage til at holde de lange renter i ro. Fra Danmark kommer konjunkturbarometer for februar, som vi forventer vil afspejle det solide opsving i dansk økonomi, og særligt bliver det spændende at se, om der er tiltagende problemer med at skaffe arbejdskraft. Nationalregnskabet forventes at vise, at BNP-væksten i 4. kvartal var på 1 pct. i forhold til 3. kvartal, hvilket betyder, at BNP-væksten for kalenderåret 2017 ender på 2 pct. Væksten forventes primært drevet af en stigning i privatforbruget. Sluttelig forventes arbejdsløshedsstatistikken for januar at vise en omtrent uændret ledighedsrate, da arbejdsstyrken vokser i samme tempo som beskæftigelsen i øjeblikket. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,06 2,24% US 10Y +0,00 2,91% Tysk 10Y -0,07 0,69% Dansk 10Y -0,08 0,75% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 1,9% Olie (WTI) +3,5% 63 Metaller - 0,3% Opdateret per: 23. februar Side 1 af 8

2 Indhold Aktier giver højere afkast end obligationer på langt sigt... 2 Alle lande i eurozonen er i fremgang... 3 Opfølgning på markedssituationen... 4 Dansk økonomi: Solide forventninger hos de danske forbrugere... 5 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 7 Udviklingen siden 2003 Aktier giver højere afkast end obligationer på langt sigt I sidste uges udgave af Finansugen blev vist en figur over aktieafkastet i eurozonen på 19 sektorer år-til-dato. Men hvordan ser billedet ud, hvis fokus bredes ud på aktier kontra statsobligationer og over en længere tidsperiode? Det er vist nedenunder, hvor der er taget udgangspunkt i afkastindeks for en kurv af statsobligationer og i afkastindeks for aktiemarkedet. Der er ikke taget højde for valutakursbevægelser. Starttidspunktet er i alle tilfælde 30. juni 2003, fordi historikken ikke er længere for obligationsafkastindekset. Men alligevel dækker det udviklingen over mere end 14 år med både høj- og lavkonjunktur og må derfor antages at give et rimelig retvisende billede. Beregningen kan intuitivt fortolkes som, hvad 100 kroner investeret den 30. juni 2003 er vokset til i dag. Illustreret med danske tal har aktier givet et langt højere afkast over de godt 14 år end en kurv af statsobligationer har. Billedet er det samme for USA og Tyskland. Hvad er 100 kroner vokset til? Højere pro anno afkast på aktier end på obligationer Afkasttallene for de tre lande ses i tabellen nedenunder. Hvad er 100 kroner investeret 30/ blevet til? aktier pct. p.a. statsobligationer pct.p.a. USA 378,9 9,6 161,6 3,3 Tyskland 386,6 9,7 175,9 3,9 Danmark 623,8 13,4 162,6 3,4 kilde: Macrobond. Tyske og amerikanske aktier er steget stort set lige meget, mens danske aktier er steget betydeligt mere. Stigningen på tyske og amerikanske aktier siden midten af 2003 Side 2 af 8

3 svarer til et pro anno afkast på knapt 10 pct. Også statsobligationer har givet et positivt afkast i perioden svarende til et pro anno afkast på knapt 4 pct. Aktieafkastet svinget langt mere end på en kurv af obligationer Aktier har givet et højere afkast end statsobligationer i perioden, men samtidig er de årlige udsving i aktieafkastet langt større end på statsobligationer. Grafen nedenunder illustrerer det på danske forhold. Aktier har givet mellem plus 43 og minus 48 pct. i årligt afkast, mens afkastene på statsobligationer kun har svinget mellem plus 10 og minus 2 pct. Alt dette er naturligvis betragtninger i bakspejlet, men kendskab til historien er ofte vigtigt for at kunne danne sig nogle holdninger om fremtiden. Desuden illustrerer det også nogle grundlæggende forhold ved investering i værdipapirer: Den stabile bund kontra saltet til ægget Eurozonens BNP voksede 0,6 pct. i 4. kvartal Mere balanceret vækst end i USA På langt sigt giver aktier højere afkast end obligationer. Aktieafkastet kan svinge enormt fra år til år, hvor udsvingene er mindre på obligationer. Godt afkast ét år er ingen garanti for godt afkast året efter. Derfor tilrådes det altid at der indgår både aktier og obligationer i en større værdipapirformue. Populært sagt danner obligationerne den stabile bund i porteføljen, mens aktieandelen er det, der giver formuestigning hen ad vejen. Alle lande