F I N A N S U G E N. 12. oktober 2018, uge 41. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut

Transkript

1 F I N A N S U G E N 12. oktober 2018, uge 41 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Privatøkonom Brian Friis Helmer bf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-6,0% Nikkei -5,3% C25 (DK) -5,7% S30-6,0% FTSE -5,5% DAX -5,8% Euro 50-4,9% BRIC -7,4% 277 VIX + 75,7% 25 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,7% 1,1589 EUR/DKK +0,1% 7,4608 USD/DKK - 0,7% 6,4376 SEK/DKK +0,4% 0,7190 NOK/DKK +0,1% 0,7864 GBP/DKK +1,0% 8,5182 CHF/DKK - 0,4% 6,5012 JPY/DKK +0,5% 5,7245 Usikkerhed præger finansmarkedet Negative nyheder tynger finansmarkedet og overskygger de gunstige økonomiske forhold i USA og Europa. Der er usikkerhed om Italiens finanslov for 2019, som bryder med EU s budgetregler. Bøjer regeringen sig eller insisterer den? (se mere på side 2). Der er også usikkerhed om de globale vækstudsigter på længere sigt, efter at IMF (den internationale valutafond) nedjusterede vækstprognosen for verdensøkonomien. Hertil kommer udsigten til fortsatte stramninger af pengepolitikken i USA. Usikkerhederne førte denne uge til store kursfald på aktier (jævnfør FAANG - aktierne i grafen nedenfor). Der var ingen specifik anledning, som udløste aktiekursfaldet, men snarere summen af de aktuelle usikkerheder. Næste uge: Aktivitetsbarometre for oktober Kalenderen er tynd i dén forstand, at der ikke er nogen nøgletal på programmet, som normalt kan have stor betydning for kursudviklingen. Fra USA kommer de første signaler for økonomien i oktober i form af to regionale industribarometre samt NAHB-barometret for byggefirmaerne. Barometrene forventes grundlæggende at signalere et fortsat højt aktivitetsniveau. Fra eurozonen bliver ugens vigtigste nøgletal det tyske konjunkturbarometer ZEW. Ellers vil fokus rette sig mod EU-topmødet torsdag-fredag om en Brexitaftale. Det mest sandsynlige er, at mødet ender uden en aftale, fordi parterne kan tillade sig at forhandle videre helt frem til EU-topmødet i midten af december, inden tidsplanen for alvor begynder at skride. Også hvad angår danske nøgletal bliver næste uge stille på nøgletalsfronten, hvor ugens eneste tal er udlånsstatistikken fra Finans Danmark, der kommer torsdag. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,00 2,87% US 10Y -0,01 3,18% Tysk 10Y +0,01 0,54% Dansk 10Y +0,02 0,48% Råvarer 7 dage Niveau Guld +1,4% Olie (WTI) - 7,1% 71 Metaller - 2,1% Opdateret per: 12. oktober Side 1 af 9

2 Indhold Den italienske regering står fast, og renten stiger yderligere... 2 Danske aktier ramt af dårlige selskabsnyheder... 4 Dansk økonomi: Overraskende stort fald i inflationen... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 8 Den italienske regering står fast, og renten stiger yderligere Temaerne skifter hurtigt på finansmarkedet. Finansuroen på Emerging Markets taler ingen længere om, og i stedet er situationen i Italien kommet øverst på dagsordenen. Lægger op til større budgetunderskud end først udmeldt Det er sket efter at deres nye regering lægger op til et højere underskud på statsfinanserne i 2019, end hvad de først havde meldt ud. Markedsreaktionen har været en stigning i den 10-årige italienske statsrente til omkring 3,6 pct. det højeste i fire år. Blandt de andre eurozonelande ligger kun den tilsvarende græske rente højere. Den 10-årige rente er steget til omkring 3,6 pct. Hovedtallene for regeringens planer med finanspolitikken blev meldt ud i sidste uge og er: Hovedtallene i Italiens finanslovsforslag: pct BNP-vækst 1,2% 1,5% 1,6% 1,4% Statens budgetsaldo -1,8% -2,4% -2,1% -1,8% Strukturel saldo -0,9% -1,7% -1,7% -1,7% Statsgæld 130,9% 130,0% 128,1% 126,7% Kilde: Bloomberg Tallene siger, at regeringen planlægger at øge budgetunderskuddet til 2,4 pct. af BNP i 2019 og derefter at reducere underskuddet de næste to år til 1,8 pct., hvilket svarer til deres første udmelding om underskuddet i Med andre ord: De holder, hvad de oprindeligt lovede, men først om nogle år. Side 2 af 9

