F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut august 2017, uge 34

Transkript

1 F I N A N S U G E N 25. august 2017, uge 34 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,4% Nikkei -1,3% C20cap + 1,6% S30 + 0,2% FTSE + 0,3% DAX -0,2% Euro 50-0,5% BRIC + 2,3% 311 VIX -21,4% 12 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,4% 1,1785 EUR/DKK +0,0% 7,4377 USD/DKK - 0,4% 6,3109 SEK/DKK +0,1% 0,7813 NOK/DKK +0,9% 0,8039 GBP/DKK - 0,9% 8,0787 CHF/DKK - 0,6% 6,5358 JPY/DKK - 0,3% 5,7546 Finansmarkedet er igen kommet i det forsigtige hjørne Risikovilligheden var lav blandt de store investorer denne uge med deraf følgende svingende aktiekurser og fortsat lave renter på statsobligationer i de sikre lande. Bag det hele lå usikkerhed om gældsloftet i USA, som skal forhøjes indenfor få uger for at undgå en delvis nedlukning af statsapparatet, som det senest skete i Desuden afventede investorerne eventuelle nye og vigtige signaler fra verdens førende centralbanker på Jackson Hole-konferencen, hvor både Yellen og Draghi skal tale i aften, henholdsvis kl. 16 og kl. 21. Næste uge: Jobtal fra USA og nyt fra inflationen Den kommende uge byder på mange vigtige nøgletal, og der er derfor rig mulighed for udsving på finansmarkedet. Fra USA kommer en af de vigtigste statistikker for finansmarkedet, nemlig arbejdsmarkedsrapporten for august, og hvor der vil være særlig fokus på den fortsat meget moderate lønudvikling, jævnfør grafen nedenfor. Det sker på fredag, hvor der desuden kommer ISM-industribarometret, der også er en statistik med potentiale til at rykke markedet. Desuden udsendes tal for inflationen i juli, som forventes at vise en fortsat meget moderat prisstigningstakt. Også fra eurozonen kommer friske tal for inflationen og ligeledes her forventes niveauet at forblive meget moderat. De kommer på torsdag. Andre vigtige tal bliver onsdagens økonomibarometer for august samt mandagens tal for bankernes udlånsaktivitet. Dansk økonomi byder på konjunkturbarometrene for industrien, bygge- og anlægssektoren samt detailsektoren for august om onsdagen. Derudover kommer Danmarks Statistik også med kvartalvist nationalregnskab og lønindeks for 2. kvartal 2017 om torsdagen. Vi forventer en vækst omkring 0,3 % i 2. kvartal 2017 i forhold til 1. kvartal, drevet af fortsat fremgang i privatforbruget. Holder det stik, så står væksten i 2017 til at passere 2 pct. for første gang siden finanskrisen. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,03 1,33% US 10Y +0,00 2,19% Tysk 10Y -0,04 0,38% Dansk 10Y -0,04 0,51% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 0,1% Olie (WTI) +1,0% 47 Metaller +2,5% Opdateret per: 25. august Side 1 af 8

2 Indhold Finansmarkedet har tabt troen på Trump... 2 Borgerne I USA har rekordhøj gæld, men også rekordhøje formuer... 4 Dansk økonomi: Jobfesten forsætter, men på nedsat tid... 5 Oversigt over Al-Banks forventninger... 7 Ingen af de væsentlige valgløfter er blevet gennemført endnu Aktierallyet er i det store og hele gået i stå Finansmarkedet har tabt troen på Trump Den amerikanske præsident Trump er storleverandør af medieoverskrifter, hvorimod det fortsat er meget sparsomt, hvad han har leveret af politiske resultater. Endnu er ingen af hans væsentligste hensigter fra valgkampen blevet gennemført: Intet grænsehegn til Mexico, Obamacare fortsætter, ingen skattereform, ingen øgede offentlige investeringer, og ingen større handelspolitiske tiltag. Grundlæggende er hans lovede boost til den amerikanske økonomi udeblevet hvilket er godt henset til, at den amerikanske økonomi er tæt på sin kapacitetsgrænse. Et boost på nuværende tidspunkt vil sandsynligvis blot ende i øget inflation og en aggressiv stramning