Ungebarometret. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Transkript

1 Ungebarometret Undersøgelse af deltagelsen i samfundslivet, oplevet diskrimination, inklusion og værdier blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2009

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Baggrund og tema Resumé Barometrets metode og målgruppe De unges syn på politik og demokrati Interessen for politik Holdninger til demokrati og de dermed forbundne rettigheder Brugen og opfattelsen af medier Opsamling på de unges syn på politik og demokrati Værdier og syn på ligestilling m.m Ligestilling mellem kønnene og familieroller Ægteskab og familie Ligebehandling og respekt Forældreroller Religion Opsamling på de unges værdier og syn på ligestilling mv De unges oplevelser ved mødet med samfundet, danskere m.m Imødekommenhed og samvær Foreningsliv Oplevet forskelsbehandling Opsamling De unges identitet, integrationsstrategier og fremtidsperspektiver De unges følelse af identitet Planer for fremtiden Bilag A. Barometrets metodegrundlag Bilag B. Profil af barometrets unge Bilag C. Bortfaldsanalyse Bilag D. Kilder Integrationsministeriet - Ungebarometret 2

3 1. BAGGRUND OG TEMA Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration arbejder målrettet med strategier og indsatser, der kan fremme integrationen af unge med anden etnisk baggrund end dansk. På flere områder har der imidlertid manglet aktuelle og sammenlignelige data om de unges deltagelse i samfundslivet, oplevet diskrimination, inklusion og værdier. Derfor har ministeriet igangsat Ungebarometret. Ungebarometret tegner et tidsbillede af oplevede situationer og holdninger til livet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Gennem interview afdækkes, hvorledes de unge her og nu oplever livet i Danmark, hvilke værdier de lægger vægt på og deres planer for fremtiden m.m. Spørgsmålene, der er udformet i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, giver gennem specifikke temaer et øjebliksbillede af de unge. Der er med Ungebarometret udviklet og afprøvet et koncept for en tilbagevendende årlig måling af de unges oplevelser og værdier. Barometret er således fremstillet i en form, så det fremadrettet vil kunne gennemføres regelmæssigt og dermed give mulighed for at følge udviklingen i værdier og oplevelser hos de unge med anden etnisk baggrund end dansk. Ungebarometret 2009 fungerer således som en baseline. Det er Integrationsministeriets målsætning, at Ungebarometret løbende opdateres. Barometret skal på den vis sikre, at ministeriet til stadighed kan målrette deres indsats, så den bedst muligt matcher de aktuelle behov hos de unge. Hovedsigtet med nærværende Ungebarometer er således at belyse de unges oplevelse af diskrimination, inklusion, værdier samt deres deltagelse i det danske samfund. Blandt de emner, som bidrager med at belyse disse områder, er kontakten mellem unge med flerkulturel baggrund og etniske danskere samt graden af oplevet tilhørsforhold til Danmark. I forlængelse heraf belyses de unges følelse af tryghed og inklusion, ligesom det søges afdækket, i hvilken grad de føler sig som en del af det danske samfund. Endelig tegnes også et billede af de unges syn på og oplevelse af forskelsbehandling. Integrationsministeriet - Ungebarometret 3

4 Spørgsmålene er tilrettelagt, således at de samler sig indenfor følgende temaer: De unges syn på politik og demokrati Med dette tema afdækkes de unges holdning til demokrati, herunder deres syn på politisk styreform, demokratiske rettigheder og social ansvarlighed m.m. Ligeledes afdækkes de unges medievaner. De unges værdier og syn på ligestilling m.m. Dette tema belyser de unges syn på ligestilling og forældreroller ligesom der sættes fokus på de unges opfattelse af ligebehandling i det danske samfund. De unges oplevelser ved mødet med samfundet m.m. Hvordan oplever de unge mødet med danskere og det danske samfunds institutioner, organisationer m.m.? Oplever de, at etniske danskere og samfundet er imødekommende, eller oplever de unge en forskelsbehandling på grund af deres etnicitet m.m.? De unges identitet, strategier og fremtidsperspektiver Dette tema belyser de unges tilknytning til Danmark. Dette sker via afdækning af sprogvaner, tilknytning til forældrenes hjemland, ønsker til fremtiden mv. Ovenstående temaer er gennemgående for denne rapports præsentation af resultaterne for Ungebarometer Forud for gennemgangen af resultater indledes rapporten med et overblik over barometrets væsentligste konklusioner. I den afsluttende bilagsdel gives en detaljeret fremstilling af panelets unge og undersøgelsesmetoden. Her vil der ligeledes findes en kildeangivelse for de undersøgelser, som denne rapport refererer til. Integrationsministeriet - Ungebarometret 4

5 2. RESUMÉ Ungebarometret måler oplevelsen af og deltagelsen i det danske samfund blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Barometret tegner således et tidsbillede af deres oplevelser, livsstil og holdninger til livet i Danmark. Barometret bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 617 unge i alderen år med anden etnisk baggrund end dansk. Stikprøvens unge er repræsentative for ungegruppen generelt, når de anskues i forhold til deres generelle alder, geografi og socioøkonomiske karakteristika. Ungebarometret giver en kort og præcis beskrivelse af de deltagende unges udtrykte holdninger og oplevelser. Barometret har med sine 617 respondenter imidlertid ikke et omfang, som kan berettige til at udtale sig om ungepopulationen som helhed. Omvendt giver barometret en konkret pejling af unges oplevelser i det danske samfund år Der er med dette første barometer og dets metode udviklet et koncept, der muliggør løbende målinger af unges oplevelser og holdninger til det danske samfund. Barometrets resultater for 2009 udgør således en baseline for fremtidige målinger. Der kan for Ungebarometret 2009 fremhæves følgende væsentlige konklusioner: Barometrets unge synes godt om demokratiet i Danmark og bakker op om de grundlovssikrede rettigheder som f.eks. den frie forsamlingsret. Barometret viser desuden, at godt halvdelen af de unge er interesserede i politik og cirka samme andel diskuterer jævnligt politik. Interesseniveauet for politik er lidt under niveauet hos unge med etnisk dansk baggrund. Barometrets unge følger i høj grad med i danske nyheder. De følger i større omfang med i danske nyheder end i nyheder på andre sprog. De unge har imidlertid en opfattelse af, at medierne ofte fremstiller dem på en negativ måde. Barometrets unge føler en høj grad af social ansvarlighed. Kun 3 pct. af de unge tilkendegiver således, at de finder det helt i orden at arbejde sort og ligeledes finder kun 1 pct. af barometrets unge det helt i orden at snyde sig til sociale ydelser. Under 10 pct. af undersøgelsens unge føler slet ikke ansvar for at være med til at løse samfundets problemer. Integrationsministeriet - Ungebarometret 5

6 Barometrets unge har generelt en opfattelse af kvinder og mænd som ligestillede i forhold til både uddannelse og job. Godt 98 pct. af de unge mener således, at det er lige så vigtigt for kvinder som for mænd at få en uddannelse. Kun 8 pct. af de unge erklærer sig samtidig helt enige i, at mænd har mere ret til at arbejde end kvinder såfremt der ikke er job til alle. 87 pct. af de unge udtrykker endvidere enighed i, at mænd og kvinder skal være fælles om pligter i hjemmet. Etnicitet tillægges ikke stor betydning for ægteskabet. Et godt ægteskab kræver ifølge hovedparten af de unge i barometret ikke, at manden og kvinden har samme etniske baggrund. 25 pct. af de unge mener, at et godt ægteskab kræver, at manden og kvinden bør have samme etniske baggrund. Lidt flere lægger dog vægt på en fælles religiøs baggrund i ægteskabet. 39 pct. af de unge finder således, at et godt ægteskab kræver, at manden og kvinden har samme religion. Barometrets unge har kun i mindre omfang tillid til, at offentlige myndigheder i Danmark behandler alle ens uanset etnicitet. Kun halvdelen af de unge (51 pct.) er således enige i, at man kan have tillid til en ensartet behandling. Færre (47 pct.) finder, at man kan have tillid til, at politiet behandler alle ens. Hovedparten (90 pct.) af de unge har dog ikke oplevet at blive dårligt behandlet af hverken politi eller andre myndigheder. De unge i barometret er helt enige om, at mennesker er lige meget værd uanset religion. 97 pct. af de unge erklærer sig enige deri. På samme vis erklærer 76 pct. sig enige i, at homoseksuelle er ligeværdige mennesker. Gruppen, som ikke finder homoseksuelle ligeværdige, udgøres især af mænd. Forældrene spiller en vigtig rolle i de unges liv. Næsten halvdelen (48 pct.) af de unge i undersøgelsen er enige i, at forældre altid ved, hvad der er bedst for deres børn. Samtidig giver 63 pct. af de unge udtryk for, at børn bør følge de råd, som forældre giver. Holdningen til forældrene går igen hos både mænd og kvinder uanset aldersgruppe. Barometrets unge finder det generelt vigtigt at overholde religiøse påbud. 75 pct. erklærer sig enige deri. Det er derimod kun 62 pct. af de unge, som selv vurderer, at de i en vis eller høj grad overholder påbuddene. Halvdelen af de unge i undersøgelsen har ikke ændret deres grad af religiøsitet det seneste år. Ca. hver fjerde er blevet mere religiøs, mens Integrationsministeriet - Ungebarometret 6

7 den resterende fjerdedel er blevet mindre religiøs. 78 pct. af barometrets unge er muslimer, 6 % er kristne og 13 % er ikke-religiøse. De unge i barometret er generelt enige i, at de fleste danskere er imødekommende overfor nydanskere. 63 pct. erklærer sig således helt eller delvist enige deri. Knap hver femte erklærer sig derimod helt eller delvist uenige i, at danskerne er imødekommende. 88 pct. af de unge i barometret har imidlertid blandt deres nærmeste venner personer med dansk baggrund. Knap en tredjedel af barometrets unge er medlemmer af en forening, og hovedparten heraf 60 pct. - er aktive i foreninger med flest etnisk danske medlemmer. 1 ud af 3 af barometrets unge oplever at være blevet dårligt behandlet pga. deres nydanske baggrund. Der er ingen forskel på køn, alder og geografi i forhold til de unges oplevelser af forskelsbehandlingen. Af de 32 pct. oplever hovedparten (57 pct.) sjældent den dårlige behandling, mens 10 pct. oplever det meget tit. Hovedparten af de, som har følt sig uretfærdigt behandlet, har oplevet det på gaden. Det er i nattelivet især de unge mænd, som føler sig uretfærdigt behandlet, mens kvinderne i større omfang oplever det på gaden. Etnicitet har stor betydning for de unge, og de unge er meget stolte af deres baggrund. Stort set alle i barometret erklærer således at være stolte af deres etniske baggrund. Under 1 pct. er slet ikke stolt deraf. Kun 5 pct. af undersøgelsens unge taler udelukkende dansk i hjemmet. Der er forholdsmæssigt flest af de unge under 20 år, som taler andet sprog udover dansk i hjemmet. Andelen som udelukkende taler dansk i hjemmet, er højest hos de som lever i parforhold/ægteskab. De unge i barometret mener, at det er vigtigt at beholde deres oprindelige kultur. 85 pct. af de unge er således helt eller delvist enige i, at nydanskere skal beholde deres oprindelige kultur. Kun 2 pct. er helt uenige deri. De unge mener også, at det er vigtigt at tilpasse sig dansk kultur, og de føler sig knyttet til Danmark. 82 pct. af de unge mener således, at nydanskere bør tilpasse sig den danske kultur. Graden af tilknytning til Danmark er også stor hos barometrets unge. 32 pct. oplever meget stor Integrationsministeriet - Ungebarometret 7

8 tilknytning til Danmark og 41 pct. oplever stor tilknytning. Alene 3 pct. oplever ingen tilknytning til Danmark. Uddannelse prioriteres højt af de unge. 87 pct. af barometrets unge er enige i, at det er vigtigt at få en uddannelse, før man stifter familie. Det er således en gennemgående værdi for barometrets ungegruppe, idet kun 3 pct. er helt uenige deri. Hvorvidt det er muligt at få job uden at tage uddannelse, har ikke den store betydning for de unge. Uddannelse prioriteres vigtigt uafhængigt af jobmuligheder. De unge vil gerne have deres egen virksomhed. Over halvdelen af de unge i barometret vil hellere starte deres egen virksomhed end de vil være lønmodtagere. De unge er af opfattelsen, at de selv kan påvirke deres liv. 2 ud af 3 af barometrets unge erklærer sig således helt enige i, at de selv kan påvirke deres liv. Kun 1 pct. mener ikke, at de selv har indflydelse på deres eget liv. Ungebarometret viser samtidig, at de unge i høj grad oplever at have samme muligheder for at forme deres liv som unge med etnisk dansk baggrund. Bekymring for fremtiden hos de unge. 8 pct. af barometrets unge er meget bekymrede for deres fremtid og yderligere 38 pct. er i nogen eller mindre grad bekymrede for fremtiden. Tidligere undersøgelser har peget på, at bekymringen primært vedrører deres uddannelse og fremtidige jobmuligheder. Blandt de unge er flere kvinder end mænd meget tilfredse med livet. 50 pct. af alle kvinderne er således meget tilfredse med livet i Danmark, mens det samme er tilfældet for 42 pct. af mændene. Generelt er 95 pct. af de unge tilfredse med livet i Danmark. 26 pct. af barometrets unge drømmer om at forlade Danmark. Dertil kommer, at yderligere 27 pct. i mindre grad drømmer om at forlade landet. Udlængslen er mindst hos kvinderne. Der er således færre kvinder end mænd, som drømmer om at forlade Danmark. Ligeledes er der forholdsmæssigt flere ældre end yngre som har drømmen om et liv udenfor Danmark. Udlængslen er større hos de uddannelsessøgende end hos de beskæftigede. Integrationsministeriet - Ungebarometret 8

