F I N A N S U G E N. 29. marts 2019, uge 13. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut

Transkript

1 F I N A N S U G E N 29. marts 2019, uge 13 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Privatøkonom Brian Friis Helmer bf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-1,4% Nikkei -1,9% C25 (DK) -1,3% S30-2,8% FTSE -1,6% DAX -1,1% Euro 50-1,4% BRIC -2,7% 318 VIX + 4,3% 14 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,0% 1,1236 EUR/DKK +0,0% 7,4641 USD/DKK +1,1% 6,6433 SEK/DKK +0,1% 0,7163 NOK/DKK - 0,7% 0,7706 GBP/DKK +1,2% 8,6873 CHF/DKK +0,9% 6,6733 JPY/DKK +1,3% 6, Minusrenterne er kommet igen For første gang siden 2016 har der igen været minusrente på en 10-årig dansk og tysk statsobligation. Er det forvarsel om en økonomisk krise rundt om hjørnet? Det mener vi ikke i Arbejdernes Landsbank. Vi ser ingen tegn på recession, men derimod, at væksten fortsætter amerikansk og europæisk økonomi, blot på et lavere niveau end tidligere. Vi har revurderet vores renteprognose ud fra dén forudsætning. Kort fortalt forventer vi, at obligationsrenterne svinger omkring de nuværende niveauer på 3 mdr s sigt og vil ligge lidt højere på 12 mdr s sigt (se mere på side 2). Næste uge: Amerikanske jobtal Næste uges vigtigste nøgletal ser ud til at komme fra USA i form af arbejdsmarkedsrapporten for marts (fredag). Februar-rapporten skuffede med en meget lav jobvækst på blot personer, men forventningen er, at jobvæksten stiger til et mere normalt niveau på omkring personer. Risikoen er, at tallene skuffer endnu en gang, vurderet ud fra de fremadrettede PMI-tal, hvor underbarometret over jobvæksten faldt til det laveste siden sommeren Andre vigtige tal fra USA vedrører industriens ordreindgang (tirsdag) og aktiviteten i industrien, målt med ISM-industri (mandag) Vigtigst fra eurozonen bliver marts-tal for inflationen (mandag), som forventes at ligge uændret lavt i forhold til februar. Desuden kommer der tal fra Tyskland for industriens ordreindgang (torsdag) og for industriproduktionen (fredag). Tallene vil vise, om afmatningen fortsætter, hvilket de tyske industribarometre desværre peger i retning af. I Danmark bliver næste uge en stille en af slagsen på nøgletalsfronten, hvor det eneste interessante nøgletal er industriens produktion og omsætning. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,17 2,24% US 10Y -0,15 2,39% Tysk 10Y -0,11-0,07% Dansk 10Y -0,13 0,00% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 1,7% Olie (WTI) - 0,9% 59 Metaller - 0,4% Opdateret per: 29. marts Side 1 af 8

2 Indhold Ny rente- og valutaprognose fra Arbejdernes Landsbank... 2 Indien som det næste Kina?... 3 Dansk økonomi... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 7 Ny rente- og valutaprognose fra Arbejdernes Landsbank Arbejdernes Landsbank har foretaget en grundig revidering af rente- og valutaprognosen (se tallene på side 7) for Danmark, eurozonen og USA. Her er hovedlinjerne i den nye prognose Forudsætningen er fortsat vækst i verdensøkonomien Hovedlinjen i den nye renteprognose er: Ingen forhøjelser af de pengepolitiske rentesatser de næste 12 måneder. Obligationsrenterne svinger omkring de nuværende niveauer på 3 mdr s sigt og vil kun være moderat stigende på 12 mdr s sigt. Det gælder også de danske realkreditrenter. Baggrunden for renteprognosen er vores forventning om, at verdensøkonomien IKKE er på vej mod en ny recession (minusvækst), men derimod, at væksten fortsætter, blot på et lavere niveau end tidligere. Desuden er det vores antagelse, at inflationen vil have en moderat stigende tendens henover det kommende års tid, fordi fortsat vækst i økonomien vil øget presset på arbejdsmarkederne i USA og Europa, hvilket kan få lønstigningstakten til at gå yderligere opad. Det er klart, at hvis vi tager fejl, og det står værre til med verdensøkonomien, end vi antager, så kan vores renteskøn vise sig at være for høje. Vi deler ikke frygten for en snarlig recession De seneste dages markante rentefald i USA og Europa kunne tyde på, at finansmarkedet begynder at inddiskontere den næste recession i obligationskurserne. Eksem- Side 2 af 8