af pengepolitikken, som ultimativt vil betyde enden for det nuværende, langvarige opsving. Også finansmarkedet synes nu at have opgivet troen på Trump, illustreret med udviklingen på aktie-, obligations- og valutamarkedet. Grafen nedenfor viser udviklingen i S&P500 aktieindekset siden maj Der kom et kortvarigt kursdyk lige efter Brexit, og derefter lå indekset rimeligt fladt de følgende måneder. Trumps valgsejr i starten af november satte skub i et aktierally, hvor S&P500-indekset nåede at stige 15 pct. frem mod marts, hvor Trumps resultat-tørke begyndte at vise sig. Siden da er aktierallyet gået i stå til trods for, at selskaberne i mellemtiden har udsendt meget stærke kvartalsregnskaber med en indtjeningsfremgang på 11 pct. i forhold til i fjor. Markedet har priset Trumps boost til økonomien ud af renterne Det samme har gjort sig gældende med hensyn til obligationsrenten, jævnfør grafen på næste side. Da Trump overraskende vandt valget, steg den 10-årige statsrente med omkring trekvart procentpoint, fordi finansmarkedet forventede en betydelig stigning i inflationen på grund af Trumps lovede boost til økonomien. Forventningerne holdt som sagt ikke sigt, og renten er i dag knapt et halvt procentpoint lavere end i Side 2 af 8

3 starten af marts. Den forventede stigning i inflationen er med andre ord priset ud af obligationskurserne. US dollar er svækket mod euro siden Trumps tiltræden Skuffelsen over Trump har også spillet ind på valutamarkedet, hvor US dollar er blevet svækket med mere end 10 pct. mod euro siden marts. Man kan spørge, hvorfor det skal føre til en svækket US dollar? Svaret ligger i markedsforventningerne til pengemarkedsrenterne i USA kontra i eurozonen. Det manglende økonomiske boost i USA har fået markedsdeltagerne til at skrue ned for forventningerne til den amerikanske pengepolitik, der styrer de korte renter. Derimod er forventningerne til snarlige stramninger af pengepolitikken i eurozonen blevet justeret op i takt med de stadig mere robuste signaler fra økonomien. Den nærmeste fremtid: Gældsloft og skattereform Hvad kan vi forvente fra den amerikanske finanspolitik de kommende måneder? Det mest sandsynlige er, at der kommer et skatteudspil med lavere indkomst- og selskabsskatter, men det er umuligt at spå om omfanget af lettelserne. Desuden vil forhøjelse af gældsloftet blive et tema omkring månedsskiftet september/oktober. Grundlæggende forventes det dog ikke at genskabe finansmarkedets oprindelige store forventninger til Trump. Side 3 af 8

4 Borgerne i USA har rekordhøj gæld, men også rekordhøje formuer Den amerikanske centralbank har udsendt friske tal for husholdningernes gæld, der er steget støt de seneste år og nu har passeret den gamle top fra før finanskrisen. De største elementer i gælden er boliglån (72 pct. af den samlede gæld), studielån (11 pct.), billån (10 pct.) samt gæld på kreditkort (7 pct.). Borgernes gæld er rekordhøj Det er både godt og skidt Stigende låntagning er tegn på bedre tider Er det godt eller skidt? Svaret er, at det mest af alt er godt, men samtidig også giver anledning til bekymring. Det gode først: Stigende gældsætning er et tegn på bedre tider for økonomien. Bankerne er villige til at låne penge ud, og borgerne føler sig trygge nok til at ville øge gælden. Gælden omsættes i køb af varer og tjenester og understøtter derfor BNPvæksten. Samtidig er borgernes formuer (i ejerboliger og aktier) samt indkomster steget i perioden. Det betyder, at gælden i forhold til formuen befinder sig på et meget lavt niveau, hvilket også gælder for afdrag på gælden i forhold til indkomsterne. Formuerne er steget mere end gælden Bekymringen er, at stigende låntagning gør borgernes økonomi mere følsom over for en stigning i det generelle renteniveau. Det er ikke noget problem i øjeblikket, hvor renten er lav, og tiderne er gode, men det kan blive et problem den dag, hvor renten er steget, og hvor konjunkturerne måske også er begyndt at blive dårligere. Side 4 af 8