9 3. BAROMETRETS METODE OG MÅLGRUPPE Med Ungebarometret har Integrationsministeriet ønsket at udvikle og afprøve et koncept, der fremover kan måle og illustrere værdier og oplevelser blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Ungebarometer 2009 har således haft til formål at: Udvikle og afprøve et koncept for indsamling af viden om de unges værdier og oplevelser Gennemføre en første måling af værdier og holdninger Præsentere resultater af den første måling Ungebarometret bygger på interview- og spørgeskemaundersøgelse med 617 unge med anden etnisk baggrund end dansk. De unge er alle i alderen år. Der er til understøtning af interviewdata desuden foretaget registerudtræk fra Danmarks Statistik på alle barometrets respondenter. Registerudtræk danner baggrundsviden for barometret og vedrører socioøkonomiske variable som køn, alder, boligform, bopælskommune, forældres sociogruppering mv. 3.1 Metode I barometret indgår unge fra oprindelseslandene Tyrkiet, Irak, Libanon, Pakistan, Iran og Ex-Jugoslavien. Landene er udvalgt ud fra ungegruppernes andelsmæssige størrelse af befolkningen. Det er således de seks minoritetsgrupper, som har flest unge i alderen år, som indgår i Ungebarometret. I stikprøven indgår såvel efterkommere som indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 5 år. Stikprøven består for 34 pcts. vedkommende af efterkommere, mens 66 pct. er indvandrere. Definitionen på indvandrere og efterkommere findes beskrevet i bilag A. Sammensætningen af indvandrere/efterkommere afspejler i høj grad befolkningssammensætningen på de enkelte oprindelseslande. Efterkommere fra bl.a. Irak og Iran er således i overvejende omfang yngre end 16 år og er derfor kun i begrænset omfang barometrets målgruppe. Der skelnes generelt i rapporten ikke mellem de unges minoritetsbaggrund, da datagrundlaget er for begrænset til at drage konklusioner på herkomst. Integrationsministeriet - Ungebarometret 9

10 Tabel 1: Ungepanelet fordelt på nationalitet De unges oprindelsesland Tyrkiet Irak Libanon* Pakistan Iran Ex- Jugoslavien** Antal Indvandrere Efterkommere I alt *Libanon defineres som: Libanon og Palæstina ** Ex-Jugoslavien defineres som Kroatien, Slovenien, Bosnien, Makedonien, Forb. Rep. Jugoslavien, Jugoslavien. Ungebarometrets dataindsamling er primært gennemført som telefoninterview. Alle deltagere har dog før telefonkontakt fået et brev med information om undersøgelsen samt en internetadresse og password, så de har haft mulighed for at udfylde skemaet på nettet, før de efter ca. 1 uge bliver telefonisk kontaktet. 20 pct. af barometrets unge har derfor svaret via Internettet. Svarprocenten for interviewundersøgelsen er på 66 pct. En stikprøve vil altid indebære en usikkerhed i forhold til, hvorvidt resultatet kan siges at være repræsentativt for hele populationen. Barometret har med sine 617 respondenter ikke et omfang, som kan berettige til at udtale sig om ungepopulationen som helhed. Omvendt giver undersøgelsen et klart og sikkert billede af den deltagende respondentgruppes oplevelser og holdninger. Barometret giver således en konkret pejling af unges oplevelser i det danske samfund år Datagrundlagets størrelse giver mulighed for at beskrive, hvordan mange unge med anden etnisk baggrund end dansk oplever og værdisætter livet i Danmark. Data giver imidlertid ikke grundlag for at konkludere, hvorfor de unge svarer, som de gør. Havde hensigten været at lave en årsagsvirknings- analyse, ville metodevalget have været anderledes. Datagrundlaget skulle have været markant større og givet mulighed for at anvende regressionslignende analysemetoder. Dette har imidlertid ikke været hensigten med Ungebarometret. Barometret er et øjebliksbillede, der giver mulighed for løbende at følge udviklingen i oplevelser og holdninger mv. blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. I det omfang, der findes relevant sammenligningsgrundlag i form af andre undersøgelser, er der draget paralleller hertil. Det gælder bl.a. i forhold til mønstret hos etnisk danske unge eller hos ungegruppen generelt. For en række temaer er der imidlertid ikke Integrationsministeriet - Ungebarometret 10

11 eksisterende relevante undersøgelser, hvorfor barometrets resultater præsenteres uden at drage paralleller til andre befolkningsgrupper og undersøgelser. Stikprøvens størrelse sætter en begrænsning på mulighederne for at krydse data for de enkelte svar og variable. Det lave antal respondenter ville indirekte gøre det muligt at identificere respondenterne. Der er derfor kun foretaget aggregering og krydsning af data i det omfang, det ikke går ud over diskretionskriterierne og deltagernes anonymitet. En nærmere beskrivelse af metodegrundlag og definitioner findes i bilag A bagerst i rapporten. 3.2 Kort profil af barometrets unge Sammensætningen af barometrets unge er ligeligt fordelt på køn. 51 pct. af respondenterne er således mænd, mens 49 pct. er kvinder. Unge i gruppen år udgør 41 pct. af barometrets samlede ungegruppe. De årige udgør en tredjedel, mens gruppen i alderen år udgør godt en fjerdedel. Figur 1. Aldersfordelingen i % for hhv. de unge i barometret og de unge på landsplan opgjort samlet for de seks inkluderede oprindelseslande, som indgår i barometret Kilde: Danmarks Statistik Barometrets unge fordeler sig på alle landets regioner og ud fra omtrent samme fordelingsmønster som de enkelte minoritetsgruppers bopælsmønster. Halvdelen af undersøgelsens unge er bosat i hovedstadsregionen, mens ganske få er bosat i Region Nordjylland. Der er desuden blevet lavet registerudtræk for de enkelte minoritetsgruppers bopælskommuner, hvoraf det fremgår, at respondenternes fordeling på de Under 20 år år Over 25 år Ungebarometer Landsplan Integrationsministeriet - Ungebarometret 11

12 enkelte regioner afspejler de enkelte minoritetsgruppers geografiske placering. Hovedparten af de unge er enlige (61 pct.), hvilket i høj grad vurderes at hænge sammen med den store andel unge i barometret. En større gruppe af de unge bor således endnu hjemme hos deres forældre. 38 pct. af de unge er enten gift eller lever i anden form for parforhold. Over halvdelen af barometrets unge er studerende. 37 pct. - eller mere end hver tredje af de unge - er i beskæftigelse, mens 9 pct. er arbejdsløse eller selvforsørgende. De unge mænd er i højere grad end de unge kvinder i beskæftigelse, mens det modsatte gør sig gældende for de studerende, hvor kvinderne er i overtal. Beskæftigelsen er desuden i høj grad aldersrelateret. Jo ældre respondenterne er, des større er andelen, som er i beskæftigelse. Tabel 2: Hovedbeskæftigelse hos barometrets unge. Beskæftigelse/i arbejde 36,9 Studerende 52,0 Arbejdsløs (kontanthjælp/selvforsørgende) 8,7 Pension 0,1 Andet 2,2 Kilde: interview, 2008 / n= 617 Stikprøvens unge vurderes i høj grad at være repræsentative for ungegruppen generelt, når de anskues i forhold til deres generelle alder, geografi og socioøkonomiske karakteristika. En nærmere beskrivelse af de socioøkonomiske faktorer hos barometrets unge herunder forældrenes beskæftigelse og indkomst - findes i bilag B bagerst i rapporten. Integrationsministeriet - Ungebarometret 12

13 4. De unges syn på politik og demokrati Unge i Danmark er generelt ikke særligt godt repræsenterede i politik og deltager i mindre omfang i de traditionelle demokratiske beslutningsprocesser. Dette gør sig særligt gældende i forhold til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Den manglende deltagelse og i sidste ende indflydelse på samfundets udvikling og beslutninger risikerer at skabe en afmagtsfølelse og mistillid til det politiske system. Det er derfor vigtigt for demokratiet, at de unge er interesserede i de politiske udfordringer og ad den vej kan se muligheden for at forbedre deres egen hverdag. Med spørgsmålene om politik og demokrati er der søgt at afdække de unges holdninger til såvel den demokratiske styreform og dens rettigheder som den sociale ansvarlighed. Samtidig spørges der til de unges opfattelse og brug af medier. 4.1 INTERESSEN FOR POLITIK Deltagelse i det politiske liv giver den enkelte borger mulighed for at få indflydelse på såvel egne forhold som på samfundets udvikling. Det politiske engagement vurderes derfor at være af vigtighed, når der måles på de unges integration. Engagementet måles i denne undersøgelse ved interessen for politik. Undersøgelser har påpeget, at de nye ungegenerationer viser deres politiske interesse og holdninger i deres daglige liv gennem musik, tøjstil osv. (Bl.a. EU-kommissionens hvidbog om unge, 2002). Samtidig er de oftere aktive i enkelte aktiviteter som demonstrationer, kampagner mv. De unges politiske interesser er ofte sammensatte og kan ikke kobles til et enkelt politisk parti men tager oftest udspring i den enkeltes eget liv og behov. Derfor spørges der i denne undersøgelse til interesse og ikke aktivt politisk medlemskab/tilhørsforhold. De unge er med disse spørgsmål blevet spurgt om dels deres interesse for politik, og dels hvor ofte de diskuterer politik. Integrationsministeriet - Ungebarometret 13

14 Tabel 3: Hvor interesseret er du i politik? Meget interesseret 19,2 Noget interesseret 33,6 Ikke særlig interesseret 21,0 Slet ikke interesseret 26,0 Ved ikke 0,2 Undersøgelsen viser, at cirka hver femte af de unge er meget interesseret i politik, mens godt hver tredje angiver at være noget interesseret, mens 21 pct. er ikke særligt interesserede. Interesseniveauet er lidt under niveauet hos unge med etnisk dansk baggrund. Tidligere undersøgelser (bl.a. DUF, 2007) har således vist, at over halvdelen af unge mellem 15 og 25 år med etnisk dansk baggrund er interesserede i politik (26 pct. i høj grad, 38 pct. i nogen grad og 28 pct. i mindre grad). Blandt barometrets unge er ca. hver fjerde af de unge slet ikke interesseret i politik. Til sammenligning viser undersøgelser, at 6 pct. af unge med etnisk dansk baggrund slet ikke er interesserede i politik.(duf, 2007) Tabel 4: Hvor ofte diskuterer du politik? Ofte 21,5 Nu og da 32,9 Sjældent 30,7 Aldrig 14,9 Ved ikke 0,0 Knap 22 pct. af de unge i undersøgelsen diskuterer ofte politik. Hver tredje diskuterer det nu og da, mens knap halvdelen (45 pct.) sjældent eller aldrig diskuterer politik. Undersøgelsens deltagere er for 40 procents vedkommende under 20 år og bor i høj grad hjemme. Deres diskussionsfora vil derfor i nogen grad være indenfor familien og hjemmet. Tidligere undersøgelser af unge i danske 9. klasser har vist, at den kulturelle kommunikation herunder samfundsmæssige diskussioner er mindre udbredt i etniske minoritetsfamilier end i etnisk danske familier (PISA Etnisk, 2005). Integrationsministeriet - Ungebarometret 14

15 4.2 HOLDNINGER TIL DEMOKRATI OG DE DERMED FORBUNDNE RETTIGHEDER Demokratiske værdier dækker mange elementer bl.a. også synet på de samfundsmæssige rettigheder og forpligtelser. Med temaet demokrati og holdninger måles der således også på de unges følelse af at høre til i et fællesskab, deres sociale ansvarlighed samt holdninger til rettigheder og pligter indenfor det demokratiske fællesskabs præmisser. Der spørges indledende til holdningen til selve demokratiformen i Danmark, hvorefter spørgsmålene bliver mere konkrete i forhold til enkelte demokratiske elementer. Tabel 5: Hvor godt synes du, at demokratiet er i Danmark? Rigtig godt 17,4 Godt 33,4 Nogenlunde 34,0 Mindre godt 4,5 Dårligt 6,1 Ved ikke 4,7 51 pct. af de unge synes, at demokratiet i Danmark er rigtig godt eller godt. Yderligere 34 pct. synes, at demokratiet er nogenlunde. Godt 10 pct. synes, at demokratiet er mindre godt eller dårligt. Mindst begejstring er at spore hos de yngste grupper i barometret. Tabel 6: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: I Danmark skal alle have lov til at afholde offentlige møder? Helt enig 54,7 Delvist enig 23,2 Hverken enig eller uenig 13,7 Delvist uenig 2,7 Helt uenig 1,3 Ved ikke 4,4 78 pct. af undersøgelsens unge er helt eller delvist enige i, at alle skal have lov til at afholde offentlige møder i Danmark. Kun 5 pct. er helt eller delvist uenig heri. Integrationsministeriet - Ungebarometret 15

