Det rummelige arbejdsmarked. værktøj2002 Med på vognen

Transkript

1 Det rummelige arbejdsmarked værktøj2002 Med på vognen

2 Med på vognen er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen er et værktøj til valgte og ansatte i afdelingerne og til de tillidsvalgte, som arbejder med det rummelige arbejdsmarked. Den er et supplement til KTOs kommenterede rammeaftale om socialt kapitel. Pjecen beskriver de indsatsområder, der skal arbejdes med i forhold til det rummelige arbejdsmarked. Den indeholder også forbundets anbefalinger på en række vigtige punkter. Politisk ansvarlig: Inger Bolwinkel Winnie Lindner Redaktion: Bodil Effersøe Anne-Mette Jepsen Klaus Bjelke Fisker Lisbeth Stefanski Forsidetegning og illustrationer: Peter Malherbes Jensen Layout: jw-grafik ISBN: Tryk: FOAs trykkeri 3. udgave, august 2002 Pjecen findes også på under pjecer

3 Indhold side Hvad dækker rammeaftalen om socialt kapitel? Hvad kan FOA forhandle og aftale? Overordnede retningslinjer Indsatsen for personer med nedsat arbejdsevne Aftalebaserede job på særlige vilkår Revalidering Fleksjob a. Aftale/afgørelse om bevilling af fleksjob b. Aftale om offentligt tilskud til fleksjob c. Aftale om løn og ansættelsesvilkår/ansættelsesbrev. 12 d. Ansættelsesbrev Opfølgning Rådgivning om forholdet til a-kassen Skånejob Indsatsen for ledige Jobtræning Betingelser og anbefalinger om jobtræning Løn- og ansættelsesvilkår Merbeskæftigelse Forhandlingsniveauer og anbefalinger a. Forhandling på det enkelte område b. Forhandling på den enkelte arbejdsplads Uddannelsesmuligheder Ansættelsesbrev Mere viden om det rummelige arbejdsmarked

4 Denne pjece bygger på KTOs rammeaftale om socialt kapitel, Lov om aktiv socialpolitik, Lov om fleksydelse, Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og Lov om servicejob. Hvad dækker rammeaftalen om socialt kapitel? Rammeaftalen dækker personer med nedsat arbejdsevne og ledige i jobtræning, der ansættes i kommuner og amter. Den gælder også for selvejende dag- og/eller døgninstitutioner, i naturgasselskaber og andre (amts)kommunale virksomheder. I Københavns kommune og på Amtsrådsforeningens område gælder aftalen for alle selvejende institutioner, hvor der er indgået driftsoverenskomst. Forhandlingsfællesskabet for Hovedstadens Sygehusfællesskab (FHS) og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) har indgået en rammeaftale om socialt kapitel, der har samme ordlyd som den (amts)kommunale aftale. Rammeaftalen udløber tidligst den 31. marts Hvad kan FOA forhandle og aftale? Rammeaftalen giver de faglige organisationer ret til at forhandle og indgå aftaler på forskellige områder. Disse rettigheder følger dels af rammeaftalen, dels af lovgivningen Lov om aktiv socialpolitik, Lov om fleksydelse, Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og regler, der er udstedt efter disse love. 4

5 FOAs muligheder for at påvirke løn- og ansættelsesvilkårene for ansatte med nedsat arbejdsevne og ledige i jobtræning er nævnt i afsnittene om de enkelte ordninger. Servicejob er ikke dækket af rammeaftalen. Indtil 1. april 2002 kunne medlemmer over 48 år ansættes i servicejob. Der er derfor fortsat personer i servicejob, men der kan ikke indgås nye aftaler om servicejob. FOA anbefaler, at der laves en klar aftale om, hvem fra FOA der påtager sig de forskellige opgaver. Det kan være en tillidsvalgt på arbejdspladsen eller en repræsentant fra afdelingen. Det bør også aftales, hvordan afdelingen og de tillidsvalgte samarbejder om opgaverne og orienterer hinanden. FOA anbefaler, at der lokalt indgås aftaler med øvrige organisationer om, hvordan der samarbejdes, når: der etableres fleksjob inden for FOAs område for medlemmer fra andre organisationer FOA-medlemmer skal i fleksjob uden for FOAs område FOA-medlemmer skal i jobtræning uden for FOAs område medlemmer fra andre organisationer kommer i jobtræning på FOAs område. Overordnede retningslinjer Efter rammeaftalen skal kommuner og amter hvert år drøfte og fastlægge retningslinjer for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige. Disse drøftelser føres i det øverste samarbejdsudvalg/medbestemmelsesudvalg (HSU/MED). FOA opfordrer til, at de tillidsvalgte prioriterer den årlige drøftelse meget højt, og at de tillidsvalgte sikrer, at det rummelige arbejdsmarked kommer på dagsordenen. Rammeaftalen indeholder et vejledende bilag om styrkelse af centrale og lokale medbestemmelsesudvalgs arbejde med retningslinjer for forebyggelse, fastholdelse og integration. 5

