F I N A N S U G E N. 11. januar 2019, uge 2. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut

Transkript

1 11. januar 2019, uge 2 F I N A N S U G E N Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Privatøkonom Brian Friis Helmer bf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,1% Nikkei + 1,7% C25 (DK) + 5,0% S30 + 5,5% FTSE + 4,2% DAX + 5,0% Euro ,3% BRIC + 5,2% 296 VIX -22,8% 20 Er stemningsskiftet holdbart? 2019 er startet med en lidt bedre stemning på finansmarkedet end i slutningen af Det har ført til aktiekursstigninger og højere renter på statsobligationer i de sikre lande. Spørgsmålet er imidlertid, om stemningsskiftet er holdbart. Hvis man tror på, at 2019 bliver en gentagelse af 2016, er der grund til fortsat optimisme (se mere på side 2). Men, usikkerheden om fremtiden er meget stor, og risikoen for fornyet pessimisme er absolut til stede. Næste uge: Usikkerhed om tallene fra USA Fra USA skulle der egentlig komme en del vigtige nøgletal den kommende uge, men den delvise nedlukning af statsapparatet omfatter også nogle af de statistiske kontorer. Derfor er det usikkert, om de bebudede tal for PPI, detailomsætningen og boligbyggeriet kommer som planlagt, hvis nedlukningen fortsætter. Tilbage står så de to første regionale industribarometre for januar, som begge forventes at vise fremgang i forhold til december I Europa kan tirsdagen blive ugens vigtigste dag, idet det britiske parlament forventes at stemme om Brexitaftalen med EU. Afstemningen skulle egentlig have fundet sted i december, men blev udskudt, da der tegnede sig et flertal imod aftalen. Om det lykkes Theresa May at få sit flertal i andet forsøg, må tiden vise, men flere kommentatorer forventer et nyt nej. Skulle det blive tilfældet, står mange muligheder igen åbne, og usikkerheden vil fortsætte. Fra Danmark kommer der tal for omsætningen i byggeriet i 3. kvartal og beskæftigelsen i byggeriet i 4. kvartal. Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +1,1% 1,1525 EUR/DKK - 0,0% 7,4648 USD/DKK - 1,1% 6,4768 SEK/DKK +0,2% 0,7297 NOK/DKK +1,6% 0,7661 GBP/DKK - 0,4% 8,2530 CHF/DKK - 0,5% 6,5912 JPY/DKK - 1,4% 5,9820 Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,17 2,55% US 10Y +0,16 2,71% Tysk 10Y +0,09 0,24% Dansk 10Y +0,02 0,15% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 0,1% Olie (WTI) +13,0% 53 Metaller +2,9% Opdateret per: 11. januar Side 1 af 9

2 Indhold Kan 2019 blive en gentagelse af 2016?... 2 Lyspunkter i de seneste økonomiske nøgletal... 4 Dansk økonomi... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger er startet med risikovillige investorer Mange lighedspunkter mellem 2015/16 og nu: Olieprisfald Kan 2019 blive en gentagelse af 2016? Stemningen på finansmarkedet har ændret sig markant efter årsskiftet: Aktiekurserne er steget, og renterne på statsobligationer i de sikre lande har taget et nøk op, alt sammen udtryk for, at investorerne i øjeblikket er mere risikovillige end i slutningen af Spørgsmålet er, om stemningsskiftet er holdbart, eller om sidste års finans-mismod vender tilbage. Mere konkret kan der spørges, om 2019 for de finansielle markeder kunne blive en gentagelse af 2016, hvor længere tids sur markedsstemning pludselig vendte til vedvarende risikovillighed? Nogle indikatorer tyder på, at det godt kunne blive tilfældet. Slutningen af 2015 og starten på 2016 havde mange lighedspunkter med de seneste måneders udvikling: Der var olieprisfald. Pessimisme omkring vækstudsigterne Aktiekursfald Der var faldende industribarometre. Der var pessimisme omkring vækstudsigterne: I var der frygt for, at dårlig økonomi i de mellemøstlige olielande skulle ramme Vestens økonomi via færre varekøb i Vesten, og frygt for storudsalg af vestlige værdipapirer fra deres kæmpestore oliefonde. Der var igen - bekymring over kinesisk økonomi. Der var geopolitisk uro, efter at Nordkorea prøvesprængte en brintbombe. Der var vigende aktiekurser. Side 2 af 9

