FLIS UDSATTE BØRN OG UNGE VEJLEDNING. Version 0.9

Transkript

1 FLIS UDSATTE BØRN OG UNGE VEJLEDNING Versin

2 Indhldsfrtegnelse 1 FORMÅL DATAKVALITET TIDSSERIE SYSTEMER PÅ UDSATTE BØRN OG UNGE-OMRÅDET OPDATERING AF DATA BEGREBER SYSTEMSKIFTE FILTRE NØGLETAL DATALEVERANCER...15 Versin Frfatter Dat Ændringer 0.9 Lene Friis 10. januar 2018 Indhld verført Tip til læsning Hvis visningen Bgmærker er åben, kan det være lettere at navigere i dkumentet

3 1 FORMÅL Frmålet med Udsatte børn g ungemrådet i FLIS er at udarbejde statistikker ver: Øknmi på udsatte børn- g ungemråder Udgifter, samlet Udgifter, anbringelser Udgifter, frebyggende franstaltninger Udgifter, verførsler med sciale frmål Udgifter, øvrige Refusinsindtægter g frbrugsprcenter Mdtagere Anbringelser Frebyggende franstaltninger Overførsler med sciale frmål Efterværn Varighed Anbringelser Frebyggende franstaltninger Alder Anbringelser Frebyggende franstaltninger Udvikling g effekt Sammenhæng mellem franstaltninger Anbringelsesmønster Andele af anbringelsestyper Persnale g fravær Under hvert mråde er der udviklet en række nøgletal. Nøgletallene er udgangspunktet fr sammenligning på tværs af kmmunerne i FLIS samt institutinsniveau internt i egen kmmune.

4 2 DATAKVALITET I FLIS rettes der ikke i kmmunernes data. Det betyder, at det er afgørende fr kvaliteten g sammenligningerne i FLIS, at der er en vis ensartethed i de registreringer, der er i kmmunens systemer. I FLIS er der udviklet fem DAK-rapprter (Dataanalyse- g kntrlrapprter) på udsatte børn g ungemrådet. Rapprterne kan bruges af den enkelte kmmune til at validere, at data i FLIS er krrekte i frhld til de data, kmmunen har i eget fagsystem. Derudver vil rapprterne give et indblik i eventuelle fejlregistreringer g andre dataudfrdringer. Rapprterne findes under DAK rapprter. 1. Øknmi (frbrug, prindeligt g krrigeret budget g frbrug per 0-22 årig) 2. Mdtagere af franstaltninger (frebyggende, anbringelser g øknmisk støtte) frdelt på alder g alder ved førstegangsanbringelse 3. Franstaltninger frdelt på varighed med begyndelsesår g måned 4. Persnale g fravær på udsatte børn g unge-mrådet 5. Tværkmmunal status franstaltningsmdtagere (status fr data på tværs af kmmuner) I frbindelse med test af snitflader g indlæsning til FLIS er KMD Børn g Vksne g DUBU valideret med et gdt resultat. AS2007 tillader brug af fritekstfelter til indskrivning af paragraffer g franstaltninger, hvrfr grupperingen af franstaltninger i FLIS er afhængig af en knsistent anvendelse af systemets fritekstfelter. Det samme gør sig i et vist mfang gældende fr DUBU. DUBU tillader ligesm AS2007 lkal udfyldelse af fritekstfelter til brug fr beskrivelse af de enkelte franstaltninger. Hvr AS2007 tillader det fr hver enkelt sagsbehandler, tillader DUBU det kun fr en enkelt administratr pr. kmmune. På den måde mindskes variatinen i beskrivelserne i DUBU sammenlignet med AS2007. Men udfrdringen med at sikre krrekte g tilstrækkeligt sigende g detaljerede beskrivelser er sm udgangspunkt de samme fr DUBU g AS2007. Det er derfr mere usikkert m franstaltninger pgøres krrekt, når der anvendes kildedata fra AS2007 g DUBU. De freløbige tests viser, at relativt mange franstaltningsmdtagere ender i gruppen Ukendt franstaltning eller udelades på grund af prblemer med at frtlke data i fritekstfelter. Under Referencedata kan de felter fra fagsystemerne, der anvendes i frbindelse med en kategrisering af franstaltningerne, ses. Franstaltninger indberettet af andre kmmuner kan indgå i kmmunens data, hvis kmmunen er angivet sm betalingskmmune g ikke selv har vedligehldt den pågældende registrering i deres kildesystem.