6 Vær opmærksom på at det er vigtigt, at arbejdspladsens øvrige ansatte kender en aftales indhold vedrørende arbejdsopgaver. Vær opmærksom på at ansatte med nedsat arbejdsevne og ledige i aktivering skal være omfattet af den samme personalepolitik som de øvrige ansatte. Efter rammeaftalen kan det bl.a. drøftes: hvad der kan gøres i kommunen for at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og forebygge sygdom og nedsættelse af arbejdsevnen hvordan man kan fastholde allerede ansatte, der har fået nedsat arbejdsevnen hvordan og i hvilket omfang kommunen kan bidrage til, at udefrakommende med nedsat arbejdsevne kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet ved at blive ansat i kommunen hvordan forløbene for de ledige skal være, herunder hvilken uddannelse, de skal have hvordan beskæftigelse af ledige i jobtræning kan føre til et ordinært job eller uddannelse hvor mange ledige og personer med nedsat arbejdsevne, der er aktiverede/ansat hvordan disse personer fordeler sig på områder (f.eks. ældreområdet, børneområdet og skoleområdet) hvordan udstødning af ordinært ansatte forhindres, når der oprettes stillinger til personer med nedsat arbejdsevne og ledige hvordan kravet om merbeskæftigelse ved ansættelse af ledige i jobtræning opfyldes. De aftalte retningslinjer bør være skriftlige. Det klargør, hvad der er besluttet. Det bliver nemmere at informere de enkelte arbejdspladser om retningslinjerne. FOA anbefaler: at forebyggelse gennem løbende forbedringer af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø sættes på dagsordenen for den årlige drøftelse at initiativer til arbejdsfastholdelse sættes på dagsordenen blandt andet en hurtig opfølgning på sygefravær, muligheder for omplacering, omskoling mv. at det drøftes, hvor mange særligt ansatte der kan være i forhold til antallet af ordinært ansatte (der er eksempler på, at dette forhold er 1 til 10) at det også drøftes, hvad der skal ske med det arbejde, som personer med nedsat arbejdsevne ikke længere kan udføre at der arbejdes for en central pulje til særlige ansættelser at det aftales, at eventuelle tilskud går til den relevante arbejdsplads for eksempel ved dagpengerefusion til arbejdsgiver, ved delvis sygemelding eller tilskud til arbejdsgiver ved fleksjob. 6

7 Indsatsen for personer med nedsat arbejdsevne FOA arbejder for, at medlemmer med nedsat arbejdsevne bevarer ansættelse på ordinære vilkår. Hvor det ikke lykkes, vil FOA støtte medlemmerne i at blive revalideret og opnå gode aftaler i forbindelse med eventuel etablering af job på særlige vilkår. 1. Aftalebaserede job på særlige vilkår Aftale om job på særlige vilkår kan bruges, når medlemmer har en nedsat arbejdsevne af mindre og/eller midlertidig karakter. Etablering af aftale om job på særlige vilkår forudsætter: at den ansatte selv ønsker at blive ansat på særlige vilkår at der ikke er mulighed for at fastholde medlemmet på ordinære vilkår at FOA og arbejdsgiveren er enige om vilkårene at der indgås en skriftlig aftale underskrevet af FOA, arbejdsgiveren og medlemmet. Vær opmærksom på at medlemmer, som grundet nedsat arbejdsevne skal arbejdsprøves, i revalidering, i fleksjob eller skånejob, altid bør henvises til Pen-Sams pensionsrådgiver. 7

8 Ved forhandling om vilkårene skal der tages stilling til: hvilke bestemmelser i overenskomsten der fraviges om aftalen indgås for en tidsbegrænset periode om aftalen kan forlænges ud over den aftalte periode fastlæggelse af jobindhold medlemmets muligheder for at vende tilbage til ordinært job hvem der sender kopi af aftalen til FOA. Vær opmærksom på at man kun bør fravige overenskomsten, når det direkte har noget at gøre med den nedsatte arbejdsevne. Den nye rammeaftale forbedrer pensionen for allerede ansatte, der overgår til et aftalebaseret job på særlige vilkår. Deres pensionsbidrag skal fortsat beregnes og optjenes ud fra den hidtidige løn og beskæftigelsesgrad. Medlemmer i aftalebaserede job på særlige vilkår kan i de fleste tilfælde forblive medlem af a-kassen. Hvis ansættelsesforholdet ophører, vil medlemmets dagpengeret/ret til efterløn afhænge af en konkret rådighedsvurdering. FOA anbefaler, at medlemmet taler med sin a-kasse, inden der indgås aftale om et aftalebaseret job på særlige vilkår. Eksempel på aftalebaseret job på særlige vilkår: En dagplejer kan fysisk og psykisk ikke længere klare at stå til rådighed for fire børn i 48 timer om ugen. Hun ønsker at fortsætte inden for området, men har brug for en ændring af jobbet. Efter en drøftelse mellem dagplejeren, den tillidsvalgte og arbejdsgiveren bliver de enige om at oprette et aftalebaseret job på følgende vilkår: Dagplejeren får en fast arbejdstid på 37 timer. Hun fortsætter med samme løn som hidtil. Arbejdet lægges til rette, så dagplejeren bliver fast vikar ved kollegers fravær i forbindelse med lægebesøg, den tillidsvalgtes fravær i forbindelse med fagligt arbejde mv. Når dagplejeren ikke er vikar, arbejder hun med lettere kontoropgaver på dagplejekontoret, hvor hun får sin faste base. Inden aftalen underskrives, er medlemmet til samtale i a-kassen om eventuelle konsekvenser af aftalen. 8