3 Bekymring om konsekvenserne af strammere pengepolitik Der var usikkerhed om konsekvenserne af strammere pengepolitik i USA (Fed hævede styringsrenten første gang i december 2015). Den amerikanske rentekurve (10-2 år) var fladet til omkring 125 bp. det laveste siden tiden op til finanskrisen. Der var rentefald. Rentefald Men det hele vendte i foråret 2016 Positivt nyt om privatforbruget bidrog dengang til stemningsskiftet Men i løbet af foråret 2016 rettede det hele sig: Aktiekurserne begyndte at stige igen, de økonomiske aktivitetsbarometre steg, oliepriserne steg igen. Kun obligationsrenterne fortsatte nedad. Forbrugerne var med til at vende skuden i 2016 I starten af 2016 bundede olieprisen på omkring USD 30 pr. tønde. Den lave oliepris gav forbrugerne forøget købekraft, og set i bakspejlet var det formentlig medvirkende til, at privatforbruget begyndte at stige i løbet af Det stigende privatforbrug støttede den samlede BNP-vækst og fjernede pessimismen blandt investorerne. Side 3 af 9

4 Hovedscenariet er, at 2019 bliver et rimeligt år for verdensøkonomien Derfor forventer vi højere obligationsrenter hen ad vejen Usikkerheden kan dog ende med at blive en selvopfyldende profeti Vores hovedscenario taler for øget risikovillighed hvis vi får ret Vores hovedscenario for økonomien i USA og eurozonen er, at væksten vil fortsætte, men i lidt lavere stigningstakt i 2019 end i Det er dét scenario, der ligger til grund for Arbejdernes Landsbanks rente- og valutaprognoser, se side x. Væksten støttes af stigende beskæftigelse, stigende indkomster, lav rente og lave energipriser. Fed har signaleret, at de måske vil sætte stramningstempoet ned. Hertil kommer, at pengerigeligheden fortsat er meget høj i finanskredsløbet. Sluttelig vil der formentlig blive fjernet noget usikkerhed i løbet af 2019 i form af en afklaring på Brexit og Trumps handelskonflikt med Kina. Det taler grundlæggende for, at der stadig er kursstigningspotentiale i aktier, og at obligationsrenterne skal ligge højere om et år end i dag. Og dermed, at 2019 på mange måder kan blive en gentagelse af Man skal dog aldrig se bort fra risikoen for, at finansuro parret med usikkerhed om fremtiden kan gå hen og blive en selvopfyldende profeti. Risikoen er, at erhvervslivet begynder at holde igen med investeringer, at de begynder at fyre folk, og at forbrugerne bliver tilbageholdne. I det negative scenario kan den økonomiske afmatning blive forstærket, hvilket potentielt kan ramme aktiemarkederne hårdt. Lyspunkter i de seneste økonomiske nøgletal Strømmen af nye nøgletal fra økonomierne har været tæt, siden sidste udgave af Finansugen blev udsendt før jul. Signalerne fra tallene har været blandede, men hvis man skal prøve at pejle en retning i dem, er det, at opsvinget stadig lever i amerikansk og europæisk økonomi. Jobvæksten og lønningerne overraskede Stærke jobtal fra USA samtidig med delvis lukning af statsapparatet Af de amerikanske nøgletal hæfter vi os især ved arbejdsmarkedsrapporten for december, der var stærk med en jobvækst, som var væsentlig højere end gennemsnittet for de foregående måneder, og med en lønstigningstakt på omkring det højeste niveau siden udbruddet af finanskrisen for 10 år siden. Det og andre nøgletal signalerer, at væksttempoet fortsat er ganske højt i økonomien, og at risikoen for stigende inflation fortsat er til stede. Side 4 af 9

