RISIKOBASERET DIMENSIONERING Version 1 MITI RISIKOPROFIL 2

Transkript

1 RISIKOBASERET DIMENSIONERING Versin 1 MITI RISIKOPROFIL 2 FAKTA OM KOMMUNERNE 2 KYSTSTRÆKNING 3 ØER 3 STORE HAVNE OG FÆRGEHAVNE 4 INFRASTRUKTUR 4 TVANGSRUTER 4 VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING 4 IDENTIFIKATION AF RISICI 4 RISIKOVIRKSOMHEDER 4 HØJE BYGNINGER, MASTER, SKORSTENE, VINDMØLLER O. LIGN. 5 VEJRLIGSHÆNDELSER 5 UDRYKNINGSSTATISTIKKER 7 ANALYSER 12 RISIKOMATRICER 12 HVERDAGSHÆNDELSER 13 SÆRLIGE HÆNDELSER 13 KONKLUSION PÅ RISIKOPROFIL 14

2 Risikprfil Risikprfilen indehlder en redegørelse af faktuelle plysninger mkring VSBV's primære dækningsmråde med identificering af risici g særlige bjekter, i de 5 ejer kmmuner. Redegørelsen indgår i den efterfølgende analyse, sm blandt andet indehlder en række scenarieanalyser, baseret på de identificerede risici der er i mrådet. Sm afrunding på risikprfilen psummeres de vigtigste hvedelementer i en knklusin sm fremhæver frandringerne i risikprfilen i frhld til den frgående 1 plan fr risikbaseret dimensinering. Fakta m kmmunerne Vestsjællands Brandvæsens 5 ejer kmmuner er Hlbæk-, Kalundbrg-, Lejre-, Odsherred-, g Srø kmmune. Vestsjællands Brandvæsen dækker et mråde på i alt; 2.054,01 km 2 g huser i alt indbyggere. Antallet af brgere i de enkelte kmmuner, fremgår af figur 2.1. Området har en mderat beflkningstæthed med ca. 102 indbyg./km 2. Hlbæk er den kmmune med flest indbyggere g en beflkningstæthed på 122 indbyg./km 2. Kalundbrg har en beflkningstæthed på ca. 80 indbyg./km 2. Lejres beflkningstæthed ligger på ca. 114 indbyg./km 2. I Odsherred ligger beflkningstætheden mkring 92 indbyg./km 2 g i Srø er beflkningstætheden ca. 95 indbyg./km 2. Figur 2.1, krt ver Vestsjællands Brandvæsens dækningsmråde med kmmune afgrænsninger. Km 2 g indbygger tal er fra Danmarks statistik 4. kvartal Sammenskrivning af de fem redningsberedskabers planer fr risikbaseret dimensinering ved sammenlægning (p e- ride )

3 De større bymråder udgøres af Hlbæk by, Kalundbrg by, Nykøbing Sj. g Srø by. By Indbyggertal By Indbyggertal Hlbæk Tølløse Kalundbrg Asnæs Srø Gørlev Nykøbing Sjælland Lejre Jyderup Svebølle Høng Kirke Hyllinge Kirke Hvalsø Osted Dianalund Stenlille Figur 2.2, tabel ver indbyggere i byer med mere end 2000 indbyggere. (Danmarks statistik, 4. kvartal 2017) Beflkningstilvæksten frem md 2024, varierer med +/- et par hundrede fr de enkelte kmmuner 2. Figur 2.2, varierer ligeledes med +/- et par hundrede i de stre byer g ngle små til vækster i de mellemstre byer, fra frrige risikbaserede dimensinering 3 g dermed et rimelig sammenligneligt billede. Kyststrækning Vestsjællands Brandvæsens kyststrækning, strækker sig fra det sydlige Kalundbrg kmmune til det nrdlige af Lejre kmmune g udgør i alt ca. 475 km. Den lange kyststrækning betyder, at 4 ud af fem kmmuner er sårbare i frhld til frhøjet vandstande. Alle fem kmmuner er sårbare verfr andre vejrligshændelser, sm f.eks. skybrud, strm g stre snemængder. Øer Der er tre ø'er inden fr Vestsjællands Brandvæsens dækningsmråde, henhldsvis Orø (14 km2 g 893 fastbende), Sejerø (12,5 km2 g 403 fastbende), g Nekselø (2,2 km2 g 18 fastbende) samt en halvø, Reersø (ca. 8 km2 g 518 fastbende) - Reersø er landfast men betragtes sm en halvø da til- g fra kørsel til ikke er mulig i frbindelse med versvømmelser. Orø g Sejerø trækker en del turister til i smmerperiden. Sejerø g Nekselø tilgås med færge fra Havnsø (Kalundbrg kmmune) Orø tilgås med færge fra Hlbæk havn eller med Kabelfærge fra Hammer Bakke (Lejre Kmmune). 2 (Danmarks statistik, beflkningstilvækst 2017, set ) 3 Sammenskrivning af de fem redningsberedskabers planer fr risikbaseret dimensinering ved sammenlægning (peride )