9 2. Revalidering Revalidering kan tilbydes personer med begrænsninger i arbejdsevnen, hvis revalidering kan bidrage til, at personen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Det er bopælskommunen, der giver tilbud om revalidering. Revalidering kan være: Arbejdsprøvning, der kan være led i virksomhedsrevalidering Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, der kan være led i virksomhedsrevalidering Virksomhedsrevalidering i form af optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere Uddannelse Hjælp til selvstændig virksomhed. Når der ansættes efter reglerne om revalidering/virksomhedsrevalidering, gælder det: at FOA har forhandlingsadgang, når der ansættes inden for FOAs overenskomstområder. Ved forhandlingen skal der tages stilling til løn- og ansættelsesvilkår at ansættelsesmyndigheden er forpligtet til at orientere FOA om ansættelser og de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår at ansættelsesmyndigheden fastsætter løn- og ansættelsesvilkårene, hvis der ikke kan opnås enighed med FOA. FOA anbefaler, at der lokalt aftales procedurer, der garanterer, at en tillidsvalgt altid inddrages ved opfølgning i forbindelse med sygdom, hvis medlemmet ikke er imod det. FOA anbefaler, at rammer for revalidering tages med i de årlige drøftelser i det øverste samarbejdsudvalg/medbestemmelsesudvalg (HSU/MED). 9

10 3. Fleksjob Fleksjob er en mulighed for personer, der ikke kan ansættes på almindelige vilkår på grund af nedsat arbejdsevne. a. Afgørelse om bevilling af fleksjob Det er bopælskommunen, der bevilger fleksjob. Alle muligheder for ansættelse på ordinære vilkår samt muligheder for revalidering skal være undersøgt, før der etableres fleksjob. Det skal være afklaret, om medlemmet kan: forblive i sit hidtidige job på ordinære vilkår, hvis arbejdspladsens indretning/ arbejdstilrettelæggelsen ændres forblive i jobbet på ordinære vilkår, hvis der ydes ekstra hjælpemidler efter Lov om aktiv socialpolitik eller Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. forblive i sit hidtidige job på ordinære vilkår med personlig assistance bestride et andet job på ordinære vilkår ved jobbytte få et ordinært job gennem revalidering blive ansat i et aftalebaseret job på særlige vilkår. FOA kan inddrages, før medlemmet bliver visiteret til et fleksjob, hvis medlemmet ønsker det. Hvis FOA inddrages, kan det være en god idé at få aktindsigt i sagen, i samråd med medlemmet. Desuden kan det være en god idé, at FOA deltager i et møde (rundbordssamtale) mellem den kommunale sagsbehandler, medlemmet og andre relevante personer. Så kan det i fællesskab blive afklaret, om fleksjob er den rigtige løsning. FOA anbefaler, at FOA er repræsenteret og eventuelt tager initiativ til en rundbordssamtale, hvis arbejdsfastholdelse bliver nødvendigt for et medlem. Medlemmet skal have en skriftlig afgørelse om bevilling af fleksjob. Det skal fremgå af 10