3 Regeringens vækstforudsætning er meget optimistisk For det andet lægger regeringen op til at øge det strukturelle underskud på statsfinanserne med 0,8 procentpoint til 1,7 pct. af BNP i Den strukturelle saldo på statsfinanserne er lig med budgetsaldoen, korrigeret for konjunkturerne og for engangs-effekter. Regeringen lægger med andre ord op til en betydelig lempelse af finanspolitikken i 2019 helt i overensstemmelse med deres valgløfter. Sluttelig hæfter finansmarkedet sig ved regeringens endog meget optimistiske forventninger til væksttempoet i den italienske økonomi de næste tre år. Forventningerne er tæt på urealistiske, idet Italien sjældent har haft så stabil, høj BNP-vækst, som regeringen lægger til grund for deres finanslov. For høje vækstskøn pynter på gældstallene Bundlinjen af det hele er, at finansmarkedet ikke tror på finansloven og dens forudsætninger. EU har da også skrevet et brev til Italiens finansminister og gjort opmærksom på, at finansloven strider mod Italiens aftaler med EU, især omkring den store planlagte lempelse i Hvad signalerer rentestigningen? Derfor er renten steget til det højeste i fire år, hvilket vel formentlig også udtrykker markedets frygt for, at Italien populært sagt kan blive det næste Grækenland indenfor eurozonen. På det lidt mere konkrete plan frygter finansmarkedet formentlig også for en nedjustering af Italiens kreditværdighed. Italien ligger kun to karakterer over Non- Investment Grade, som mange banker og pensionskasser almindeligvis ikke må have investeringer i. Pæn sandsynlighed for en nedjustering af Italiens kreditværdighed To kreditvurderingsbureauer (S&P og Moody s) udsender ny vurdering fredag den 26. oktober. Normalt nedjusteres kun med en enkelt karakter ad gangen, så der er kun minimal risiko for, at Italien bliver Non-Investment Grade i næste uge. Men selv en nedjustering på en enkelt karakter vil bringe Italiens kreditværdighed meget tæt på den grænse, der med en senere nedjustering - vil kunne udløse massive tvangssalg af deres statsobligationer med deraf følgende voldsomme rentestigninger. Side 3 af 9