4 Stre havne g færgehavne Fra Odden færgehavn sejler mlslinjen til g fra Ebeltft g Århus. Fra Kalundbrg havn er færgehavn fr færgen til Samsø g anløbshavn fr et stigende antal krydstgtskibe. Derudver er Kalundbrg havn en af Danmarks største havne. Med sin placering ud til Strebælt ligger Kalundbrg Havn tæt på den befærdede T-rute, sm fører ind g ud af Østersøen g Baltikum. Denne beliggenhed betyder gså at Kalundbrg havn er udvalgt sm nødhavn, sm betyder at frulykkede skibe blandt andre havne, kan bugseres til Kalundbrg havn fr at blive repar e- ret. Kalundbrg Havn er Sjællands største krneksprthavn g den eneste ffentlige dybvandshavn på Sjælland g en væsentlig del af den reginale infrastruktur. Se bilag 2.1 fr versigt ver alle havne i mrådet. Infrastruktur Infrastrukturen i mrådet byder på både jernbanenet, mtrvej g mtrtrafikveje. Jernbanen mellem Sjælland g Fyn går gennem Srø, g er den strækning med størst persnbelastning i mrådet i myldretiden. Derudver fretages en del gdstransprt ligeledes på samme strækning. Der er mtrveje mkring Srø-, Lejre- g Hlbæk Kmmune samt mtrvej g mtrtrafikveje md Sj. Odde g md Kalundbrg fra Hlbæk. Disse vejstrækninger belastes af en del tung transprt, primært ind md Kalundbrg by g til færgefrbindelsen md Jylland. Tvangsruter Ud ver mtrveje g mtrtrafikveje, er der er i Kalundbrg, Hlbæk g Gevninge (Lejre) u dlagt lkale tvangsruter fr transprt med farlige stffer. Se bilag 2.2 fr versigt ver tvangsruterne præcise placering. Vandfrsyning til brandslukning I Vestsjællands brandvæsen baseres vandfrsyningen til brandslukning sig primært på medbragt vand på førsteudrykningen, suppleret med et antal stratetisk placeret brandhaner. Identifikatin af risici Med udgangspunkt i den frrige Plan fr Risikbaseret Dimensinering 4 er listen ver risikbjekter i kmmunerne blevet revideret. Den reviderede liste, fremgår af bilag 2.3. Risikvirksmheder Virksmheder sm fremstiller, pbevarer eller bruger stre mængder af giftige, brandfarlige eller eksplsinsfarlige stffer, betegnes sm risikvirksmheder. 15 af de identificerede særlige risikbjekter er risikvirksmheder 5, sm frdeler sig således i kmmunerne: Kmmune Antal af risikvirksmheder Hlbæk 4 Kalundbrg 7 Lejre 2 Odsherred 1 Srø 1 Intern pgørelse fra Sammenskrivning af de fem redningsberedskabers planer fr risikbaseret dimensinering ved sammenlægning (p e- ride ) 5 Klnne virksmheder