11 bevillingen, hvilket tilskud (1/2 eller 2/3 af grundlønnen) arbejdsgiveren vil modtage. Eksempel på fleksjob Et medlem ansættes i fleksjob som pedelmedhjælper, teknisk servicemedarbejder. Aftalen får følgende indhold: Arbejdsfunktioner: Diverse pedelopgaver, som fremgår af en liste udarbejdet i samarbejde med FOA. Aftalt skånehensyn: 20 timer pr. uge fordelt fra mandag til lørdag. Mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet og desuden forlade arbejdsstedet, hvis han af helbredsmæssige grunde føler sig nødsaget hertil. Arbejde i eget tempo og i øvrigt ikke påtage sig fysisk betonede opgaver. Ansættelsesdato: 1. september 2002 Timer pr. uge: Aflønning i 37 timer arbejdstid 20 timer pr. uge. Lønnen udbetales: Månedsvis bagud Månedslønnen udgør: Forhandles Tilskud: 2/3 af den overenskomstmæssige grundløn for fuld tid. Arbejdsgiverens bidrag til ATP og arbejdsgiverbidrag, herunder pension, refunderes med samme procent som lønrefusionen. Udbetales der løn ud over grundlønnen, betaler arbejdsgiveren 100 %. Aftalen er forhandlet med FOA. FOA anbefaler, at personer i fleksjob aflønnes efter samme regler som øvrige ansatte på arbejdspladsen. b. Aftale om offentligt tilskud til fleksjob Aftale om fleksjob bliver indgået mellem bopælskommunen og arbejdsgiveren. Aftalen fastlægger blandt andet størrelsen af løntilskuddet. Aftalen bør derfor som minimum underskrives af arbejdsgiveren og bopælskommunen. Aftalen om offentligt tilskud bør tage stilling til: hvor stort løntilskuddet skal være. 1/2 eller 2/3? Det afhænger af arbejdsevnen hos personen, der skal i fleksjob. Det er bopælskommunen, der fastsætter tilskuddets størrelse hvilken løn løntilskuddet skal beregnes af. Løntilskuddet beregnes ud fra grundlønnen på området inklusiv arbejdsmarkedspension, ATP m.m. 11

12 hvilke skånehensyn, der er. Hvad er det, personen skal skånes for? Rygbelastende arbejde? Tidlige vagter? Alenearbejde? FOA skal være med til at fastlægge, hvilken løn der ydes tilskud ud fra. Vær opmærksom på at ansatte i fleksjob indgår i de almindelige lønforhandlinger på arbejdspladsen. c. Aftale om løn- og ansættelsesvilkår Ved etablering af fleksjob samarbejder FOA med arbejdsgiveren og medlemmet om at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår. Det er grundlønnen, der er udgangspunkt for lønforhandlingen. Nogle kommuner har besluttet, at fleksjob altid aflønnes med den grundløn, der ydes tilskud til. Det er derfor nødvendigt, at afdelingen/den tillidsvalgte fra FOA argumenterer for en højere løn, når der forhandles. Brug f.eks. følgende argumenter: erfaring inden for arbejdsområdet/beslægtede områder uddannelse og kurser ansvar i opgaveløsningen, for eksempel praktikvejleder, løsning af særlige pædagogiske opgaver. Vær opmærksom på at overenskomsten kan fraviges ved etablering af fleksjob. Det bør kun ske, hvis det kan begrundes med medlemmets nedsatte arbejdsevne. Fravigelse kræver aftale mellem FOA og arbejdsgiveren. Den nye rammeaftale forbedrer pensionen for allerede ansatte, der overgår til et fleksjob. Deres pensionsbidrag skal fortsat beregnes og optjenes ud fra den hidtidige løn- og beskæftigelsesgrad. Kommunen skal tilbyde fleksjob på fuld tid, med mindre medlemmet foretrækker deltidsansættelse. Det gør sig også gældende, selv om medlemmet hidtil har været deltidsansat. Et job på mindre end fuld tid på hidtidigt lønniveau kan måske stille medlemmet økonomisk bedre end et fuldtidsjob, hvor der kun tilbydes grundløn. FOA anbefaler, at der altid rådgives om konsekvenserne af at indgå aftale om fleksjob på deltid. Medlemmet skal gøres opmærksom på de løn- og pensionsmæssige konsekvenser. 12

13 Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i en skriftlig aftale. Aftalen skal tage udgangspunkt i arbejdsområdets overenskomst. Det skal i aftalen præciseres, hvilke bestemmelser i overenskomsten, der eventuelt fraviges, og hvilke vilkår der i stedet aftales. FOA mener, at arbejdspladsen højest skal finansiere den arbejdskraft, den faktisk får. Normeringen må ikke udhules. Et fleksjob må derfor ikke tælle som en fuldtidsstilling i normeringen. d. Ansættelsesbrev Medlemmer, der bliver ansat i fleksjob, har krav på et ansættelsesbrev, når ansættelsesforholdet varer en måned eller mere, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er otte timer og derover. Mange kommunale arbejdsgivere sammenblander myndighedsrollen med arbejdsgiverrollen og mener, at det er tilstrækkeligt med aftalen om offentligt løntilskud. Mange medlemmer får derfor ikke et ansættelsesbrev. Ansættelsesbrevet skal svare til det, de øvrige ansatte på arbejdspladsen får. Men her ud over bør det indeholde oplysninger om: ansættelsesanciennitet. Bør fastlægges ved fortsat ansættelse hos samme arbejdsgiver mulighederne for lønstigning skånehensyn, for eksempel nedsat tid, ikke rygbelastende arbejde. Vær opmærksom på at stille krav om ansættelsesbrev. Hvis arbejdsgiveren ikke vil udstede ansættelsesbrev, forelægges sagen for forbundet og behandles efter reglerne om overenskomstbrud. 13