16 Tabel 7: Folk, der er fordømmende overfor andre etniske grupper skal have lov til at holde offentlige møder? Helt enig 30,9 Delvist enig 23,5 Hverken enig eller uenig 16,0 Delvist uenig 11,5 Helt uenig 13,1 Ved ikke 5,0 Der er dog større uenighed omkring retten til afholdelse af offentlige møder for folk, der er fordømmende overfor andre etniske grupper. Her er knap 25 pct. helt uenige eller delvist uenige i, at denne gruppe skal have lov til at holde offentlige møder. Gruppen af unge, som ikke finder, at den frie forsamlingsret skal gælde fordømmende personer, omfatter i ligelig repræsentation mænd og kvinder. Hovedparten af barometrets unge føler et ansvar for at være med til at løse samfundets problemer. Ca. hver tredje føler i høj grad et ansvar herfor, mens en anden tredjedel føler en vis grad af ansvar herfor. Under 10 pct. føler slet ikke ansvar herfor. Tabel 8: I hvilken grad føler du et ansvar for at være med til at løse samfundets problemer? I høj grad 31,7 I en vis grad 34,2 I mindre grad 22,3 Slet ikke 8,6 Ved ikke 3,2 Som en del af målingen af de unges sociale ansvarlighed og værdier spørges der med barometret også til opfattelsen af hhv. sort arbejde og socialt bedrageri. 77 pct. eller godt 3 ud af 4 af undersøgelsens unge er helt eller delvist uenige i, at det er i orden at arbejde sort. Kun 3 pct. af de unge tilkendegiver, at de finder det helt i orden at arbejde sort. Skatteministeriet gennemførte i 2006 en måling blandt danske unge i alderen år, som også viste, at 3 % af de unge fandt sort arbejde i orden. Integrationsministeriet - Ungebarometret 16

17 Tabel 9: Hvor enig eller uenig er du i, at det er i orden at arbejde sort? Helt enig 3,1 Delvist enig 8,6 Hverken enig eller uenig 9,5 Delvist uenig 22,8 Helt uenig 54,3 Ved ikke 1,7 Kun 1 pct. af barometrets unge finder det helt i orden at snyde sig til sociale ydelser. Dette er sammenfaldende med resultatet fra Tænketankens Etniske Gruppers Værdier, 2007, som viste, at kun 1 pct. af de deltagende indvandrere/efterkommere fandt det helt i orden at modtage sociale ydelser, som de ikke har krav på. Et kendetegn, der går igen i SFIs Kontanthjælpssurvey fra 2006, hvor alene 2 pct. af de deltagende flygtninge/indvandrere, angiver at ville modtage kontanthjælp, de ikke havde krav på. Generelt peger undersøgelserne på, at personer med etnisk dansk baggrund i højere grad end indvandrere og flygtninge finder det acceptabelt at snyde med sociale ydelser. Tabel 10: Hvor enig eller uenig er du i, at det er i orden at: Snyde sig til sociale ydelser? Helt enig 1,2 Delvist enig 3,6 Hverken enig eller uenig 7,4 Delvist uenig 16,5 Helt uenig 68,9 Ved ikke 2,5 4.3 BRUGEN OG OPFATTELSEN AF ME DIER Medierne udgør en afgørende del af et demokratisk samfund. Medierne skal dække behovet for delte oplevelser og øge befolkningens informationsniveau. Ytrings- og informationsfriheden er et fundament for demokratiet. Derfor er de unges brug af og holdninger til medierne også en del af Ungebarometrets fokus. 64 pct. af barometrets unge angiver, at de følger med i nyheder fra Danmark hver dag. Under 5 pct. ser kun danske nyheder en gang om måneden eller sjældnere. Integrationsministeriet - Ungebarometret 17

18 Tabel 11: Følgende spørgsmål omhandler dit brug af medier. Hvor ofte følger du med i: Nyheder fra Danmark? Hver dag 63,9 Flere gange om ugen 26,0 En gang om ugen 5,4 Mindst en gang om måneden 1,4 Sjældent 2,2 Aldrig 1,0 Ved ikke 0,0 Tidligere undersøgelser har vist, at ca. 50 pct. af de unge mellem år med etnisk dansk baggrund dagligt ser nyheder på tv (DR Medieforskning, 2007). Undersøgelser har de senere år bekræftet, at indvandrere og navnlig efterkommere i stigende grad ser dansk tv og især nyhederne (Mediacom 2007). Flere og flere unge får desuden deres nyheder via Internettet, hvor de kan søge og få nyheder, når det passer ind i de unges øvrige aktiviteter. De kan her også udvælge de stofområder, som netop har deres interesse. Tabel 12: Nyheder på andre sprog end dansk og engelsk? Hver dag 12,8 Flere gange om ugen 16,4 En gang om ugen 12,2 Mindst en gang om måneden 5,7 Sjældent 15,6 Aldrig 37,5 Ved ikke 0,0 Kun 13 pct. af barometrets unge følger dagligt med i nyheder på andre sprog end dansk (og engelsk). Samlet følger knap 42 pct. af de unge dog mindst en gang om ugen med i nyheder på andet sprog end dansk. De udenlandske tv-udsendelser, aviser mv., er dominerende i mange indvandrerhjem primært hos den ældre befolkningsgruppe, som har manglende danskkundskaber. Tænketankens undersøgelse viste, at 40 pct. af undersøgelsens indvandrere og efterkommere dagligt så tv eller hørte radio fra deres oprindelsesland. For nogle af indvandrergrupperne så/hørte op til 71 pct. dagligt tv/radio fra deres oprindelsesland (Tænketanken, 2007). Da mange af barometrets unge bor hjemme hos deres forældre, vil de også ad den vej naturligt følge med i nyheder fra eksempelvis forældrenes hjemland. Integrationsministeriet - Ungebarometret 18

19 Tabel 13: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Medierne fremstiller ofte nydanskere på en negativ måde? Helt enig 35,7 Delvist enig 34,9 Hverken enig eller uenig 10,9 Delvist uenig 9,3 Helt uenig 6,4 Ved ikke 2,8 70 pct. af de unge i undersøgelsen mener, at medierne ofte fremstiller nydanskere på en negativ måde. Kun 16 pct. er uenige i, at medierne fremstiller nydanskere negativt. Trygfonden har tidligere påvist, at under 50 pct. af de unge nydanskere har tillid til mediernes nyhedsdækning af emner vedr. indvandrere og Mellemøsten. De unge finder, at medierne gennem en negativ nyhedsdækning er med til at skabe en fremmedfrygt, som ødelægger deres muligheder for integration i Danmark (Trygfonden, 2007). Tabel 14: Politikerne fremstiller ofte nydanskere på en negativ måde Helt enig 21,3 Delvist enig 42,7 Hverken enig eller uenig 16,3 Delvist uenig 9,4 Helt uenig 4,9 Ved ikke 5,4 64 pct. af barometrets unge finder, at politikerne ofte fremstiller nydanskere på en negativ måde. Opfattelsen af politikernes fremstilling må vurderes at hænge sammen med vurderingen af mediernes dækning. Hvis mediedækningen overvejende fokuserer på de negative historier, vil politikerne oftest også blive bedt om at kommentere på disse negative vinkler. Særligt i tv-dækningen gør denne vinkel sig gældende. Det er især de unge mellem år, som har opfattelsen af, at politikerne fremstiller nydanskere negativt. 69 pct. af de unge mellem år er således helt eller delvist enige i, at nydanskere fremstilles negativt af politikerne. Til sammenligning er det gældende for 58 pct. af gruppen under 20 år. Integrationsministeriet - Ungebarometret 19

20 4.4 OPSAMLING PÅ DE UNGES SYN PÅ P OLITIK OG DEMOKRATI 95 pct. af de unge følger mindst en gang om ugen med i danske nyheder 88 pct. af de unge er enige i, at alle i Danmark skal have lov at holde offentlige møder 85 pct. af de unge synes demokratiet i Danmark er godt Mere end 50 pct. af de unge er meget eller noget interesserede i politik en med i danske 70 pct. nyheder af de unge mener, at medierne ofte fremstiller nydanskere på en negativ måde. Integrationsministeriet - Ungebarometret 20

21 5. VÆRDIER OG SYN PÅ LIGESTILLING M.M. I et demokratisk samfund er der behov for fælles regler og værdier, der kan binde samfundet sammen på tværs af personlighed, kultur og religion mv. En fælles værdi er blandt andet ligestilling mellem kønnene samt tolerance overfor mennesker med andre overbevisninger og levevis. Med nedenstående spørgsmål er der søgt at afdække de unges syn på ligestilling og ligebehandling, for derigennem at tegne et billede af de unges syn på samfundet og deres egen rolle deri. 5.1 LIGESTILLING MELLEM KØNNENE OG FA MILIEROLLER Ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende værdi i det danske samfund. Spørgsmålet om de unges holdninger til ligestilling mellem kønnene dukker imidlertid jævnligt op til debat. Særligt i forhold til holdninger blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund har interessen været stor. Der har da også hos mange etniske minoriteter tidligere været en traditionel opfattelse af kønsroller, hvor kvinden i høj grad har varetaget hjemmets opgaver og pligter såvel børnepasning som madlavning og indkøb mv. Ungebarometret søger derfor at afdække, hvilket syn unge med anden etnisk baggrund end dansk har på netop ligestilling og kønsroller. Dette gøres ved at spørge til bl.a. de unges syn på uddannelse af kvinder, pasning af mindre børn samt fordeling af pligter i hjemmet. Der er fuld enighed blandt barometrets unge om uddannelsens vigtighed for kvinder. Godt 98 pct. af de unge er helt eller delvist enige i, at det er lige så vigtigt for kvinder som for mænd at få en uddannelse. Tabel 15: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om mænd og kvinders roller: Det er lige så vigtigt for kvinder som for mænd at få en uddannelse Helt enig 83,4 Delvist enig 14,8 Hverken enig eller uenig 1,3 Delvist uenig 0,3 Helt uenig 0,1 Ved ikke 0,1 Integrationsministeriet - Ungebarometret 21

22 Ses der på uddannelsesbaggrunden hos de unges forældre, ses det, at under halvdelen af mødrene har en angivet uddannelse over grundskoleniveau. Der er således med barometrets vægtning af uddannelse hos kvinder tale om et generationsskifte i tilgangen til uddannelse. Ses der på uddannelsesstatistikker går dette kendetegn igen flere unge kvinder end mænd med ikke-vestlig baggrund er i gang med uddannelse både i forhold til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. (Integrationsministeriet, 2009). Tabel 16: Forældrenes uddannelsesbaggrunde Mødrenes uddannelse (angivet for barometrets unge i pct.) Fædrenes uddannelse (angivet for barometrets unge i pct.) Ingen oplysninger 28,1 25,5 Grundskole 33,9 30,0 Gymnasiale uddannelser 10,3 7,5 Erhvervsfaglige uddannelser 16,8 24,0 Korte videregående uddannelser Mellemlange videreg.uddannelser Lange videregående uddannelser Kilde: Danmarks Statistik 2,0 3,4 6,9 6,0 2,1 3,6 Ses der på uddannelsesmønstret hos fædrene er uddannelsesgraden højere end hos mødrene, idet det dog især er de erhvervsfaglige uddannelser hos fædregruppen, som betinger forskellen. Mødrenes uddannelsesandel er højere på de gymnasiale og mellemlange videregående uddannelser. Til gengæld er beskæftigelsesgraden lavere hos mødrene. 55 pct. af mødrene er udenfor arbejdsmarkedet, mens det samme er tilfældet for 44 pct. af fædrene. Det er således en meget høj andel af forældrene, som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. 8 pct. af de unge erklærer sig helt enige i, at mænd har mere ret til at arbejde end kvinder såfremt der ikke er job til alle. I Tænketankens undersøgelse var 1 pct. af de etniske danskere helt enige i samme udsagn, mens andelen af helt enige efterkommere fra Tyrkiet og Pakistan (alderen år) var på hhv. 10 pct. og 6 pct. Integrationsministeriet - Ungebarometret 22