5 Uheld på sådanne lkaliteter kan medføre alvrlige knsekvenser fr mennesker g miljø i g udenfr virksmheden. Risikvirksmheder kræver pmærksmhed fra myndighederne g er derfr frbundet med mfa t- tende sagsbehandling, gså fr Vestsjællands Brandvæsen. Antal af reelle alarmer på risikvirksmheder Asnæsværket g AOT Schultz FDO S3 Nv Nrdisk FDO S6 DSV FDO Statil Refining Stenlille Gaslager Lundbeck Figur 2.3, antal af reelle alarmer kørt til risikvirksmheder i periden (BRS, statistikbank) Høje bygninger, master, skrstene, vindmøller. lign. I Vestsjællands brandvæsens mråde er der flere bygninger, master, skrstene g vindmøller sm er højere en det stigemateriel sm der rådes ver, g det vil være nødvendigt at planlægge fr samarbejdsaftaler med nabberedskaber eller specialfirmaer fr håndtering af disse hændelser. Der er i mrådet planlagt byggeri p til 17. etage sm vil kræve både specialmateriel g supplere n- de uddannelse af brandmandskabet. Vejrligshændelser Statistikken viser en generel stigning af hændelser der knytter sig til "vldsmt vejr". De senere års erfaring viser at, i frbindelse med frhøjet vandstande, giver det primært udfrdri n- ger mkring Hlbæk, Kalundbrg g Odsherred. Mere specifikt mkring Reersø, g mråder i- g mkring de stre havne sm Kalundbrg havn, Nykøbing havn, Rørvig Havn g Hlbæk havn. Fæ r- getrafikken til Orø phører g til - g fra kørsel til Reersø er ikke mulig. Ligeledes er der lavtliggende mråder mkring Vesterlyng, Sidinge g Krevlerne sm udfrdres ved frhøjet vandstand. Endvidere er der hændelser sm væltede stilladser, nedfaldende tagsten g andre bygningsdele samt væltede træer. Beredskabet bliver i denne frbindelse udfrdret, på adgangen til tilstrækkeligt med materiel g persnel, samt specialmateriel, da der vil fte vil være flere samtidige hændelser. Ikke alene inde n- fr Vestsjællands brandvæsens primær dækningsmråde men gså indenfr resten af landet eller

6 landsdelen. Dette betyder at der er str efterspørgsel på indsatskapacitet g specialmateriel fra Beredskabsstyrelsens centre. Endvidere vil der være et strt behv fr ledende persnel til både indsatser g stabsarbejde mv. Der er udarbejdet flere uafhængige scenarier der knytter sig til denne type hændelser. Bilag 2.3

7 Reel Blind Falske Reel Blind Falske Reel Blind Falske Reel Blind Falske Antal Udrykningsstatistikker Figur 2.4 viser frdelingen af alarmer i periden Udver at grafen viser frdelingen på kmmuner, vises frdelingen i frhld til m den pågældende alarm har været reel, blind eller falsk. Frdelingen på årene er ngenlunde ensartet 6. Udrykninger frdelt på kmmuner Hlbæk Kalundbrg Odsherred Srø Lejre Figur 2.4, kmmunevis frdeling af henhldsvis; reelle, blinde g falske alarmer fr periden (statistikbank, BRS) Samlet set fr periden har der været 57% reelle alarmer, 42% blinde alarmer g 1% falske alarmer. Ligeledes er 42% af alarmerne kmmet via en direkte verførsel fra ABA-anlæg, ud fra dette kan der ikke drages en direkte knklusin m at alle alarmer fra ABA-anlæg er blinde, men kigger man på det samlede antal frdeler det sig således at der fr periden 7 er af alarmer fra ABAanlæg, sm er blinde hvilket giver at ca. 90% af alle ABA-alarmer fr periden har været blinde alarmer. Frdelingen blandt de hyppigste første meldinger i Vestsjællands Brandvæsen ses i figur Dg er der i 2016 en stigning i det samlede antal alarmer, sm skyldes en stigning af blinde alarmer, sm specielt ses ved en mærkant stigning i Odsherred kmmune. Stigningen er kmmet i takt med prettelse af flygtningecentre i kmmunerne. Da disse allerede er ved at lukke igen, frventes antallet af blinde alarmer ved udgangen af 2017, at være faldet til et sammenligneligt niveau med de fregående år