5 Alle aktivitetsdata i FLIS er bundet p til ydelsesmdtagerens persnnummer, g kmmunen kan derfr slå den enkelte ydelsesmdtager p i kmmunens systemer g stikprøvevis kntrllere m grundregistreringerne stemmer verens med kmmunens egne. 3 TIDSSERIE I FLIS er det muligt at trække statistikker fra 2009 g frem. 4 SYSTEMER PÅ UDSATTE BØRN OG UNGE- OMRÅDET Data på udsatte børn g unge-mrådet bygger på fire typer af data: Øknmisystemer Løn- g persnalesystemer CPR-data, i frhld til beregning af andelen af 0-22 årige, der mdtager franstaltninger Fagsystem fr udsatte børn g unge Pt. hentes der data fra fire fagsystemer vedr. udsatte børn g unge: DUBU KMD Børn g Vksne AS2007 SBSYS Området Udsatte børn g unge afgrænses i FLIS ved franstaltninger, der gives med hjemmel i servicelvens bestemmelser rettet md udsatte børn g unge. Området dækker således både handicappede samt børn g unge, der er scialt udsatte. Efterværn indgår gså i afgrænsningen. 5 OPDATERING AF DATA Data pdateres månedligt. 6 BEGREBER 6.1 Franstaltningsbegreber Franstaltning Franstaltning (Støtte): Tiltag eller beløb, der ydes en brger (barn/ung/frælder/familie).

6 Støtten kan i visse tilfælde bestå af tvangsmæssige tiltag, sm fx anbringelse uden tilsagn eller frældrepålæg Franstaltningstyper Franstaltninger grupperes i tre grupper: Frebyggende franstaltninger Anbringelser Overførsler med scialt frmål Frebyggende franstaltninger: Paragrafbeskrivelse Paragraf Støttepersn til frældremyndighedsindehaver 54.1 Støttepersn til frældremyndighedsindehaver 54 Afløsning/aflastning 84 Persnlig hjælp g pleje til børn 44 Persnlig rådgiver - anvend kntaktpersn Lukket Fast kntaktpersn årige Efterværn årige 76.2 Aflastningsrdning Døgnphld fr hele familien Praktisk pædaggisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller lignende Lukket persnlig rådgivning - anvend kntaktpersn Lukket Kntaktpersn til barnet/den unge Øknmisk støtte i frbindelse med 52 stk.3 Øknmisk støtte fr at undgå anbringelse 52a a.1.3 Praktikphld med gdtgørelse Anden hjælp Frældrepålæg pga. børns ulvlige sklefravær Frældrepålæg pga. børns kriminalitet Frældrepålæg pga. børns adfærds- eller tilpasningsprblemer Frældrepålæg pga. frældres manglende samarbejde m børn Tilknytning af krdinatr 57a a a a a

7 Paragrafbeskrivelse Paragraf Kntaktpersn til familien Frældrepålæg efter m.v. 57a.-4 Ungepålæg 57b Øknmisk støtte udgifter knsulentbistand iht. 11 stk. 3 52a.1.1 Øknmisk støtte - kntakt barn / frældre under anbringelse 52a.1.4 Øknmisk støtte præventin 52a.1.5 Anden støtte til frældremyndighedsindehaveren 54.2 Netværkspersn under anbringelse 68b.4 Andre frmer fr støtte årige Fast kntaktpersn årige anbragt uden samtykke 76.5 Aflastning under anbringelse 55.2 Kntaktpersn 18-årige - anbragt på eget værelse, kllegium, kllektivlignende phldssted Anbringelser: Paragrafbeskrivelse Paragraf Anbringelse uden samtykke 58.1 Anbringelse med den unges samtykke 58.3 Anbringelse med samtykke 52 Døgnphld årige Udslusningsphld årige Anbringelse udenfr hjemmet Tilbagevenden til anbringelsessted 76.7 Straffelv 74a Udslusning g pfølgende støtte 57c.3 Genetablering af efterværn årige 76.4 Anbringelse udenfr hjemmet - sciale prblemer Anbringelse udenfr hjemmet - nedsat funktinsevne Døgnphld årige - sciale prblemer Døgnphld årige - nedsat funktinsevne Overførsler med sciale frmål: Paragrafbeskrivelse Paragraf Merudgifter til børn 41