14 Hvis ansættelsesforholdene ikke er beskrevet tilstrækkeligt i aftalen om fleksjob eller i ansættelsesbrevet, kan der på arbejdspladsen være behov for, i samarbejde med en repræsentant for FOA, at få udarbejdet et uddybende bilag om følgende: Hvad er medlemmets arbejdstid, hvis der betales løn for flere timer, end medlemmet arbejder. Hvilke arbejdsopgaver skal medlemmet varetage konkret oplistning af medlemmets daglige opgaver. Hvilke arbejdsopgaver skal medlemmet absolut ikke varetage hvad kan medlemmet sige nej til. Hvem kontaktes ved vanskeligheder eller ændringer. Der er ikke krav om merbeskæftigelse ved oprettelse af fleksjob. FOA anbefaler, at der gives god information om skånehensyn på arbejdspladsen, når en person ansættes i fleksjob. Opfølgning Den kommunale myndighed skal følge op på fleksjobbet seks måneder efter, at tilskuddet er udbetalt første gang og efterfølgende mindst hver 12. måned. Vigtige punkter ved opfølgningen: Er medlemmet tilfreds med fleksjobbet? Er der sket ændringer i det aftalte arbejdsindhold? Kan medlemmet fortsat klare de aftalte opgaver? Har medlemmet fået større ansvar end oprindeligt aftalt? Er der overensstemmelse mellem medlemmets arbejdsevne og den aftalte arbejdstid (fremmødetid)? Er der i øvrigt sket, eller skal der ske ændringer i arbejdsforholdet? 14

15 Det bør aftales med kommunen, at der udarbejdes et notat ved opfølgningen, som medlemmet får en kopi af. FOA anbefaler, at en tillidsvalgt er med til opfølgningen. Der bør skabes sammenhæng mellem opfølgningen og lønforhandlingerne på arbejdspladsen. FOA kan kun inddrages, hvis medlemmet ønsker det. Rådgivning om forholdet til a-kassen Medlemmer, der er visiteret til eller er i et fleksjob mister retten til efterløn og arbejdsløshedsdagpenge. I stedet for dagpenge vil personer, der er visiteret til fleksjob, kunne få udbetalt en ledighedsydelse fra kommunen, indtil fleksjobbet er oprettet. Ledighedsydelsen svarer til 91% af den maksimale dagpengesats. Ledighedsydelsen kan ved uforskyldt ledighed også modtages mellem to fleksjob. Der kan også udbetales ledighedsydelse til personer i fleksjob, som ikke har optjent feriegodtgørelse eller ret til ferie med løn. Ved overgang fra ledighedsydelse eller fleksjob til ustøttet arbejde, kan ledighedsydelse gives, hvis gældende betingelser er opfyldt. Ledighedsydelsen kan gives i op til 52 uger eller til dagpengeret i a-kassen er optjent, ved sygdom, barsel eller ferie. Endelig kan ledighedsydelse fortsat udbetales under behandling af sag om førtidspension. I stedet for efterløn vil medlemmer kunne modtage fleksydelse, hvis gældende betingelser er opfyldt. Medlemmer, der er på vej til at indgå aftale om fleksjob, skal henvises til a-kassen. A-kassen skal rådgive om: fortsat medlemskab retten til arbejdsløshedsdagpenge ved senere tilbagevenden til ordinær beskæftigelse retten til efterløn ved senere tilbagevenden til ordinær beskæftigelse. 15

16 FOA anbefaler, at medlemmer rådgives til at bevare medlemskab af en fagforening ved ansættelse i fleksjob til at stå i den fagforening, som har overenskomsten for fleksjobbet. 4. Skånejob Skånejob med løntilskud kan kun oprettes til medlemmer, der får førtidspension efter Lov om social pension. Det er kommunen, der kan bevilge skånejob med løntilskud. Kommunen yder tilskud til arbejdsgiveren. Tilskuddet svarer til halvdelen af den løn, som arbejdsgiveren betaler. Det kan dog højst udgøre en 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på ansættelsesområdet. Vær opmærksom på at løn- og arbejdsvilkår for personer i skånejob med løntilskud aftales med FOA inden for FOA s overenskomstområder. Oprettelse af skånejob med løntilskud forudsætter: at medlemmet ikke kan fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår at der kan findes beskæftigelse, der sikrer sammenhæng mellem personens arbejdsevne og jobbet at der kan findes beskæftigelse, der tager udgangspunkt i personens ønsker og behov. Der er ikke krav om merbeskæftigelse ved oprettelse af skånejob med løntilskud. Eksempel på skånejob: En førtidspensionist på 49 år, der tidligere har arbejdet inden for plejeomsorgsområdet, får ansættelse på et plejehjem i skånejob. Aftalens indhold: Funktion: Medarbejder til beskæftigelse/aktiviteter. Lønnen: Grundlønnen på området. Timer pr. uge: 7. Arbejdstid: Efter aftale. Tilskud til arbejdsgiver: Halvdelen af lønnen, dog maksimalt 1/6 af grundlønnen. FOA anbefaler, at rammer for oprettelse af skånejob med løntilskud tages med i de årlige drøftelser i de øverste medbestemmelsesudvalg/samarbejdsudvalg (HSU/MED). Det er FOAs holdning, at skånejob med løntilskud skal etableres uden for normeringen. 16