5 Tidligere nedlukninger har ikke betydet noget særligt på det overordnede plan Lav inflation i eurozonen støtter forbrugernes købekraft Beskeden betydning af nedlukningen af det amerikanske statsapparat Derimod tillægger vi ikke den igangværende, delvise nedlukning af den statslige sektor i USA nogen særlig betydning på det overordnede plan, hverken for økonomien eller for finansmarkedet. Nedlukningen skyldes budgetstriden mellem præsident Trump og Kongressen, og uden friske bevillinger til de statslige udgifter må staten spare penge ved at sende et stort antal statsansatte hjem uden løn, mens andre statsansatte må arbejde, men uden at få deres løn til sædvanlig tid. Der var tilsvarende situationer i (21 dage) og igen i 2013 (17 dage), som gav kun anledning til kortsigtede krusninger i nøgletallene og i kurserne. Den nuværende nedlukning begyndte 22/12 og har således til dato (11/1) varet 19 dage, hvoraf en del af dagene dog var henover julen og nytåret, hvor kontorerne alligevel er lukket. Eurozonen: Stor nedgang i inflationen, robust fremgang i detailomsætningen Af tallene fra eurozonen skal, for det første, fremhæves inflationen, der i december dykkede til 1,6 pct. mod 2,0 pct. i november. Nedgangen afspejler den seneste tids betydelige prisfald på energi, hvilket understøtter forbrugernes købekraft. Privatforbruget udgør 54 pct. af eurozonens økonomi. Oliepriserne er dog på det seneste igen begyndt at krybe opad, hvilket peger i retning af, at inflationen vil tage lidt til igen de kommende måneder. Nedgangen i inflationen betyder næppe noget for ECB s pengepolitik, da de må formodes at se henover de mange kortsigtede udsving, der skyldes oliepriserne. Kerneinflationen (inflation fraregnet priserne på energi og fødevarer) stod stille på 1,0 pct. i december, hvilket er langt under ECB s målsætning for inflationen. Privatforbruget forventes at holde væksten oven vande For det andet skal fremhæves stærke tal for detailomsætningen i eurozonen i oktober og november. Med mindre der kommer et meget dårligt december-tal, peger de stærke detailsalgstal i retning af, at BNP-væksten kan være accelereret i 4. kvartal i forhold til 3. kvartal, hvor BNP-væksten blev beskedne 0,2 pct. kvt./kvt. Side 5 af 9

6 Økonomien kan have det bedre, end hvad finansuroen afspejler Prisstigninger på omkring 4 pct. på årsbasis Færre handler med lejligheder Samlet tyder disse nøgletal på, at økonomien i USA og i eurozonen kan have det bedre, end hvad der synes inddiskonteret i den seneste tids finansuro. Dansk økonomi Stigende priser og faldende handelsaktivitet Priserne på enfamiliehuse steg på landsplan med 3,7 pct. i oktober sammenlignet med samme måned i Priserne på lejligheder steg på landsplan med 4,5 pct. i samme periode. Kigger vi på handelsaktiviteten, er antallet af handler med enfamiliehuse steget med 2,4 pct., mens antallet af handler med lejligheder er faldet med 12,4 pct. Det skyldes formentlig, at prisen på lejligheder, særligt i København, efterhånden har nået et niveau, hvor færre kan være med. Dertil kommer de nye låneregler, der trådte i kraft i januar 2018, der begrænser valget af låntyper for boligkøbere med en gæld, der overstiger fire gange indkomsten. Det rammer særligt boligkøbere i de dyreste områder. Mere modvind til ejerlejlighederne Generelt ser vi fortsat et boligmarked i god form det kommende år, og vi forventer, at huspriserne vil fortsætte opad i et moderat tempo med stigninger på omtrent 3 pct. på landsplan. Mange faktorer understøtter boligmarkedet: Beskæftigelsen stiger, renterne er lave, og boligbyrden (det vil sige hvor stor en andel af den disponible indkomst, der bruges til at finansiere boligen) er lav i en historisk kontekst. Priserne på lejligheder presses bl.a. af et massivt nybyggeri For lejlighedsmarkedet i de største byer er der dog udsigt til mere modvind fra et massivt nybyggeri, strammere lånekrav samt nye boligskatter, der alle vil trække i retning af lavere priser de kommende år. Vi forventer ikke egentlige prisfald, men det er en risiko, man skal være opmærksom på som køber. Den lave inflation fortsætter Forbrugerpriserne steg med 0,8 pct. i december måned i forhold til december Samlet set ender inflationen også på 0,8 pct. for Side 6 af 9