5 Men borgerne er blevet mere følsomme overfor kommende rentestigninger Procentuelt er studiegælden steget stærkt Det kan også give anledning til opmærksomhed, at det især er billån og studielån, der er steget i omfang de seneste år, hvorimod tilvæksten af boliglån har været overraskende moderat. Tabellen nedenfor viser tilvæksten siden 2013 indenfor de fire hovedkategorier: Tilvækst siden starten af 2013 billån 50 pct. studielån 36 pct. kreditkortgæld 18 pct. boliglån 10 pct. Kilde: Macrobond. Særligt studielånene påkalder sig opmærksomhed, fordi de studerende næppe har oplevet den samme fremgang i formuer og indkomster som befolkningen generelt. Det er positivt, at flere unge uddanner sig, men det kan blive en boomerang for økonomien, hvis konjunkturerne vender, og det igen bliver vanskeligere for nyuddannede at finde arbejde. Mange jobs på deltid Dansk økonomi: Jobfesten forsætter, men på nedsat tid Flere arbejder på nedsat tid Beskæftigelsen for lønmodtagere steg med personer i juni måned, det viser nye tal fra Danmarks Statistik, og dermed er der kommet knap flere i beskæftigelse i første halvår. Det er fortsat den private sektor, der driver fremgangen i beskæftigelsen. Antallet af ansatte i den offentlige sektor er faldet med 200 personer i år. Det er på alle måde glædeligt, at der kommer flere og flere i arbejde herhjemme. Der er dog også lidt malurt i bægeret, for kvartalstallene fra Danmarks Statistik, der omregner lønmodtagerbeskæftigelsen til antal fuldtidsansatte, viser at fuldtidsbeskæftigelsen er steget med under halvdelen (9.000) af antallet af lønmodtagere (22.500) fra 4. kvartal sidste år til andet kvartal i år. Med andre ord, så er fremgangen i antallet af lønmodtagere til dels drevet af, at flere arbejder på nedsat tid. Virksomhederne vil ansætte endnu flere folk Det er blevet sværere at finde arbejdskraft Samlet set peger de seneste data dog på, at både væksten og jobopsvinget i Danmark er i rigtig god behold. Spørger man virksomhederne om deres forventninger til beskæftigelsen, så regner de i gennemsnit med at ansætte flere de kommende måneder. Spørger man forbrugerne, så svarer de på samme måde, at de forventer faldende ledighed over de kommende 12 måneder. Når det er sagt, så er det også blevet mere tydeligt, at det for nogle virksomheder er svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft, ved de nuværende lave ledighedsniveauer. Særligt i byggeriet er det nu hver tredje virksomhed der angiver, at de har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Men det er også blevet sværere i industrien og i servicesektoren. Side 5 af 8

6 Ingen tegn på overophedning Jobreformer og udenlandsk arbejdskraft holder jobfesten kørende Der er dog ikke tegn på en egentlig overophedning af arbejdsmarkedet her og nu. Lønstigningerne er for opadgående, men er fortsat moderate. Det skyldes i høj grad, at arbejdsstyrken vokser løbende, som følge af allerede vedtagne jobreformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Det tager tilsammen toppen af presset på arbejdsmarkedet. På baggrund af den solide vækst i økonomien forventer vi, at fremgangen i beskæftigelsen fortsætter det kommende år. Et gradvist strammere arbejdsmarked lægger dog en naturlig dæmper på jobvæksten, og vi forventer, at tempoet aftager lidt de kommende kvartaler. Dårligt sommervejr ramte salget af fødevarer og tøj Forbrugsvanerne har også ændret sig Dårligt sommervejr holdt danskerne væk