i eurozonen er i fremgang Nyligt offentliggjorde tal fortæller, at eurozonens økonomi voksede med 0,6 pct. i fjerde kvartal og med 2,7 pct. i forhold til samme kvartal året før. For kalenderåret 2017 blev BNP-væksten opgjort til 2,5 pct. det højeste i 10 år. Det er et marginalt højere væksttempo end i USA, hvor økonomien voksede med 2,3 pct. sidste år. Grundlæggende er der tale om et højt væksttempo i eurozonen, som oven i købet er langt mere velafbalanceret end i USA. I eurozonen kommer den økonomiske vækst både fra den indenlandske økonomi og fra udenrigshandlen, hvor den i USA mest hviler på privatforbruget. Det gør også, at fremgangen i eurozonens økonomi ser langt mere langtidsholdbar ud end i den amerikanske økonomi. Også på landeniveau er væksten velbalanceret i eurozonen. I grafen på næste side er vist både eurozonelande og øvrige EU-lande. De, der ikke er med i oversigten, har endnu ikke udsendt tal. Side 3 af 8

4 Øst- og Centraleuropa har det højeste væksttempo. Storbritannien ligger i bunden Kilde: Eurostat Først bemærkes, at alle lande har fremgang i økonomien. Dernæst bemærkes, at landene i Øst- og Centraleuropa typisk har de højeste vækstrater, men det er også dem, der har det laveste udgangspunkt for fremgangen. Sluttelig bemærkes, at i den anden ende af skalaen ligger Storbritannien med det laveste væksttempo blandt de her viste EU-lande. Den britiske økonomi er ramt af Brexit, som har sat en dæmper på især erhvervsinvesteringerne og byggeriet, hvilket fremgangen i deres eksport ikke kan kompensere for. Opsvinget fortsætter, men forventes at toppe i år Set fremad forventer vi, at opsvinget i eurozonens økonomi fortsætter indtil videre, men at det topper i styrke her i Opsvinget forventes at fortsætte i 2019, men i lavere tempo, blandt andet fordi ECB vil begynde at stramme pengepolitikken op, og fordi væksttempoet i verdensøkonomien generelt forventes at dale lidt efter i år. Opfølgning på markedssituationen Roen synes at have atter at have indfundet sig på finansmarkederne efter en turbulent start på året. Spørgsmålet er blot, om roen er holdbar? Men først nogle fakta: Aktiekurserne har indhentet noget af tabet Aktiekurserne er steget, og noget af kurstabet fra januar er genvundet. Men afkastet år-til-dato svinger omkring nul for alle de markeder, der er vist i grafen. Side 4 af 8

5 Renterne svinger sidelæns På rentemarkederne har de 10-årige statsobligationsrenter stabiliseret sig på omkring 2,9 pct. i USA og omkring 0,7-0,8 pct. (Tyskland og Danmark). De korte, 2-årige statsobligationsrenter har stabiliseret sig i Tyskland, men er steget i USA det sidste fordi flere på finansmarkedet begynder at hælde til, at Fed hæver den pengepolitiske rente fire gange i år, hvor de fleste tidligere forventede tre forhøjelser. Men finansmarkedet virker mere nervøst end tidligere Ny turbulens kan ikke udelukkes På spørgsmålet om hvorvidt roen er holdbar kan det i hvert fald konstateres, at finansmarkedet er blevet mere nervøst end eksempelvis sidste år. På aktiemarkedet straffes skuffende årsregnskaber med store kursfald, mens overraskende stærke regnskaber i bedste fald kun udløser små kursstigninger. Og på rentemarkederne er finansmarkedet fortsat meget fokuseret på nye signaler omkring inflationen og pengepolitikken. Så det er sket noget nyt på finansmarkedet i år. Stemningen er ændret, og det gør, at der meget vel kan komme fornyet markedsturbulens. Vores grundlæggende holdning er fortsat, at rentepilen peger moderat opad indenfor vores 12 måneders prognosehorisont, jævnfør oversigten med Arbejdernes Landsbanks renteprognose. Dansk økonomi: Solide forventninger hos de danske forbrugere Optimismen hos de danske forbrugere fejler ikke noget her i starten af året: Forbrugertilliden steg fra 8,2 i januar til 8,5 i februar. Optimismen hos forbrugerne har været stigende igennem 2017 og ligger i begyndelsen af 2018 på et solidt niveau. Høj optimisme giver grobund for øget privatforbrug Der er tale om udbredt optimisme hos forbrugerne, både hvad angår familiens egen økonomiske situation og udsigterne for dansk økonomi over det kommende år. Ikke mindst er optimismen omkring arbejdsmarkedet i top, og forbrugerne venter over en bred kam, at arbejdsløsheden vil have pil nedad det kommende år. Den høje forbrugertillid afspejler, at der i øjeblikket er rigtig mange gode grunde til at finde smilet frem i de danske hjem. Stigende beskæftigelse, lave renter og et boligmarked i fremgang er med til at sikre danskerne en sund økonomi og øge familiernes forbrugsmuligheder. Derfor er der også god grund til at tro, at danskernes optimisme Side 5 af 8