17 Indsatsen for ledige Der er flere former for aktivering af ledige. For FOAs medlemmer er uddannelse, offentlig jobtræning og jobrotation de mest anvendte. Reglerne om aktivering findes i Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Lovgivningen sondrer mellem dagpengeperioden og aktivperioden. Dagpengeperioden er det første års ledighed. Efter dagpengeperioden overgår den ledige til aktivperioden, hvor vedkommende højest kan få dagpenge i yderligere tre år. Jobtræning Ledige, der er medlem af en a-kasse, kan ansættes i jobtræning, uanset hvor længe de har været ledige. Jobtræning anvendes primært i aktivperioden, men er den ledige omfattet af en tidlig indsats, kan jobtræning også anvendes i dagpengeperioden. Til ledige i offentlig jobtræning får arbejdsgiveren et tilskud på 96,21 kr. i timen, (april 2002) med tillæg af feriepenge. Der er ingen begrænsninger for, hvor lang tid den ledige kan være ansat i offentlig jobtræning. Efter et års ansættelse har den ledige ret og pligt til vejledning fra arbejdsformidlingen. Vejledningen skal handle om den lediges muligheder for at få ordinær beskæftigelse. Vejledningen skal følges op hvert halve år. Betingelser og anbefalinger om jobtræning Formålet med ansættelse i jobtræning er at forbedre den lediges mulighed for at få ordinært arbejde. Det er derfor vigtigt, at jobbet er med til at give den ledige nogle kvalifikationer, som vedkommende kan bruge i et ordinært arbejde. Mange regionale arbejdsmarkedsråd har besluttet, hvor lang tid en ledig højest må være i offentlig jobtræning. Et eksempel kan være, at offentlig jobtræning højest må vare 12 måneder. Vær opmærksom på at både den lokale fagforening, a-kasse og tillidsvalgte bør kende de beslutninger om jobtræning, der gælder i deres amt. 17

18 FOA anbefaler: At jobtræning kombineres med uddannelse på området. At jobtræning for ufaglærte følges op med tilbud om uddannelse eller ordinær ansættelse. At jobtræningen tilpasses det enkelte medlem og tilrettelægges under hensyntagen til medlemmets kvalifikationer og arbejdspladsens karakter. At jobtræning etableres i forbindelse med uddannelse af de ordinært ansatte på arbejdspladsen (jobrotation). At den ledige højest er ansat i jobtræning i et år. Herefter bør der tilbydes ordinær ansættelse eller en uddannelsesplads. At jobtræning for ledige under 25 år, der har en kompetencegivende uddannelse, højest varer tre måneder og er en introduktion til et fast job. At det aftales, at ansatte i jobtræning kan få fri med løn til at søge job. At det aftales, at ansatte i jobtræning kan få fri med løn til møder i a-kassen. At det aftales, at ansatte i jobtræning kan sige op med kort varsel, hvis de får ordinært arbejde eller skal starte på en uddannelse. At det aftales, at FOA får kopi af ansættelsesbrevet, når der ansættes ledige i jobtræning på FOAs områder. At der aftales et møde, hvor der følges op på de generelle aftaler om jobtræning f.eks. efter et år. At der arbejdes for, at ledige medlemmer af FOAs a-kasse får mulighed for at blive ansat i de jobtræningspladser, der er etableret på FOAs områder. Eksempel på aftale om jobtræning på social- og sundhedsområdet: Medlemmet modtager et 14 dages introduktionskursus og grundig introduktion til jobbet. Inden medlemmet starter i jobtræningsforløbet, skal der være udfærdiget en klar jobbeskrivelse, og der skal i løbet af jobtræningsforløbet være mulighed for løbende kurser. Derudover skal forløbet evalueres af medlemmet, lederen og en FOA-repræsentant efter fire til seks måneders ansættelse i jobtræningen. Det ledige medlem skal tilbydes at påbegynde en social- og sundhedshjælperuddannelse inden for 12 måneder. Findes vedkommende ikke egnet til SOSU-uddannelsen, skal der skaffes en anden jobtræningsplads. I forbindelse med overgang til ordinært job eller godkendt uddannelse er der forkortet opsigelsesvarsel. Yderligere anbefales det, at medlemmet har fri to timer om ugen med løn til at søge job. Løn- og ansættelsesvilkår Ledige, der er i jobtræning i amt eller kommune, er ansat på overenskomstmæssige vilkår. Der er dog loft over den timeløn, de kan få. I aktivperioden er der også et loft over den samlede indtjening. 18