8 Paragrafbeskrivelse Paragraf Merudgifter til børn 41.1 Tabt arbejdsfrtjeneste ved frsørgelse 42 Tabt arbejdsfrtjeneste ved frsørgelse 42.1 Særlige dagtilbud (specialbørnehave mv.) 32 Frældrenes træning af barnet/den unge i hjemmet 32.6 Træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v Tabt arbejdsfrtjeneste - supplerende ydelse ved ledighed Varighed af franstaltning Varigheden pgøres på t måder: Varigheden af senest afsluttet anbringelse i året Varigheden af senest afsluttet anbringelsesfrløb i året Varigheden af senest afsluttet anbringelse i året Anbringelser, der stpper 31/12, betragtes sm afsluttet i året. Har et barn flere anbringelser i året, der er afsluttet, tælles kun den seneste anbringelse med i beregning af varighed fr senest afsluttede anbringelse Varigheden af seneste afsluttet anbringelsesfrløb i året Er der mindre end 10 dage fra et phør, indtil ny anbringelse iværksættes, kbles hændelserne sammen ved beregning af varighed af seneste anbringelsesfrløb. I et anbringelsesfrløb indgår således fra en til mange afsluttede anbringelser. De dage, der er mellem t anbringelser, tælles ikke med. Eksempel 1 Et barn phører med sin anbringelse fredag den 25. marts, g barnet anbringes på ny mandag den 4. april. De t anbringelsesfrløb regnes med i samme anbringelsesfrløb. Når barnet på et tidspunkt slutter sit anbringelsesfrløb, vil de 9 dage, sm er mellem 25. marts g 4. april, ikke tælle med i pgørelsen af anbringelsesfrløbets samlede varighed. Afsluttes en anbringelse fx 29. december betragtes anbringelsesfrløbet ikke sm afsluttet, hvis der indenfr 10 dage (hen ver årsskiftet) starter et nyt anbringelsesfrløb. 6.2 Mdtagerbegreber Franstaltningsmdtager Franstaltningsmdtageren er det barn, sm er årsag til at barnet/den unge/frælderen/familien mdtager støtte.

9 6.2.2 Helårsmdtagere Når helårsmdtagere pgøres, tages der i beregningen højde fr, hvr længe hver enkelt mdtager har mdtaget den pågældende ydelse. Det kan eksempelvis være hvr mange dage af en måned eller et år, brgeren har mdtaget ydelsen. Når der eksempelvis skal udregnes udgifter per mdtager til sammenligning mellem kmmuner, bliver nøgletallene mere retvisende, hvis der arbejdes med begrebet helårsmdtager i stedet fr blt antal mdtagere i året. Det vil knkret sige, at en brger, der er visiteret til en ydelse hele året, vil være registreret med 1 x 12 måneder; svarende til 1 helårsmdtager (12 registreringer/12 måneder). Tilsvarende vil en brger, sm kun har været visiteret til ydelsen i ni måneder stå med 0,75 (9 registreringer/12 måneder). Eksempel 2 I dette eksempel har en kmmune kun t brgere, der mdtager en given ydelse pgjrt d. 31. marts: Brger A: Brger B: er visiteret fra d. 15. marts g tæller derfr med 16 dage ud af de 90 dage, der har været fra 1. januar. har været visiteret i hele periden fra 1. januar g tæller derfr med 90 ud af de 90 dage, der har været fra 1. januar. I FLIS er brøken fr antallet af helårsmdtagere pr. 31. marts derfr: 15/ /90 = 1,16 helårsmdtagere Begrebet mdtager g tilsvarende helårsmdtager bruges fr alle franstaltninger g ydelser til udsatte børn g unge brtset fra anbringelser. Fr anbringelser anvendes de parallelle begreber anbragt g helårsanbragt Unikke mdtagere Når antallet af unikke mdtagere pgøres, tælles hver enkelt mdtager af en franstaltning sm én, uanset hvr længe vedkmmende har mdtaget den pågældende franstaltning. Dette kan eksempelvis være relevant, når der sammentælles fr frskellige typer af franstaltninger i ét nøgletal, fx hvr mange der mdtager en given franstaltning. Hvis der sammentælles, så en persn kan ptræde i flere franstaltningskategrier, anvendes ligeledes unikke mdtagere i ptællingerne Førstegangsvisiterede Et udsat barn/en udsat ung er førstegangsvisiteret den første gang, persnen er visiteret til en given ydelse eller alternativt en ydelse verhvedet. Første gang, der i data er registret en visitatin, vil barnet/den unge således blive betragtet sm førstegangsvisiteret. Et givet CPR-nummer kan kun pgøres sm førstegangsvisiteret én gang.