6 vil afspejle sig i et øget privatforbrug. Det er godt nyt for dansk økonomi, hvor privatforbruget er en væsentlig drivkræft for væksten. Meget tæt på den gamle top i beskæftigelsen Ny rekord for beskæftigelsen i sigte BNP-indikatoren for fjerde kvartal viste, at dansk økonomi voksede med 0,9 pct., og det afspejler sig også i jobvæksten, der bød på i alt flere beskæftigede i årets sidste kvartal. Godt nok aftog jobvæksten til personer i december måned, men efter en fremgang på personer i november er det ikke overraskende. For 2017 som helhed er der kommet flere beskæftigede, og den samlede beskæftigelse var i december blot personer fra toppunktet tilbage i april Det betyder også, at vi højst sandsynligt allerede har sat en ny rekord for beskæftigelsen her i starten af året. Det er dog ikke alle brancher, der har oplevet samme fremgang. Mens der er kommet færre ansatte i industrien og færre indenfor finansiering og forsikring siden april 2008, er beskæftigelsen indenfor erhvervsservice steget med knap personer og indenfor handel og transport med Højdespringeren er offentlig administration, undervisning og sundhed hvor antallet af beskæftigede er højere end i april Jobfremgangen forventes at fortsætte Ingen tegn på overophedning af arbejdsmarkedet Stort set alle indikatorer for dansk økonomi peger opad lige nu, og vores forventning er, at jobfremgangen fortsætter i år, men i et roligere tempo. Et gradvist strammere arbejdsmarked og større udfordringer med at få udenlandsk arbejdskraft fra Østeuropa lægger en naturlig dæmper på jobvæksten. Derudover ser vi også et større fokus på investeringer ude i virksomhederne, og det kan være med til at løfte produktiviteten og lette behovet for yderligere arbejdskraft. Selvom vi stort set er tilbage på toppen i beskæftigelsen fra 2008, så er der tale om et langt mindre stramt arbejdsmarked i dag end dengang. Selvom det er blevet mere tydeligt, at det for nogle virksomheder er svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft, så er der ikke tegn på en overophedning af arbejdsmarkedet. Lønstigningerne er fortsat moderate, men dog stigende i fx byggeriet, hvor manglen på arbejdskraft er mest udtalt. Det moderate lønpres skyldes i høj grad, at arbejdsstyrken er vokset løbende som følge af jobreformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Det tager tilsammen toppen af presset på arbejdsmarkedet. Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Konjunkturbarometer Februar Danmarks Statistik Nationalregnskab 4. kvt og Danmarks Statistik Arbejdsløshedsstatistik Januar Side 6 af 8

7 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv. USA BNP-vækst 1,5 2,3 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,25-1,50 1,50-1,75 2,00-2,25 10-årig statsrente 2,90 2,50-2,75 2,75-3, forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2,5 2¼ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,68 0,50-0,75 1,00-1, forv forv. Danmark BNP-vækst 2,0 2,0 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,75 0,50-0,75 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,29 2,15-2,35 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,48-0, ,35-0, ,35 F3 (apr. 2021)* 0,03-0, ,05-0,05-0,15 F5 (jan. 2023)* 0,452 0,20 0,30 0,40 0,50 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,2315 1,20-1,25 1,15-1,20 DKK pr. 100 EUR 744,66 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 604, *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land Art og offentliggørelsestidspunkt P eriode Enhed Forventet i markedet Forrige periode Mandag ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) januar indeks 0,25 0,27 USD new home sales (16.00) januar % m/m 