8 Antal alarmer Hyppigste førstemeldinger Figur 2.5, graf ver hyppigste førstemeldinger frdelt på år (statistikbank, BRS) *FUH=Færdselsuheld Alle alarmer sm er direkte verført fra et ABA-anlæg, kmmer ind sm en førstemelding m bygningsbrand, dvs. at alle ABA-alarmer ligger jf. figur 2.5 i førstemeldingen "bygningsbrand". Frdelingen af første meldinger er jævnt frdelt i periden 8 jf. figur 2.5 hvilket gså afspejles i de hyppigste udførte pgaver i 2017, sm vist i figur 2.6. Her vises at udver brandslukning sm suverænt den hyppigste pgave, at psamling, spuling af vejbane er blandt de hyppigste pgaver, hvilket underbygger at VSBV har kørt ca. 40% af alle reelle alarmer i 2017 til trafikale arealer. Hyppigste pgaver udført i 2017 Sikring af skadested Persnredning Spuling af vejbane Opsamling Brandslukning Figur 2.6, graf ver hyppigste pgaver udført i 2017 (Statistikbank, BRS)

9 Figur 2.6 vurderes til at give et retvisende billede af Vestsjællands Brandvæsens udførte pgaver på baggrund af figur 2.7, sm viser en jævn frdeling på årene i hvedpgaver Hyppighed i pgaver Frdelt pr. år Brand CBRNE Redning Særlige Figur 2.7, hyppighed frdelt på år, i hvedgrupperinger af Vestsjællands Brandvæsens pgaver (Statistikbank, BRS) * CBRNE=chemistry-bilgical-radiactive-nuclear-explsin hændelser, er den direkte versættelse. I denne frbindelse betyderne det fr det meste at beredskabet har været til en miljøhændelse. Figur 2.8 viser frdelingen på tidspunkt i døgnet, af alarmer i Største delen af udrykningerne ligger i dagstimerne. Hvis man går ud fra at en arbejdsdag ligger inden fr tidsrummet 08-16, ligger ca. 45% af døgnets udrykninger inden fr dette tidsrum.

10 Tidspunkt fr alarmering på døgnet (2017) % % % % % % Figur 2.8, alarmer i 2017, frdelt på tidspunkt af døgnet (Statistikbank, BRS) Der har i alt været 222 samtidige hændelser i 2017 i VSBV's dækningsmråde. Jf. figur 2.9 er der i Hlbæk kmmune den største kncentratin af samtidige hændelser inde fr kmmunegrænsen. Derudver viser figuren at sammenfaldet mellem samtidige hændelser på tværs af tætliggende kmmunegrænser er størst mellem Hlbæk g Kalundbrg samt Hlbæk g Odsherred. HB KB LE OD SO HB KB LE OD SO Figur 2.9, samtidige hændelser fr 2017 (statistikbank, BRS) Figur 2.9 læses på den måde, at den mørkegrå linje viser antallet af samtidige hændelser inden fr samme kmmune grænse, altså gså inden fr samme slukningsmråde. Figur 2.10 læses på samme måde, bare frdelt på hver enkelt statin.

11 AS GØ HB HV KB KH LU MØ NE NY OR RE RV SN SJ SO TN TØ AS GØ HB HV KB KH LU MØ NE NY OR RE RV SN SJ SO TN TØ Figur 2.10, samtidige hændelser statinsvist fr 2017 (BRS, statistikbank) *Frkrtelser: AS= Asnæs, GØ= Gørlev, HB=Hlbæk, HV=Hvalsø, KB=Kalundbrg, KH=Kr. Hyllinge, LU=Lumsås, MØ=Mørkøv, NE=Nekselø, NY=Nykøbing, OR=Orø, RE=Reersø, RV=Ruds Vedby, SN=Snertinge, SJ=Sejerø, SO=Srø, TN=Tuse Næs, TØ=Tølløse