4 En selvopfyldende, negativ spiral Ender de med at bøje sig, som Portugal og Grækenland gjorde? På en måde er der skabt en selvopfyldende, negativ spiral: Investorerne sælger italienske statsobligationer, fordi de frygter en nedjustering. Det fører til rentestigning i Italien, som gør det endnu dyrere for italienerne at finansiere deres statsgæld på 130 pct. af BNP EU s næsthøjeste. Og dermed vokser problemerne for Italiens økonomi og bringer landet nærmere en nedjustering af kreditværdigheden. Om det ender så galt, afhænger af mange forhold: Det mest sandsynlige er fortsat, at den italienske regering bøjer af og vedtager en finanslov, der er mere i overensstemmelse med EU s budgetregler, ligesom tilfældet tidligere har været med Grækenland og Portugal. Men man kan samtidig ikke se bort fra, at italienerne vælger at holde fast i deres finanslov, hvilket kan skabe voldsom støj på det europæiske finansmarked i form af rentestigninger i periferilandene, rentefald i kernelandene, svækkelse af euro en, usikkerhed om økonomien og nervøse aktiemarkeder. Danske aktier ramt af dårlige selskabsnyheder Det danske aktiemarked (OMX C25) toppede sidst den 30. august og er siden faldet markant. Grafen nedenfor fortæller om et kursfald på 14 pct. siden toppen, hvilket får det danske aktiemarked til at skille sig negativt ud fra andre europæiske aktiemarkeder. Det danske C25- aktieindeks er faldet 14 pct. siden 30. august Selskabsspecifikke forhold Baggrunden for den dårlige udvikling er en række negative selskabsnyheder, koncentreret på de største selskaber i indekset. De fire største selskaber vejer tilsammen 45 pct. af de 25 selskaber i indekset. Det drejer sig om Novo-Nordisk, Danske Bank, Vestas og AP Møller, men det skal tilføjes, at der er stor forskel på størrelsen af kursfaldet på de fire aktier, nemlig fra over -25 pct. til kun -12 pct. Samtidig er de seneste ugers kursudvikling et glimrende eksempel på, hvordan valget af udgangspunkt for en graf kan have stor betydning for grafens budskab. Ændres udgangspunktet kommer en helt anden historie frem Hvis man i stedet for at tage udgangspunkt i det seneste toppunkt for det danske aktiemarked vælger at tage udgangspunkt i det seneste toppunkt for det italienske aktiemarked (den 7. maj 2018), kommer der et helt anden budskab frem, som vist i grafen på næste side: Side 4 af 9

5 Med maj som udgangspunkt præsterer danske aktier omtrent på linje med tyske aktier Budskabet i denne graf er, at danske aktier stort set har udviklet sig på linje med aktier i eurozonen og Tyskland, hvorimod italienske aktier med et kursfald på 19 pct. nærmer sig et bear -marked (kursfald på mindst 20 pct.). Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert i de to grafer, men signalet i dem afhænger helt og aldeles af det valgte udgangspunkt. Jo kortere perioder, man måler over, desto mere forskelligartede budskaber vil kursudviklingen kunne indeholde. Køb-og-behold strategi Almindeligvis investerer private i aktier med henblik på at beholde dem i lang tid. Dels er det meget vanskeligt at ramme toppe og bunde i kurserne, dels er der omkostninger forbundet ved hyppige handler kontra en køb-og-behold strategi. Gevinst til de langsigtede aktieinvestorer i danske aktier Den sidste graf viser kursudviklingen på de fire aktiebørser siden starten af 2013, som er valgt, fordi data for det danske C25-afkastindeks ikke går længere tilbage i tid. Men signalet er, at 100 kr. investeret i danske aktier i 2013 i dag vil være vokset til knapt 200 kr., mens 100 kr. investeret i de tre andre aktiebørser vil være vokset til omkring 150 kr. i dag. Side 5 af 9