19 FOA anbefaler, at der aftales følgende om det enkelte medlem i jobtræning: Eventuel opkvalificering forud for ansættelsen. Introduktion til arbejdsopgaver. Opkvalificering i løbet af ansættelsen. At den tillidsvalgte/afdelingen sammen med a-kassen og evt. arbejdsformidlingen følger op over for den ansatte i jobtræning senest efter seks måneder. At den ansatte efter f.eks. et år tilbydes ordinær ansættelse i kommunen. Loftet over timelønnen er på 96,21 kr. (april 2002). For ledige i aktivperioden gælder både loftet over timelønnen og loftet over den samlede indtjening det såkaldte dagpengeloft. Dagpengeloftet svarer til de maksimale dagpenge. For fuldtidsforsikrede er det kr. om ugen (januar 2002). For ledige i aktivperioden indebærer dagpengeloftet og den overenskomstmæssige timeløn, at den ansatte i jobtræning skal arbejde mindre end 37 timer om ugen. Dagpengeloftet omregnes til timer efter den overenskomstmæssige timeløn, hvorefter den ugentlige arbejdstid kan fastlægges. Hvis man tager udgangspunkt i timelønsloftet, så er den ugentlige arbejdstid 34 timer. Hvis den ledige skal have tillæg for eksempelvis arbejde i forskudt tid, skal arbejdstiden nedsættes yderligere. Afdelingen kan oplyse om de aktuelle satser for de maksimale dagpenge, timelønsloftet og tilskuddet til arbejdsgiveren. Vær opmærksom på at det er arbejdsgiveren, der beregner den ugentlige arbejdstid. Merbeskæftigelse Efter lovgivningen skal ansættelse i jobtræning medføre en nettoudvidelse i antallet af 19

20 Vær opmærksom på at fuldtidsforsikrede personer i jobtræning under alle omstændigheder skal have en løn, der svarer til de maksimale dagpenge plus arbejdsmarkedsbidrag. ansatte hos arbejdsgiveren. Ved nettoudvidelse skal forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Før der ansættes ledige i jobtræning, skal spørgsmålet om merbeskæftigelse være drøftet med de tillidsvalgte, i SU/MED eller lignende. Om der er tale om merbeskæftigelse eller ej, afhænger af: Om der i tilknytning til ansættelsen i jobtræning er sket afskedigelser af ordinært ansatte. Om ordinært ansatte er fratrådt. Om det arbejde, der skal udføres, indtil for nylig er blevet varetaget af en ordinært ansat. Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i det antal beskæftigede, der følger af kommunens budget. Der skal desuden være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud og antallet af ordinært ansatte. Vær opmærksom på at arbejdsgiveren skal levere de oplysninger, som de tillidsvalgte finder nødvendige for at afgøre, om kravet om merbeskæftigelse er opfyldt. Forhandlingsniveauer og anbefalinger Før der etableres jobtræningspladser i kommunen og på den enkelte arbejdsplads, skal der forhandles med repræsentanter for medarbejderne på arbejdspladsen. Ud over de årlige drøftelser om retningslinjer er der i rammeaftalen om socialt kapitel to niveauer for forhandling af jobtræning: a. Forhandling på det enkelte område f.eks. ældreområdet, børneområdet og skoleområdet. b. Forhandling på den enkelte arbejdsplads. Der er mange eksempler på, at de lokale afdelinger i FOA har indgået aftaler med en kommune om FOAs områder under ét. a. Forhandling på det enkelte område Med hensyn til de enkelte områder siger rammeaftalen, at lokale repræsentanter for medarbejderne inden for de berørte områder kan anmode om en forhandling om: 20