23 Tabel 17: Hvis der ikke er job til alle, har mænd mere ret til at arbejde end kvinder Helt enig 8,3 Delvist enig 7,6 Hverken enig eller uenig 6,6 Delvist uenig 15,8 Helt uenig 60,2 Ved ikke 1,3 60 pct. af barometrets unge er helt uenige i, at mænd har mere ret til at arbejde end kvinder. Tabel 18: Når man har små børn, er det bedst at moderen er hjemme og ikke går på arbejde Helt enig 24,7 Delvist enig 22,5 Hverken enig eller uenig 10,3 Delvist uenig 14,2 Helt uenig 27,4 Ved ikke 0,9 25 pct. af de unge i barometret mener, at det er bedst at moderen er hjemme, mens børnene er små. Næsten lige så stor en andel 27 pct. - erklærer sig helt uenige deri og mener således ikke, at mødre med små børn bør være hjemme og ikke gå på arbejde. Det er i spørgsmålet ikke defineret, om der med små børn menes førskolealderen eller yngre. I Tænketankens undersøgelse fra 2007 var 19 pct. af alle deltagere helt enige i, at det skader et førskolebarn, hvis moderen arbejder. Tilslutningen til udsagnet var størst hos personer med indvandrerbaggrund, men også hos efterkommere mente op til hver femte, at det var det bedste for barnet. (Tænketanken, 2007). Holdningen til kvindens/moderens plads i hjemmet er mere midtsøgende blandt barometrets unge, idet færre finder det enten helt rigtigt eller helt forkert. Gruppen af delvist enige, delvis uenige og hverken/eller er derimod stor. Samlet er denne gruppe på ca. 47 pct. Ses der på beskæftigelsesstatus hos mødrene (til de unge i barometret), står mere end halvdelen af mødrene udenfor arbejdsmarkedet. Integrationsministeriet - Ungebarometret 23

24 Undersøgelsens unge kommer derfor i høj grad fra hjem, hvor mødrene ikke har et aktivt arbejdsmarkedsliv og derfor typisk har været hjemme hos børnene, mens de var små. Figur 3: Mødrenes hovedbeskæftigelse (opgjort via registerdata fra Danmarks Statistik for barometrets unge, år 2006) 40 37, ,4 Ingen oplysninger 1,6 26,9 Selvstændig Lønmodt. m. virksom. 17,6 Pensionist, efterløn 6,2 Øvrige Arbejdsløs, kontanthjælp Kilde: Danmarks Statistik 64 pct. af barometrets unge mener, at mænd og kvinder bør deles om alle pligter i hjemmet. Yderligere 24 pct. er delvist enige deri. Tabel 19: Mænd og kvinder skal deles om alle pligter i hjemmet Helt enig 63,8 Delvist enig 23,9 Hverken enig eller uenig 3,5 Delvist uenig 5,7 Helt uenig 2,9 Ved ikke 0,2 Tilsvarende erklærer kun 3 pct., at de er helt uenige i den betragtning. Hvorvidt den faktiske rollefordeling i hjemmet, så afspejler de angivne holdninger, kan der ikke siges noget om. 44 pct. af barometrets unge er helt uenige i, at unge piger bør bo hjemme, indtil de bliver gift. Der er langt flere kvinder end mænd, som erklærer sig helt uenige i, at piger bør bo hjemme, til de bliver gift. 19 pct. af barometrets unge mener derimod, at pigerne bør bo hjemme, indtil de bliver gift (jf. tabel 20 næste side). Der er lige så mange Integrationsministeriet - Ungebarometret 24

25 kvinder som mænd, der erklærer sig helt enige heri. Der er heller ingen aldersmæssige forskelle på holdningen til dette spørgsmål. Tabel 20: Hvor enig eller uenig er du i... Unge piger bør bo hjemme indtil de bliver gift Udsagnet om, hvorvidt mændene på samme vis bør bo hjemme, har en lidt anden tilslutning blandt de unge i barometret. 49 pct. er helt uenige deri, til gengæld er langt færre helt enige i udsagnet. 10 pct. erklærer sig helt enige i, at mændene bør bo hjemme, til de bliver gift. Unge mænd bør bo hjemme indtil de bliver gift Helt enig 19,0 10,2 Delvist enig 12,9 11,5 Hverken enig eller uenig 8,7 9,9 Delvist uenig 14,9 18,9 Helt uenig 43,7 49,0 Ved ikke 0,8 0,4 100,0 Tidligere undersøgelser bl.a. Trygfonden 2007 har vist, at kun få af kvinderne i aldersgruppen under 29 år bor alene. Kun 8 pct. af kvinderne i alderen år bor således alene. For mændene er det samme gældende for 19 pct. Tabel 21: Både manden og kvinden i et ægteskab bør kunne få skilsmisse? Helt enig 72,1 Delvist enig 16,4 Hverken enig eller uenig 5,2 Delvist uenig 1,8 Helt uenig 3,6 Ved ikke 0,8 Der er blandt barometrets unge enighed om, at både manden og konen i et ægteskab bør kunne få skilsmisse. 72 pct. erklærer sig helt enige deri, og 16 pct. er delvist enige. Ca. 5 pct. er helt eller delvist uenige deri. I Tænketankens undersøgelse blev der spurgt til den generelle holdning til skilsmisse uden at relatere det til køn. Her mente 22 pct., at skilsmisse slet ikke var i orden 33 pct. syntes, det var helt i orden (Tænketankens deltagere dækkede dog en anden og ældre alderskategori end Ungebarometrets deltagere). Integrationsministeriet - Ungebarometret 25

26 5.2 ÆGTESKAB OG FAMILIE Partnervalg, ægteskab og forældreroller er vigtige elementer i unges liv. Hvad lægges der så vægt på ved valg af partner og hvor stor en indflydelse tillægges eksempelvis religion? Spørgsmålene i dette tema skal afdække, hvad der har betydning for de unges valg i livet. Tabel 22: Et godt ægteskab kræver, at manden og kvinden har samme etniske baggrund Helt enig 13,8 Delvist enig 11,4 Hverken enig eller uenig 7,5 Delvist uenig 23,6 Helt uenig 43,1 Ved ikke 0,5 De unge er overvejende helt uenige eller delvist uenige i, at et godt ægteskab kræver, at manden og kvinden har samme etniske baggrund. Kun 25 pct. af de unge er helt eller delvist enige i, at manden og kvinden skal have samme etniske baggrund, hvis ægteskabet skal fungere godt. Tidligere undersøgelser (bl.a. Trygfonden, 2007) har vist, at det især er de unges forældre som lægger vægt på samme etnicitet hos manden og kvinden i et ægteskab. Det er derfor ofte, når forældrene spiller en rolle i valg af ægtefælle, at de unge nydanskere prioriterer at gifte sig med en fra deres forældres hjemland. Ægtefællen er så ofte enten vokset op i forældrenes hjemland og/eller deler samme etniske baggrund, som de unge nydanskere. De unge i barometret prioriterer en fælles religiøs baggrund højere end fælles etnisk baggrund. 39 pct. erklærer sig helt enige eller delvist enige i, at et godt ægteskab kræver, at manden og kvinden har samme religion. Til sammenligning viste Tryghedsundersøgelsen, at 67 pct. af de unge gerne ville giftes med en med samme religiøse eller kulturelle baggrund (Trygfonden, 2007). Integrationsministeriet - Ungebarometret 26

27 Tabel 23: Et godt ægteskab kræver, at manden og kvinden har samme religion Helt enig 26,2 Delvist enig 12,9 Hverken enig eller uenig 7,1 Delvist uenig 18,5 Helt uenig 34,0 Ved ikke 1,3 5.3 LIGEBEHANDLING OG RESPEKT Ligebehandling af alle borgere er et vigtigt element af ethvert demokratisk samfund. Der skal være tillid til, at myndigheder behandler alle ens uanset religion, herkomst, seksualitet osv. På samme måde er ligeværd og respekt for hinanden et grundvilkår i et demokratisk samfund. Respekten for andre politiske overbevisninger, religiøse tilhørsforhold, seksualitet mv. er således en grundlæggende værdi. Med nedenstående spørgsmål ønskes at afdække de unges opfattelse af ligebehandlingen i Danmark - hvor vidt de har tillid til, at myndigheder behandler alle ens. Det ønskes også afdækket, hvor vidt de unge selv har en opfattelse af ligeværd af alle borgere. Tabel 24: I Danmark kan man have tillid til, at offentlige myndigheder behandler alle ens, uanset etnisk oprindelse? Helt enig 26,7 Delvist enig 24,4 Hverken enig eller uenig 12,6 Delvist uenig 22,8 Helt uenig 10,0 Ved ikke 3,6 Cirka halvdelen af barometrets unge (51 pct.) er helt eller delvist enige i, at man i Danmark kan have tillid til, at offentlige myndigheder behandler alle ens. Knap hver fjerde er delvist uenige deri, mens 10 pct. er helt uenige. Tilsvarende mønster viser sig i forhold til tillidsopfattelsen omkring politiets ligebehandling. Det er således opfattelsen hos 47 pct. eller knap halvdelen af barometrets unge, at man kan have helt eller delvist tillid til at politiet Integrationsministeriet - Ungebarometret 27

28 behandler alle ens. Hver fjerde af de unge er derimod delvist uenige i, at man kan have tillid til, at politiet behandler alle ens, mens 15 pct. er helt uenige deri. Magtudredningen konkluderede i 2003, at der i det danske samfund generelt var en meget høj grad af tillid til netop offentlige myndigheder. Når 33 pct. af barometerets unge ikke har tillid til, at offentlige myndigheder behandler alle lige uanset etnicitet, må det betegnes som en relativt stor andel. Det er imidlertid kun 10 pct. af barometerets unge, som har oplevet dårlig behandling pga. etnicitet af politi eller andre myndigheder (jf. tabel 42). Det vurderes derfor relevant i yderligere undersøgelser at finde en forklaring på de unges mistillid hvad begrunder den og hvor dyb er den? Tabel 25: I Danmark kan man have tillid til, at politiet behandler alle ens, uanset etnisk oprindelse? Helt enig 25,0 Delvist enig 21,8 Hverken enig eller uenig 9,7 Delvist uenig 23,7 Helt uenig 15,1 Ved ikke 4,7 De unge i barometret er blevet spurgt om deres forhold til respekt for religion og seksuel orientering. De unge er enige om, at religion skal respekteres. 97 pct. af undersøgelsens unge er således helt enige eller delvist enige i, at mennesker er lige meget værd uanset religion. Under 1 pct. er helt uenige deri. Tabel 26: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Mennesker er lige meget værd uanset deres religion, og de skal derfor behandles med samme respekt? Helt enig 81,1 Delvist enig 15,9 Hverken enig eller uenig 1,1 Delvist uenig 1,1 Helt uenig 0,5 Ved ikke 0,4 75 pct. af de unge erklærer sig helt enige eller delvist enige i, at homoseksuelle er ligeværdige mennesker. Til gengæld er 13 pct. af de unge helt uenige i, at homoseksuelle er ligeværdige med andre Integrationsministeriet - Ungebarometret 28

29 mennesker og skal behandles med samme respekt. Gruppen, som ikke finder homoseksuelle ligeværdige, udgøres især af mænd. Aldersmæssigt er modviljen fordelt over alle tre aldersgrupperinger i barometret. Sundhedsstyrelsen målte med undersøgelsen UNG 2006 unges syn på homoseksualitet generelt undersøgelsen vedrørte unge mellem 15 og 24 år. Også den undersøgelse afslørede en vis afstandtagen til homoseksualitet en afstandtagen, som var størst hos mændene. 53 pct. af alle deltagende unge mænd, 21 pct. af de unge kvinder og 75 pct. af drengene med anden etnisk baggrund end dansk syntes ikke, at homoseksualitet var i orden. Tabel 27: Homoseksuelle er ligeværdige med andre mennesker og skal behandles med respekt? Helt enig 59,9 Delvist enig 15,6 Hverken enig eller uenig 4,7 Delvist uenig 4,5 Helt uenig 12,7 Ved ikke 2,3 5.4 FORÆLDREROLLER Forældre har et stort ansvar for deres børns trivsel og muligheder i samfundet. De indtager en central rolle for de unges dannelse af værdier om uddannelse, familieliv mv. Med temaet om forældreroller ønskes at afdække, hvorledes de unge med anden etnisk baggrund end dansk opfatter deres forældre, samt hvilken indflydelse de tillægger forældrene. Tabel 28. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Forældre ved altid, hvad der er bedst for deres børn Helt enig 24,2 Delvist enig 23,9 Hverken enig eller uenig 12,9 Delvist uenig 26,0 Helt uenig 12,8 Ved ikke 0,3 48 pct. af de unge i undersøgelsen udtrykker hel eller delvis enighed i, at forældre altid ved, hvad der er bedst for deres børn. Kun 13 pct. erklærer sig helt uenige deri. Samtidig giver 63 pct. af de unge udtryk Integrationsministeriet - Ungebarometret 29

