Praktikpladser ved de erhvervsfaglige grunduddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktikpladser ved de erhvervsfaglige grunduddannelser"

Transkript

1 HS ANALYSE BOX NUUK TLF/FAX Praktikpladser ved de erhvervsfaglige grunduddannelser - en undersøgelse af hvor mange praktikpladser der findes og de problematikker der er på området Gennemført på foranledning af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Marts 2008

2 Indholdsfortegnelse 2 Indledning... 3 Metode... 3 Afgrænsning... 4 Antallet af praktikpladser Potentielle Godkendte Reelle Udnyttede Ansøgere Problemstillinger vedr. praktikpladser Holdningsmæssige og personlige problemstillinger Geografiske problemstillinger Organisatoriske problemstillinger Sammenfatning og forslag til initiativer Hvad laver de nu Bilag 1 Praktikpladser fordelt på brancher og kommuner Bilag 2 - Praktikpladser fordelt på kommuner og brancher... 32

3 Indledning 3 Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser har bedt HS Analyse om at gennemføre en kortlægning af antallet af praktikpladser inden for de erhvervsfaglige grunduddannelser samt finde frem til de faktorer, der i dag virker som barrierer for, at flere unge kan tilbydes praktikplads. Undersøgelsen skal endvidere indsamle data om de færdiguddannedes videre arbejdsliv, dvs. om de udnytter den uddannelse de har fået eller er gået andre veje. Projektbeskrivelsen deler undersøgelsen i tre faser: Fase 1: At afdække praktikpladssituationen pt. ved at undersøge følgende spørgsmål (i forhold til brancher og geografi): a) Hvor mange praktikpladser findes der potentielt? b) Hvor mange godkendte praktikpladser findes der? c) Hvor mange udnyttede praktikpladser findes der? Fase 2: For at kunne iværksætte de rette initiativer på området skal undersøgelsen afdække, hvilke problematikker der er på praktikpladsområdet. På baggrund af fase 1, skal fase 2 undersøge: a) om der er praktikpladsmangel, b) om der er praktikpladser, der ikke kan besættes, c) eller om begge dele er tilfældet. I forlængelse heraf afdækkes: d) årsager til ovenstående, e) hovedsagelige problematikker på området, f) om problematikkerne knytter sig særligt til bestemte brancher, grupper eller geografiske områder. Fase 3: At indsamle informationer om færdiguddannedes videre arbejdsliv, samt give et bud på, hvordan vi sikrer, at denne information fremover bliver let tilgængelig. Som en del af undersøgelsens samlede konklusion ønskes nogle overordnede anbefalinger til, hvad der bør være fokus på i den videre indsats på lærlinge- og praktikområdet. Metode Undersøgelsen er gennemført ved, med udgangspunkt i tilgængelige rapporter, notater og oplæg om erhvervsuddannelser og lærlingeforhold, at interviewe en lang række medarbejdere på alle Piareer-

4 sarfiit og brancheskoler. Hvor der ikke har foreligget aktuelt data om lærlinge og praktikpladser, har mange af skolerne og Piareersarfiit udarbejdet nye og ajourførte opgørelser. 4 Herudover er der som led i undersøgelsen gennemført to spørgeskemaundersøgelser med henholdsvis lærlinge, der de sidste fire år er sprunget fra en erhvervsuddannelse og lærlinge, der har bestået. De lærlinge, der er sprunget fra én uddannelse, men siden har gennemført en anden, er ikke med som respondenter. Spørgeskemaerne fokuserede især på årsager til frafald, men for de uddannede også på, hvad de laver i dag. Spørgeskemaerne blev udsendt til i alt ca respondenter, hvoraf 152 kom retur uden at have nået modtageren. I alt kom 571 spørgeskemaer retur i udfyldt stand, hvilket giver en besvarelsesprocent på godt 45. Selv om svarprocenten er forholdsvis lav udgør respondenterne næsten halvdelen af alle lærlinge, der de sidste 5 år har forsøgt sig på en erhvervsfaglig uddannelse. Rapporten er opdelt ligesom projektbeskrivelsen dog således, at konklusioner vedr. praktikplads problematikker og forslag til initiativer behandles umiddelbart efter gennemgangen af disse. Rapporten afsluttes således med en gennemgang af, hvad de færdiguddannede beskæftiger sig med i dag. Afgrænsning Undersøgelsen fokuserer alene på lærlinge fra områderne bygge og anlæg (BA), jern og metal (JM), handel og kontor (TNI), levnedsmiddel (INUILI) og socialområdet (SPS). Den erhvervsfaglige sundhedsuddannelse, sundhedsassistenter, indgår ikke i undersøgelsen, da deres situation er anderledes gunstig derved, at det alene er antallet af optagne på skolen, der sætter grænserne for, hvor mange der kommer i gang med uddannelsen. Sundhedsvæsenet struktur gør, at alle optagne elever får stillet en praktikplads til rådighed. For grunduddannelser inden for fiskeri og søfart findes der ingen praktikordning, men alene grundundervisning, hvorefter eleven kan sejle som ubefaren. Der er ikke her tale om en praktikperiode, men om egentligt arbejde, hvor den efterfølgende anciennitet medfører, at den pågældende bliver fuldt befaren. Ligeledes gælder for ATI, at der ikke her findes uddannelser, hvori indgår lærlingepraktik. Antallet af praktikpladser Potentielle praktikpladser Med begrebet potentielle praktikpladser forstås i denne sammenhæng det antal praktikpladser, der maksimalt kan findes inden for det bestående arbejdsmarked. Herudover kan begrebet også anvendes mere dynamisk således, at udviklingen af arbejdsmarkedet og de derved afledte ændringer i behovet for lærlinge sættes i fokus. Denne dynamiske anvendelse af begrebet belyses ikke nærmere i denne undersøgelse.

5 5 I nedenstående tabel 1) er antallet af potentielle praktikpladser gjort op efter en teoretisk model baseret på oplysninger om antallet af virksomheder og ansatte i private og offentligt ejede virksomheder. Det drejer sig om virksomheder inden for bygge-anlæg/jern-metal (BA/JM), handel og kontor (TNI), levnedsmiddel (Levn) og enkelte inden for det sociale område (Soc). Antallet af ansatte er opgjort af Grønlands Statistik, der endvidere oplyser, at det Grønlandske Erhvervsregister (GER) stort set indeholder alle landets virksomheder, offentlige såvel som private. Af materialet i GER er det ikke muligt at foretage en klar skelnen mellem virksomhed inden for BA-området og virksomheder inden for JM-området. I tabel 1) er disse derfor lagt sammen og udgør gruppen BA/JM. Af GER fremgår heller ikke fordelingen af faglærte og ufaglærte medarbejdere, hvilket ellers kunne have været et godt redskab til beregningen af de enkelte virksomheders evne til at modtage lærlinge. Udgangspunktet for beregningen af potentielle lærepladser er antallet af ansatte i virksomhederne. Det antages, at virksomhedstyper med forholdsvis mange faglærte medarbejdere (fx BA og TNIkontor) kan have én lærling for hver tredje medarbejder. For brancher med relativt færre faglærte medarbejdere (fx TNI-handel og JM-transport) antages, at de kan have én lærling for hver fem medarbejdere. En række virksomhedstyper inden for servicefagene har meget få eller ingen faglærte medarbejdere (fx renovation), og kun hvis virksomhederne har en størrelse, så der er plads til en lærling på kontoret, medregnes disse som potentielle praktiksteder. I beregningerne tages der endvidere højde for, at nogle virksomheder er så små og snævre i deres arbejdsrutiner, at de ikke kan have lærlinge (fx små kiosker), mens andre virksomheder er så store, at de når en øvre grænse for antallet af lærlinge, selvom de på papiret kunne tage imod flere. Udover lærlinge på virksomheder indeholder tabellen tal for antallet af potentielle praktikpladser inden for offentlige administration og institutioner. Her er der typisk tale om praktikpladser inden for TNI-kontor og det sociale område. Det er desværre de færreste arbejdspladser inden for disse sektorer, der har ladet sig registrere i GER. I stedet er der lavet et groft skøn baseret på kommunernes størrelse, hjemmestyreadministration og antal sociale institutioner.