10 Skulle barnet/den unge i en peride være uden sciale ydelser efter frudgående at have mdtaget sciale ydelser/indsatser, vil en eventuel ny visitering til ydelser målrettet udsatte børn g unge ikke give anledning til, at vedkmmende endnu en gang registreres sm førstegangsvisiteret. Ligesm fr begreberne 'mdtager' g 'helårsmdtager' er der særskilte parallelle begreber fr anbringelser. I frhld til første visitatin til anbringelse anvendes derfr begrebet førstegangsanbragt Alder på mdtager Alderen er registreret på den dat, hvr anbringelsen phører. 6.3 Kmmune begreber Handlekmmune Handlekmmunen er den kmmune, der træffer afgørelse m at yde hjælp eller støtte efter reglerne m særlig støtte til børn g unge, jf. servicelven. En kmmune kan være handlekmmune uden samtidig at være betalingskmmune. Medmindre en kmmune har valgt at delegere sit handleansvar til en anden kmmune, typisk tilbuddets beliggenhedskmmune, vil der dg sm udgangspunkt være sammenfald mellem handle- g betalingskmmune. I FLIS sker afgrænsningen af handlekmmune ud fra mdtagerperspektivet Betalingskmmune Betalingskmmunen er den kmmune, der har betalingsfrpligtelsen fr brgeren. Hvis en brger tildeles phld i en anden kmmune, vil den prindelige kmmune behlde betalingsfrpligtelsen. I sager, hvr kmmunen udelukkende er betalingskmmune g har verladt handleansvaret til en anden kmmune, indberettes plysninger m brgeren fra handlekmmunens it-system. I tilfælde hvr handlekmmunens indberetning afviger fra det frventede, bør betalingskmmunen tage kntakt til handlekmmunen med henblik på at få rettet data vedrørende den pågældende brger. I DUBU findes der ikke plysninger m betalingskmmune. Fr en mdtager/franstaltning bestemmes denne derfr ud fra CPR-registeret Driftsherre Der er følgende driftsherre typer: Egen kmmune Anden kmmune Regin Privat

11 Ved pgørelse af driftsherre skal man være pmærksm på, at der i DUBU ikke er plysninger m anbringelsesstedernes driftsherre, idet plysningerne ikke findes i fagsystemet. I KMD kan driftsherrer kun angives sm kmmune eller regin. Derfr anses anbringelsessteder, sm hverken har tilknyttet en kmmunal eller reginal driftsherre, fr at være private. 6.4 Persnale på udsatte børn g ungemrådet Alle ansatte med løn registreret på følgende knti er indregnet sm persnale på udsatte børn g ungemrådet: Følgende stillingskategrier er medtaget på udsatte børn g unge-mrådet på de relevante knti (definitinen bygger på kder fra KRL): Overenskmst: Scialrådgivere/scialfrmidlere, KL, stillingskategrier: Scialfrmidlere, Scialrådgivere Overenskmst: Scialrådgivere, reginer, stillingskategrier: Scialrådgivere Overenskmst: Omsrgs- g pædaggmedhjælper samt pædaggisk assistent stillingskategrier: Omsrgs- g pædaggmedhjælpere. Overenskmst: Pæd. Pers. Og hushldn.led. døgninst., stillingskategrier: Scialpædagger Overenskmst: Pæd. Pers., frebyg./dagbeh.mr., stillingskategrier: Pædagger, Øvr. pæd. pers. Frb./dagbeh.mr. Overenskmst: Pæd. pers., særlige stillinger, stillingskategrier: Pædagger Overenskmst: Pædaggmedhjælper g pædaggiske assistenter, stillingskategrier: Pædaggmedhjælpere, Øvr. pædagg- g støttemedhjælpere. 7 SYSTEMSKIFTE Under menupunktet Dkumentatin Udsatte Børn g Unge Systemskifte, ses en versigt ver hvilke fagsystemer, der hentes data fra samt eventuelle systemskifte.