3 pelvis er den 10-årige tyske statsrente nu igen i minus, hvilket senest var tilfældet i forsommeren 2016, da finansmarkedet blev nervøs for muligheden af et britisk nej til EU ved den forestående folkeafstemning. Brexit støjer stadig næsten 3 år senere, men vores gennemgang af signalerne fra europæisk og amerikansk økonomi giver som sagt ikke anledning til nogen recessionsfrygt. Renteprognosen forudsætter aftagende usikkerhed om Brexit og handelskrig Forventningen om obligationsrenter omkring de nuværende niveauer på 3 mdr s sigt beror på, at der fortsat vil være stor usikkerhed omkring Brexit og en potentiel handelskrig. Men vi forventer, at der indgås aftaler på disse områder hen ad vejen, så usikkerheden reduceres. Det vil give luft til, at væksten i verdensøkonomien kan tage til igen. Men det er samtidig klart, at vores scenarier vil kuldsejle, hvis det eksempelvis kommer til et hårdt Brexit, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale, eller hvis Trump beslutter sig for at øge importtolden på biler fra EU. Det vil kunne skubbe europæiske økonomi ud i en recession. Et af de fire BRIK-lande Stærk vækst i Indien Indien som det næste Kina? Lad det være sagt med det samme: Undertegnede har aldrig besøgt Indien, endsige Asien i det hele taget. Med dette in mente er det noteret, at Indien og landets moderniseringsproces hyppigt finder vej til finansmedierne. Indien er også et af de såkaldt BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), altså store nyindustrialiserede lande, som det er muligt at gøre eksempelvis aktieinvesteringer i. Spørgsmålet kan rejses, om Indien er på vej til at blive for de kommende årtier, hvad Kina har været de seneste årtier. Sådan noget kan kun vanskeligt besvares entydigt, men det er et faktum, at Indiens økonomi er vokset stærkt de seneste år. I tabellen nedenfor er vist, hvor meget verdens 15 største økonomier udgør af verdens samlede BNP siden Indien er markedet med gul og til sammenligning er Kina markedet med rød farve. Fylder mere i verdensøkonomien end Storbritannien Verdens 15 største økonomier Procentdel af verdens BNP United States 26,0% United States 27,4% United States 30,8% United States 22,9% United States 24,3% Japan 10,1% Japan 14,6% Japan 14,6% China 9,4% China 15,0% Germany 7,7% Germany 7,3% Germany 5,9% Japan 8,7% Japan 6,1% France 6,5% France 5,9% United Kingdom 4,6% Germany 5,2% Germany 4,6% United Kingdom 5,1% Italy 5,4% France 4,1% France 4,1% Brazil 3,3% Italy 4,4% United Kingdom 4,8% China 3,7% United Kingdom 3,6% India 3,3% Canada 2,5% Canada 2,7% Italy 3,4% Brazil 3,4% United Kingdom 3,2% Mexico 2,1% Spain 2,5% Canada 2,2% Italy 3,3% Russia 2,6% Spain 2,1% Brazil 2,2% Mexico 2,1% India 2,6% France 2,4% Argentina 2,0% China 1,8% Brazil 2,0% Canada 2,5% Italy 2,1% China 1,9% Australia 1,5% Spain 1,8% Russia 2,4% Canada 2,0% India 1,7% India 1,5% Korea 1,7% Spain 2,2% Indonesia 1,9% Netherlands 1,7% Netherlands 1,4% India 1,5% Australia 2,0% Australia 1,7% Saudi Arabia 1,5% Mexico 1,4% Australia 1,2% Mexico 1,6% Korea 1,6% Australia 1,5% Korea 1,3% Netherlands 1,2% Korea 1,6% Mexico 1,4% kilde: IMF. Side 3 af 8

4 Indien fylder i dag, hvad Kina gjorde for 20 år siden Tabellen fortæller, at hvor Kinas fremmarch i verdensøkonomien tog fart efter 1990, så er det først siden årtusindskiftet, at Indiens økonomi er vokset stærk. I 2000 udgjorde Indiens BNP 1,5 pct. af verdensøkonomien, og det siden steget til 3,3 pct. i 2017 (seneste faktiske tal). Indien er dermed tæt på at fylde det samme i verdensøkonomien, som Kina gjorde for ca. 20 år siden. I tabellen er vist landenes faktiske BNP. Hvis der i stedet var anvendt købekraftskorrigerede BNP-tal, ville Kina og Indiens andele være højere. I 2024 forventes Indiens folketal at overstige Kinas Kina er i dag verdens folkerigeste nation med 1,4 milliarder indbyggere, men folketallet vil stagnere de kommende år ifølge FN s fremskrivninger. Derimod vil Indiens folketal fortsætte med at vokse, og om ganske få år i 2024 vil Indien overhale Kina som den folkerigeste nation. Voksende folketal og dermed voksende arbejdsstyrke er en af forudsætningerne for en voksende økonomi, selvfølgelig forudsat at der også er beskæftigelse til de nye borgere. Kilde: United Nations, Population Division. Indien er dog stadig et fattigt land Indien er fortsat et fattigt land - trods den økonomiske fremgang - med et BNP pr. indbygger på en fjerdedel af BNP pr. indbygger i Kina. I tabellen er også vist tal for Bulgarien, som er EU s fattigste medlem. Bulgariens BNP pr. indbygger er fire gange højere end i Indien. Det ændrer ikke på billedet, hvis man i stedet ser på BNP-tal, der er korrigeret for forskelle i købekraft tal BNP pr. indbygger USD købekraftskorrigeret, USD Indien Kina Bulgarien Kilde: IMF. Siden årtusindskiftet har Indien haft en høj og rimelig stabil høj BNP-vækst og selv under finanskrisen kom væksten ikke længere ned end til omkring 4 pct. Side 4 af 8