6 Så selv om de seneste uger har gjort ondt på ejere af danske aktier, har de seneste år givet et ekstraordinært godt afkast til de langsigtede investorer. Dansk økonomi: Overraskende stort fald i inflationen Svagt stigende industriproduktion Industriproduktionen stiger svagt. I perioden juni-august er industriproduktionen steget med 0,3 pct. i forhold til perioden marts-maj. De store bidragsydere er gruppen mellemproduktion og fremstillingen af ikke-varige forbrugsgoder. Industriproduktionen har ligget stort set fladt igennem hele Industriproduktionen er dog 2 pct. højere end i samme periode Tegn på lageropbygning i industrien Ser vi på situationen for omsætningen, er den eksportorienterede omsætning steget med 4,9 pct. fra perioden marts-maj til juni-august, mens den hjemmemarkedsorienterede omsætning kun er steget med 0,8 pct. Grunden til, at omsætningen stiger mere end produktionen, skyldes lageropbygning i industrien. Ser vi fremad, er udsigterne for industrien blandede. På den positive side er der stadig fart på global økonomi og gode udsigter for både investeringer og privatforbrug herhjemme. Det giver grund til at tro, at industriproduktionen fortsat kan ligge på et højt niveau. Der er dog også risikofaktorer for industrien: Tiltager handelskrigen mellem USA og Kina yderligere, vil det kunne mærkes på verdenshandlen og derved den danske eksport. Eksporten til Storbritannien er faldende Trods flot vækst over det seneste år i mange af vores største samhandelslande halter dansk vareeksport fortsat. Vareeksporten har stort set stået i stampe i år. I årets første 8 måneder er eksporten steget med 0,4 pct. i forhold til samme periode sidste år. I august faldt varer eksporten med 1,9 pct. sammenlignet med juli. Sammenligner man perioden juni-august med perioden marts-maj, er eksporten dog steget med 4,1 pct. Vareeksporten til Storbritannien er faldet med hele 21 pct. Eksporten til EU er steget 0,7 pct. i årets første 8 måneder sammenlignet med sidste år. Det er særligt eksporten til Storbritannien, der lider. Kronen er styrket overfor det britiske pund, hvilket gør danske varer dyrere for briterne. Vareeksporten til briterne er faldet med 21,3 pct. i årets første 8 måneder, når man sammenligner med samme periode sidste år. Opsvinget i Europa har tabt lidt fart de seneste måneder, og konjunkturindikatorerne peger på lavere vækst næste år, så udsigterne for eksporten er ikke helt så gode, som de har været. Inflation på 0,6 pct. i september Overraskende stort fald i inflationen Forbrugerpriserne steg med 0,6 pct. i september måned i forhold til samme måned sidste år, og inflationen er dermed faldet overraskende meget fra de 1,0 pct. i august måned. Det er særligt et mindre bidrag fra benzinpriser og sommerhusleje, der er årsag til en lavere årsstigningstakt i forbrugerpriserne. Side 6 af 9

7 Ser vi på den månedlige ændring i priserne, så faldt priserne med 0,3 pct. i september. Det skyldes et overraskende stort fald i benzinprisen på 0,9 pct. i september måned på trods af globalt stigende oliepriser. Hvis olieprisen holder sit nuværende niveau igennem oktober måned, vil faldet i benzinpriserne formentlig blive afløst af en pæn stigning i oktober. Derudover var det også et sæsonbetonet fald i prisen på sommerhusleje og charterrejser i september. Leveomkostningerne er steget Trods en lavere inflation i september måned, så er forbrugerpriserne samlet set højere i dag end sidste år. Særligt olieprisen er steget siden sidste år, og benzinpriserne ligger i dag 8 pct. højere end sidste år. De højere energipriser kan mærkes i husholdningsbudgettet, og en gennemsnitlig familie med børn skal i dag bruge kr. mere om året på energi end sidste år. Til gengæld er priserne på blandt andet fødevarer og tøj faldet i forhold til sidste år og alt i alt skal familien bruge kr. mere end sidste år på at købe de samme varer og tjenester. Ser vi bort fra energipriserne, er den underliggende udvikling i inflationen meget moderat. Forbrugerpriserne eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer steg med bare 0,4 pct. i september måned i forhold til samme måned året før. Det er væsentligt lavere end den tilsvarende prisstigningstakt i euroområdet på omtrent 1 pct. Kalender: Udgiver Udgivelse Periode Dato Finans Danmark Udlånsstatistikken 3. kvartal Side 7 af 9