12 FLIS henter data fra fire fagsystemer vedr. udsatte børn g unge: DUBU KMD Børn g Vksne AS2007 SBSYS Flere kmmuner anvender flere af systemerne, g der findes ikke et verblik ver hvilket system, der er det autritative i frhld til plysninger m de givne franstaltninger. Det vil sige, at hvis en kmmune anvender flere systemer til registrering af udsatte børn g unge, hentes der plysninger fra alle de systemer, der er i brug i kmmunen. Ved en validering af data skal der tages højde fr dette, g hvis kmmunen har et autritativt system, der skal anvendes, kan dette meldes ind til flis@kmbit.dk. I nedenstående eksempel vil der være en beskrivelse af, hvad det kan betyde fr pgørelsen af udsatte børn g unge.

13 Eksempel 3 Kmmunen anvender AS2007, KMD Børn g Vksne samt DUBU sm fagsystem på udsatte børn g unge mrådet. Et barn er registreret med følgende franstaltninger: AS2007: Netværksplejefamilie i periden 1. juli 2013 til 31. december 2013 DUBU: Netværksplejefamilie i periden 1. januar 2014 til 30. april 2016 KMD: Familiepleje i periden 15. februar 2015 til 15. februar 2016 I FLIS vil der være følgende plysninger fr barnet pgjrt pr. måned, sm det kan ses vil barnet være registreret med t anbringelsestyper fra februar 2015 til februar 2016: Måned-År Franstaltning System Franstaltning System jul-13 Netværksplejefamilie AS2007 aug-13 Netværksplejefamilie AS2007 sep-13 Netværksplejefamilie AS2007 kt-13 Netværksplejefamilie AS2007 nv-13 Netværksplejefamilie AS2007 dec-13 Netværksplejefamilie AS2007 jan-14 Netværksplejefamilie DUBU feb-14 Netværksplejefamilie DUBU mar-14 Netværksplejefamilie DUBU apr-14 Netværksplejefamilie DUBU maj-14 Netværksplejefamilie DUBU jun-14 Netværksplejefamilie DUBU jul-14 Netværksplejefamilie DUBU aug-14 Netværksplejefamilie DUBU sep-14 Netværksplejefamilie DUBU kt-14 Netværksplejefamilie DUBU nv-14 Netværksplejefamilie DUBU dec-14 Netværksplejefamilie DUBU jan-15 Netværksplejefamilie DUBU feb-15 Netværksplejefamilie DUBU Familiepleje KMD mar-15 Netværksplejefamilie DUBU Familiepleje KMD apr-15 Netværksplejefamilie DUBU Familiepleje KMD maj-15 Netværksplejefamilie DUBU Familiepleje KMD jun-15 Netværksplejefamilie DUBU Familiepleje KMD jul-15 Netværksplejefamilie DUBU Familiepleje KMD aug-15 Netværksplejefamilie DUBU Familiepleje KMD sep-15 Netværksplejefamilie DUBU Familiepleje KMD kt-15 Netværksplejefamilie DUBU Familiepleje KMD nv-15 Netværksplejefamilie DUBU Familiepleje KMD dec-15 Netværksplejefamilie DUBU Familiepleje KMD jan-16 Netværksplejefamilie DUBU Familiepleje KMD feb-16 Netværksplejefamilie DUBU Familiepleje KMD mar-16 Netværksplejefamilie DUBU apr-16 Netværksplejefamilie DUBU Sm det ses vil barnet i en peride være registreret med t franstaltninger, her både sm anbragt i netværksplejefamilie samt i familiepleje.

14 8 FILTRE 9 NØGLETAL På mrådet Udsatte børn g unge er der udviklet mere end 170 frskellige nøgletal. Nøgletallene er valgt på baggrund af kmmunernes statistik- g styringsbehv samt adgang til data. Nøgletallene beregnes på baggrund af de tidligere gennemgåede datakilder g pgørelsesmetder g kan bruges til sammenligning på tværs af kmmuner samt til at pnå indblik g understøttelse af styring i egen kmmune. Nøgletal, tællere g nævnere er tilgængelig på tværs af kmmuner, mens nøgletal på institutinsniveau kun kan genereres g ses i kmmunens eget data. Fruden brug af nøgletallene til ledelsesinfrmatin g styring, muliggør nedbrydning af nøgletallene i kmmunens eget data øget indsigt i kmmunens registreringspraksis g eventuelle uhensigtsmæssigheder relateret hertil. Dette kan medvirke til en øget datakvalitet fr intern g ekstern benchmarking. Diagrammet nedenfr giver et verblik ver de centrale aktivitetsdata, sm nøgletallene på datamrådet Udsatte børn g unge baseres på. Sm det fremgår, findes nøgletal fr blandt andet (men ikke begrænset til) frdeling af udsatte på franstaltninger, varighed g alder. Fruden de rene aktivitetsnøgletal findes øknmibaserede nøgletal i frm af frskellige pgørelser af kmmunens udgifter pr årig samt udgifter frdelt på mdtagere. På tilsvarende vis findes fravær- g persnalenøgletal. Se vejledning til datamrådet Persnale fr en detaljeret gennemgang af disse nøgletalstyper. Fr en fyldestgørende nøgletalsliste fr datamrådet henvises til vejledningssitet Franstaltningsmdtagere i alt Gns. alder Anbragte i Frebyggende franstaltninger Gns. varighed Førstegangsanbringelse Alle typer plejefamilier Aflastningsrdninger Anbringelser Mdt. frebyg. franstaltn. Døgninstitutiner Familiebehandling Frebyggende franstaltninger Scialpædaggiske phldssteder

15 10 DATALEVERANCER Der kan bestilles datapakker indehldende: Rådata Data fra DSA Datamart data FLIS mdtager data på månedligt basis, g der kan derfr udelukkende bestilles data via månedsabnnement Rådata De rådata, FLIS mdtager, distribueres direkte videre til kmmunerne. Oftest vil data mdtages uden feltnavne, sm derfr vil skulle hentes fra snitfladebeskrivelserne. Ved bestilling af rådata skal det vervejes, hvad data skal anvendes til. Hvis kmmunen f.eks. ønsker at pbygge et datagrundlag fr en given peride (f.eks. fra 1. januar 2013 til dags dat), kræver det kendskab til hvilke regler, der gælder fr mdtagelse af data, f.eks. m der hver måned mdtages alle data, eller m der kun mdtages ændringer i de eksisterende data. Hvis kmmunen ønsker at pbygge det fulde datagrundlag, anbefales det at kntakte FLIS@kmbit.dk fr hjælp til at specificere hvilke data, der skal bestilles, samt hvrdan de skal indlæses Data fra DSA Data fra DSA indehlder frarbejdede rådata, der f.eks. er påsat feltnavne, dat fr indlæsning til FLIS samt navn på Fagsystem mv. Ved bestilling af data fra DSA skal der fretages de samme vervejelser sm ved bestilling af rådata; hvilket vil sige, at det skal vervejes, hvad data ønskes anvendt til. Hvis kmmunen f.eks. ønsker at pbygge et datagrundlag fr en given peride (f.eks. fra 1. januar 2013 til dags dat), kræver det kendskab til hvilke regler, der gælder fr mdtagelse af data, f.eks. m der hver måned mdtages alle eksisterende data, eller m der kun mdtages ændringer i de eksisterende data. Hvis kmmunen ønsker at pbygge det fulde datagrundlag, anbefales det at kntakte FLIS@kmbit.dk fr hjælp til at specificere hvilke data, der skal bestilles, samt hvrdan de skal indlæses Datamart data Data fra Datamartlaget indehlder frarbejdede data, hvr data er bearbejdet efter de regler g begreber, der er gældende fr det givne datamråde. Data fra Datamartlaget indehlder altid alle data, der er mdtaget i FLIS fr det givne mråde. Ved bestilling vil man derfr altid mdtage den seneste Datamart, der er udarbejdet i FLIS.