30 for, at de er helt eller delvist enige i, at børn bør følge de råd som forældre giver. Kun 4 pct. er helt uenige deri. Holdningen til forældrene går igen hos både mænd og kvinder uanset aldersgruppe. Mindst opbakning til udsagnet om, at børn skal følge forældrene råd, findes hos de unge med gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau. Den største opbakning findes hos unge med kort videregående uddannelse. Tabel 29: Børn bør følge de råd, som forældre giver Helt enig 24,7 Delvist enig 38,4 Hverken enig eller uenig 15,7 Delvist uenig 16,8 Helt uenig 4,0 Ved ikke 0,4 En New Zealandsk undersøgelse fra 2008 viser, at børn med etnisk minoritetsbaggrund har en anden opfattelse af børns og forældres rettigheder. De unge med minoritets-baggrund følte sig i større udstrækning forpligtet til at tage hensyn til deres forældre og deres ønsker, mens de tilsvarende i lavere omfang end de unge med new zealandsk baggrund lagde vægt på børns rettigheder. Hensynet til forældrene var dog lavere for unge med efterkommer-baggrund end for unge med indvandrerbaggrund (The Experiences of Migrant Youth, New Zealand, 2008). Hvorledes forældrene aktivt støtter børnene har stor betydning for børnenes senere muligheder og vilkår. PISA Etnisk 2005 viste, at over halvdelen af 9.kl. eleverne fra ikke-vestlige lande manglede funktionelle læsekompetencer. Dette kunne i høj grad tilskrives forældrenes svage forudsætninger for at hjælpe de unge med skolearbejdet. Mange af de unge med anden etnisk baggrund end dansk har svært ved at få den nødvendige hjælp fra forældrene til at kunne følge med i skolen. Tabel 30: I hvilken grad har dine forældre hjulpet dig med lektier i grundskolen? (1-10 klasse) I meget stor grad 12,3 I stor grad 26,7 I mindre grad 32,9 Slet ikke 11,8 Mine forældre har ikke haft mulighed for at hjælpe mig 15,3 Ved ikke 1,0 Integrationsministeriet - Ungebarometret 30

31 Blandt barometrets unge har 12 pct. angivet, at forældrene slet ikke har hjulpet dem med lektier, mens 33 pct. angiver at have fået hjælp i mindre grad. 15 pct. angiver, at forældrene ikke har haft mulighed for at hjælpe. Samlet har 27 pct. af de unge eller mere end hver fjerde ikke fået forældrenes hjælp til lektier i grundskolen. 5.5 RELIGION Der er stor forskel på, hvilken rolle den religiøse baggrund spiller for den unges identitet. Ofte sondrer medier og offentlighed imidlertid ikke mellem disse nuancer af religiøsitet og ungegruppen omtales i mere generelle termer som f.eks. unge muslimer. Da religionsopfattelsen og identifikationen hermed er meget forskellig, føler flere unge derfor, at de opfattes forkert. Med religionstemaet søges at afdække de unges egen opfattelse af religiøst tilhørsforhold og den rolle, som religionen indtager i deres liv. Tabel 31: Hvad er din religiøse overbevisning? Ikke religiøs 12,8 Protestant 2,0 Katolik 3,8 Jøde 0,0 Muslim 77,7 Andet 3,7 Ved ikke 0,0 78 pct. af de unge i undersøgelsen er muslimer, mens 6 pct. er kristne, og 13 pct. ikke er religiøse. Der er således en klar overvægt blandt Ungebarometrets unge, som er muslimer. Der laves i Danmark kun officielle opgørelser over medlemskab af Folkekirken, og der er derfor ikke sammenlignelig statistik på unges generelle tilhørsforhold til trossamfund og menigheder. Tabel 32: Hvor enig er du i, at det er vigtigt at overholde religiøse påbud? Helt enig 37,8 Delvist enig 37,5 Hverken enig eller uenig 10,7 Delvist uenig 6,7 Helt uenig 6,1 Ved ikke 1,2 Integrationsministeriet - Ungebarometret 31

32 75 pct. af de unge er helt eller delvist enige i, at det er vigtigt at overholde religiøse påbud. Der er således en stærk religiøs bevidsthed hos undersøgelsens unge. Tidligere undersøgelser har da også vist, at unge i alderen år definerer sig som meget religiøse og opfatter sig som mere religiøse end det er tilfældet hos ældre aldersgrupper (bl.a. Catinet, Integra 2007). Tabel 33: I hvilken grad overholder du religiøse påbud? I høj grad 22,3 I en vis grad 40,0 I mindre grad 25,1 Slet ikke 11,5 Ved ikke 1,1 Som ovenstående tabel viser, overholder de unge i mindre grad religiøse påbud. 62 pct. af de unge overholder i en vis grad eller i høj grad religiøse påbud. Kun 11 pct. overholder dog slet ikke de religiøse påbud. Dette svarer cirka til andelen, der opfatter sig selv som værende ikkereligiøse. Halvdelen af de unge i undersøgelsen er hverken blevet mere eller mindre religiøse det seneste år. Hver fjerde er derimod blevet mere eller meget mere religiøs, men ligeledes er ca. en fjerdedel blevet mindre eller meget mindre religiøs. Tabel 34: Oplever du, at du er blevet mere eller mindre religiøs i løbet af det seneste år? Meget mere religiøs 4,6 Mere religiøs 19,7 Hverken mere eller mindre 49,7 Mindre religiøs 15,5 Meget mindre religiøs 7,5 Ved ikke 3,0 Hvis svarene fra Ungebarometret sammenlignes med tidligere undersøgelser, er barometrets resultater relativt sammenfaldende hermed. Undersøgelser har således gennem de senere år dokumenteret, at den gennemsnitlige grad af religiøsitet er stigende blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Især yngre og veluddannede kvinder Integrationsministeriet - Ungebarometret 32

33 har i tidligere undersøgelser udtrykt, at de er blevet mere religiøse gennem de seneste år. Det er dog samtidig kendetegnende i denne som i andre undersøgelser, at størstedelen af de etniske minoriteter ikke oplever en forandring i deres religiøsitet. Samtidig er antallet, der er blevet mindre religiøse eller meget mindre religiøse, markant højere i denne undersøgelse end i tidligere undersøgelser fra bl.a. Tænketanken, OPSAMLING PÅ DE UNGES VÆRDIER OG SYN PÅ LIGESTILLING MV. 98 pct. af de unge mener, at det er lige så vigtigt for kvinder som for mænd at få en uddannelse 97 pct. af de unge mener, at mennesker er lige meget værd uanset deres religion, og at de skal behandles med samme respekt 88 pct. af de unge mener, at mænd og kvinder skal deles om pligterne i hjemmet 75 pct. af de unge er enige i, at homoseksuelle skal behandles med samme respekt som andre mennesker 67 pct. af de unge mener ikke, at et godt ægteskab kræver, at begge parter har samme etniske baggrund 63 pct. af de unge mener, at børn bør følge de råd, som forældre giver 51 pct. af de unge har tillid til, at offentlige myndigheder behandler alle ens uanset etnisk herkomst 24 pct. af de unge oplever, at de er blevet mere religiøse i løbet af det seneste år Integrationsministeriet - Ungebarometret 33

34 6. De unges oplevelser ved mødet med samfundet, danskere m.m. Med dette tema afdækkes, hvordan de unge oplever mødet med etnisk danskere og det danske samfund. I temaet belyses blandt andet omfanget og formen af de unges møde med danskere og oplevelsen af mødet. Der har været gennemført flere undersøgelser, som har forsøgt at afdække danskernes egentlige imødekommenhed og åbenhed overfor andre. Det væsentlige i dette barometer er imidlertid at måle, hvorledes de unge selv oplever mødet. 6.1 IMØDEKOMMENHED OG SAM VÆR De unge i barometret er generelt enige i, at de fleste danskere er imødekommende overfor nydanskere. 63 pct. erklærer sig således helt eller delvist enige deri. 18 pct. erklærer sig derimod helt eller delvist uenige i, at danskerne er i mødekommende. Tabel 35: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De fleste danskere er imødekommende over for nydanskere Helt enig 22,9 Delvist enig 40,0 Hverken enig eller uenig 16,0 Delvist uenig 13,4 Helt uenig 5,1 Ved ikke 2,7 De fleste af barometrets unge er nære venner med personer med dansk baggrund. 88 pct. af de unge i barometret angiver således, at de blandt deres nærmeste venner har personer med dansk baggrund. Andre undersøgelser har vist, at venner med samme etniske baggrund dog fortsat har en væsentlig placering i de unges vennekreds. Der må derfor formodes at være tale om en mere blandet vennekreds hos de unge med anden etnisk baggrund end dansk (bl.a. Trygfonden, 2007). Tabel 36: Er der blandt dine nærmeste venner personer med etnisk dansk baggrund? Ja 88,0 Nej 11,1 Ved ikke 0,9 Integrationsministeriet - Ungebarometret 34

35 Mere end halvdelen af undersøgelsens unge erklærer sig helt uenige eller delvist uenige i, at man bedre kan stole på folk med samme etniske baggrund som en selv. Samtidig er over 15 pct. hverken enige eller uenige. Det er alene godt 28 pct. af de unge, som er helt eller delvist enige i, at etnicitet har en betydning for troværdigheden. Tabel 37: Man kan bedre stole på folk med samme etniske baggrund som en selv? Helt enig 11,9 Delvist enig 16,7 Hverken enig eller uenig 15,7 Delvist uenig 22,8 Helt uenig 31,4 Ved ikke 1,5 6.2 FORENINGSLIV Foreninger er et godt sted at mødes med andre unge som gamle, ligesom foreningslivet bringer normer, værdier og demokratiske spilleregler tæt ind på livet. Foreningsliv er derfor også en god ramme for integration. Børn, unge og ældre med anden etnisk baggrund end dansk er imidlertid ikke foreningsaktive i samme omfang som etnisk danskere. Undersøgelser fra idrætsforbund, naturforeninger mv. skønner, at under 20 pct. af indvandrerne og deres efterkommere i dag er aktive i foreningslivet. Til sammenligning vurderes mere end 50 pct. af den øvrige danske befolkning at være foreningsaktive. Med barometret ønskes at måle dels om de unge er aktive i foreningslivet og dels hvilken medlemssammensætning, der er i foreningen. 30 pct. af barometrets unge er medlemmer af en forening. Hovedparten heraf 60 pct. - er aktive i foreninger med flest etnisk danske medlemmer. Kun 14 pct. er aktive i foreninger med flest medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Tabel 38: Er du medlem af en forening, f.eks. en sportsklub eller politisk forening?* Ja 29,9 Nej 69,6 Ved ikke 0,5. *Det er i introduktionen til spørgsmålet blevet gjort tydeligt, at medlemskab af fagforening ikke medregnes i dette tema. Integrationsministeriet - Ungebarometret 35

36 Tabel 39: Hvis du tænker på den forening, du bruger mest tid på - er der så flest etniske danske eller nydanske medlemmer i foreningen? Flest etnisk danske medlemmer 60,2 Flest nydanske medlemmer 14,2 Lige mange etnisk danske og nydanske medlemmer 24,8 Ved ikke 0,7 6.3 OPLEVET FORSKELSBEHAN DLING Tidligere undersøgelser har vist, at følelsen af dårlig behandling pga. etnicitet påvirker de unges generelle tryghedsfølelse og tilfredshed med livet. Ungebarometret ønsker derfor at måle på de unges oplevelse af dårlig behandling. Barometret undersøger ikke, hvorvidt de unge faktisk har været ude for dårlig behandling på grund af etnicitet, men alene hvor mange, der føler sig udsat for dårlig behandling på grund af deres etniske minoritetsbaggrund. Spørgsmålene relaterer sig indledende til den generelle oplevelse af dårlig behandling og dernæst til forskellige situationer, hvor oplevelsen er foregået. Tabel 40: Har du inden for det sidste år følt dig dårligt behandlet på grund af din nydanske baggrund? Ja 32,1 Nej 65,9 Ved ikke 2,0 66 pct. af undersøgelsens unge har indenfor det seneste år ikke oplevet dårlig behandling pga. deres nydanske baggrund. Ca. 1/3 eller 32 pct. - har derimod oplevet at føle sig dårligt behandlet pga. deres nydanske baggrund. Der er ingen forskel på køn, alder og geografi i forhold til de unges oplevelser. Af de 32 pct. oplever hovedparten (57 pct.) sjældent den dårlige behandling, mens 10 pct. oplever det meget tit og 32 pct. oplever det tit. Tallene stemmer i nogen grad overens med resultaterne fra Tryghed blandt unge nydanskere, 2007, hvor knap 40 pct. tilkendegav, at de ikke Integrationsministeriet - Ungebarometret 36