8 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv forv. USA BNP-vækst 2,3 2,8 2,3-2,5 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 2,00-2,25 2,00-2,25 2,75-3,00 10-årig statsrente 3,18 3,00-3,25 3,50-3, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 2,5 2,0 1,8-2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,54 0,40-0,65 1,00-1, forv forv. Danmark BNP-vækst 2,2 0,8 1,8 Inflation 1,2 1,0 1,7 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,50 0,50-0,75 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,11 2,05-2,25 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,49-0, ,40-0, ,25 F3 (juli 2021)* -0,105-0,10-0,00 0,10-0,20 F5 (juli 2023)* 0,324 0,30 0,40 0,50 0,60 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1598 1,15-1,20 1,20-1,25 DKK pr. 100 EUR 746,08 745,0-746,0 745,0-746,0 DKK pr. 100 USD 643, DKK pr. 100 SEK 71,88 73,00-75,00 76,80-78,40 DKK pr. 100 NOK 78,60 79,00-81,00 81,00-82,75 *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag UK Rightmove huspristal (01.01) oktober % m/m og år/år 0,7 / 1, DEU Importpriser (08,00) august % m/m og år/år 0,0 / 5,2-0,2 / 5,0 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 14.30) september % m/m 0,7 / 0,4 0,1 / 0,3 USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) oktober indeks 20,5 19,0 USD business inventories (16.00) august % m/m 0,5 0,6 Tirsdag Kina inflation (04.00) september % år/år 2,5 2, Kina producentpriser (04.00) september % år/år 3,5 4,1 UK arbejdsløshed (10.30) september ændring / % 7k / 4,0 8,7k / 4,0 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) EUR handelsbalance (11.00) august mia. EUR 12,8 DEU ZEW-indekset (11.00) oktober indeks -10,8-10,6 ITA inflation (11.00) september % m/m og år/år 1,6 USD industriproduktion (14.30) september % m/m 0,3 0,2 USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) oktober indeks USD JOLTS-stillingsopslag (16.00) august mill USD udlandets køb af US-værdipapirer (22.00) august mia. USD Onsdag EUR nyregistrerede biler (08.00) september % år/år 31, UK inflation (i alt / kerne, 10.30) september % år/år 2,6 / 2,0 2,7 / 2,1 UK House price Index (10.30) august % år/år 3,1 EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) september % år/år 2,1 / 0,9 prelim: 2,0 / 0,9 EUR byggeri og anlæg (11.00) august % m/m og år/år 0,3 / 2,6 USD Byggetilladelser (14.30) september k 1.249k USD Påbegyndt byggeri (14.30) september k 1.282k USD referat fra seneste pengepolitiske møde (20.00) mødet 26. sept. Torsdag JPY Handelsbalance (01.50) september mia.jpy JPY Import (01.50) september % år/år 13,7 15,3 JPY eksport (01.50) september % år/år 2,2 6,6 CHF import (08.00) september % m/m -2,8 CHF eksport (08.00) september % m/m 0,6 CHF handelsbalance (08.00) september mia.chf UK detailomsætning (10.30) september % m/m og år/år -0,3 / 3,6 0,3 / 3,3 SPA sælger statsobligationer (10.30) USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 214k USD Philadelphia Fed-indekset (14.30) oktober indeks 21 22,9 USD leading indicators (Conf. Board, 16.00) september % m/m 0,5 0,4 Fredag JPY inflation (i alt/kerne, 01.30) september % år/år 1,3 / 0,4 1,3 / 0, Kina industriproduktion (04.00) september % år/år 6,0 6,1 Kina detailomsætning (04.00) september % år/år 9,0 9,0 Kina BNP-tal (04.00) 3. kvt % år/år 1,6 / 6,6 1,8 / 6,7 Kina faste investeringer udenfor landbruget (03.00) september % år/år 5,5 5,3 ITA Betalingsbalance (10.00) august mia. EUR 8,6 EUR betalingsbalance (10.00) august mia. EUR 21,3 UK månedstal for statsfinanserne (10.30) april-september mia.gbp USD Existing home sales (16.00) september mill. annualiseret 5,31 5,34 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9