6 Tabel 1. Teoretisk opgørelse over potentielle praktikpladser fordelt på kommune 6 BA/JM TNI SPS INUILI I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Pituffik Ammassalik Illoqqortoormiut Note: Se tekst for gennemgang af beregning Af tabellen fremgår, at en teoretisk beregning af potentielle praktikpladser ud fra antallet, typen og størrelsen af virksomhederne kommer frem til, at der er lidt mere end 3000 pladser til rådighed for de 5 undersøgte uddannelsesretninger. Flest pladser findes i de befolkningsmæssigt store kommuner, hvor Nuuk er en sikker nr. 1 med 1126 pladser, efterfulgt af Sisimiut med 363 og Ilulissat med 241 pladser. Den kommune der har færrest potentielle praktikpladser er Ivittuut, hvor der heller ikke er nogen lærlinge i dag, efterfulgt af Qaanaaq (uden Pituffik), Illoqqortoormiut og Kangaatsiaq. I kolonnen til højre i tabellen er størrelsesforskellene kommunerne imellem elimineret ved at se på, hvor mange godkendte praktikpladser, der findes indbyggere i hver kommune. Nederst bemærkes, at der i hele landet i gennemsnit er 54 teoretiske praktikpladser til rådighed indbyggere. Ovenover ses, at det især er i kommuner med store byer, der har mange virksomheder og kontorer, der er mange praktikpladser, men tendensen er ikke entydig. Da opgørelsen er teoretisk skal der ikke her gøres mere ud af at gennemgå de enkelte rækker og kolonner dvs. fordelingen af praktikpladserne på uddannelsesretning og kommune. En række forhold gør nemlig, at mange af praktikpladserne ikke findes i virkeligheden.

7 Krav til virksomheden 7 De første begrænsninger i antallet af praktikpladser udgøres af de krav, som brancheskolerne stiller for at kunne godkende en praktikplads. Her kan for det første nævnes, at der i virksomheden skal findes uddannet arbejdskraft på mindst samme niveau (hvilket der dog delvist er taget højde for i den teoretiske model). For det andet kan det være krav til virksomhedens indretning, fx at en BA virksomhed skal have eget værksted, eller at en afdeling i en offentlig administration ikke fysisk har plads til et ekstra skrivebord. For det tredje, skal virksomheden kunne tilbyde lærlingen en række varierede arbejdsopgaver, der giver bred indføring og træning i faget. Endelig for det fjerde skal virksomheden kunne tilbyde lærlingen kontinuerlig beskæftigelse i praktikperioderne, dvs. at der skal være arbejdsopgaver året rundt. Nogle virksomheder, der ikke fuldt ud er i stand til at leve op til de to sidstnævnte krav, kan indgå i delepraktik med andre virksomheder. Det kan fx være uddannelser inden for INUILI, hvor en kantine ikke laver á la carte menuer (Pituffik) og derfor indgår samarbejde med et hotel, der gør (Hotel Arctic i Ilulissat). Krav fra virksomheden Udover krav til virksomhederne, som begrænser deres mulighed for at have lærlinge, er der også begrænsninger, der har udgangspunkt i virksomhedernes egne krav og holdninger. For det første er der virksomheder, som arbejder med akkord-aflønning (BA), hvor det ikke for kollegerne er attraktivt at have lærlinge, der kan sinke arbejdstempoet. For det andet føler nogle virksomheder, at det er for besværligt at have med lærlinge at gøre, og at der ikke ydes tilstrækkelig opbakning fra brancheskolerne eller Piareersarfiit. I forlængelse heraf, for det tredje, at lærlingenes faglige færdigheder (herunder sproglige) ses at være for ringe og for det fjerde, at personlige egenskaber i form af evne til at møde til tiden og holdningen til at give sig i kast med nye opgaver er for svage blandt mange lærlinge. Endelig for det femte at der ikke reelt er lærlinge til rådighed. Herudover er der også en række virksomheder, der ikke kan eller vil tage lærlinge, enten fordi de er nystartede og endnu ikke parate, eller fordi de er usikre på deres fremtid. Dvs. virksomheder der enten er på vej ind i eller ud af arbejdsmarkedet. Godkendte praktikpladser I tabel 2) ses en oversigt over godkendte praktikpladser fordelt på de fem brancher og kommuner. Tabellen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra de fem brancheskoler og bygger på forskellige opgørelsesmetoder. Disse skal kort beskrives. Bygge og anlæg: Bygge- og Anlægsskolen har en opdateret opgørelse over godkendte praktiksteder, dvs. antal virksomheder, men ikke hvor mange lærlinge de enkelte virksomheder er i stand til at have samtidig. Det har derfor været nødvendigt at foretage en omregning fra godkendte praktiksteder til godkendte praktikpladser. Omregningen tager udgangspunkt i, at størrelsen af virksomheder inden for BA hænger sammen med størrelsen af kommunens/byens befolkning. Virksomheder i Nuuk forventes derfor i gennemsnit at kunne tage 4 lærlinge, i Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat gennemsnitligt 3 lærlinge og i de øvrige mindre byer 2 lærlinge. Ammassalik er undladt af beregningen idet en enkelt virksomhed i byen alene tager 10 lærlinge. Jern og metal: Jern- og Metalskolen har en liste over godkendte praktiksteder med angivelse af, hvor mange lærlinge de er i stand til at tage i løbet af en angiven periode. Fx kan Royal Arctic Line