12 Analyser Analysen er inddelt i t hvedgrupper; hverdagshændelser g særlige hændelser. Fælles fr begge, er at de tager udgangspunkt i de identificerede risikbjekter fra bilag 2.3. De særlige hændelser er identificeret, med udgangspunkt i bilag 2.3, ud fra følgende kategrier: Mange mennesker, Steder hvr mange mennesker er samlet eller sm bliver berørt af hændelsen, eksempelvis Sygehuse, plejehjem, gymnasier etc. Mange dyr, Landbrug med større dyrehld. Stre værdier (kulturarv mm.) Større samfundsmæssige værditab (virksmheder) Bygninger eller virksmheder med særlig kmpleksitet i frbindelse med indsats Særlig fare, Risikvirksmheder g andre brandfarlige virksmheder m.v. Kritisk infrastruktur Særlige symblmål (terrr mål) Miljøuheld, særligt miljøfølsmme mråder Se bilag 2.5 fr liste med bjekter i venstående kategrier De øvrige bjekter på listen ver risikbjekter, er blevet anskuet sm almindeligt frekmmende hverdags hændelser, der skal kunne håndteres med den jf. 112-picklisten fastsatte førsteudrykning fra de enkelte brandstatiner eller dækningsmråder. Analyserne er bygget p sm scenarieanalyse med en tilhørende kapacitetsanalyse. Hvedgruppens enkeltheder er beskrevet i hver deres afsnit. Risikmatricer Vurderingen af scenarierne udmøntes i en matrice jf. figur 2.11 hvr der tages højde fr hyppighed g knsekvensen af det enkelte scenarie. Knsekvensen pdeles yderligere i følgende kategrier: Relativ knsekvens Knsekvens fr mennesker Knsekvens fr Værdier Knsekvens fr miljø Knsekvens fr samfund Denne pdeling giver et mere nuanceret billede af scenariets knsekvens, g kan være med til at målrette frebyggende tiltag.

13 Figur 2.11, risikmatrice (Vestsjællands Brandvæsen RiBD 2016) Hverdagshændelser Hverdagshændelser defineres således: Alle almindelige brande, færdsel (redning) eller miljø hændelser sm må kunne frventes at blive håndteret af førsteudrykningen, jf. 112-picklisten. Vestsjællands Brandvæsen frudsætter, at alle brandstatinerne, med den i 112 pick-listen fastsatte førsteudrykning, selvstændigt kan håndtere almindeligt frekmmende hverdags hændelser. Denne type hændelser, er derfr alene analysemæssigt interessante ud fra antallet af hændelser, herunder antallet af samtidige hændelser. Tilgangen til hverdagshændelserne har været med udgangspunkt i det eksisterende materiale fra den fregående Risikbaserede Dimensinering, hvr scenarierne sm passer venstående definit i- n på hverdagshændelse, er blevet vurderet g kvalificeret af arbejdsgruppen jf. bilag hverdagsscenarier. Særlige hændelser Fra listen er der udvalgt i alt 21 særlige bjekter, hvr der er udarbejdet nye scenariebeskrivelser med tilhørende indsats kapacitets analyser. Der er tale m stre g / eller kmplekse hændelser der frventeligt vil kunne udfrdre beredskabet på ressurcer, kmpetencer eller respnstid 9 Scenarierne er repræsentativt udvalgt bland de 9 kategrier af bjekter, frdelt i de 5 ejer kmm u- ner. Se bilag 2.7, fr scenarieanalyser på særlige hændelser. 9 Ressurcer = Køretøjer g mandskab i førsteudrykningen, Kmpetencer = Kendskab g færdigheder i frhld til lkaliteten, Respnstid = Tid fra alarmering af beredskabet til ankmst på skadestedet.

14 Knklusin på risikprfil På baggrund af analysearbejdet har det vist sig, at risikbilledet ikke har ændret sig væsentligt i frhld til den fregående planperide, men der vil i denne risikprfil fremgå risici sm ikke fremgik af tidligere risikprfil g der vil være risici sm er blevet tillagt større eller mindre risici i denne risikprfil end tidligere. Det er ikke et tegn på at det er nypstået risici eller emner sm er blevet mere risikfyldte, men derimd et tegn på at de største ændringer i risikprfilen vil fremgå af den måde den er anskuet på. Der er i arbejdet lagt vægt på at harmnisere g standardisere tilgangen til at identificere g anal y- sere risici i mrådet. Blandt andet ses det i den gegrafiske redegørelse af VSBV's dækningsmråde, hvr der i denne plan er lavet en beskrivelse mrådets gegrafiske udfrmning ud fra emner sm er relevante fr beredskabet. Arbejdet med de enkelte risikbjekter g kapacitets analyser har vist, at der i de 5 kmmuner har været meget str frskel på hvrdan farligheden eller kmpleksiteten er blevet vurderet g dermed gså str frskel på hvrdan førsteudrykningen har været sammensat ved sammenlignelige hændelser. Der er i denne risikprfil lagt vægt på arbejdet med scenarieanalyser m særlige bjekter g en ensartet tilgang til vurderingen af risici.