21 Antallet af ledige, der er ansat/aktiverede. Det generelle indhold af forløb, herunder uddannelseselementer. Merbeskæftigelsesforudsætninger, herunder konsekvenserne for de ordinært ansatte. Forhandlingen kan føres af en tillidsrepræsentant eller den lokale afdeling. Kommunen kan få en præmie af AF, hvis den fastansætter en ledig, der har været i jobtræning i kommunen. Præmien er på kr. Den ledige skal være ordinært ansat i mindst 18 måneder, for at kommunen kan få præmien. Jobtræningen skal have varet mindst et og højest to år. Præmien udbetales til den ansættende institution og skal forøge institutionens lønsum. FOA anbefaler, at præmieringsordningen bruges som argument for, at ledige bliver ordinært ansat. b. Forhandling på den enkelte arbejdsplads Hvor der på den enkelte arbejdsplads ønskes oprettet en jobtræningsplads, har FOA adgang til at forhandle: Tilrettelæggelsen af forløbet. Jobbeskrivelsen. Et særligt introduktionsbehov. Opkvalificeringsbehov. Behov for opfølgning, f.eks. i form af opfølgningssamtale/medarbejdersamtale. Forhandlingerne vedrører stillingsindhold. Når det er lagt fast, kan stillingen besættes og genbesættes, uden at der igen skal forhandles. Der kan dog være behov for at drøfte, hvilken uddannelsesplan der skal lægges for den enkelte nyansatte, afhængigt af vedkommendes forudsætninger. Der kan eventuelt føres egentlige ansættelsessamtaler, hvor der deltager en tillidsvalgt. Vær opmærksom på at hvis medlemmer af andre a-kasser ansættes i jobtræning inden for FOAs område, skal den tillidsvalgte eller afdelingen kontakte den ledige med henblik på overflytning til OAA og FOA. Er der problemer i den forbindelse, kontaktes afdelingen eller a-kassen. 21

22 Uddannelsesmuligheder Afdelingen og den tillidsvalgte bør i grove træk kende de muligheder, som ledige har for uddannelse. A-kassen kan oplyse nærmere om disse muligheder. Ansættelsesbrev Når der ansættes en ledig i jobtræning, skal der udarbejdes et ansættelsesbrev svarende til det, som øvrige ansatte får. Herudover bør ansættelsesbrevet indeholde oplysninger om: Loftet over den ansattes løn. Hvornår den ansattes arbejdstid eventuelt skal justeres. Eventuel forkortet opsigelsesvarsel. Eventuel frihed med løn til jobsøgning. Eventuel frihed til møder i a-kassen. Uddannelseselementer mv. 22

23 Mere viden om det rummelige arbejdsmarked På KTOs hjemmeside findes rammeaftalen om socialt kapitel. Her findes desuden en række andre pjecer, som kan være nyttige. Beskæftigelsesministeriet. Her er blandt andet lovstof om aktiv arbejdsmarkedspolitik og aktiv socialpolitik. Udviklingscentret for beskæftigelse på særlige vilkår har blandt andet udgivet»metoder til arbejdsfastholdelse og oprettelse af særligt tilrettelagte job.«håndbogen er en eksempelsamling. 23

24 er et websted med informationer og vejledning om sygefravær og om arbejdsfastholdelse af medarbejdere. Information om det rummelige arbejdsmarked fra Beskæftigelsesministeriet. Her er information om samarbejdsprojekter om det rummelige arbejdsmarked og det sociale kapitel. Gå ind under:»emner«derefter»rummelige arbejdsmarked/arbejdsfastholdelse«. Abonner også på nyheder om emnerne»det rummelige arbejdsmarked/ arbejdsfastholdelse«og»sygdomspolitik«. Det Centrale Handicapråd har blandt andet udgivet pjecen»job og handicap«. Pjecen gennemgår de forskellige muligheder i lovgivningen for ansættelser på særlige vilkår samt tilskudsordninger. Endvidere har rådet udgivet pjecen»fleksjob«. Her findes oplysninger om Kommunernes Landsforenings holdning til det rummelige arbejdsmarked. Her ligger pjecen»med i bagagen«, der beskriver forskellige introduktionsforløb til FOAs medlemsområder, f.eks. social- og sundhedsområdet og det tekniske område. Gå ind under»pjecer«. Her ligger materiale om Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FiU-kurser) om det rummelige arbejdsmarked. Bog om samarbejde på arbejdspladsen om sygdom, fravær og fastholdelse. Udgivet af Frydenlund, Skrevet af Betty Pedersen, Hans Henrik Jacobsen og Knud Lindholm Lau. 24

25 Egne notater 25

26 Egne notater 26

27 værktøj2002 Ansvaret for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked er en fælles opgave for parterne på arbejdsmarkedet og de enkelte arbejdspladser. FOA mener, at både det private og det offentlige arbejdsmarked skal være med til at løfte dette ansvar. Derfor bakker FOA op om KTOs rammeaftale om socialt kapitel. Det er lokalt, at rammeaftalen skal udmøntes i praksis. FOA opfordrer derfor til, at tillidsvalgte og afdelinger aktivt bruger aftalen til: at forebygge nedslidning og udstødning at fastholde allerede ansatte at sikre, at jobtræning fører til ordinært job eller uddannelse at skabe gode arbejdsforhold for ansatte på særlige vilkår, for ansatte med løntilskud og for ansatte på almindelige vilkår. Forbundet af Offentligt Ansatte