8 8 A/S tage 9 terminalarbejderlærlinge i Aasiaat i perioden 1997 til 2010, mens de kan have 2 automekanikerlærlinge samme sted i perioden 1998 til For hvert praktiksted er den enkelte uddannelsesretning i denne opgørelse omregnet til antal samtidige lærepladser under hensyn til de forskellige uddannelsers længde. JM-skolen gør opmærksom på, at en ny og revideret liste er under udarbejdelse. TNI: Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk indsamler og vedligeholder oplysninger om godkendte læresteder for alle TNI-uddannelserne. Opgørelsen angiver antal pladser og uddannelsesretning, administration, butik eller DK (brancheskole i Danmark praktik i Grønland). Mens nye praktikpladser løbende kommer til, er sletningen af ikke længere eksisterende lærepladser mere usikker. I nærværende opgørelse er lærepladser i nedlagte virksomheder blevet fjernet, mens det antages, at der inden for de eksisterende virksomheder nedlægges det samme antal lærepladser, som der etableres. SPS: På Social Pædagogisk Seminarium har de ingen liste over godkendte praktikpladser. For de pædagogiske uddannelser gælder ifølge skolen, at der er så mange praktikpladser til rådighed i alle byer, at de rigeligt dækker behovet. For SPS i tabel 2) er godkendte praktikpladser derfor lig med de praktikpladser, der er i brug i dag. Afhængig af udviklingen i behovet vil de fleste eller alle byer kunne tilbyde yderligere praktikpladser. INUILI: På Levnedsmiddelskolen i Narsaq findes en opdateret oversigt over godkendte læresteder og lærepladser fordelt på uddannelsesretning og kommune. I den sidste kolonne i tabel 2) ses de lærepladser, der er godkendt til INUILI-uddannelserne, herunder 47 lærepladser der kun er godkendt til elever på første år og andre 11 pladser, som er godkendt til elever på første og andet år. Som det fremgår af tabel 2, er der ifølge oplysningerne fra brancheskolerne samt de afledte beregninger i alt 2088 godkendte praktikpladser. De fordeler sig med BA-332, JM-480, TNI-711, SPS- 135 og INUILI-430. Ser man i nederste række på antallet af godkendte praktikpladser i forhold til antallet af teoretiske pladser bemærkes, at der inden for INUILI er flere godkendte end teoretiske pladser. Årsagen hertil er, at man her har en tommelfingerregel om, at en udlært må have to lærlinge, med mindre vedkommende er leder og i så fald kun må have en. Ser man bort fra de praktikpladser som kun kan besættes med første eller anden års lærlinge, hvilket er i alt 58, er forskellen dog ikke så stor. Det kan dog konstateres, at INUILI er rigtig godt med, når det drejer sig om at godkende praktikpladser, hvilket også gælder for BA/JM. Det område, hvor der er størst forskel imellem potentielle og godkendte praktikpladser, er inden for TNI-uddannelserne. Alt i alt er der godt 1000 flere teoretiske end godkendte praktikpladser, hvoraf langt hovedparten er inden for TNI.

9 Tabel 2. Godkendte praktikpladser 9 Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Pituffik Godkendte praktikpladser Teoretiske praktikpladser BA+JM Kilder: Piareersarfiit og Brancheskolerne Når man ser på fordelingen af godkendte praktikpladser i de forskellige kommuner, fremkommer der en tydelig sammenhæng imellem befolkningens størrelse og antallet af praktikpladser. Ligesom i tabel 1) er der yderst til højre i tabel 2) udregnet et indeks, som for hver kommune viser, hvor mange praktikpladser der findes indbyggere. Her bemærkes, at der denne gang er en større sammenhæng imellem befolkningsstørrelse og antallet af praktikpladser, idet de større byer alle ligger over landsgennemsnittet på 37 lærepladser indbyggere. Øverst ligger Sisimiut med 49 efterfulgt af Nuuk med 47, Qaqortoq med 45 og Ilulissat med 44. En kommune som Narsaq er også godt med, idet den har 42 lærepladser indbyggere godt hjulpet af Narsarsuaq, hvor flyvestationen leverer en del. I de mindre byer og i yderdistrikterne er scoren lav, dels som følge af få og små arbejdspladser, men herudover også forårsaget af dels den række krav, der er til virksomhederne, før de kan påtage sig lærlinge, og dels de krav som virksomheden selv stiller til lærlingen. Disse krav er nævnt ovenfor i afsnittet om potentielle praktikpladser.

10 Reelle praktikpladser efteråret Udover potentielle praktikpladser og godkendte praktikpladser skal omfanget af reelle praktikplader også berøres. Med reelle praktikpladser menes praktikpladser, som umiddelbart er klar eller hurtigt kunne blive klar til at modtage lærlinge. ne findes på virksomheder, som er eller ville kunne blive godkendte læresteder, hvor der også er eller ville kunne skabes interesse for at modtage lærlinge. I tabel 3) ses opgørelsen over de reelle praktikpladser efterår Tabel 3. Reelle praktikpladser efterår 2007, under nuværende forhold og indsigt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Pituffik Kilder: Piareersarfiit Det er lederne af Piareersarfiit som har foretaget skønnene ud fra forhold som mængden af arbejdsopgaver, rådighed over kollegiepladser, elevernes reelle rådighed for virksomhederne, virksomhedernes reelle interesse for at have lærlinge mv. For Nuuk og Sisimiuts vedkommende svarer tallet for reelle praktikpladser til udnyttede praktikpladser (i tabel 4) da egnede lokale lærlinge ikke har problemer med at finde pladser, men der til gengæld ikke er mulighed for at udvide antallet af praktikpladser til udefrakommende lærlinge på grund af manglende kollegiepladser. Af tabellen fremgår, at det samlede antal reelle praktikpladser på baggrund af en subjektiv bedømmelse fra Piareersarfiit kan opgøres til 1337 eller 24 pladser indbyggere. Det svarer til 43

11 procent af de 3074 potentielle (teoretiske) praktikpladser eller 64 procent af de 2088 godkendte praktikpladser. 11 Udnyttede praktikpladser Af tabel 4) fremgår, hvor mange lærlinge der i dag har en praktikplads fordelt på branche og kommune. Tabel 4. Lærlinge oktober/november 2007 Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Pituffik Kilder: Piareersarfiit Tallene stammer fra Piareersarfiit og skulle alle være opdaterede. Det ses, at i alt lærlinge er i gang med uddannelserne svarende til 19 lærlinge indbyggere i hele landet. I tabellen bemærkes, at Sisimiut, Qaqortoq og Ilulissat ligger højest på listen over antal lærlinge pr indbyggere, mens Nuuk ligger meget lavt. En forklaring på i hvert fald en del af de manglende lærlinge i Nuuk er, at særligt mange unge her kommer fra bogligt orienterede hjem, hvor de unge fortsætter med GU frem for at starte på erhvervsfaglige uddannelser. Herudover er der forholdsvis færre unge i Nuuk på grund af den særlige befolkningssammensætning forårsaget af mange tilkaldte.