fra butikkerne Det sløje danske sommervejr har holdt danskerne hjemme i sofaen og væk fra butikkerne hen over sommeren. Detailsalget faldt 0,1 pct. i juli måned efter et tilsvarende fald i juni måned, renset for prisudvikling og sæsonudsving. Det er i høj grad grillfesterne og indkøbet af sommertøj, der er blevet droppet. Detailsalget af tøj og fødevarer faldt 0,5 pct. i juni og hhv. 1,1 pct. og 0,6 pct. i juli. Derimod steg salget af andre forbrugsvarer med 0,4 pct. i juli og 0,6 pct. i juni. Den svage fremgang i detailsalget skyldes dog ikke kun det sure sommervejr, men er af mere strukturel karakter. I år er detailsalget kun steget med sølle 0,8 pct. indtil videre og det står i stærk kontrast til den høje optimisme hos forbrugerne og det stærke bilsalg. Forklaringen skal findes i det faktum, at danskerne har ændret forbrugsvaner og i højere grad prioriterer at købe serviceydelser som rejser og restaurantbesøg. Desuden har vi i høj grad lagt vores indkøb om til nettet, hvor køb på udenlandske hjemmesider fylder en stor del. Derfor giver det svage detailsalg heller ikke grund til større pessimisme omkring det samlede private forbrug herhjemme. Forbrugertilliden ligger fortsat på et højt niveau, og der er da også god grund til at se lyst på tilværelsen. Beskæftigelsen fortsætter opad og samtidig stiger lønningerne mere end priserne - det giver plads til at hæve forbruget. Vi kan desuden glæde os over et meget lavt renteniveau og en fremgang på boligmarkedet, der betyder stigende friværdier til stadig flere boligejere. Optimismen er intakt Forbrugernes optimisme tog et dyk, men er fortsat høj Forbrugertilliden faldt til 7,6 i august fra 10,5 i juli, men trods det lille dyk, er der fortsat tale om udbredt optimisme hos de danske forbrugere. Forbrugerne forventer både, at familiens økonomiske situation forbedrer sig over det kommende år og at arbejdsløsheden falder - og ikke mindst er optimismen omkring Danmarks økonomiske situation om et år steget markant i år. Forbrugertilliden ligger fortsat et pænt stykke over gennemsnittet i Vi mener derfor ikke, at der er nogen grund til at lade sig slå ud af det lille fald i forbrugertilliden. Der er fortsat rigtig god grund til at finde smilet frem i de danske hjem. Stigende beskæftigelse og realløn, lave renter og et boligmarked i fremgang er med til at sikre danskerne en sund økonomi og øge familiernes forbrugsmuligheder. Der- Side 6 af 8

7 for er der også god grund til at tro, at danskernes optimisme vil få pengene til at sidde lidt mere løst i år. Det er godt nyt for dansk økonomi, hvor privatforbruget er en væsentlig drivkræft for væksten. Næste uges danske nøgletal Udgiver Udgivelser Periode DST Bygge- og anlægsvirksomhed, konjunkturbarometer August 2017 DST Konjunkturbarometer for erhvervene August 2017 DST Konjunkturbarometer for serviceerhverv August 2017 DST Kvartalsvist nationalregnskab 2. Kvartal 2017 DST Lønindeks 2. Kvartal Oversigt over AL-Banks forventninger 2016 faktisk 2017 forv forv. USA BNP-vækst 1,6 2¼ 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,00-1,25 1,00-1,25 1,75-2,00 10-årig statsrente 2,19 2,50-2,75 2,75-3, faktisk 2017 forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2 1¾ - 2 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente 0,41 0,40-0,60 0,75-1, faktisk 2017 forv forv. Danmark BNP-vækst 1,7 2,2 1,8 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,54 0,65-0,85 1,00-1,25 Aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1753 1,20-1,25 1,10-1,15 CHF pr. EUR 1,1300 1,09-1,13 1,08-1,12 DKK pr. 100 EUR 743,58 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 625, DKK pr. 100 CHF 657, Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DEU