7 En typisk familie med to børn ville altså have brugt kr. mere i december, end de gjorde i samme måned året før. Det er særligt ekstraudgifter til energi på kr., der tynger budgettet. Til gengæld er priserne på blandt andet fødevarer, tøj og husholdningsudstyr faldet i forhold til sidste år, og det sparer den typiske familie for 400 kr. Vi forventer en dansk inflation på omkring 1 pct. i år Optimismen er ramt af den negative nyhedsstrøm fra udlandet Ser vi fremad, forventer vi tiltagende inflation, men der er fortsat lange udsigter til en inflation omkring de 2 pct. I år vil der fortsat være tale om moderate prisstigninger på omtrent 1 pct. Dermed kan vi glæde os over, at der er udsigt til en fortsat pæn reallønsfremgang. Dansk industri ramt af dalende optimisme Optimismen i industrien faldt i december i forhold til november måned og fastholder derved de seneste måneders nedadgående tendens i følge konjunkturbarometret fra Danmarks Statistik. Bekymringer om handelskrig og aftagende vækst i eurozonen viser sig altså også i industriens optimisme herhjemme. Den nedadgående tendens i industritilliden har vi allerede set i en længere periode i vores nabolande, og PMI i eurozonen faldt til det laveste niveau i fire år i december måned. Når aktiviteten i vores samhandelslande aftager, smitter det naturligt også af på den danske industri, hvor en stor del af produktionen går til eksport. Det er særligt en stigende lagerbeholdning kombineret med aftagende ordreindgang, som har trukket den danske industritillid nedad over de seneste måneder, og den kombination peger i retning af lavere industriproduktion de kommende måneder. Vores forventning er da også, at det i høj grad er privatforbruget og i mindre grad eksporten, der bliver den drivende kraft bag væksten i dansk økonomi i år. Trods al usikkerheden er den reelle situation for de danske forbrugere ganske lys. Der er fremgang i beskæftigelsen, lønningerne stiger mere end priserne, og generelt er danskernes privatøkonomi solid. I serviceerhvervene og bygge-og anlægssektoren er konjunkturbarometeret i december stort set på linje med gennemsnittet over de seneste 6 måneder, mens konjunkturbarometeret for detailhandlen tog et ordentligt hop opad som følge af julesalget (konjunkturbarometeret for detailhandlen er ikke sæsonkorrigeret). Kalender: Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Byggeriets omsætning 3. kvartal Danmarks Statistik Beskæftigelsen i byggeriet 4. kvartal Side 7 af 9