4,0-9,3 Tirsdag DEU detailomsætning (en af dagene, 08.00) januar % m/m og år/år 0,8 / 3,5-1,3 / -1, FRA Forbrugertillid (08.45) februar % m/m og år/år 104 SPA inflation (09.00) februar % år/år -1,5 / 0,7 EUR pengemængdetal (M3, 10.00) januar % år/år 4,7 4,6 EUR bankernes udlån (erhverv / privat, 10.00) januar % år/år ITA forbrugertillid (10.00) februar indeks 114,7 115,5 ITA ISAE-erhvervsbarometret (10.00) februar indeks 109,1 109,9 EUR business and consumer survey (11.00) februar nettotal 8,0 / 0,1 8,8 / 1,3 EUR economic sentiment indicator (11:00) februar indeks 114,0 114,7 ITA Sælger statsobligationer (11.00) DEU foreløbig inflation (i alt/kerne, 14.00) februar % m/m og år/år 0,6 / 1,3-1,0 / 1,4 USD Handelsbalance (kun varer, 14.30) januar mia.usd ,3 USD durable goods orders (i alt / ex. tp 14.30) januar % m/m -2,5 / 0,3 2,8 / 0, USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) 4.kvt.2017 % kvt/kvt 1,4 USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) december % m/m 0,4 0,4 USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) december % m/m og år/år 0,6 / 6,3 0,8 / 6,4 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) februar indeks ,4 Onsdag JPY industriproduktion (00.50) januar % m/m og år/år -4,2 / 5, UK GfK-forbrugertillid (01.01) februar indeks -9 Kina PMI-industri (02:00) februar indeks 51,2 51,3 Kina PMI-service (02:00) februar indeks 55,0 55,3 UK Nationwide huspriser (08.00) februar % m/m og år/år 0,6 / 3,2 DEU GfK forbrugertillid (08.00) marts indeks 10,8 11,0 DKK BNP-tal (08.00) 4.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år -0,5 / 1,5 FRA Inflation (08.45) februar % m/m og % år/år FRA PPI (08.45) januar % m/m og % år/år 0,7 / 2,0 FRA Privatforbrug (08.45) januar % m/m -1,2 / 1,0 FRA BNP (reviderede tal, 08.45) 4.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,6 / 2,4 SEK BNP-tal (09.30) 4.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,8 / 2,9 DEU arbejdsløshed 10.00) februar %/ ændring ,4 / -18k 5,4 / -24k SPA betalingsbalance (10.00) december mia.eur 3,0 ITA inflation (11.00) februar % m/m og % år/år -0,1/ 0,8-1,5 / 1,2 EUR inflation (i alt/kerne, 11.00) februar % m/m og % år/år 1,2 / 1,3 / 1,0 USD GDP (revideret, 14.30) 4.kvt.2017 % kvt/kvt ann. 2,5 prelim: 2,6 USD Chicago PM I (15.45) februar indeks 64,0 65,7 USD pending home sales (16.00) januar % m/m og år/år 0,5 / 0,5 / -1,8 Torsdag JPY PM I-industri (01.30) februar indeks prelim: Kina Caixin PMI-industri (02.45) februar indeks 51,3 51,5 CHF BNP-tal (07.45) 4. kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,7 / 3,1 SPA BNP-tal (reviderede, 09.00) 4. kvt.2017 % kvt/kvt og år/år prelim: 0,7 / 3,1 EUR PMI-industri (endelige tal, 10.00) februar indeks 58,5 prelim: 58,5 ITA arbejdsløshed (10.00) januar % 10,8 10,8 UK PMI-industri (10.30) februar indeks 55,3 SPA sælger statsobligationer (10.30) EUR arbejdsløshed (11.00) januar % 8,6 8,7 USD personal income and spending (14.30) januar % m/m 0,2 / 0,3 0,4 / 0,4 USD personal savings rate (14.30) januar % af disp. indk. USD PCE-prisindeks (i alt, 14.30) januar % m/m og år/år 0,4 / 1,7 0,1 / 1,7 USD PCE-prisindeks (i alt/kerne, 14.30) januar % m/m og år/år 0,3 / 1,5 0,2 / 1,5 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD M arkit PM I (endeligt tal, 15.45) februar indeks prelim: 55,9 USD ISM -industri (16.00) februar indeks 58,7 59,1 USD construction spending (16.00) januar % m/m 0,2 0,7 ITA månedstal for statsfinanserne (19.00) februar mia. EUR USD Bilsalg (23:00) februar antal mill/år 17,2 17,07 Fredag DKK Arbejdsløshed, netto (9.00) januar ændring & % 3, DKK Arbejdsløshed, brutto (9.00) januar ændring & % 4,2 SPA arbejdsløshed (09.00) februar ændring antal pers ITA BNP-tal (reviderede, 10.00) 4.kvt.2017 % kv/kv og år/år 0,3 / 1,6 prelim: 0,3 / 1,6 UK PMI-Construction (10.30) februar indeks 50,2 EUR producentpriser (i alt/kerne, 11.00) februar % år/år 0,2 / 2,2 DKK valutareserven (16.00) februar ændring / ialt, mia.kr. -4,5 / 463,9 USD forbrugertillid (Michigan, 15.55) februar indeks 98,5 99,9 ITA parlamentsvalg søndag DEU Urafstemning SPD søndag Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8