5 Inflationen er rimeligt meget under kontrol for et udviklingsland at vurdere. I tabellen nedenfor er vist nogle udvalgte nøgletal for landets økonomi. Grundlæggende minder økonomien meget om økonomien i andre store udviklingslande, dvs. høj vækst, højt budgetunderskud og underskud på betalingsbalancen. Men omvendt er der ikke noget specielt bekymrende i de indiske tal. Ingen iøjnefaldende ubalancer i økonomien Hovedtal for Indien forv. BNP-vækst, % 7,1 6,7 7,3 7,4 inflation, % 4,5 3,6 4,7 4,9 Statens budgetsaldo; % af BNP -7,2-7,2-6,6-6,5 Statsgæld, % af BNP 69,5 71,2 69,6 68,0 Betalingsbalance, % af BNP -0,6-1,9-3,0-2,5 Kilde: IMF. Den indiske centralbank styrer pengepolitikken efter et inflationsmål, der hedder 4 pct. +/- 2 procentpoint. Den ledende rente er repo-renten, som p.t. ligger på 6,25 pct. Aktiemarkedet er steget lige så meget som det kinesiske Afslutningsvist tilbage til indledningen: Indien er et BRIK-land og set i bakspejlet er det indiske aktiemarked dét (sammen med det kinesiske), der har præsteret bedst de seneste år med et plus på 75 pct. langt mere end udviklingen på russiske og brasilianske aktier. Side 5 af 8

6 Dansk økonomi Pessimismen blev ikke værre i marts Optimismen i både industrien og serviceerhvervene er dalet over slutningen af sidste år, men har stabiliseret sig i de første måneder af Stabilt industribarometer Barometret steg for servicesektoren Aftagende mangel på arbejdskraft indenfor byggeriet Afmatningen i den globale industricyklus har ramt de danske industrivirksomheder. Industriens konjunkturbarometer har efter længere tids fald stabiliseret sig. Den dalende optimisme i industrien er i tråd med den opbremsning, vi har set i flere af Danmarks store samhandelspartnere, navnlig Tyskland. IFO-indekset, der måler de tyske virksomheders syn på den økonomiske aktivitet, viste dog en forbedring i Tyskland. Vi kan derfor håbe, at pessimismen ikke forværres yderligere. Servicesektorens konjunkturbarometer tog en stigning fra 4 til 7 i marts måned. Solid indenlandsk efterspørgsel har ellers holdt hånden under servicesektoren, og serviceerhvervene oplever også stigende omsætning. I byggesektoren er stemningen fortsat optimistisk. Manglen på arbejdskraft er aftaget over de seneste måneder, og er nu på det laveste niveau siden maj Danmark er en lille åben økonomi, hvor eksporten udgør over halvdelen af BNP. Vi derfor afhængige af, hvordan væksten er i vores samhandelslande. Lige nu fylder den politiske usikkerhed meget. Italiensk gæld, Brexit og Trumps handelskrig er alt sammen med til at sløre de økonomiske udsigter. Dertil er global vækst på vej ned i gear, og de udenlandske virksomheder er derfor ikke længere så optimistiske omkring den økonomiske aktivitet. Vi tror dog fortsat på, at væksten i euroområdet vil få lidt mere fart de kommende måneder, men vi mangler fortsat at se overbevisende indikationer på, at vækstafmatningen ikke fortsætter længere ind i Kalender: Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Detailomsætning Februar Danmarks Statistik Konjunkturbarometer Marts Danmarks Statistik Ejendomssalg og prisstatistik Januar Danmarks Statistik Revideret nationalregnskab 4. kvartal Side 6 af 8