12 12 Som afslutning på dette afsnit ses i tabel 5) en sammenskrivning af de 4 typer udregninger af antallet af praktikpladser indbyggere fordelt på kommune. Tabellen giver en oversigt over, hvorledes antallet af praktikpladser svinder fra potentielle via godkendte og reelle til det antal, der rent faktisk er i brug i dag nemlig de udnyttede. Tabel 5. Sammenfatning tabel 1) til 4) praktikpladser indbyggere Reelle Potentielle Godkendte udnyttede Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut I tabel 6 er foretaget en tilsvarende sammenfatning, idet det nu er praktikpladserne i de enkelte brancher, der er i fokus. Tabellen giver en oversigt over, hvorledes antallet af praktikpladser svinder fra potentielle via godkendte og reelle til det antal, der rent faktisk er i brug i dag. Tabel 6. Sammenfatning tabel 1) til 4) praktikpladser fordelt på branche Potentielle praktikpladser BA+JM Godkendte praktikpladser Reelle praktikpladser Udnyttede praktikpladser

13 Ansøgere til de fem brancheskoler Til sidst i dette dokumentationsafsnit ses der nærmere på, hvor mange ansøgere, der er til de fem brancheskoler. Antallet af ansøgninger i 2007 fremgår af tabel 7) fordelt på henholdsvis 1. prioritet og 2. prioritet. Af tabel 7A) fremgår, at der i alt har været 933 ansøgere, og 508 af disse har, som det ses i tabel 7B) valgt at have en 2. prioritet. Der er stor forskel på antallet af ansøgere i de forskellige kommuner, hvilket fremgår af den sidste kolonne i tabellerne, hvor antallet af ansøgere indbyggere er beregnet. Årsagerne til de store forskelle er flere, fx at der er forholdsvis mange unge i de store byer, der vælger andre uddannelsesretninger (GU, HHX, HTX), bl.a. på baggrund af tradition og forældrenes uddannelsesniveau, ligesom tradition og forældrenes uddannelsesniveau også betinger, at mange unge i bygder og yderdistriker slet ikke kommer i gang med en uddannelse. Herudover har lokale erhvervsmuligheder, praktikplads- og vejledningssituationen, m.v. også betydning. Af tabel 7A) fremgår, at JM er den uddannelsesretning, der har haft flest ansøgninger i 2007 tæt fulgt af TNI. Færrest ansøgninger har der været til INUILI. Det bemærkes, at der i Nanortalik har været særligt mange ansøgninger i 2007, hvor næsten alle har søgt flere uddannelser. I bilag 2 vises en række tabeller, der for hver branche henholdsvis kommune, viser forholdet imellem antal ansøgninger og de fire typer praktikpladsopgørelser; Potentielle, godkendte, reelle og udnyttede. Det skal bemærkes, at de viste ansøgninger kun gælder for år 2007 dvs. et år, hvorimod praktikpladserne skal dække hele uddannelsesforløbet dvs. typisk 3 til 4 år. For at se på forholdet mellem ansøgere og ledige praktikpladser kan man tage reelle praktikpladser og fratrække benyttede praktikpladser minus 1/3 del (dem der lige er blevet optaget).

14 Tabel 7A. Ansøgninger - 1. prioritet 14 Ansøgn Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut

15 Tabel 7B. Ansøgninger 2. prioritet 15 Ansøgn. pr Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut

16 Problemstillinger vedr. praktikpladser 16 I dette afsnit gennemgås de forhold som betinger, at der ofte er stor afvigelse mellem udbuddet og efterspørgslen af lærlinge og praktikpladser. Problemstillingerne behandles under tre overskrifter: Holdningsmæssige og personlige problemstillinger, geografiske problemstillinger og organisatoriske problemstillinger. Indholdet er en sammenskrivning af samtaler med fagpersoner fra Piareersarfiit, brancheskoler og arbejdsgiverforeninger. Holdningsmæssige og personlige problemstillinger Lærlingen Der kan være en række personlige grunde til, at en lærling har svært ved at finde en praktikplads. For det første skal lærlingen være motiveret og i stand til at håndtere praktiksamtalen. En lærling, der møder frem til praktiksamtalen og udviser sløvhed og manglende interesse vil ikke blive tilbudt en læreplads. Denne problemstilling er glimrende belyst ved spots i TV. Det manglende talent for praktiksamtalen kan skyldes, at lærlingen enten ikke er interesseret i pladsen, eller at vedkommende ikke er i stand til at håndtere situationen. Såfremt interessen ikke er til stede, har lærlingen et eller andet sted i processen fået dårlig vejledning. Måske har eleven brug for et ekstra år til at modnes, eller det er en helt anden uddannelsesretning, som foretrækkes. Hvis lærlingen har problemer med at håndtere praktiksamtalen, og det ikke skyldes manglende motivation, kan dette afhjælpes ved et tættere samarbejde mellem Piareersarfik og den pågældende arbejdsplads. I sin yderste konsekvens kunne Piareersarfik deltage i praktiksamtalen, hvilket også ville give arbejdsgiveren tryghed for, at lærlingen bliver støttet og hjulpet fra anden side. Dette gøres allerede i nogle byer i dag. Fra flere sider hedder det, at en frisk og motiveret lærling altid kan finde en læreplads. Selvom det nok er en sandhed med modifikationer, er ideen, at selvom der ikke umiddelbart er lærepladser til rådighed, kan den rette lærling ved personlig henvendelse få en virksomhed til at etablere en læreplads eller optage endnu en lærling. Skjulte lærepladser kan således aktiveres, og det samlede udbud af praktikpladser forøges, hvis der målrettet sættes ind på at lære de unge at sælge sig selv. Lærlinge skal have trygge boligmæssige og sociale rammer for at forbedre muligheden for at have lærerige og succesfyldte praktikperioder. Problemstillingen er velkendt, og der findes ingen lette løsninger for problemer, der bunder i kulturelle eller samfundsmæssige forhold. Unge på de erhvervsfaglige grunduddannelser kommer ofte fra familier, hvor uddannelse kun er noget man hører om i medierne. Familierne er nok stolte over, at den unge søger ind på en uddannelse, men har ellers ingen eller kun ringe fornemmelse for, hvad det kræver. Piareersarfiit kunne med fordel inddrage familierne, ikke alene ved at indkalde til fællesmøder, men ved at møde op i hjemmet hos ansøgere fra ikke-faglærte hjem og fortælle, hvad det er deres barn nu skal i gang med, og hvordan de kan hjælpe til. Hvor der er sociale problemer i hjemmet er situationen noget anderledes. Alle fagpersoner er enige om, at det ville give et vældigt løft til de faglige grunduddannelser, såfremt det var muligt at tilbyde kollegiepladser til lokale lærlinge. Selv børn fra velfungerende hjem, hvor der er plads eller ro til at læse lektier, ville have gavn af at flytte til et erhvervskollegium med studiemiljø og en voksen oppasser.