8 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger 2018 forv forv forv. USA BNP-vækst 3,0 2,3-2,5 1,5-2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 2,25-2,50 2,50-2,75 2,75-3,00 10-årig statsrente 2,71 3,10-3,35 3,35-3, forv forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,9 1,8 1,0-1,5 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,24 0,40-0,65 0,75-1, forv forv forv. Danmark BNP-vækst 0,7 2,1 1,7 Inflation 0,8 1,0 1,9 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,16 0,40-0,65 0,75-1,00 30-årig realkreditrente* 2,02 2,05-2,25 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,46-0, ,40-0, ,25 F3 (juli 2021)* -0,172-0,10-0,00 0,10-0,20 F5 (juli 2023)* 0,165 0,30 0,40 0,50 0,60 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1530 1,13-1,18 1,18-1,23 DKK pr. 100 EUR 746,48 746,0-747,0 745,0-746,0 DKK pr. 100 USD 647, DKK pr. 100 SEK 73,01 72,50-74,50 76,80-78,40 DKK pr. 100 NOK 76,60 78,00-80,00 81,00-82,75 * Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag Kina Handelsbalance (03.00) december USD. mia , Kina Import (03.00) december % år/år 4,5 3,0 Kina Eksport (03.00) december % år/år 2,0 5,4 SEK inflation (09.30) december % m/m og år/år -0,1/ 2,0 SEK fastrente-inflation (09.30) december % m/m og år/år / 2,2-0,1/ 2,1 EUR industriproduktion (11.00) november % m/m og år/år -1,1 / -2,0 0,2 / 1,2 OECD leading indicators (12.00) november indeks Tirsdag FRA inflation (endelige tal, 08.45) december % m/m og år/år 0,1 / 1,9 prelim: 0,1 / 1, FRA statens budgetsaldo, år-til-dato (08.45) jan.-nov. mia.eur -87,0 SPA inflation (endelige tal, 09.00) december % m/m og år/år -0,5 / 1,2 prelim: -0,5 / 1,2 DEU BNP-tal (10.00) 2018 % år/år 1,5 2,2 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) EUR handelsbalance (11.00) november mia. EUR 12,5 USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) januar indeks 12 10,9 USD producentpriser (i alt, 14.30) december % m/m -0,1/ 2,5 0,1 / 2,5 USD producentpriser ( kerne, 14.30) december % m/m 0,2 / 3,0 0,3 / 2,7 Onsdag DEU inflation (endelige tal, 08.00) december % m/m og år/år 0,3 / 1,7 prelim: 0,3 / 1, EUR nyregistrerede biler (08.00) december % år/år -8,0 UK inflation (i alt / kerne, 10.30) december % år/år 2,2 / 1,8 2,3 / 1,8 UK House price Index (10.30) november % år/år 2,7 ITA inflation (10.00) december % år/år 1,2 1,2 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 14.30) december % m/m 0,3 / 0,2 0,2 / 0,2 USD importpriser (14.30) december % m/m og år/år -1,3 / -1,6 / 0,7 USD business inventories (16.00) november % m/m 0,3 0,6 USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) januar indeks USD Beige Book (20.00) USD udlandets køb af US-værdipapirer (22.00) november mia. USD 31,3 Torsdag SPA sælger statsobligationer (10.30) EUR byggeri og anlæg (11.00) november % m/m og år/år -1,6 / 1,8 EUR inflation (endelige tal, i alt / kerne, 11.00) december % år/år 1,6 / 1,0 prelim: 1,6 / 1,0 USD påbegyndt byggeri (14.30) december k 1.256k USD byggetilladelser (14.30) december k 1.328k USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD Philadelphia Fed-indekset (14,30) januar indeks 10 9,4 Fredag JPY inflation (i alt/kerne, 00.30) december % år/år 0,3 / 0,3 0,8 / 0, JPY industriproduktion (endelige tal, 05:30) november % m/m og år/år prelim: -1,1 / 1,4 EUR betalingsbalance (10.00) november mia. EUR 23,0 ITA betalingsbalance (10.00) november mia. EUR 6,1 UK detailomsætning (10.30) december % m/m og år/år -1,0 / 3,3 1,4 / 3,6 GRE betalingsbalance (11.00) november mia. EUR -0,87 USD industriproduktion (15.15) december % m/m 0,3 0,0 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) medio januar indeks 96,4 98,3 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9