37 havde oplevet diskrimination pga. hudfarve, navn, religion mv. Tallet var imidlertid forskelligt for mænd og kvinder, hvor flere mænd følte sig diskrimineret pga. hudfarve, mens flere kvinder følte sig diskrimineret pga. religion. Generelt havde færre kvinder end mænd oplevet diskrimination. I den tidligere nævnte New Zealandske undersøgelse tilkendegav 42 pct. af de unge etniske minoriteter i alderen år, at de havde oplevet dårlig behandling pga. deres etnicitet. Diskriminationen oplevedes i større omfang blandt de unge, som var kommet til landet før deres tolvte leveår eller var efterkommere, end den oplevedes af indvandrere, der var ankommet efter deres tolvte år (The Experiences of Migrant Youth, New Zealand, 2008). Tabel 41: Hvis du har oplevet at blive dårligt behandlet i givet fald hvor tit Meget tit 10,3 Tit 32,0 Sjældent 56,9 Aldrig 0,0 Ved ikke 0,8 Hovedparten af de, som har følt sig uretfærdigt behandlet, har oplevet det på gaden. Af de, som har oplevet den dårlige behandling, har 54 pct. således oplevet det på gaden. Færrest har oplevet at blive uretfærdigt behandlet af politiet/andre myndigheder. Knap en 1/3 af de unge, som føler sig dårligt behandlet pga. deres nydanske baggrund, har således oplevet det hos politiet eller andre myndigheder. Det svarer til 10 pct. af samtlige unge i barometeret. Det er i nattelivet især de unge mænd, som føler sig uretfærdigt behandlet, mens kvinderne i større omfang oplever det på gaden. Tabel 42: I hvilke sammenhænge har du følt dig uretfærdigt behandlet på grund af din nydanske baggrund? På gaden På arbejdet I nattelivet I skolen eller på udd.inst. Butikker, supermarkeder, off. transport el. lign. Af politi eller andre myndigheder Ja 54,0 44,0 33,9 41,4 48,5 29,9 Nej 46,0 56,0 66,1 58,6 51,5 70,1 Ved ikke 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Integrationsministeriet - Ungebarometret 37

38 6.4 OPSAMLING PÅ D E UNGES OPLEVELSER VED MØDET MED SAMFUNDET, DANSKERE M.M. 88 pct. af de unge har nære venner med etnisk dansk baggrund 63 pct. af de unge oplever danskere som imødekommende overfor nydanskere 32 pct. af de unge oplever det seneste år at have været udsat for dårlig behandling på grund af deres etnicitet Integrationsministeriet - Ungebarometret 38

39 7. De unges identitet, integrationsstrategier og fremtidsperspektiver Alle unge gennemgår en udviklingsproces, hvor deres identitet formes, ligesom de begynder at planlægge fremtiden og indrette deres liv efter planerne. Udviklingsprocessen er ligesom fremtidsplanerne i høj grad betinget af, hvordan de oplever samfundet omkring dem, og hvordan de anskuer deres egne muligheder. Temaet her omhandler de unges følelse af tilknytning til Danmark, deres syn på egen identitet og vurdering af fremtidsmuligheder og -planer. 7.1 DE UNGES FØLELSE AF IDENTITET Unge i dag vokser op i et samfund, der hele tiden forandrer sig. Dette gælder ikke mindst for de unge med anden etnisk baggrund end dansk, som ofte er vokset op i en blandingskultur mellem dansk kultur og kulturen fra deres/forældrenes oprindelsesland. Dette påvirker de unges betingelser for identitetsdannelsen. Med Ungebarometret søges at afdække identitetsopfattelsen hos de unge gennem spørgsmål om brug af modersmål, følelsen af tilknytning til Danmark og bibeholdelse af oprindelig kultur mv. Tabel 43: Er du stolt af din etniske baggrund? Ja, meget 72,1 Ja, lidt 16,3 Nogenlunde 6,8 Nej, ikke rigtig 2,9 Nej, slet ikke 0,2 Ved ikke 1,7 De unges etnicitet betyder noget for den enkelte unge, og de unge er stolte af deres baggrund. Stort set hele ungegruppen i barometret erklærer således at være stolte af deres etniske baggrund. 7 pct. er nogenlunde stolte, mens under 1 pct. slet ikke er stolte. Stolthed kan relatere sig til mange elementer i den etniske baggrund og kan være såvel historisk betinget som relatere sig til kulturelle traditioner, samfundsorden, befolkningens gæstfrihed osv. Der er tidligere lavet en undersøgelse som afdækker, at 75 pct. af de etniske danskere er stolte af at være danskere hvor stoltheden netop er Integrationsministeriet - Ungebarometret 39

40 baseret på forskellige elementer af det at være dansk (Johannes Andersen, Aalborg Universitet, 2004). Tabel 44: Taler du et andet sprog end dansk derhjemme? Ja 48,2 Både og 47,0 Nej 4,8 Ved ikke 0,0 Kun 5 pct. af undersøgelsens unge taler udelukkende dansk i hjemmet. 47 pct. af de unge taler både dansk og et andet sprog, mens 48 pct. taler andet sprog end dansk i hjemmet. De to sidstnævnte kategorier kan opfattes som sammenfaldende. Spørgsmålets formulering har derfor formodentlig betydet, at en andel af de, som svarer ja til, at de taler andet sprog end dansk i hjemmet også samtidig taler dansk. Andelen, som udelukkende taler dansk i hjemmet, er højest hos de, som lever i parforhold/ægteskab. Sammenlignes der med andre undersøgelser af unges sprogvaner svarer de yngre aldersgrupper da også i høj grad, at de taler både dansk og andet sprog i hjemmet. I Tænketankens undersøgelse har bl.a. 63 pct. af de pakistanske efterkommere svaret, at de taler både dansk og hjemlandets sprog i deres hjem. I Trygfondens undersøgelse fra 2007, udtrykker de unge da også, at forældrenes modersmål spiller en rolle i forhold til de unges tilhørsforhold til forældrenes etniske gruppe, men at de selv føler sig mest hjemme i det danske sprog. Det er derfor kendetegnende for mange af de unge, som bor hjemme hos deres forældre, at der i hjemmet tales forældrenes modersmål, mens de unge - når de er ude - taler dansk med deres venner (Trygfonden, 2007). Tabel 45: At nydanskere skal beholde deres oprindelige kultur? Helt enig 43,7 Delvist enig 40,2 Hverken enig eller uenig 6,9 Delvist uenig 5,1 Helt uenig 2,1 Ved ikke 2,1 Integrationsministeriet - Ungebarometret 40

41 De unge i barometret mener samtidig, at det er vigtigt at beholde deres oprindelige kultur. 85 pct. af de unge er således helt eller delvist enige i, at nydanskere skal beholde deres oprindelige kultur. Kun 2 pct. er helt uenige deri. Næsten lige så stor en andel, som finder det vigtigt at beholde deres egen kultur, mener også, at nydanskere bør tilpasse sig den danske kultur. 82 pct. er således helt eller delvist enige i, at nydanskere bør tilpasse sig den danske kultur. Tabel 46: At nydanskere bør tilpasse sig den danske kultur? Helt enig 46,0 Delvist enig 36,4 Hverken enig eller uenig 7,8 Delvist uenig 5,7 Helt uenig 3,4 Ved ikke 0,7 Tilknytningsgraden til Danmark (blandt flygtninge/indvandrere) er i tidligere undersøgelser bl.a. Tænketanken påvist at være størst hos ungegenerationen. Graden af tilknytning til Danmark er da også i Ungebarometret relativt stor. 32 pct. oplever meget stor tilknytning til Danmark og 41 pct. oplever stor tilknytning. Alene 3 pct. af de unge oplever ingen tilknytning til Danmark. Tabel 47: Hvilken tilknytning føler du til Danmark? Meget stor tilknytning 32,2 Stor tilknytning 40,5 Begrænset tilknytning 23,6 Ingen tilknytning 2,8 Ved ikke 0,9 7.2 PLANER FOR FREMTIDEN Unges fremtidsdrømme peger som regel på både fornyelse og traditioner dette gælder uanset herkomst. Barometret ønsker derfor også at belyse, i hvilken retning de unges fremtidsplaner og drømme peger. Dette sker blandt andet gennem spørgsmål vedr. de unges samfundsværdier, deres oplevelse af egne muligheder og deres eventuelle udlængsel. Integrationsministeriet - Ungebarometret 41

42 Tabel 48: Det er vigtigt at få en uddannelse, før man stifter familie? Helt enig 63,2 Delvist enig 23,4 Hverken enig eller uenig 5,1 Delvist uenig 4,8 Helt uenig 3,2 Ved ikke 0,2 87 pct. af barometrets unge er helt eller delvist enige i, at det er vigtigt at få en uddannelse, før man stifter familie. Det er således en gennemgående værdi for hele barometrets ungegruppe, idet kun 3 pct. er helt uenige deri. De unge i barometret lægger generelt stor vægt på uddannelse. 74 pct. af de unge eller næsten 3 ud af 4 er helt eller delvist uenige i udsagnet: Jeg foretrækker at arbejde frem for at tage en uddannelse. Kun 16 pct. af barometrets unge foretrækker at arbejde frem for at tage en uddannelse. Tabel 49: Jeg foretrækker at arbejde frem for at tage en uddannelse Helt enig 6,4 Delvist enig 9,7 Hverken enig eller uenig 7,3 Delvist uenig 18,9 Helt uenig 55,4 Ved ikke 2,1 De unges holdning til uddannelse vs. job er uafhængig af beskæftigelsesmuligheder. Selv om jobmulighederne ikke betinges af uddannelse, er der under 10 pct., som ikke finder uddannelse vigtigt. Omvendt erklærer 75 pct., at uddannelse er vigtigt uanset jobmuligheder. Tabel 50: Uddannelse er ikke så vigtigt, hvis man kan få et job uden at uddanne sig Helt enig 3,5 Delvist enig 4,8 Hverken enig eller uenig 15,6 Delvist uenig 19,1 Helt uenig 55,7 Ved ikke 1,2 Integrationsministeriet - Ungebarometret 42

43 Over halvdelen af de unge i undersøgelsen vil gerne have deres egen virksomhed. Særligt de unge med tyrkisk og libanesisk herkomst vil gerne have deres egen virksomhed. Det er imidlertid et gennemgående ønske fra unge nydanske mænd også i tidligere undersøgelser. Næsten 60 pct. af de unge mænd i Tryg-undersøgelsen ville også gerne være selvstændige (Trygfonden, 2007). Undersøgelser har vist, at iværksætterlysten hos danskere er ca. det halve nemlig 25 pct. er interesserede i at starte egen virksomhed. Den generelle interesse for iværksætteri også blandt danske unge - vurderes dog de seneste par år at have været stigende (Dansk Industri, 2007). Tabel 52: Jeg vil hellere have min egen virksomhed end at være lønmodtager? Helt enig 32,2 Delvist enig 18,4 Hverken enig eller uenig 19,6 Delvist uenig 10,2 Helt uenig 14,4 Ved ikke 5,1 De unge er af opfattelsen, at de selv kan påvirke deres liv. 2 ud af 3 af barometrets unge erklærer sig helt enige i, at de selv kan påvirke deres liv. Yderligere en fjerdeldel erklærer sig delvist enige deri. Kun 1 pct. erklærer sig helt uenig deri. Tabel 53: Du kan selv påvirke dit liv f.eks. uddannelse og job Helt enig 65,9 Delvist enig 24,3 Hverken enig eller uenig 5,8 Delvist uenig 1,0 Helt uenig 1,1 Ved ikke 1,7 Ungebarometret viser, at de unge i høj grad oplever at have samme muligheder for at forme deres liv som unge med etnisk dansk baggrund. 6 pct. mener imidlertid slet ikke, at de har samme muligheder og 13 pct. er kun delvist enige i, at mulighederne er de samme. Barometret afdækker ikke, hvilke faktorer der spiller ind på de unges vurdering af muligheder om det skyldes forhold i samfundet, hjemmet eller sproglige forudsætninger mv. Integrationsministeriet - Ungebarometret 43

44 Tidligere undersøgelser har imidlertid vist, at unge med anden etnisk baggrund end dansk generelt opfatter Danmark som et land med mange muligheder, som det er op til den unge selv at tage imod (Trygfonden, 2007). Tabel 54: Du har de samme muligheder for at forme dit liv som personer med dansk baggrund? Helt enig 46,1 Delvist enig 28,4 Hverken enig eller uenig 4,6 Delvist uenig 13,3 Helt uenig 6,0 Ved ikke 1,5 8 pct. af barometrets unge er meget bekymrede for deres fremtid. Samtidig er 38 pct. af de unge i nogen eller mindre grad bekymrede for fremtiden. Trygfonden spurgte i deres undersøgelse til samme tema. Her viste det sig, at unge med anden etnisk baggrund end dansk generelt er mere bekymrede end danske jævnaldrende. De er især mere bekymrede omkring deres uddannelse og fremtidige jobmuligheder. Samtidig er de også bekymret for deres venner og potentielle konflikter med deres forældre (Trygfonden, 2007). Tabel 55: Er du bekymret for din fremtid? Ja, meget 7,5 Ja i nogen grad 17,9 I mindre grad 20,0 Slet ikke 53,0 Ved ikke 1,6 Knap halvdelen 49 pct. - af de unge i barometret er meget tilfredse med deres liv i Danmark. Yderligere 46 pct. er tilfredse med livet i Danmark. Samlet er således 95 pct. af de unge tilfredse eller meget tilfredse med livet i Danmark. Under 6 pct. er utilfredse/meget utilfredse med deres liv i Danmark. Integrationsministeriet - Ungebarometret 44