17 I undersøgelsen indgår to spørgeskemaer udsendt til henholdsvis lærlinge, der er hoppet fra en erhvervsfaglig uddannelse og lærlinge, der har gennemført en sådan. Et af spørgsmålene lød: 17 Mange uddannelsessøgende gennemfører af en række grunde ikke deres erhvervsfaglige grunduddannelse. Du bedes skrive et tal ud for hver årsag alt efter, hvor vigtig du mener den pågældende årsag generelt er til, at mange vælger at stoppe med uddannelsen Tabel 8. Begrundelser for at stoppe på uddannelse blandt frafaldne og gennemførte Af tabel 8 fremgår det, hvordan de to grupper af lærlinge har svaret, idet begrundelsen med størst tilslutning er nummer 1, så kommer svaret med næsthøjeste score - 2 osv. I den første kolonne ses de frafaldnes svar og i den anden kolonne svarene fra dem, der har gennemført en erhvervsuddannelse. Frafaldne Gennemførte Dårlige boligforhold 1 3 Utilfreds med praktikplads 2 11 Hellere anden uddannelse 3 5 Ingen praktikplads 4 1 Har ikke råd til at fortsætte 5 6 Sproglige problemer 6 2 Kan ikke få ro til lektier 7 8 Uddannelse for svær 8 10 Savner familie 9 9 Problemer med samlever 10 7 Fik tilbudt godt arbejde Kunne ikke vågne Ikke nok moden 13 4 Problemer med lærerne Jeg blev syg/gravid Problemer m. rusmidler Problemer med andre Lærlinge 17 12

18 Selvom det er nogenlunde de samme årsager, som vægtes højt hos de to grupper, er der forskel i rangordenen. Blandt de frafaldne nævnes dårlige boligforhold som den væsentligste årsag til frafaldet, mens utilfredshed med praktikpladsen scorer næsthøjest. Blandt dem, der har gennemført uddannelsen, peges der på ingen praktikplads og ringe sprogkundskaber hos dem, der falder fra, mens boligforhold kommer ind på en 3. plads. Ringe boligforhold og ingen praktikplads er der således enighed om er væsentlige årsager til frafaldet. I byer med lav arbejdsløshed vælger en del unge at tage sig et fuldt betalt arbejde frem for at påbegynde en uddannelse, hvor den månedlige løn det første år er ca kr. Den forholdsvis lave løn nævnes i Paamiut og Nuuk som værende en vigtig årsag til, at nogle ikke kommer i gang med en uddannelse. I spørgeskemaundersøgelsen blandt dem, der er blevet færdige med en uddannelse, nævnes lønnen som hverken særligt tilfredsstillende eller særligt utilfredsstillende og opfattes således ikke som en barriere. Her er det boligforholdene og tonen mellem ledelsen og de ansatte, der opfattes som det mindst tilfredsstillende for lærlingene. 18 Arbejdsgiveren Erfaringer med lærlinge, der ikke har været motiveret eller som har haft sociale eller boligmæssige problemer, er en medvirkende årsag til, at virksomheder kan være tilbageholdende med at tilbyde lærepladser. Har man først prøvet at have lærlinge, der hopper fra efter en besværlig periode med fravær og undskyldninger, kan det være svært at finde motivationen til at tilbyde en ny lærling pladsen. Jo flere succeshistorier på lærepladserne, jo flere lærepladser vil dukke frem. Brancheskolerne har på forskellig vis inden for de senere år gjort en del ud af at fastholde en løbende kontakt med lærlinge, der er i praktik. Denne mandsopdækning har formentlig ikke alene været medvirkende til at reducere frafaldet, men også betydet, at virksomhederne lettere kommer til at føle, at de er del af noget større et projekt som er vigtigt for hele samfundet. Når en arbejdsgiver overvejer, om der skal ansættes en lærling, skal der mere end almindelig positiv samfundssind til, hvis det samtidig betyder tab af omsætning eller dækningsbidrag for virksomheden. Dette kan være tilfældet i en situation med stor konkurrence eller med mange opgaver, hvor en lærling kan medføre forsinkelser eller gøre arbejdet ineffektivt. Hvis lovgivningen påbød alle at tage lærlinge, ville virksomhederne være stillet ens og ingen ville opnå en konkurrencemæssig fordel ved at undlade at uddanne lærlinge. Lederne af Piareersarfiit rundt om i landet møder ledere, private som offentlige, der nægter at tage lærlinge, selv om deres arbejdsplads på alle måder er kvalificeret. Det at have lærlinge kræver, at der sættes ressourcer af til at oplære dem, og det er ikke alle steder, at det er populært. Størrelsen af denne gruppe er uklar, men når man ser på forløbet i tabellerne 1 til 4 af hhv. potentielle, godkendte, reelle og udnyttede praktikpladser, så forekommer det, at denne gruppe kan være ganske betydelig. Endelig skal det nævnes, at sprogkundskaberne hos de potentielle lærlinge har betydning, når danske ledere og virksomhedsejere skal finde lærlinge. Hvis ansøgeren er overvejende grønlandsksproget og skal arbejde et sted, hvor arbejdssproget er dansk, så er et lærlingeforløb næsten dømt til at mislykkes.

19 19 Geografiske problemstillinger Mindre byer De mindre byer i landet er karakteriseret ved, at en forholdsvis stor del af beskæftigelsen er koncentreret inden for den traditionelle sektor med fangst og fiskeri. At der ikke er mulighed eller tradition for uddannelse fremgår af tabel 4), hvor der ses en tydelig tendens til, at andelen af unge under uddannelse i de mindre byer er klart lavere end i de større byer. I de mindre byer (og til dels større bygder) er der virksomheder, institutioner og administrationer, der udfører de samme typer opgave, som i de større byer. Imidlertid er disse ofte små og har mange ufaglærte ansatte, som også udfører opgaver, der i byerne ville blive udført af faglært arbejdskraft. Der bliver derfor ringere mulighed for at ansætte lærlinge, da ikke alle virksomheder eller afdelinger har den nødvendige faglige ekspertise til at stå for oplæringen. Et andet problem er omfanget af beskæftigelse i de sæsonafhængige erhverv. Inden for BA og JM er der ofte en kort og hektisk sommerperiode med travlhed og lange arbejdsdage, mens vinteren domineres af småreparationer og vedligeholdelsesopgaver. Om sommeren er der knaphed på tid til oplæring, og om vinteren er det svært at finde noget, lærlingen kan lave. Disse forhold kan være med til at begrænse efterspørgslen efter lærlinge i de mindre byer især i yderdistrikterne, hvor også islægning (lidt endnu) lægger en dæmper på mulighederne. Da høj- og lavsæson følger hinanden i hele landet vil ordninger med delepraktik ikke kunne løse dette problem. På TNI-uddannelserne stilles der større krav til karaktergennemsnit for at blive optaget. TNI er et af de områder, hvor der er mange potentielle og godkendte helårs -lærepladser inden for handel og offentlig administration. Kravet om de højere karakterer betyder imidlertid, at disse potentielle lærepladser ikke bliver aktiveret i de små kommuner, da de unge fra ikke-faglærte hjem har forholdsvis lave karaktergennemsnit. De lavere karaktergennemsnit kan også betyde, at unge fra de små byer har sværere ved at få adgang til uddannelser uden frit optag, hvor udvælgelsen sker alene på baggrund af gennemsnitskarakterer som på SPS. Større byer Som det blev påvist i tabellerne 1 og 2, er der overalt i landet langt flere teoretiske og godkendte praktikpladser, end der er lærlinge, som kan besætte dem. Hvor det imidlertid af en række grunde, som netop er gennemgået, kan være svært at aktivere praktikpladser i de små byer, så skulle det være langt nemmere i de store byer. Dette dokumenteres af det forhold, at i byer med brancheskoler er der særligt mange praktikpladser til rådighed for den pågældende uddannelse. Det gælder fx i Sisimiut, hvor der er 60 lærlinge inden for BA-sektoren, mens det tilsvarende tal i Nuuk er 40 (tabel 4). Ligeledes gælder, at institutionerne i Ilulissat har 22 SPS-lærlinge, mens fx Sisimiut har 11. Også en lille by som Narsaq er godt med, når det drejer sig om at finde praktikplads til lærlinge inden for deres egen branche. Her har 8 lærlinge praktikpladser inden for INUILI området, hvilket kun overgås af antallet af lærlinge i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Tallene understøtter betragtningerne i afsnittet om holdningsmæssige og personlige problemstillinger og indikerer, at etableringen af lokale brancheskoler kan være med til at aktivere flere praktikpladser i de pågældende byer. Resonomentet lyder: Mange vil gerne blive i lokalsamfundet for at studere, hvorfor flere søger og presset på virksomhederne øges + flere ansøgere henvender sig direkte til virksomhederne + brancheskolen kender virksomhederne og mestrene personligt = der aktiveres flere praktikpladser.

