Velkommen til trafiksikkerhedskonferencen 2015

Transkript

1 Velkommen til trafiksikkerhedskonferencen 2015

2 En konference skal være alt andet end kedelig! Fotograf: Steen Vedel

3 Et stærkt samarbejde er vigtigt Vejdirektoratet Kommunernes Landsforening Kommunal Teknisk Chefforening Politiet Organisationer der arbejder med trafiksikkerhed 3.

4 Trafiksikkerhedskonference 2015 Kommunernes bidrag til trafiksikkerheden Michael Kirkfeldt Stadsingeniør, Aalborg kommune Kommunalteknisk chefforening

5 Trafiksikkerhedskonference 2015 Kommunerne kan og vil Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Ud af handlingsplanens ca 70 tiltag er kommunerne ansvarlige for godt 40 Vigtigt at synliggøre kommunernes trafiksikkerhedsarbejde Vi kan lære af hinanden ved at fortælle om det vi gør Vi får vist omverden og vores samarbejdspartnere at vi bidrager til målet om at halvere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne Omstilling til grøn mobilitet Vi arbejder for at flere skal gå og cykle i vores kommuner Hvordan undgår vi at de kommer til skade i trafikken? Ulykkestallene viser at vi forsat skal have fokus på at sikre de bløde trafikanter

6 Trafiksikkerhedskonference 2015 Dette gør kommunerne status 2014 Spørgeskema: 57 kommuner har svaret (endnu..) Trafiksikkerhedsrevision bliver brugt: 70% har fået udført TSR i 2014 på over 100 projekter Forebygger de sorte pletter på vejnettet Lavere hastigheder er i fokus: 93% har etableret fartdæmpere i 2014, i alt 500 steder Lavere fart giver både bedre sikkerhed og øget tryghed, især for bløde trafikanter Bedre forhold for fodgængere: 82% har forbedret krydsningspunkter for fodgængere i 2014, i alt 150 steder 6.

7 Trafiksikkerhedskonference 2015 Kommunerne ta r det tunge læs men har også mange idéer Kommentarer fra kommuner i undersøgelsen: Afretter rabatter hvert år Mindre krydsombygninger Brændt 25 byzonetavler fast på asfalten Tilbud om kørselskursus for medarbejdere der kører i kommunale biler Uddeling af cykelhjelme Særlig Ungeindsats sammen med bla. politi Sikker landbrugskørsel Alle kommunale daginstitutioner skal udarbejde en trafikpolitik 7.

8 Tema om: To minus en veje

9 2 minus 1 veje en god ide Winnie Hansen Vejdirektoratet

10 2 minus 1 veje hvad er det så 10.

11 2 minus 1 veje hvorfor? Trafiksikkerhed Cykelfremme

12 2 minus 1 veje erfaringer

13 2 minus 1 veje Velkommen i bazarbod 18 til de lidt mere tekniske detaljer 13.

14 2 minus 1 veje. Ved Jan Hedahl Kramme, Sydøstjyllands politi, Vejteknisk kontor. Forespurgt øvrige politikredse Vejtekniske kontorer omkring erfaringer med 2 minus 1 veje. Færdselssikkerhedskommissionens nationale handleplan Fokusområderne 1, 5,6,9 omtaler 2 minus 1 veje som mål for øget trafiksikkerhed i åbent land for de lette trafikanter gående, cyklende og fører af lille knallert med henblik på nedbringelse af bilisternes hastighed på vejene (eneulykker). Erhvervelse af kørekort ingen undervisning/omtale i undervisningsplanerne omkring 2minus 1 veje. Hvad er en 2 minus 1 vej? En hvad for èn? En vej med et kørespor, men som skal afvikle trafik i begge retninger. Afgrænset i begge sider af brede kantbaner afmærket med punkterede brede kantlinjer Afmærkningsbkg. nr. 801 af 4. juli

15 2 minus 1 veje. Tung trafik. Reglerne ikke helt klare. Er det 10 % af UDT ( uge døgns trafik) eller er det 15 % (Skolevejsvurdering). Et tungt køretøj er over kg færdselsloven. Erfaringer med 2 minus 1 veje Meget lidt erfaringer på området taget i betragtning ud fra nationale handleplan. Ikke så udbredt endnu. 2 minus 1 vej kan umiddelbart ikke erstatte cykelsti. Der må køres i sidestykkerne. Der må parkeres i stykkerne. Kan have betydning på skolevejsvurdering. Uenighed omkring tunge køretøjer 2000 kg/3500 kg.

16 Klaus Bondam Direktør i Cyklistforbundet

17 Hvorfor to minus en veje?

18 Ulemper ved to minus en veje

19 Spørgsmål til salen: Hvad har du særligt bidt mærke i under oplæggene om to minus en veje? 19.

20 Tema om: Ulykkesdata

21 Politiets brug af ulykkesdata Specialkonsulent John Sckaletz Nationalt Færdselscenter Trafiksikkerhedskonferencen 10. juni 2015

22 Analyseenheder Politikredse Rigspolitiet Formål Strategiske analyse Styrke det evidensbaserede erfaringer Hvor trykker skoen Operative analyse Hvad gør vi ved det? Målrettede indsatser ATK strækninger med

23 Eksempel på anvendelse af data Typisk borgerhenvendelse Ulykker og hastighed Bestemt vej Bestemt strækning på vejen Kan I gøre noget?