45 Tabel 56: Hvor tilfreds er du med dit liv i Danmark? Meget tilfreds 48,7 Tilfreds 45,8 Utilfreds 2,9 Meget utilfreds 1,3 Ved ikke 1,4 Flere kvinder end mænd er meget tilfredse med livet. 50 pct. af alle kvinderne er således meget tilfredse med livet i Danmark, mens det samme er tilfældet for 42 pct. af mændene. Til gengæld er en større andel mænd end kvinder tilfredse med livet i Danmark. De unge under 20 år er mere tilfredse end de over 25-årige. 50 pct. af de yngste er meget tilfredse, mens det tilsvarende er 39 pct. af de over 25-årige. Tabel 57: I hvor høj grad drømmer du om at forlade Danmark i fremtiden? I høj grad 10,5 I nogen grad 15,3 I mindre grad 27,0 Slet ikke 45,1 Ved ikke 2,1 26 pct. af de unge overvejer i nogen eller høj grad at forlade Danmark. 27 pct. overvejer i mindre grad at forlade landet. 45 pct. ønsker slet ikke at forlade Danmark i fremtiden. Ønsket om at forlade Danmark er mindst hos de unge fra Tyrkiet og Ex-Jugoslavien. Udlængslen er mindst hos kvinderne. Der er således en mindre andel kvinder end mænd, som drømmer om at forlade Danmark. 49 pct. af kvinderne ønsker ikke at forlade Danmark mod 43 pct. af mændene. Det er især de unge med gymnasial baggrund, som er i gang med en videregående uddannelse, der har størst ønske om at forlade Danmark. Over halvdelen af de unge med erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser drømmer derimod slet ikke om at forlade Danmark. Det samme gælder for 49 pct. af de unge med grundskolen som højeste uddannelsesniveau. I tidligere undersøgelser har der vist sig et tilsvarende mønster for udlængsel. I Trygfondens undersøgelse havde godt 50 pct. af de unge Integrationsministeriet - Ungebarometret 45

46 slet ikke lyst til at flytte fra Danmark, mens ca. 15 pct. ønskede at forlade Danmark til fordel for forældrenes hjemland, ca. 20 pct. ønskede at rejse til et andet vestligt land og endelig godt 10 pct. drømte om et liv i et muslimsk land. Der er således mange forskellige bevæggrunde, som ligger bag ønsket om at forlade Danmark (Trygfonden, 2007). I og med at 95 pct. af de unge i barometret er tilfredse med livet i Danmark, kan det med stor sandsynlighed antages, at det primært er lysten til at opleve noget nyt eller andet, som er drivkraften, mere end det er ønsket om at forlade Danmark. 7.3 Opsamling på de unges identitet, integrationsstrategier og fremtidsperspektiver 95 pct. af de unge taler ikke kun dansk i hjemmet 95 pct. af de unge er stolte af deres etniske baggrund 95 pct. af de unge er tilfredse med livet i Danmark 75 pct. af de unge mener at uddannelse er vigtigt uanset om man kan få job uden uddannelse 73 pct. af de unge oplever stor eller meget stor tilknytning til Danmark 26 pct. af de unge overvejer i nogen eller høj grad at forlade Danmark Integrationsministeriet - Ungebarometret 46

47 Bilagsmateriale Integrationsministeriet - Ungebarometret 47

48 BILAG A. BAROMETRETS METODEGRUNDLAG Ungebarometret bygger på interview- og spørgeskemaundersøgelse med 617 unge med anden etnisk baggrund end dansk. De unge er alle i alderen år. Der er til understøtning af interviewdata desuden foretaget registerudtræk fra Danmarks Statistik på alle barometrets respondenter. Registerudtræk danner baggrundsviden for barometret og vedrører socioøkonomiske variable som køn, alder, boligform, bopælskommune, forældres sociogruppering mv. Stikprøven er udvalgt ved stratifikation, således at seks udvalgte nationalitetsgrupper/oprindelseslande er sikret ligelig repræsentation i stikprøven. Indenfor de enkelte seks oprindelseslande er udvælgelsen sket ved tilfældighedsprincippet. De seks oprindelseslande er: Tyrkiet, Irak, Libanon, Pakistan, Iran og Ex- Jugoslavien. Landene er valgt ud fra ungegruppernes andelsmæssige størrelse af befolkningen. Det er således de seks minoritetsgrupper, som har flest unge i alderen år, som indgår i Ungebarometret. Tabel A1: Ungepanelet fordelt på nationalitet De unges oprindelsesland Tyrkiet Irak Libanon* Pakistan Iran Ex-Jugoslavien* Antal Indvandrere^ Efterkommere^ I alt Kilde: Danmarks Statistik *Libanon defineres som: Libanon og Palæstina mens Ex-Jugoslavien defineres som Kroatien, Slovenien, Bosnien, Makedonien, Forb. Rep. Jugoslavien, Jugoslavien ^ Definitionen på indvandrere og efterkommere forefindes sidst i dette afsnit. De seks minoritetsgrupper er ikke homogene grupper, og der kan indenfor de enkelte grupper være forskelle i såvel deres socioøkonomiske vilkår som værdier og holdninger. Nogle af undersøgelsens unge er børn af flygtninge, mens andre er børn af arbejdskraftindvandrere. Ligeledes er opholdsancienniteten i Danmark forskellig- nogle er født i Danmark, mens andre er indvandrere. Efterkommere fra bl.a. Irak og Iran er i overvejende omfang yngre end 16 år og indgår derfor kun i begrænset omfang i barometrets målgruppe. Det er derimod ikke gældende for unge med tyrkisk og pakistansk baggrund, hvor en langt større andel er Integrationsministeriet - Ungebarometret 48

49 efterkommere. En stor del af indvandrerne vil dog have en mangeårig opholdsanciennitet, da man teknisk set figurerer som indvandrer uanset alder ved ankomst til landet. De unge har således ikke ensartede forudsætninger i hverken familiemønstre, uddannelsesbaggrund, indkomstgrundlag mv. Grupperne repræsenterer imidlertid et stikprøveudsnit af unge med etnisk minoritetsbaggrund. Idet der i undersøgelsen inddrages socioøkonomiske variable som bopæl, uddannelse, forældres uddannelse og indkomst mv., giver det mulighed for at belyse stikprøvens repræsentativitet med den øvrige unge minoritetsbefolkning, ligesom det giver mulighed for en overordnet vurdering af disse forholds betydning for undersøgelsens svar. Der skelnes generelt i rapporten ikke mellem de unges minoritetsbaggrund, da datagrundlaget er for begrænset til at drage konklusioner på herkomst. Ungebarometrets målgruppe er unge i alderen år. I stikprøven indgår derfor såvel efterkommere som indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 5 år. Stikprøven består for 34 pcts. vedkommende af efterkommere, mens 66 pct. er indvandrere. Sammensætningen af indvandrere/efterkommere afspejler i høj grad befolkningssammensætningen på de enkelte oprindelseslande. Tabel A2. Stikprøvens metodegrundlag Herkomstgruppe Antal Interview Internet Interview - Telefon I alt Tyrkiet Irak Libanon Pakistan Iran Ex-Jugoslavien Kilde: Danmarks Statistik Ungebarometrets dataindsamling er primært gennemført som telefoninterview. Alle deltagere har dog før telefonkontakt fået et brev med information om undersøgelsen samt en internetadresse og password, så de har haft mulighed for at udfylde skemaet på nettet. De er så efter ca. 1 uge blevet telefonisk kontaktet. 20 pct. af barometrets unge har derfor svaret på et elektronisk spørgeskema via Internettet. Integrationsministeriet - Ungebarometret 49

50 Svarprocenten for interviewundersøgelsen er på 66 pct. beregnet ud fra standarddefinitionen, der er opstillet af "The American Association for public opinion research" (RR1). De unge har fået introduceret de enkelte spørgsmål med en kort forklaring om tema og hensigt, således at de unges forhåndsindsigt i spørgsmålenes karakter og formål er blevet styrket. Formålet har været at øge forudsætningerne for korrekt forståelse af spørgsmålene. En stikprøve vil altid indebære en usikkerhed, i forhold til om resultatet kan siges at være repræsentativt for hele populationen. Barometret har med sine 617 respondenter ikke et omfang, som kan berettige til at udtale sig om ungepopulationen som helhed. Omvendt giver undersøgelsen et klart og sikkert billede af den deltagende respondentgruppes oplevelser og holdninger. Barometret giver således en konkret pejling af unges oplevelser i det danske samfund år Stikprøvens størrelse sætter en begrænsning på mulighederne for at krydse data for de enkelte svar og variable. Det lave antal respondenter ville indirekte gøre det muligt at identificere respondenterne. Der er derfor kun foretaget aggregering og krydsning af data i det omfang, det ikke går ud over diskretionskriterierne og deltagernes anonymitet. Datagrundlagets størrelse giver mulighed for at beskrive, hvordan mange unge med anden etnisk baggrund end dansk oplever og værdisætter livet i Danmark. Data giver imidlertid ikke grundlag for at konkludere, hvorfor de unge svarer, som de gør. Havde hensigten været at lave en årsagsvirknings-analyse, ville metodevalget have været anderledes. Datagrundlaget skulle således have været markant større og givet mulighed for at anvende regressionslignende analysemetoder. Dette har imidlertid ikke været hensigten med Ungebarometret. Barometret er et øjebliksbillede, der giver mulighed for løbende at følge udviklingen i oplevelser og holdninger mv. blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Med Ungebarometret har Integrationsministeriet således ønsket at udvikle og afprøve et koncept, der fremover kan måle og illustrere værdier og oplevelser blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Integrationsministeriet - Ungebarometret 50

51 Definitioner: Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer. Indvandrere indgår kun, hvis de har min. 5 års opholdsanciennitet i Danmark. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen som efterkommer. Oprindelseslandet defineres således: Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet. Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet. Når begge forældre kendes, defineres oprindelseslandet ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland. Oprindelseslandet Ex-Jugoslavien indbefatter: Kroatien, Slovenien, Bosnien, Makedonien, Forb. Rep. Jugoslavien, Jugoslavien Oprindelseslandet Libanon indbefatter: Libanon og Palæstina Integrationsministeriet - Ungebarometret 51

52 BILAG B. PROFIL AF BAROMETRETS UNGE Sammensætningen af barometrets unge er ligeligt fordelt på kønnene. 51 pct. af respondenterne er mænd, og 49 pct. er kvinder. Kønsfordelingen er også ligelig på de enkelte herkomstgrupper. Tabel B1: Respondenternes kønsfordeling Køn Mand 50,9 Kvinde 49,1 I alt 100 Kilde: Danmarks Statistik Unge i gruppen år udgør 41 pct. af barometrets samlede ungegruppe. De årige udgør en tredjedel, mens gruppen mellem 26 og 29 år udgør godt en fjerdedel. Set i forhold til fordelingen af aldersgruppen på landsplan er der i denne undersøgelse en overvægt af den yngste aldersgruppe. På landsplan udgør de årige i alt 28 pct. af ungegruppen idet den dog udgør 45 pct. af efterkommergruppen. Mellemgruppen på de år modsvarer med 33 pct. cirka aldersfordelingen på landsplan, hvorimod den ældste gruppe på over 25 år er underrepræsenteret i forhold til den generelle befolkningssammensætning blandt unge med ikke-vestlig baggrund. Figur B1. Aldersfordelingen hos de unge i barometret og de unge på landsplan, opgjort samlet for de 6 minoritetsgrupper, i pct., (landstal er for 2007) Under 20 år år Over 25 år Ungebarometer Landsplan Kilde: Danmarks Statistik Integrationsministeriet - Ungebarometret 52

53 Barometrets unge fordeler sig på alle landets regioner og ud fra omtrentligt samme fordelingsmønster som de enkelte minoritetsgruppers bopælsmønster. Halvdelen af undersøgelsens unge er bosat i hovedstadsregionen, mens ganske få er bosat i Region Nordjylland. Der er desuden blevet lavet registerudtræk for de enkelte minoritetsgruppers bopælskommuner, hvoraf det fremgår, at respondenternes fordeling på de enkelte regioner afspejler de enkelte minoritetsgruppers geografiske placering. Der er derfor i stikprøven også indeholdt en repræsentativ geografisk fordeling af de enkelte unge. Tabel B2: Respondenternes bopæl procentfordelt Bopæls region Barometrets unge De seks minoritetsgrupper hele populationen Region Hovedstaden 47,6 54,3 Region Sjælland 10,8 14,0 Region Syddanmark 18,3 13,2 Region Midtjylland 18,1 15,0 Region Nordjylland 5,2 3,5 Kilde: Danmarks Statistik Hovedparten af de unge er enlige (61 pct.), hvilket i høj grad vurderes at hænge sammen med den store andel unge i barometret. En større gruppe af de unge bor endnu hjemme hos deres forældre. Undersøgelsen viser ikke overraskende, at jo ældre de unge er, des større er andelen som er gift. Tabel B3. Respondenternes civilstand, procentfordelt Civilstand Gift 16,8 I et parforhold 21,2 Enlig 60,9 Skilt/separeret 1,2 Kilde: Interview og spørgeskema N=617 Over halvdelen af barometrets unge er studerende. 37 pct. - eller mere end hver tredje af de unge - er i beskæftigelse. 9 pct. er arbejdsløse eller selvforsørgende. De unge mænd er i højere grad end de unge kvinder i beskæftigelse, mens det modsatte gør sig gældende for de studerende, hvor kvinderne er i overtal. Tidligere undersøgelser af unge med ikke-vestlig baggrund har ikke overraskende - vist, at andelen af uddannelsessøgende er højere blandt Integrationsministeriet - Ungebarometret 53