20 I de store byer er der bedre muligheder for helårsbeskæftigelse inden for BA og JM, da volumen af opgaver er større. Samtidig er alle store byer i kraftig vækst, hvilket også giver tryghed for virksomhederne i forbindelse med at skulle binde sig for en fire åring kontrakt med en lærling. I de to største byer Nuuk og Sisimiut er antallet af reelle praktikpladser i tabel 3 lig med det antal lærlinge, som har en praktikplads i dag (tabel 4). Det skyldes, at Piareersarfiit ikke mener, at der lokalt findes egnede lærlinge, som ikke kan finde en praktikplads (dog enkelte undtagelser med særligt populære uddannelser fx mekaniker i Nuuk). Skal der skaffes flere praktikpladser, må restgruppen af lokale unge opgraderes, eller der må hentes unge udefra. For at skaffe lærlinge udefra er det imidlertid nødvendigt, at de kan tilbydes et sted at bo, og derfor er etableringen af kollegier af helt afgørende betydning. I Nuuk tilkendegiver centerlederen i Piareersarfik, at der umiddelbart ville kunne skaffes yderligere 100 lærepladser til udefra. Fra ansatte på Piareersarfiit rundt om i landet er der ingen tvivl om, at såfremt der var boliger og praktikplads ville mange unge, især de lidt ældre, være parate til at flytte. Et særligt problem i de store byer er, at der er så mange tilbud til egne lærlinge, at der ikke er mange lokale lærlinge til de mindst populære uddannelser. I Nuuk gælder det fx inden for TNI-handel, hvor de store butikker Brugsen og Pisiffik ikke kan skaffe tilstrækkeligt med lærlinge. For disse virksomheder ville etableringen af et kollegium for udenbys lærlinge være meget velkomment. 20 Organisatoriske problemstillinger En væsentlig hindring for etableringen af lærepladser inden for større byggerier er aflønning ved hjælp af akkord. Afregning sker typisk i form af sjak-akkorder, hvor en uerfaren lærling dels kan hive timelønnen ned for hele sjakket i kraft af mindre effektivitet, dels optage de faglærtes tid. Såfremt der skal blive plads til lærlinge på en sådan arbejdsplads, skal de direkte, og lige så vigtigt de indirekte, omkostninger til lærlinge indregnes i afgivne licitationstilbud. Som situationen er i dag vil det imidlertid alt andet lige betyde, at virksomheder med lærlinge vil være dårligere stillet i konkurrencen om opgaver, end virksomheder uden lærlinge. Problemet kan eksemplificeres med situationen i Nuuk, hvor kun 5 BA virksomheder ud af 32 godkendte har taget lærlinge i år, selv om byggeriet i byen er på et meget højt niveau. De store virksomheder, der arbejder med totalentrepriser og akkord-aflønning, har ingen lærlinge taget. En del flere praktikpladser kunne formentlig fremskaffes, såfremt Piareersarfiit og virksomhederne fokuserede mere på muligheden af delepraktik. Med delepraktik menes, at to virksomheder, institutioner eller kontorer, der hver for sig ikke vil kunne tilbyde lærlingen træning i alle de jobfunktioner, som hører til uddannelsen, kan samarbejde om at skabe helheden. Arbejdet med at etablere delepraktikker vil ofte være krævende, fordi der er mange spørgsmål, der skal afklares. Fx om virksomhederne nu også supplerer hinanden tilstrækkeligt og organiseringen af, hvornår i uddannelsesforløbet lærlingen skal på hvilket lærested. Selv om det er velkendt, at en tæt kontakt til lærlingen såvel på som uden for skoleopholdene er et godt redskab til at fastholde den unge på uddannelsen, er der ingen fælles retningslinjer for brancheskolernes eller Piareersarfiits håndtering af denne opgave. Såfremt opgaven ikke beskrives og inddrages i normeringen på skolerne, vil den ikke overalt blive prioriteret så højt, som den burde, men vil være opladt til den enkelte lærer eller leders eget initiativ og kompetence.

21 Sammenfatning og forslag til initiativer 21 En sammenfattende konklusion på det spørgsmål, der var udgangspunkt for denne undersøgelse, nemlig om der er mangel på praktikpladser eller om det modsatte er tilfældet må efter ovennævnte gennemgang besvares med et både og. Især i de mindre byer og i bygderne er det svært at finde praktikplads, dels fordi der ikke er så mange virksomheder, institutioner og kontorer, dels fordi disse har relativt få uddannede medarbejdere og, for BA og JM s vedkommende, kan have svært ved at tilbyde en lærling alsidig og kontinuerlig oplæring. Samtidig er der i de store byer mange praktikpladser der kunne aktiveres, hvis der var kvalificerede ansøgere. Det ville give et stort løft til fremskaffelsen af praktikpladser, såfremt det var muligt at øge de unges mobilitet ved at kunne tilbyde lærlinge fra andre byer kollegieplads i de større byer. For generelt at forbedre lærlinges muligheder for at klare sig igennem en uddannelse, ville det også være en klar gevinst, såfremt man kunne tilbyde kollegiepladser til lærlinge i egen by. Sociale og pladsmæssige problemer i hjemmet kan betyde, at manglende lektielæsning og søvn kan forringe den unges mulighed for at klare uddannelsen. Fra næste år og 2 til 4 år frem vil der være to årgange af afgangsklasser i folkeskolen, som kommer ud på arbejds- eller uddannelsesmarkedet. Såfremt der kunne bevilges finansiering til kollegiebyggeri af forskellig størrelse i alle byer, kunne man slå flere fluer med et smæk. Dels kunne man sikre ekstra beskæftigelse til BA-branchen over hele landet og derved skabe flere praktikpladser i netop den periode, hvor efterspørgslen bliver særlig stor, dels kunne man på længere sigt afhjælpe mange lærlinges boligproblemer. Hovedparten af kollegiepladserne skulle bygges i de større byer, hvorefter flere virksomheder i fremtiden vil kunne tilbydes kvalificerede udenbys lærlinge, men også de mindre byer ville have stor nytte af et mindre antal kollegiepladser. En begrænsende faktor for aktiveringen af de praktikpladser, som er potentielle eller allerede godkendte er kontaktfladen mellem lærling, virksomhed, Piareersarfik og brancheskole. Alle erfaringer har vist, at intensiv opmærksomhed og støtte til såvel lærlingen som lærepladsen øger sandsynligheden for, at begge parter får en positiv oplevelse. Den positive oplevelse betyder dels mindre frafald, og dels aktivering af flere såvel potentielle som godkendte lærepladser. Der er rundt omkring på de forskellige brancheskoler og Piareersarfiit indhøstet mange gode erfaringer, som burde indsamles, struktureres og udgives i et lille hæfte Hvordan vi støtter bedst til uddeling til alle faglærere og øvrige ansatte på skolerne. Et tættere samarbejde imellem parterne, hvor initiativet tages af skolerne kræver øgede ressourcer, men det ville være en stor gevinst for alle parter, hvis disse ressourcer blev afsat. Det kunne være i form af fast afsat tid til hver enkelt elev, hvor læreren så kunne prioritere lidt imellem de enkelte, således at den elev med størst behov blev tilgodeset i forhold til dem, hvor alt tilsyneladende går fint. Det er dog vigtigt, at også denne sidste gruppe bliver fuldt og støttet, da problemer altid kan opstå undervejs, og da man gerne skulle opbygge et godt forhold til arbejdsgiveren, så denne også fremover vil påtage sig ansvaret med at uddanne lærlinge. Øgede ressourcer vil det også kræve, hvis man skulle udnytte det potentiale, der ligger i delepraktik. Såfremt der skal satses på delepraktik, ligger der en stor opgave for Piareersarfiit i at få virksomheder til at samarbejde. Mindre virksomheder med færre typer arbejdsopgaver kunne tage lærlingen først, mens større mere komplicerede virksomheder kunne oplære lærlingen senere i forløbet. Voksenlærlinge er populære hos virksomhederne, da de har relevant erhvervserfaring og en modenhed, der gør, at de er stabile og dygtige medarbejdere. Inden for BA har man i en længere årrække