Detailomsætning (en af dagene, 08.00) juli % m/m og år/år 1,4 / 1, EUR pengemængdetal (M 3, 10.00) juli % år/år 5,0 EUR bankernes udlån (erhverv / private, 10.00) juli % år/år ITA forbrugertillid (10.00) august indeks 106,7 ITA ISAE-erhvervsbarometret (10.00) august indeks 107,7 ITA sælger statsobligationer (11.00) USD Handelsbalance (kun varer, 14.30) juli mia. USD -65,2-64,0 Tirsdag DEU GfK forbrugertillidsindeks (08.00) september indeks 10, UK Nationwide huspriser (08.00) august % m/m og år/år 0,3 / 2,9 FRA privatforbrug (08.45) juli % m/m og år/år -0,8 / 0,5 FRA BNP-tal (reviderede, 08.45) 2.kvt.2017 % kv/kv og år/år 0,5 / 1,8 prelim: 0,5 / 1,8 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) juni % m/m og år/år 0,1 / 5,7 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) august indeks ,1 Onsdag SPA inflation (foreløbige tal, 09.00) august % år/år -1,2 / 1, EUR Economic sentiment indicator (11:00) august indeks 111,3 111,2 EUR Business and consumer survey (11.00) august nettotal 4,8 / -1,5 4,5 / -1,7 ITA sælger statsobligationer (11.00) ITA PPI (11.00) juli % m/m og år/år 0,4 / 3,1 DEU foreløbig inflation (14.00) august % m/m og år/år 0,1 / 1,7 0,4 / 1,5 USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) august antal nye jobs 185k 178k USD GDP (revideret, 14.30) 2.kvt.2017 % kvt/kvt ann. 2,7 prelim: 2,6-64,0 Torsdag UK GfK forbrugertillid (01.01) august indeks JPY Industriproduktion (01.50) juli % m/m og år/år -0,3 / 5,1 2,2 / 5,5 Kina PM I-industri (03.00) august indeks 51,3 51,4 Kina PM I-service (03.00) august indeks 54,5 FRA inflation (08.45) juli % m/m og år/år -0,4 / 0,8 FRA PPI (08.45) juli % m/m og år/år -0,4 / 1,4 DKK BNP-tal (09.00) 2.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,6 / 2,6 SPA Detailomsætning (09.00) juli % år/år 2,5 SPA Betalingsbalance (11.00) juni mia.eur 2,6 DEU arbejdsløshed 10.00) august %/ ændring ,7 / -5k 5,7 / -8k ITA Arbejdsløshed 10.00) juli % 11,1 11,1 ITA Inflation (11.00) august % m/m og år/år -0,1/ 1,3-1,9 / 1,2 EUR Arbejdsløshed (11.00) juli % 9,1 9,1 EUR Inflation (flash estimate, i alt/kerne, 11.00) august % år/år 1,4 / 1,2 1,3 / 1,2 SPA M ånedstal for statsfinanserne (11.00) jan.-juli mia.eur -13,3 USD PCE-prisindeks (i alt/kerne, 14.30) juli % m/m 0,1 / 0,1 0,0 / 0,1 USD Personal income and spending (14.30) juli % m/m 0,3 / 0,4 0,0 / 0,1 USD Personal savings rate (14.30) juli % af disp. indk. USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 234k USD Chicago PM I (15.45) august indeks 58,3 58,9 USD Pending home sales (16:00) juli % m/m 0,6 / 1,5 / 0,7 Fredag JPY PM I-industri (endeige tal, 02.30) august indeks prelim: Kina Caixin industri-pm I (foreløbig, 03:45) august indeks 51,0 51,1 SEK betalingsbalance (09.30) 2. kvt mia.sek 47,5 UK PM I-industri (10.30) august indeks 55,1 EUR PM I-industri (endelige tal, 10.00) august indeks 57,4 prelim: 57,4 ITA BNP (endelige tal, 11.00) 2. kvt % kvt/kvt og år/år 0,4 / 1,5 prelim: 0,4 / 1,5 GRE BNP-tal (11.00) 2. kvt % år/år USD Beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) august ændring, 1000 jobs 180k 209k USD Beskæftigelse (private sektor, 14.30) august ændring, 1000 jobs 170k 205k USD Arbejdsløshed (14.30) august % 4,3 4,3 USD Gns. timeløn (14.30) august % m/m 0,2 / 2,6 0,3 / 2,5 USD Participation rate (14.30) august % 62,9 USD M arkit PM I (endelige tal, 15.45) august indeks 56,4 prelim: 56,3 USD Construction spending (16.00) juli % m/m 0,6-1,3 USD ISM -industri (16.00) august indeks 56,4 56,3 USD Forbrugertillid (M ichigan, 16.00) august indeks ITA M ånedstal for statsfinanserne (19.00) jan.-aug. mia.eur USD Bilsalg (23.00) august mill. annualiseret 16,6 16,7 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8