54 hjemmeboende unge end blandt udeboende unge. Alderen spiller således en afgørende rolle for de unges beskæftigelsesstatus. (bl.a. Årbog om udlændinge i Danmark, INM, 2005). 79 pct. af barometrets unge under 20 år angiver da også, at de er studerende, mens det samme kun er tilfældet for 19 pct. af de unge over 25 år. Tabel B4. Respondenternes hovedbeskæftigelse, opgjort i pct. Hovedbeskæftigelse. Beskæftigelse/i arbejde 36,9 Studerende 52,0 Arbejdsløs (kontanthjælp/selvforsørgende) 8,7 Pension 0,1 Andet 2,2 Kilde: interview og spørgeskema N=617 Barometrets unge har i overvejende grad grundskolen som højest afsluttede uddannelsesniveau. Dette hænger sammen med barometrets unge aldersfordeling. Der er 14 pct. af de unge, som har afsluttet gymnasiet, hvilket samlet betyder, at 85 pct. af de unge har grundskole/gymnasiet som højest fuldførte uddannelsesniveau, men hvor hovedparten er i gang med videre uddannelse. Tabel B5. Respondenternes højeste fuldførte uddannelsesniveau procentopgjort, 2007 Uddannelsesbaggrund Ingen oplysninger 4,1 Grundskole 70,5 Gymnasiale uddannelser 14,0 Erhvervsfaglige uddannelser 7,5 Korte videregående uddannelser 1,1 Mellemlange videregående uddannelser 2,5 Lange videregående uddannelser 0,3 Ingen oplysninger 4,1 Kilde: Danmarks Statistik Uddannelsesniveauet hos forældrene er generelt lavt. Alene 28 pct. af mødrene har en uddannelse udover grundskole og gymnasieniveau tilsvarende er tilfældet hos 37 pct. af fædrene. Både hos mødrene og fædrene består den kompetencegivende uddannelse primært af en erhvervsfaglig uddannelse (17 pct. hos mødrene og 24 pct. hos fædrene). Integrationsministeriet - Ungebarometret 54

55 11 pct. af mødrene og 13 pct. af fædrene har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Tabel B6. Højeste fuldførte uddannelsesniveau, opgjort i % for forældrene til barometrets respondenter, 2007 Moders uddannelse Faders uddannelse Ingen oplysninger 28,1 Ingen oplysninger 25,5 Grundskole 33,9 Grundskole 30,0 Gymnasiale uddannelser 10,3 Gymnasiale uddannelser 7,5 Erhvervsfaglige uddannelser 16,8 Erhvervsfaglige uddannelser 24,0 Korte videregående uddannelser 2,0 Korte videregående uddannelser 3,4 Mellemlange videregående uddannelser 6,9 Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser 2,1 Lange videregående uddannelser 3,6 Kilde: Danmarks Statistik 6,0 Hovedparten af de unges mødre er udenfor arbejdsmarkedet. Alene 29 pct. er i beskæftigelse som enten selvstændig eller lønmodtager. 18 pct. modtager pension/efterløn og 37 pct. er ledige/på kontanthjælp. Ses der på fædrenes beskæftigelse er en større andel i job, idet 39 pct. af fædrene er enten selvstændige eller lønmodtagere. Hele 25 pct. er derimod på pension/efterløn og 19 pct. er ledige/på kontanthjælp. Også på fædrenes side er hovedparten således udenfor arbejdsmarkedet. Tabel B7. Hovedbeskæftigelse for respondenternes mødre og fædre, opgjort i pct., 2006 Moders hovedbeskæftigelse Faders hovedbeskæftigelse Ingen oplysninger 10,4 Ingen oplysninger 15,2 Selvstændig 1,6 Selvstændig 7,7 Lønmodtager 26,9 Lønmodtager 31,2 Pensionist, efterløn 17,6 Pensionist, efterløn 24,8 Øvrige 6,2 Øvrige 1,8 Arbejdsløs, kontanthjælp 37,2 Arbejdsløs, kontanthjælp 19,4 Kilde: Danmarks Statistik Forældrenes bruttoindtægt i 2006 var for langt størstedelen af både mødrene og fædrene på kr. om året. Kun 10 pct. af mødrene havde en indtægt på mere kr. Til sammenligning havde 40 pct. af kvinderne på landsplan en indtægt på over kr. 23 pct. af fædrene havde en indtægt på over kr., mens det samme var tilfældet for 55 pct. af mændene i Danmark som helhed. Forklaringen på det lavere indkomstniveau hos forældregruppen i barometret tilskrives den høje andel af pensionister og ledige blandt forældrene. Integrationsministeriet - Ungebarometret 55

56 Tabel B8. Forældrenes bruttoindkomst, 2006 opgjort for hhv. mødre og fædre, angivet i pct. for fem indkomstintervaller Moders årsbruttoindkomst 2006 Faders årsbruttoindkomst 2006 Ingen oplysninger 10,4 Ingen oplysninger 15,2 Under kr. 16,6 Under kr. 19, kr. 63, kr. 42, kr. 8, kr. 18, kr. og derover 1, kr. og derover 4,2 Kilde: Danmarks Statistik Tabel B9. Bruttoindkomst, befolkningen hele landet, 2007 opgjort for hhv. kvinder og mænd i pct. for fem indkomstintervaller Kvinders årsbruttoindkomst 2007 Mænds årsbruttoindkomst 2007 Ingen oplysninger 0 Ingen oplysninger 0 Under kr. 15,3 Under kr. 12, kr. 45, kr. 32, kr. 31, kr. 32, kr. og derover 8, kr. og derover 22,1 Kilde: Danmarks Statistik Integrationsministeriet - Ungebarometret 56

57 BILAG C. BORTFALDSANALYSE Der har med undersøgelsen været kontaktet i alt 937 personer. Heraf har 45 nægtet at deltage, 46 har af andre grunde ikke været mulige at gennemføre interview med og endelig er 228 ikke blevet truffet. Tabel C1. Undersøgelsens svarrater opgjort for hhv. telefoninterview, internetbesvarelse og manglende svar Status Oprindelsesland I alt 1. Interview - Internet 2. Interview - Telefon 3. Bortfald - Nægter 4. Bortfald - Øvrigt Antal 5. Ikke truffet I alt Tyrkiet Irak Libanon Pakistan Iran Ex-Jugoslavien Kilde: Danmarks Statistik De unge, som er søgt kontaktet, men som ikke har deltaget i undersøgelsen, har omtrentligt samme socioøkonomiske karakteristika som deltagerne. Kønsfordelingen er helt den samme, mens der i aldersfordelingen er en mindre forskel, idet respondenter er lidt yngre end bortfaldsgruppen. Tabel C2. Køns- og aldersfordeling for hhv. svargruppe og bortfaldsgruppe opgjort i % Kønsfordeling - barometret Kønsfordeling - bortfaldsgruppen Mand 50,9 Mand 50,8 Kvinde 49,1 Kvinde 49,2 Aldersfordeling- barometret Aldersfordeling bortfaldsgruppen Under 20 år 40,5 Under 20 år 34, år 33, år 39,0 Over 25 år 26,3 Over 25 år 26,2 Kilde: Danmarks Statistik Bopælsfordelingen er ligeledes relativt ens hos svargruppen og bortfaldsgruppen. Integrationsministeriet - Ungebarometret 57

58 Tabel C3. Svargruppens og bortfaldsgruppens bopæld, opgjort på region i pct. Svargruppens bopæl Bortfaldsgruppens bopæl Region Hovedstaden 47,6 Region Hovedstaden 54,3 Region Sjælland 10,8 Region Sjælland 10,1 Region Syddanmark 18,3 Region Syddanmark 15,4 Region Midtjylland 18,1 Region Midtjylland 16,7 Region Nordjylland 5,2 Region Nordjylland 3,6 Kilde: Danmarks Statistik Også uddannelsesniveauet er ensartet for svargruppe og bortfaldsgruppe. Det samme er tilfældet for beskæftigelsesgraden hos forældrene. Tabel C4. Svargruppens og bortfaldsgruppens uddannelsesniveau opgjort i pct. Svargruppens uddannelse Bortfaldsgruppens uddannelse Ingen oplysninger 4,1 Ingen oplysninger 4,1 Grundskole 70,5 Grundskole 70,5 Gymnasiale uddannelser 14,0 Gymnasiale uddannelser 14,0 Erhvervsfaglige uddannelser 7,5 Erhvervsfaglige uddannelser 7,5 Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Kilde: Danmarks Statistik 1,1 Korte videregående uddannelser 1,1 2,5 Mellemlange videregående 2,5 uddannelser 0,3 Lange videregående uddannelser 0,3 Tabel C5. Fædrenes hovedbeskæftigelse for såvel respondentgruppe som bortfaldsgruppe, opgjort i pct., 2006 Faders hovedbeskæftigelse Faders hovedbeskæftigelse bortfald svargruppen Ingen oplysninger 15,2 Ingen oplysninger 15,2 Selvstændig 7,7 Selvstændig 7,7 Lønmodtager 31,2 Lønmodtager 31,2 Pensionist, efterløn 24,8 Pensionist, efterløn 24,8 Øvrige 1,8 Øvrige 1,8 Arbejdsløs, kontanthjælp Kilde: Danmarks Statistik 19,4 Arbejdsløs, kontanthjælp 19,4 Integrationsministeriet - Ungebarometret 58

59 Tabel C6. Mødrenes hovedbeskæftigelse for såvel respondentgruppe som bortfaldsgruppe, opgjort i pct., 2006 Moders hovedbeskæftigelse svargruppen Moders hovedbeskæftigelse bortfald Ingen oplysninger 10,4 Ingen oplysninger 10,4 Selvstændig 1,6 Selvstændig 1,6 Lønmodtager 26,9 Lønmodtager 26,9 Pensionist, efterløn 17,6 Pensionist, efterløn 17,6 Øvrige 6,2 Øvrige 6,2 Arbejdsløs, kontanthjælp 37,2 Arbejdsløs, kontanthjælp 37,2 Kilde: Danmarks Statistik Integrationsministeriet - Ungebarometret 59

60 BILAG D. KILDER Integrationsstatus, Catinet, 2007 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark : Etniske gruppers værdier Baggrundsrapport, 2007 Tryghed blandt unge nydanskere, Trygfonden, 2007 The Experiences of Migrant Youth: A Generational Analysis, Department of Labour, New Zealand, 2008 Gadedrenge, Rie Wellendorf og Metin Cakmak, Center for Ungdomsforskning,2007 Demokratiprojektet, CVU Fyn, 2005 Unges politiske univers, Rikke Erhardi, 2005 Unge med etnisk minoritetsbaggrund, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet, tema, 2008 Valgretsalder, DUF Fakta, 2008 Tal og fakta, udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration; Januar 2009 PISA Etnisk Kompetencer hos danske og etniske elever i 9. klasser i Danmark 2005, Niels Egelund og Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed LG Insight, Nydanskers uddannelsesvalg, Velfærdsministeriet, 2006 LG Insight, Holdninger og interesser, Integrationsministeriet, 2006 Iværksætteri, Epinion for Dansk Industri, 2007 Indvandreres medievaner, Mediacom, 2007 Undersøgelse om ulighed blandt børn og unge foretager for A4- ANALYSE af Beatrice Schindler Rangvid, AKF, 2008 Euyoupart - Political Participation of Young People in Europe Development of Indicators for Comparative Research in the European Union, 2005 Den globale generation, Mellemfolkeligt Samvirke, 2007 EU-kommissionens hvidbog om unge, 2002 Årbog om udlændinge i Danmark, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Integrationsministeriet - Ungebarometret 60

61 Unge og demokrati, DUF, 2007; Verdensborger i Danmark, unge efterskoleelevers forestillinger om Demokrati, Center for Ungdomsforskning, 2002 Muslimske nydanskeres holdninger til de liberale frihedsrettigheder, CEPOS, 2009 Medie-udviklingen , DR Medieforskning; 2007 UNG 2006, åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd; Udført for Sundhedsstyrelsen af lektor, mag.scient.soc. Lisbeth B. Knudsen, Aalborg Universitet, 2007 Ungekampagnen Tænk hvis, Skatteministeriet/Gallup, 2006 Kontanthjælpssurvey 2006, SFI, 2006 Kulegravning af kontanthjælpsområdet, Beskæftigelsesministeriet, 2006 Listen er ikke udtømmende, idet der som baggrundsmateriale er anvendt yderligere danske og udenlandske studier og undersøgelser. Listen favner alene et væsentligt udpluk af kilder herunder de kilder, som indgår som referencer i rapporten. Integrationsministeriet - Ungebarometret 61