22 22 haft succes med voksenlærlinge, og nu kører TNI også forsøg med at uddanne voksne handelsassistenter. Aldersgrænsen for voksenlærlinge er 30 år og især virksomhederne er bange for at reducere denne grænse for ikke at komme aldersmæssigt for tæt på den normale uddannelse og derved friste unge til at vente med at uddanne sig. Da voksenlærlinge opretholder en egentlig løn under deres uddannelse er argumentet forståeligt, men i uddannelsessystemet er der ikke mange, der tror, at argumentet holder. Såfremt aldersgrænsen blev sat ned til 25 år, ville en ny gruppe af (halv)unge ufaglærte arbejdere kunne påbegynde en uddannelse, og da denne gruppe erfaringsmæssigt er populære lærlinge, ville en række lærepladser blive aktiveret. I de hidtil nævnte forslag til initiativer har hovedvægten været lagt på, hvad samfundet og skolerne kunne gøre for at forbedre arbejdsgivernes mulighed for og interesse i at engagere flere lærlinge. Hertil kan føjes et forslag vedr. BA og JM som har været fremme mange gange i løbet af årene, nemlig at det offentlige planlægger sine byggerier bedre. Såfremt det blev standard at planlægge det offentlige byggeri flere år frem og samtidig gennemføre licitationer i overensstemmelse hermed, ville virksomhedernes planlægning kunne forbedres betydeligt og derved trygheden ved at indgå bindende aftaler om lærlinge. Som en sidste motiverende faktor kan tilføjes en egentlig bonusordning, hvor lærepladserne præmieres for hver lærling de får gennem uddannelsessystemet. Præmien kunne være enten symbolsk, kr. (til en god fest) og et diplom, eller et større og decideret motiverende beløb på kr. afhængig af længden af uddannelsen. Det skulle ikke kun være private virksomheder, som skulle fristes med denne gulerod, men også offentlige institutioner og administrationer kunne få glæde af en sådan bonus. Efter de mange gulerødder er det også på sin plads med et forslag, hvor stokken er i brug. For at sikre, at alle egnede virksomheder, institutioner og kontorer bidrager med at uddanne lærlinge, kunne dette fæstnes som et lovkrav. I licitationer kunne der indføjes bestemmelser om, at opgaven skal gennemføres med mindst x antal lærlinge, afhængig af størrelsen og arten af opgaven. I tilbuddene skulle den bydende beskrive, hvordan man påtænker at indfri kravet. Inden for Hjemmestyret har man vedtaget en udbudsbekendtgørelse, hvorefter licitationer ved alle større hjemmestyrefinansierede byggerier skal indeholde krav om lærlinge, men kravet ville kunne styrkes såfremt det blev skrevet ind i selve licitationsloven. Krav om lærlinge kunne også udstrækkes til institutioner og kontorer, private såvel som offentlige, således at disse altid skal være parate til at tage egnede lærlinge, hvis deres personale- og opgavemæssige rammer var i orden. Et sådan system ville være ganske ressourcekrævende både ved registreringen af virksomheder og deres potentiale, samt ved at holde denne data ajour Til sidst skal det nævnes, at det grønlandske erhvervsregister GER pr. 1. januar 2008 bliver overført fra Grønlands Statistik til Skattedirektoratet. I GER registreres alle virksomheder bl.a. med oplysning om antallet af ansatte. Da Skattedirektoratet fra alle erhvervsvirksomheder, institutioner og administrationer hver måned modtager oplysninger om antallet af ansatte på de såkaldte A1 formularer, ville det være relativt enkelt at tilføje en rubrik, hvori antallet af lærlinge skulle angives. Dette ville give data til relevant statistik, men samtidig virke som en konstant påmindelse om vigtigheden af lærlinge. Såfremt det vurderes at være for voldsomt at have en løbende månedlig registrering af lærlingene, kunne man også nøjes med at medtage rubrikken i den årlige sammenskrivning af formularerne.