24 Eksempel på anvendelse af data Dataudtræk fra vejman 5 år, 27 P-skader, 66 M-skader, 2 E-uheld Aktuel strækning 250 m, 4 P-skader, 12 M-skader Ulykkestæthed: 16 ulykker/5 år X 0,250 km = 12,8 ulykker/år/km Langt flere end forventet = 0,2

25 Eksempel på anvendelse af data Analyse af dataudtræk 8 ulykker = situation 710 (5 i h.side) og 720 (3 i v.side) 7 af 8 sket i kurven Alle 7 sket i nordgående retning Kun 1 påvirket af spiritus Alle 7 sket uden for myldretid i mørke Løsninger? Hastighed ATK? Vejindretning?

26 Brug af ulykkesdata i Ikast-Brande Kommune Gunvor Winther Drifts- og anlægschef

27 Hvorfor bruger vi ulykkesdata? Dokumentation Prioritering Argumentation Økonomi Overfor borgere, politikere m.fl.

28 Vi bruger ulykkesdata til: sortpletudpegning visualisering i trafikplan uheldsstatistik prioritering af projekter generel sagsbehandling

29 Ønsker: Helt sikker stedfæstelse af uheldene Uheldsdata fra skadestueregistreringer og forsikringsregistreringer

30 Ulykkesstatistik i Vejdirektoratet Hvad har vi, og hvad mangler vi? Jesper Hemmingsen

31 Hvad har vi? Hvem og hvad 31.

32 Hvad har vi? Hvor 32.

33 Hvad mangler vi? Hvor og hvorfor 33.

34 Hvad mangler vi? Løbende opdateringer af statistikken Nyt parameter til GPS-koordinater Ny ulykkessituation 758, ulykker på parkeringsplads i øvrigt Resultat fra bevisalkometre Opdeling af nuværende parameter Gadevejtype i Vejtype, Antal spor og Ensretning. Skadestuedata 34.

35 Derfor! Personskader Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade 35.

36 Spørgsmål til salen: Hvordan påvirker det, du lige har hørt om ulykkesdata, dit daglige arbejde? 36.

37 Tema om: Cyklistsikkerhed og vejteknik

38 Cyklistsikkerhed i kryds v. Pablo Celis, Aarhus Kommune

39 Rundkørsler, udformning og sikkerhed for cyklister Anders Gaardbo, Trafiksikkerhedsafdelingen

40 Det er velkendt, at der sker en markant forbedring af bilisternes sikkerhed, når man ombygger et ulykkesbelastet kryds til rundkørsel men gælder det også for cyklister? Og hvilken udformning giver mest sikkerhed for cyklister? I det generelle tilfælde bliver der færre af de alvorligste personskader (færre dræbte cyklister). Men der kommer betydeligt flere ulykker også ulykker med personskader (flere tilskadekomne cyklister). Afhænger meget af udformning. Værst går det i de traditionelle rundkørsler, hvor cyklisterne færdes på en sti eller bane i selve rundkørslen.

41 Hvor der færdes cyklister, er den bedste løsning at etablere separate stier, som krydser de enkelte vejgrene adskilt i niveau eller med krydsninger, hvor cyklisterne har vigepligt.

42 Disse løsninger er altså ikke de bedste.

43 Bedste sikkerhedsniveau opnås, når midterøen har en højde på min. 2 meter Gælder også for ulykker med cyklister (når der er cykeltrafik i rundkørslen)

44 Hvor ved vi det fra? eller vejregler.lovportaler.dk

45

46 Cykelløsning i Viborg Kommunes signalanlæg v. Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune

47 Cykelløsning i Viborg Kommunes signalanlæg Trafiksikkerhedskonferencen 10. juni 2015

48 Cykelløsning i Viborg Kommunes signalanlæg Forslag til ombygning af Indre Ringvej/Kirkebækvej i Viborg Trafiksikkerhedskonferencen 10. juni

49 Cykelløsning i Viborg Kommunes signalanlæg Cyklisterne modtagelse af den nye udformning Da vi startede med denne nye udformning af stiernes placering i signalanlæggene var cyklisterne noget skeptiske. De fortsatte et stykke tid med at køre lige ud også selv om det betød hen over ujævn belægning. De gjorde som de plejer. Trafiksikkerhedskonferencen 10. juni

50 Cykelløsning i Viborg Kommunes signalanlæg Da vi i 2 af tilfarterne på Indre Ringvej ved Holstebrovej og Vesterbrogade opsatte undertavlen med cyklister undtaget på signalet spurgte nogle cyklister: Kan det passe?. Det kunne det. Det var nu blevet lovligt at svinge til højre uden om signalet. Der var desuden en fremrykket stoplinje for cyklister Cyklist venter ved den fremrykkede stopstreg, Han kan være kommet ad Indre Ringvej mod syd (oppe fra øverste højre hjørne) for at foretage et venstre sving. Trafiksikkerhedskonferencen 10. juni

51 Cykelløsning i Viborg Kommunes signalanlæg Cyklisterne er glade for at kunne svinge til højre udenom signalet De venstresvingende føler sig mere trygge selv om de har fået en ekstra stopstreg, idet hele venstre svings manøvren foregår inde på et stisystem bortset fra selve krydsningen af sidevejene, og cyklisterne er blevet mere synlige for bilisterne, som nu ved, hvor de er i krydset. Cyklisterne har med den meget fremrykkede stopstreg også fået en kortere tur gennem selve krydset. Kun et sted er der en lille tendens til, at nogle bilister tror, at ligeud kørende cyklister er på vej til at svinge til venstre. Man skal være omhyggelig med udformningen. Trafiksikkerhedskonferencen 10. juni

52 Cykelløsning i Viborg Kommunes signalanlæg Cyklister på tværs af hinanden skal blive enige om, hvem der har vigepligt. I dette tilfælde valgte de to piger på Vesterbrogade at vente på drengen, der kommer fra syd ad Indre Ringvej. De skulle jo alligevel vente på grønt henne ved stopstregen! Trafiksikkerhedskonferencen 10. juni

53 Spørgsmål til salen: Hvad kan du bruge på din egen arbejdsplads fra oplæggene om trafiksikkerhed for cyklister? 53.

54 Vidensbørs Find dit grupperum ud fra farven på dit navneskilt Region Midt/Syddanmark gul gruppe lokale i stueetagen : S1+S2 Region Nord/Midtjylland rød gruppe lokale på 1. sal:? Region Østdanmark grøn gruppe lokale på 1. sal:? Lille workshop blå gruppe lokale på 1. sal:? Medbring den mappe, du har fået udleveret, og en kuglepen Vidensbørsen starter kl

55 Tema om: Hastighedsdifferentiering Første oplæg: Hastighedstilpasning i åbent land Ved Carsten Møller, Silkeborg Kommune

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70 Hastighedszoner i byer V. Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune Mette Fynbo, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 7 0.

71 40 km/t zoner Forsøgsprojekter i Gladsaxe Formål hastighedsreduktion og kun få bump Gladsaxe 120 km 40 km/t zoner, 10 km 30 km/t zoner og 45 km trafikveje og industriveje 75 % af vejnet lavhastighedszoner 94 % vejnet i Gladsaxe har lavhastighedszoner eller cykelstier

72 Hastighedszoner blå 40 km/t

73 Effekt hastighedszoner Reduktion personskadeuheld i zoner: 77 % sammenligning og På landsplan samme perioder 47 % Hastighedsreduktion typisk 5-8 km/t

74

75 Afmærkningsbekendtgørelse Fartdæmpere, hvis retlinjet vejstrækning er længere end: 100 m ved skiltet hastighed 30 km/t (eller V85%<36) 300 m ved skiltet hastighed 40 km/t (eller V85%<47) 500 m ved skiltet hastighed 50 km/t (eller V85%<58) "Mildere" end stillevejsregler hvor afstanden er 75 m ved 30 km/t og 150 m ved 40 km/t Men - så er lige hastighedscirkulæret fra

76 Ændring af cirkulære om lokale hastighedsbegrænsninger Beslutning om ændring af cirkulæret afventer valget! Hvorfor? Anbefaling i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Anbefaling i Havarikommissionens rapport om fodgængerulykker Hvad er målet? At udvide kriterierne for, hvornår der kan gives tilladelse til at etablere områder med en lavere hastighedsgrænse end den generelle

77 Hvad ændres i cirkulæret? Lavere hastighedsgrænse end den generelle 8. I tættere bebygget område kan der en lavere fastsættes en hastighedsgrænse lavere hastighedsgrænse end den generelle end den generelle, fastsættes, når væsentlige færdselssikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, herunder dvs. når hastigheden når hastigheden er en er væsentlig ulykkesårsag eller eller risiko risiko på i den området, eller pågældende når vejens strækning, funktion, og navnlig særlige i udformning tilfælde, hvor eller det skønnes begrænsede påkrævet oversigtsforhold af hensyn til fodgængere gør det og påkrævet cyklister. af hensyn til fodgængere og cyklister.

78 Hvilken betydning får ændringen? Ændringen omfatter kun hastighedszoner med 40 km/t Bredere fortolkningsmuligheder - risikoforhold som dårlig oversigt, vejens funktion eller udformning Politiet bør lægge kommunernes vurdering af de færdselssikkerhedsmæssige behov til grund for sine afgørelser Får ændringen reel effekt?

79 Trafikbazar kl 14 Kig forbi Bod 11

80 Spørgsmål om hastighed 80.

81 Trafiksikkerhedsbazar 81.

82 Inspirationsoplæg med Nicolai Carlberg kl

83 Spørgsmål om byudvikling 83.

84 84. Tak for denne gang!