7 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv forv. USA BNP-vækst 2,9 2,3-2,5 1,5-2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 2,25-2,50 2,25-2,50 2,25-2,50 10-årig statsrente 2,39 2,40-2,65 2,85-3, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 1,1 1,2 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) -0,07 0,00-0,25 0,25-0, forv forv. Danmark BNP-vækst 1,2 1,6 1,3 Inflation 0,8 1,3 1,7 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,01 0,10-0,35 0,35-0,60 30-årig realkreditrente* 1,51 1,50-1,70 1,80-2,05 6 mdr s Cita -0,52-0, ,40-0, ,30 F3 (jan. 2022)* -0,296-0, ,15-0,10-0,00 F5 (jan. 2024)* 0,06 0,00 0,10 0,25 0,35 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1231 1,12-1,17 1,18-1,23 DKK pr. 100 EUR 746,41 746,0-747,0 745,0-746,0 DKK pr. 100 USD 664, DKK pr. 100 SEK 71,63 70,50-72,50 76,00-78,00 DKK pr. 100 NOK 77,04 78,00-80,00 81,00-82,75 * Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag Kina PM I-industri (03.00) marts indeks 49,6 49, Kina PM I-service (03.00) marts indeks 54,4 54,3 JPY Tankan-rapport (industri/service, 01:50) 1. kvt.2019 indeks 13 /20 14 / 19 JPY Tankan-rapport (industri/service, outlook, 01:50) 2. kvt.2019 indeks JPY PM I-industri (01.30) marts indeks 48,9 Kina Caixin industri-pm I (03:45) marts indeks 50,0 49,9 EUR PM I-industri (revideret, 10.00) marts indeks 47,7 Prelim: 47,6 ITA arbejdsløshed (10.00) februar % 10,5 10,5 UK PM I-industri (10.30) marts indeks 51,2 52,0 EUR inflation (flash estimate, i alt/kerne, 11.00) marts % år/år 1,5 / 1,0 1,5 / 1,0 EUR arbejdsløshed (11.00) februar % 7,8 7,8 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 14.30) februar % m/m 0,3 / 0,4 0,2 / 0,9 USD M arkit PM I-industri (endelige tal, 15:45) marts indeks 52,5 prelim: 52,5 USD ISM -industri (16.00) marts indeks 54,3 54,2 USD construction spending (16.00) februar % m/m 1,3 USD business inventories (16.00) januar % m/m 0,3 0,6 ITA månedstal for statsfinanserne (18.00) jan.-marts mia. EUR Tirsdag CHF inflation (09.15) marts % m/m og år/år 0,4 / 0,5 0,4 / 0, SPA arbejdsløshed (09.00) marts ændring 3,3 UK PM I-Construction (10.30) marts indeks 49,7 49,5 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) EUR PPI (11.00) februar % m/m og år/år 0,2 / 3,1 0,4 / 3,0 USD durable goods orders (i alt / ex. tp 13.30) februar % m/m -1,2 / 0, 0,3 / -0,2 DKK valutareserven (16.00) marts ændring / ialt, mia.kr. 0,0 / 455,6 USD bilsalget (23.00) marts mill. annualiseret 16,7 16,6 Onsdag JPY PM I-service (02.30) marts indeks 52, Kina Caixin service-pm I (03:45) marts indeks 52,3 51,1 EUR PM I-Composite (10.00) marts indeks 51,4 prelim: 51,3 EUR PM I-service (10.00) marts indeks 52,7 Prelim: 52,7 UK PM I-service (10.30) marts indeks 51,0 51,3 UK PM I-Composite (10.30) marts indeks 51,2 51,5 EUR detailomsætning (11:00) februar % m/m og år/år 0,1 / 1,5 1,3 / 2,2 GRE sælger skatkammerbeviser (11.00) USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) marts antal nye jobs 180k 183k USD PM I-service (endelige tal, 15.45) marts indeks prelim: 54,8 USD PM I-Composite (endelige tal, 15.45) marts indeks prelim: 54,3 USD ISM -service (16.00) april indeks 58,0 59,7 Torsdag NL inflation (07.30) marts % m/m og år/år 1,3 / 2, DEU industriens ordreindgang (08.00) februar % m/m og år/år 0,3 / -3,1-2,6 / -3,9 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. Fredag DKK industriproduktion (08.00) februar % m/m og år/år -9,5 / DEU industriproduktion (08.00) februar % m/m og år/år 0,8 / -0,8-0,8 / -3,3 NOK industriproduktion (08.00) februar % m/m og år/år -0,2 / 4,0 FRA betalingsbalance (08.45) februar mia. EUR 0,9 SPA industriproduktion (09.00) februar % år/år 2,4 EUR møde i eurogroup (09.00) UK Enhedslønomkostninger (10,30) 4.kvt.2018 % år/år 2,8 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) marts ændring, 1000 jobs 175k 20k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) marts ændring, 1000 jobs 183k 25k USD arbejdsløshed (14.30) marts % 3,8 3,8 USD timelønninger (14.30) marts % m/m og år/år 0,2 / 3,4 0,4 / 3,4 USD participation rate (14.30) marts % 63,2 USD forbrugerkreditter (21.00) februar ændring mia. USD 17,5 17,0 Portuga Ny rating fra DBRS (23.30) Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8