23 Hvad laver de nu 23 I dette afsnit ses der nærmere på, hvad dem, der er blevet færdiguddannet på brancheskolerne de seneste 4 år, er beskæftiget med i dag. Undersøgelsen er baseret på det spørgeskema, som blev udsendt til ca. 700 færdiguddannede, og hvoraf der er kommet svar fra 308. Da svarprocenten er forholdsvis lav, skal man tolke resultaterne mere som retningsgivende end egentlig konkluderende. Dette gælder især i undergrupperne, hvor svarene breder sig over op til 5 kategorier. De første to spørgsmål lød: Arbejder du i dag inden for det fag, som du er udlært til? med svarkategorierne ja og nej og Hvis nej hvorfor ikke? med svarkategorierne arbejder som ufaglært, er under uddannelse, er arbejdsløs og andet (især syg og barsel). Svarfordelingen for det første spørgsmål fremgår af de to første kolonner i tabel 9. I den øverste linje ses, at 71 procent pt. arbejder inden for branchen, mens 29 procent ikke gør. Hvad de 28 procent, der ikke arbejder inden for branchen i dag beskæftiger sig med, fremgår, at tabellens sidste 4 kolonner. Det ses, at 44 procent har ufaglært arbejde, 18 procent er i gang med en ny uddannelse, 17 procent er arbejdsløse, mens de sidste 21 procent har en række forskellige grunde til ikke at arbejde inden for branchen fx orlov eller sygdom. Neden under i tabellen er svarene opdelt i henholdsvis branche, uddannelsesår, region og køn. Det bemærkes, at uddannede fra INUILI er dem, hvoraf færres i dag er beskæftiget inden for branchen nemlig 59 procent, mens det for de handel- og kontoruddannede fra TNI er hele 78 procent. Ser man hvad de frafaldne laver bemærkes, at hovedparten fra BA og INUILI beskæftiger sig med ufaglært arbejde, mens mange fra JM og SPS er gået videre i uddannelsessystemet. Blandt dem, der er arbejdsløse, er der forholdsvis mange fra TNI. Det vides ikke om det særligt gælder én af de to retninger handel og kontor. Ser man på, hvor i landet der er flest, som arbejder inden for deres branche, bemærkes i tabel 9c, at Nuuk ligger i spidsen fulgt af Disko (Kangaatsiaq-Aasiaat-Qasigiannguit-Ilulissat-Qeqertarsuaq) og Midt (Maniitsoq og Sisimiut). I Syd og i Yderdistrikterne er der lidt færre som pt. arbejder i branchen. Endelig bemærkes i tabel 9d), at der ikke er særlig forskel imellem de to køns tilbøjelighed til at arbejde inden for det fag, de er uddannet til.

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Befolkningen og borgermøder om råstoffer

Befolkningen og borgermøder om råstoffer HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL 1 Befolkningen og borgermøder om råstoffer Telefonbaseret interviewundersøgelse på foranledning af WWF, Verdensnaturfonden HS Analyse,

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Uddannelse. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/99-2002/03 2004:1. 1. Sammenfatning

Uddannelse. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/99-2002/03 2004:1. 1. Sammenfatning Uddannelse 2004:1 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/99-2002/03 1. Sammenfatning 1.635 aktive studerende med overvægt af kvindelige studerende I skoleåret 2002/03 var der 1.635 aktive

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Media College Aalborg

Media College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 55,9 Administration og information 64,5 47,7 Rekruttering af elever 63,2 63,8 Skoleperiodernes indhold Motivation 69, 77,7

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Ansøgninger og ansøgere til erhvervsfaglige grunduddannelser årgang 2007

Ansøgninger og ansøgere til erhvervsfaglige grunduddannelser årgang 2007 Ansøgninger og ansøgere til erhvervsfaglige grunduddannelser årgang 2007 Statistiske tabeller og diagrammer fra ansøgnings-året frem til seneste status, pr. december-2007 Iagttagelses-tidspunkter i nærværende

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Style & Wellness College Aalborg. Style & Wellness College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Style & Wellness College Aalborg. Style & Wellness College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 64,5 Administration og information 68,4 58,4 Rekruttering af elever 60,5 70,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 69,8 76,9

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002 Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands

Læs mere

Til medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit

Til medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Til medlem af Inatsisartut

Læs mere

VTU. Media College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Grafisk tekniker Digital medie Mediegrafiker

VTU. Media College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Grafisk tekniker Digital medie Mediegrafiker VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 214 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 65,8 76,8 51, Administration og information Rekruttering af elever 6,8 67,6 Skoleperiodernes indhold Motivation 68,5 Elevens

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq NALILIISARFIK Ulloq/dato : 5. Marts 2013 Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen - - for Kommune Kujalleq 1. Indledning For tredje år i træk har

Læs mere

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

Dental College Aalborg

Dental College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Tandklinikassistent 57,0 77,0 62,0 Administration og information Rekruttering af elever 68,3 61,5 Skoleperiodernes indhold

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Piareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked

Piareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Stedet hvor man forbereder sig Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Overordnede formål for Piareersarfiit: Ved etablering af Piareersarfiit, er det overordnede mål, at

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Hvorfor en voksenlærlingeordning?

Hvorfor en voksenlærlingeordning? Voksenlærlingordningen Hvorfor en voksenlærlingeordning? Voksenlærlingeordningen blev startet i 1997 for at modvirke de begyndende balanceproblemer på arbejdsmarkedet mangel på faglært arbejdskraft samtidig

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Food College Aalborg

Food College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 68,2 79,9 56,8 Administration og information Rekruttering af elever 5,0 66,5 Skoleperiodernes indhold Motivation 70,8 Elevens

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2004

Beskæftigelsen i Grønland 2004 Arbejdsmarked 2005:5 Beskæftigelsen i Grønland 2004 Indholdsfortegnelse Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Sammenfatning........................................................ 4 Den samlede beskæftigelse

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Initiativ nr. 2 Status

Initiativ nr. 2 Status Peter Madsen, 14. april 2015 pema@nanog.gl Initiativ nr. 2 Status Centerledermøde, Århus, 14. april 2015 Kommissorium MÅL: Tættere samarbejde mellem Piareersarfiit og Arbejdsmarkedskontorer Organisatorisk

Læs mere

Piareersarfiit Suliffissarsiuussisarfiillu

Piareersarfiit Suliffissarsiuussisarfiillu Piareersarfiit Suliffissarsiuussisarfiillu Piareersarfiit og Arbejdsmarked Sapinngilanga Pisinnaavunga Jeg kan og jeg vil Deltagere: 20 unge mellem 16-18 år Sapinngilanga Pisinnaavunga Ansøgingsrunde:

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Virksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan

Virksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan Virksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan - Information til virksomheder om lærlinge Positive tendenser i erhvervsuddannelsen Stigning i lærlinge/elever fra 2005-2006 I løbet af det sidste

Læs mere

VTU. Metal College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse

VTU. Metal College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Industriteknikerudd. Tilfredshed 65,0 Loyalitet 81,6 52,8 Administration og information Rekruttering af elever 54,0 67,8

Læs mere

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende:

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende: Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Medlem af Inatsisartut

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Metal College Aalborg

Metal College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 58,7 Administration og information 72,7 52,2 Rekruttering af elever 53,3 65,4 Skoleperiodernes indhold 65,3 64,5 Motivation

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Construction College

Construction College VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaunsøgelse Uddannelser: Vindmølleoperatør 72,9 57,9 Administration og information Rekruttering af elever 63,6 Skoleperiones indhold Motivation 67,6

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match

Læs mere

Redegørelse vedrørende status for Brættet i kommunerne 2006

Redegørelse vedrørende status for Brættet i kommunerne 2006 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet Department of Industry Redegørelse vedrørende status for Brættet i

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

VTU. Dental College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Tandklinikassistent. Dental College 70,7 69,4 72,4

VTU. Dental College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Tandklinikassistent. Dental College 70,7 69,4 72,4 VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Tandklinikassistent 70,7 72,4 69,4 Administration og information Rekruttering af elever 71,6 71,1 Skoleperiodernes indhold

Læs mere

Agri College Aalborg

Agri College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Landbrugsudd. 64,9 75,3 52,6 Administration og information Rekruttering af elever 64,0 Skoleperiodernes indhold 64,7 69,4

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere